Kendt klimaskeptiker sadler om: Global opvarmning bliver dyrt

Den hollandske klimaøkonom Richard Tol har tidligere udtalt, at klimaforskningen overser de betragtelige fordele ved global opvarmning. Nu advarer han mod, at stigende temperaturer kan koste dyrt.

Den kendte hollandske klimaøkonom og -skeptiker Richard Tol advarer nu om, at globale temperaturstigninger snart begynder at ramme verdenssamfundet økonomisk.

Tol har tidligere udtalt i skarpe vendinger, at man i klimaforskningen overser en række potentielle fordele ved global opvarmning, og sidste år fik det ham til at trække sig fra arbejdet med FN's store klimarapport. Blandt andet har den hollandske forsker argumenteret for, at landmænd verden over vil få gavn af det varmere vejr.

Nu fortæller han dog i et interview med BBC, at en verdensomspændende temperaturstigning på mere end 1,1 grad celsius vil have økonomiske konsekvenser.

»De fleste vil nok mene, at en mindre opvarmning vil være en fordel for den menneskelige netto-velfærd, hvis man måler det i dollars. Men mere udtalt opvarmning vil sandsynligvis være negativt,« siger han.

Læs også: Professor trækker sig fra klimarapport: Den blev for alarmerende

Richard Tol trak sig sidste år fra arbejdet med FN's klimarapport med henvisning til, at konklusionerne var for alarmerende.

Det har siden fået FN's klimapanel (IPCC) til at tage afstand fra Tol, hvis arbejde har været flittigt citeret af klimaskeptikere, ligesom han foretog de famøse beregninger for Bjørn Lomborg, der konkluderede, at det vil koste 2.000 milliarder kroner om året at holde den globale opvarmning under 2 grader celsius.

Læs også: Lomborg: CO2-afgift koster 200.000 milliarder kroner om året

Richard Tol ser nu diskussionen om 2 grader som fuldstændig irrelevant, da han mener, at verden står over for temperaturstigninger på mellem 3 og 5 grader. En forventning, som han begrunder med, at politkerne på det kommende klimatopmøde i Paris ikke vil være villige til at binde sig juridisk til at bekæmpe klimaforandringer.

Dermed ligger hollænderen lidt mere på linje med den brede klimaforskning end tidligere, men hans løsningsforslag står i skarp kontrast til mange andre.

Han fortæller således til BBC, at man bedst bekæmper klimaforandringer ved at maksimere den økonomiske vækst.

Richard Tol er økonomi-professor ved University of Sussex i England, ligesom han er klimaøkonom ved Vrije-universitetet i Amsterdam.

Kilde BBC

Kommentarer (33)

Forandringerne bliver flere og meget værre end forudset og det kommer til at gå hurtigere ! Verden fokuserer på terror og VW der forurener - og glemmer at befolkningen stadig vokser, i 60érne var der ca 3 milliarder nu er der mere end 7 . Det er problemet der gør at alle andre problemer bliver vanskelige at løse.

Lande med fastlandsklima oplever meget mere tørke , landbruget er truet der.

Den bedste måde at bekæmpe klimaforandring er at nedrive ringe bygninger og kun bygge super isolerede 0 energi - bygninger . Da det samtidig vil give mange jobs til de grupper der er arbejdsløse så vil det være effektivt politisk også. Jeg fatter ikke at EU er så passive på dette punkt

mvh jacob schønberg

  • 5
  • 11

Han fortæller således til BBC, at man bedst bekæmper klimaforandringer ved at maksimere den økonomiske vækst.

Richard Tol er økonomi-professor ved University of Sussex i England, ligesom han er klimaøkonom ved Vrije-universitetet i Amsterdam.

Vores massive akkumulerede aktiviteter presser naturen overalt, det tror jeg er udenfor enhver diskussion, men at svaret på det problem skulle være, at vi skal have MERE aktivitet, det synes jeg virker som en interessant indfaldsvinkel. -Man skal vist være økonomiprofessor for at tro at verdens problemer kan løses med vækst.

  • 17
  • 7

  • 6
  • 5

Blot et af de mange eksempler på almindelige mennesker og klimaaktivister tager en enkelt ting ud af en stor og kompleks sammenhæng


isudbredelse og ismasse er ikke helt sammenligneligt - i din egen artikel, gøres det klart at klimaet bliver varmere, men at udbredelsen på trods af det forøges - det er et mysterium, som man ikke forstår, og ikke et argument for at klimaforandringerne ikke finder sted.

