Den sidste uge har nyheden om, at firmaet Colossal vil genoplive den tasmanske tiger, kørt i både danske og internationale medier.
Hvis jeg tager en Skoda, maler den rød og sætter et Ferrari-klistermærke på, så har jeg ikke lavet en FerrariTom Gilbert, genforsker ved KU
Ifølge den danske genforsker Tom Gilbert er det dog ikke helt det, man skal regne med.
»Det her er et spændende projekt i sig selv. Det kommer bare ikke til at ende med en tasmansk tiger,« siger Tom Gilbert, der er genforsker ved Københavns Universitet, og som selv har arbejdet med gener fra uddøde arter.
Ifølge Tom Gilbert er det dog ikke helt tilfældigt, at firmaet Colossal sælger projektet som genskabelsen af den tasmanske tiger. Der følger nemlig penge og opmærksomhed med den idé.
»Paris Hilton har givet penge til det her. Tror du hun forstår, hvad det er, det her projekt ender med?« spørger Tom Gilbert.
Paris Hilton er ikke det eneste store navn, der har investeret i det her projekt. Chris Hemsworth, der blandt andet spiller Thor i Marvel-filmene, har også givet penge. Spørgsmålet er ifølge Tom Gilbert, om de her investorer, medierne og befolkningen generelt forstår, hvad det er, projektet skal ende med.
Projektet vil tage gener fra en af den tasmanske tigers overlevende slægtninge og redigere gener fra den tasmanske tiger ind i genomet.
Der er dog tale om rigtig mange gener. Generne påvirker også hinanden, hvilket gør hele systemet ekstremt kompliceret. Derfor er det ifølge Tom Gilbert mere korrekt at tænke projektet som et eksperiment, der skal undersøge, om det er muligt at implementere visse træk fra den tasmanske tiger i en nulevende slægtning og ikke som en mulighed for at genoplive den tasmanske tiger.
»Hvis jeg tager en Skoda, maler den rød og sætter et Ferrari-klistermærke på, så har jeg ikke lavet en Ferrari,« siger Tom Gilbert.
»Det her er et spændende projekt. Jeg elsker videnskaben bag, men det bliver ikke solgt som det, det er.«
På Colossals hjemmeside står der overskrifter som 'Sådan vil vi genoplive den tasmanske tiger.'
Ifølge Tom Gilbert er det dog et helt andet billede, man får, når man læser de videnskabelige artikler bag metoden.
»Forskerne, der læser de videnskabelige artikler, ved godt, hvad det her går ud på, men det er ikke det, de fleste læser,« siger Tom Gilbert.
»Firmaet skriver jo vi genopliver den tasmanske tiger og det bliver fantastisk. De skriver ikke, at vi måske kan overføre nogle træk fra den tasmanske tiger til et nulevende dyr.«
Firmaet Colossals andet projekt er at genoplive mammutten. På firmaets hjemmeside beskriver de mammut-projektet sådan her:
Må forhistorien tordne frem. Vi har DNA, vi har teknologien, og vi har eksperterne. Nu vil vi bringe mammutten i live igen.
George Church, forskeren bag projektet og medstifter af Colossal, beskriver dog projektet noget anderledes. Ifølge ham er målet at skabe en kulderesistent elefant.
»Vores mål er at skabe et foster af en hybrid elefant-mammut. Faktisk vil det være mere som en elefant med en række mammut-træk,« siger genforskeren George Church til The Guardian.
Ligesom med hybriden mellem elefant og mammut oplever Tom Gilbert nu, at der er forskel på, hvad forskerne ved, og hvad der bliver kommunikeret ud om den tasmanske tiger.
I 2017 luftede forskeren muligheden for at skabe den kulderesistente elefant inden for få år, men forventningerne til, hvornår den første kulderesistente elefant bliver født, er nu skubbet til 2027.
Det er ifølge Tom Gilbert særligt vigtigt at forstå, hvad det er, man får, når man ser på Colossals overordnede mål. Colossal beskriver nemlig, at et af deres mål er at genudsætte både mammutter og den tasmanske tiger i naturen og på den måde den genoprette den biodiverse balance i de områder, dyrene har levet.
Det mener Tom Gilbert dog er et helt urealistisk mål.
»Det er et spændende eksperiment, men det er noget vrøvl at sige, at man gør det for naturens skyld,« siger han.
Det er meget komplekst, hvad der afgør forskellige arters plads i økosystemet.
Sandsynligheden for, at man vil kunne overføre nok gener fra den tasmanske tiger, til at dyret vil kunne genindtage sin gamle rolle, er derfor ifølge Tom Gilbert ret lav.
Derudover har de miljøer, som mammutter og tasmanske tigere oprindeligt levede i, ændret sig meget, siden dyrene forsvandt. Det er derfor langtfra sikkert, at de ville kunne indtage deres niche igen.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard