Kemistuderende fandt den rette formel på polymer

Det kunne godt virke som noget af et sats, da seniorforsker og leder af DTU's 3D-print-laboratorium på Institut for Mekanisk Teknologi ,David Bue Pedersen, valgte at sætte Addifab i forbindelse med den dengang 4.-semesterstuderende Tanya H. Olsen. I forbindelse med sit kemiinge­niørstudie havde hun haft et specialkursus i materialer til 3D-printere på laboratoriet.

»Men jeg vidste intet om fotopolymerer, andet end at de hærdes ved hjælp af ultraviolet lys og ikke kan opløses igen,« fortæller hun og afslører, at hun egentlig helst ville i praktik i en stor virksomhed.

Læs også: Dansk 3D-print-iværksætter endte med at udvikle nyt værktøj til sprøjtestøbning

Men da valget stod mellem Lego og Addifab, besluttede hun sig for at tage den lille iværksættervirksomhed. Og eftersom Addifab netop var ude efter en fotopolymer, der kunne opløses, var der ikke andet at gøre end gå i gang:

»Jeg var ret nervøs i starten, for jeg var den eneste kemiingeniør i virksomheden. Heldigvis fik jeg hjælp fra min vejleder på DTU,« husker hun.

Kemiingeniør Tanya H. Olsen udviklede i sin praktiktid hos Addifab den vandopløselige polymer, der gør det muligt at 3D-printe forme til sprøjtestøbning i en automatiseret proces. Illustration: Privatfoto

Og så blev Tanya H. Olsen sat i forbindelse med en højt specialiseret mellemeuropæisk materialeleverandør, og det blev hurtigt til en meget konstruktiv dialog. Der blev udformet en plan for, hvor de skulle hen, og så blev der sendt en masse prøver til Danmark.

Masser af tests før succes

Konkret handlede det om at ændre de funktionelle grupper, som sidder på selve polymeren. Det er nemlig dem, som har betydning for, hvordan polymeren opfører sig under forskellige omstændigheder:

»Så jeg skulle forsøge at fremhæve de egenskaber, vi gerne ville have i materialet, altså at det var til at printe i, stabilt og igen kunne opløses i vand. Det betød en masse tests, som ikke gik godt,« fortæller hun.

Men allerede efter godt tre måneders arbejde og en masse iterationer havde Tanya H. Olsen fået ændret polymeren, så den havde de ønskede egenskaber. Det overraskede selv materialeleverandøren, og de inviterede hende ned til deres laboratorier for at arbejde videre.

Frie tøjler i lille virksomhed

I dag er Tanya H. Olsen med netop færdiggjort bachelorgrad i lommen blevet ansat på fuld tid hos Addifab. Hun fortryder på ingen måde, at hun tog chancen hos en mindre og relativt nystartet virksomhed:

»Det var virkelig fedt at have så frie tøjler, som jeg havde. Det var meget uformelt. Jeg kunne gå ind i laboratoriet og bagefter direkte ud i produktionen og teste det,« siger hun og opfordrer andre studerende til at satse på en lille virksomhed, når de skal vælge praktikplads eller skrive store opgaver.