Klimaændringerne bekæmpes ikke med vækst. Men rige lande kan bedre håndtere konsekvenserne af klimaforandringerne, end fattige lande.


Der er ingen lande, uagtet af velstand, der vil kunne håndtere konsekvenserne af klimaforandringer - det er et spørgsmål om at tage rettidig (omend forsinket) ansvar og tiltag imod årsagerne til klimaforandringer, med henblik på et nedbringe de potentielle skader, der kommer.
Diskussionen vedr. netop vekslingen mellem mitigation, adaptation og geo-engineering er dog fuldt ud i gang. Men at tror vi kan tilpasse os de forventede klimaforandringer er noget naivt.

  • 5
  • 6

Så er spørgsmålet hvor mange 30 kr t-shirts der går på en vandstandsstigningssikring af Bangladesh...

Det var overraskende nok meget nemmere end jeg troede.

En t-shirt værdiforøges med $1 på bomuldens smuttur igennem systuen i Bangladesh (kun 1 kr af det går til lønudgifter, resten til agent, forrentning af fabrik osv.)

http://www.ecouterre.com/wp-content/upload...

Bangladesh vil bruge 5 mia $ om året i udgifter til følger af klimaforandringerne i 2050

http://www.unep.org/newscentre/Default.asp...

5mia/1 = 5 mia t-shirts om året.

  • 7
  • 2

Klimaændringerne bekæmpes ikke med vækst. Men rige lande kan bedre håndtere konsekvenserne af klimaforandringerne, end fattige lande.

Jeg forstår ikke helt din pointe. Rige lande kan mange ting, som fattige lande ikke kan. Kunne du forklare det lidt mere, så jeg kan forstå hvor du vil hen?

I øvrigt må man gå ud fra at rent økonomisk så vil et rigt land lide et større økonomisk tab ved en global opvarmning end et fattigt. Så om et rigt land bedre kan håndtere det, er nok et spørgsmål om tilgang til problemerne. Prøv at overveje hvor mange kræftoperationer det vil koste at kystsikre Københavns havn. I fattige lande vil det koste liv på en anden måde. Jeg tror ikke man kan gøre det op på den måde uden det bliver sammenligning af æbler og pærer.

  • 10
  • 2

Når man kigger på areal, vokser det, men Sydpolen mister 130 millarder tons ismasse om året (det har jeg vist svaret til dig før)


- det bliver det dog ikke umiddelbart mere rigtigt af!:

Dele af Vestantarktis og Antarktiske Halvø smelter med en sådan hast, at mange forskere har udtrykt bekymring for en voldsom stigning i verdenshavene. Satellitmålinger viser dog, at hele Østantarktis og dele af Vestantarktis modtager så store snemængder, at iskappen vokser.

Samlet set skønner forskere fra Nasa Goddard Space Flight Center i Maryland, USA, at Antarktis i perioden 2003-2008 årligt har taget 88 milliarder ton på i vægt...

Kilde:

http://ing.dk/artikel/iskappen-paa-antarkt...

  • 5
  • 14

Hans, det er et forskningsresultat der åbenbart strider med alle andre, og åbenbart fordi de har antaget at snefaldet er massivt is og ikke sne.
Og selv hvis det isoleret var sandt så ændrer det ikke helhedsbilledet.
Er du ikke for ringe når du desperat kæmper for at ignorere sandheden?

  • 16
  • 2

det bliver det dog ikke umiddelbart mere rigtigt af!:

Det er faktisk helt rigtigt, hvis du læser grafen på NASA's hjemmeside nærmere:

Mellem 1992 og 2001 var tilvæksten 112 milliarder tons/år. Det nævnes i den artikel du linker til.

Mellem 2003 og 2008 var tilvæksten gennemsnitligt 88 millarder tons/år. Det kan ses på grafen.

Mellem 2009 og 2015 var tilvæksten gennemsnitligt minus 130 millarder tons/år. Det kan også ses på grafen.

Det du klager over, er sådan set bare at der er kommet flere data der viser, at ændringen i massetilvæksten er nedadgående, men artiklen du linker til fokuserer på et enkelt datapunkt i tilvæksten.

  • 7
  • 2

  • 2
  • 1

HHH: Hvad med at kigge på det link, som PHK peger på, frem for blot i referere til en artikel i Ing? Artiklens konklusion bygger på kun én gruppes undersøgelse, hvis antagelser og metodologi bliver kritiseret - og dermed konklusionen - på meget saglig vis af mange andre forskere, hvilket man kan læse sig til i linket. De fleste undersøgelser peger på, at Antarktis mister masse, men der er stor usikkerhed. Det er derfor omsonst at indtage en polariseret position på det grundlag.

I øvrigt er jeg enig med dem der mener, at mere vækst som løsning på noget som helst, er en absurd idé. Det handler om hvordan vi bruger og fordeler de ressourcer vi har. Udvikling er ikke ensbetydende med vækst forstået som mere forbrug, mere produktion og dermed større energi- og andet ressourceforbrug.

bjarne

  • 8
  • 2

Jesus påskønnede når syndere blev omvendte, så vi andre mere dødelige må også stræbe efter at se det positive i at Tol nu er blevet overbevist om at gå imod sine egne tidligere overbevisninger.

Uanset divergerende opfattelser af klimaets tilstand, så er det sund fornuft at sikre ren luft og spare på naturgivne ressourcer samt at arbejde for at få billigst mulig energiforsyning og alle de hensyn går jo fint hånd i hånd med at satse på at den overvejende del af alle klimaforskere rent faktisk har ret i deres advarsler. Desuden er det hul i hovedet at aflevere petrodollars til regimer, der reelt mener vores kultur og levevis er forkastelig.

  • 11
  • 1

Mængden af havis korrelerer ikke med mængden af landis på nogen entydig måde (der kan i perioder være enten positiv, negativ eller ingen korrelation). I øvrigt er det useriøst blot at referere til et billede, en video eller en graf, hvis der ikke er dokumenterende tekst, der oplyser om hvor man evt. kan finde videnskabelige artikler ang. emnet eller troværdige referater af disse. Det er vel ikke mængden af links, fx til Illustreret videnskab, Ekstrabladet eller Anders And, der skal afgøre om man "har ret".

bjarne

  • 4
  • 2

Læg lige mærke til at NASA filmen begynder i februar og slutter 6. Oktober. Der mangler altså sommermånederne nov-jan.
Det burde det have været et helt år.

  • 0
  • 0

Det er vel ikke mængden af links, fx til Illustreret videnskab, Ekstrabladet eller Anders And, der skal afgøre om man "har ret".

Næh, det kan du da have ret i; men du kunne godt have nævnt realclimate og en del andre "save the world" poplinks, som tilhængere af skræmmekampagnen her på sitet svælger uhæmmet i.

Sandheden er at isen over året er tiltagende på Antarktis og det laver dine polemiske indlæg ikke om på.

Ellers enig med Jens i at fossil brændsel bør udfases uanset om Jorden bliver varmere eller koldere; men fri os for pseudoargumenter.

  • 4
  • 10

Det er ikke så vigtigt hvad som sker med havisen, der er trenden rigtigt nok modsatrettede hvad angår Arktis og Antarktis og det er der mange gode forklaringer på.
Problemet er derimod at stort set alle gletschere på Grønland og dermed indlandsisen tyndes og tilbagetrækkes, det samme er tilfældet med store dele af Antarktis.

  • 8
  • 1

Det er ikke så vigtigt hvad som sker med havisen, der er trenden rigtigt nok modsatrettede hvad angår Arktis og Antarktis og det er der mange gode forklaringer på.


Ligger der en videnskabelig overvejelse bag denne konstatering, eller er det en personlig opfattelse?

Hvis havisen ikke er vigtig, burde ansvarshavende redaktør her på ing.dk nok overveje en ekstra gang, om man ikke skulle undlade at blogge om den i tide og utide.

Måske kunne du selv tage det op med bloggerne her eller redaktøren?
Du har min fulde opbakning :o)

Problemet er derimod at stort set alle gletschere på Grønland og dermed indlandsisen tyndes og tilbagetrækkes, det samme er tilfældet med store dele af Antarktis.


Kan du komme ind på, hvorfor du mener ovenstående er et problem?

Har du et link til den undersøgelse der viser, hvor på

store dele af Antarktis

gletcherne

tyndes og tilbagetrækkes

?
Kan du kvantificere:

store dele af Antarktis

?

  • 1
  • 8

Hvis havisen ikke er vigtig, burde ansvarshavende redaktør her på ing.dk nok overveje en ekstra gang, om man ikke skulle undlade at blogge om den i tide og utide.


Havisen har sin store betydning, fordi den er blevet brugt som et mål for GW, fordi den i de sidste mange år har mindsket i areal. Det gælder godt nok kun for den nordlige havis, mens man overså den sydlige.
Hvilken betydning den egentlig har for energibalancen har jeg ikke set meget om. Åbent hav køles mere af stråling og vind, og et isdækket hav køles mindre, men opvarmes også mindre af solen.

  • 1
  • 4

"Åbent hav køles mere af stråling og vind, og et isdækket hav køles mindre, men opvarmes også mindre af solen." Hvis du med "stråling" mener udstråling, så giver det du siger mening visse steder i bugter, indhave og søer i en vis afstand fra polerne, men er direkte forkert i nærheden af polerne.

Hvad angår Arktis og Antarktis, så gælder det, at om somrene, hvor der er mindre isdække, så modtager havet mere varme (stråling) og om vinteren reducerer isen udstråling. Dette betyder forøget opvarmning i området; hav og luft og de nærliggende landområder. Derfor har det en positiv værdi i energibalancen (varmere) globalt. Men mens Arktis består af et hav omgivet af land, så er det modsatte tilfældet omkring sydpolen; et kontinent med hav omkring, så der er tale om to vidt forskellige situationer og det er der forsket meget i og skrevet meget om.

Mvh
Bjarne

  • 1
  • 2

Havisen har sin store betydning


Tak Svend, jeg var mere interesseret i at se Espen uddybe sine forklaringer, som synes at have et solidt fundament - ganske vist ikke refereret; men skrevet med en overbevisning, der vækker ens nysgerrighed.

Der er også en del positive tilkendegivelser, hvilket får én til at tænke at Espen måske har fat i noget vigtigt?!

  • 2
  • 1

" Hvis du med "stråling" mener udstråling, så giver det du siger mening visse steder i bugter, indhave og søer i en vis afstand fra polerne, men er direkte forkert i nærheden af polerne.


Det virker måske en smule overraskende, at åbent hav ikke kan udstråle varme; men at mindre vådområder kan - kan du uddybe, hvorfor du mener det forholder sig sådan?

Hvilken afstand skal der være til polerne, for at denne effekt indtræder?

  • 2
  • 2

Tak for de positive ord Preben,

Ja jeg bruger en del tid på at studere især Arktis, dog kun perifært Antarktis, men svarene begge steder finder jeg stemmer overens, omend de ofte kan virke selvmodsigende, men sådan er det jo gerne når man studerer noget indgående.
Men min umiddelbare konklusion er at hvad som sker i havet (havis) er et resultat af hvad som sker på land, og her sker der forandringer, især på Grønland, hvor uanset hvor man vender kikkerten, kan se forandringer måned for måned og ikke årti for årti.
I Antarktis foregår den samme udvikling (efter min vurdering) i et mere roligt tempo, men dog i større dimensioner.
Når alt dette er sagt vil sommer-havisens forsvinden fra den nordlige halvkugle indenfor relativt få år max. 10-15 år (juli - oktober), vil dette scenario få væsentllige vejr- og klimatiske konsekvenser for nationer i "nær"området.herunder Danmark.

  • 2
  • 3

Som sagt; "Hvad angår Arktis og Antarktis, så gælder det, at om somrene, hvor der er mindre isdække, så modtager havet mere varme (stråling) og om vinteren reducerer isen udstråling. Dette betyder forøget opvarmning i området; hav og luft og de nærliggende landområder."

Jeg påstår ikke at åbent hav ikke udstråler varme (med mindre luften er varmere), så enten er der tale om en stråmand eller mangel på logisk tænkning. Åbent hav fx syd og vest for Island i Atlanten bliver aldrig isdækket, dvs. her er der ikke noget is til at "holde på varmen" om vinteren (mindsket udstråling), i modsætning til havet nord for Grønland. Tilsvarende er der ikke noget is til at holde varmen ude forår og sommer (mindsket indstråling). Anderledes forholder det sig i den Botniske bugt, der kan være isdækket til begyndelsen af maj, hvilket betyder senere opvarmning, mens vinterisdækket til en vis grad isolerer. ">Jeg vil gætte på at afstanden til polerne skal være ca. 2900 km, før effekten indtræder, men kan ikke lige huske hvor jeg læste det<"

Mvh
bjarne

  • 0
  • 1