Kemiprofessor langer ud efter Klimakommission: »Vi har ikke biomasse nok«
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kemiprofessor langer ud efter Klimakommission: »Vi har ikke biomasse nok«

Hvis Danmark gør, som klimakommissionen anbefaler, tager vi brødet ud af munden på ti millioner mennesker. Ivrige efter at forlade fossilsamfundet risikerer vi at gøre mere skade end gavn, advarer professor og kemiingeniør fra Syddansk Universitet, Henrik Wenzel.

Ifølge kommissionen skal Danmark få mindst 30 pct. af al sin energi fra biomasse i 2050. Det kræver, at 20 pct. af de danske landbrugsarealer omlægges til biomasseproduktion - de samme arealer kunne bruges til at dyrke korn til ti millioner mennesker, lyder Wenzels påstand:

»Klimakommissionen har ikke gjort sig konsekvenserne klart.«

Hvorfor ikke?

»Vi har simpelthen ikke biomasse nok til, at vi kan få 30 pct. af energien fra biomasse, uden at det får virkelig store konsekvenser for naturen - og dermed drivhusgasudledningerne - eller fødevareproduktionen.«

Der er masser af biomasse i Sverige og Norge og Baltikum, hvorfor importerer vi ikke bare derfra?

»Vi skal også fremover købe og sælge biomasse internationalt. Jeg er ikke fortaler for, at vi kun skal bruge nationale ressourcer. Men vi skal være sikre på kun at bruge en mængde, der er bæredygtig. Verden har gennemsnitligt mindre halm og gylle end Danmark, fordi Danmark er et landbrugsland.«

Hvordan ser du så et fremtidsscenarie udspille sig? Hvad er det for en rolle, biomassen spiller?

»Vi er nødt til at tænke i at få meget mere ud af den biomasse, vi har. Det kan vi gøre ved at opgradere den med brint, som vi får fra vindkraft og elektrolyse.«

Hvad med flytransport og tung transport? Hvor forestiller du dig, at brændstoffet skal komme fra?

»Det er netop det spørgsmål, jeg rejser. Hvem er det egentlig, vi skal prioritere biomassen til? Det er selvfølgelig kemikalier og materialer, der skal bruge kulstof som byggesten. Det er en stor kunde, og faktisk også en, som klimakommissionen undervurderer. Og så skal flyene have det. Dernæst ved jeg ikke, hvem der er 3., 4. og 5. prioritet - men kandidaterne er den tunge transport, langturstransporten og regulerkraft i elsektoren. Ikke personbiler.«

Ny bilpark tre gange

Der er 1,5 milliarder personbiler i verden i dag. Hvor realistisk er det, at de kommer til at køre på el?

»Inden for den fremtid, som klimakommissionen arbejder i, tror jeg, at det er realistisk. Bilparken er udskiftet tre gange, inden vi når til 2050. Så det er ikke urealistisk at sige, at 70-80 pct. af transporten til den tid er på el. Og det er i hvert fald den vej, Danmark skal gå, hvis vi skal være et modelsamfund.«

Alle snakker om elbiler - hvor er de?

»Jeg tvivler på, at bilindustrien i dag har en tilstrækkelig interesse i at få elbilen promoveret. Hvorfor skulle de lade den udkonkurrere forbrændingsmotoren, de har så meget erfaring med? Jeg tror først, der rigtig sker noget, når nye bilproducenter kommer og tager markedsandele.«

Hvis det sker meget langsomt, hvorfor er der så ikke en fidus i at udvikle biobrændsel til personbiler?

»Fordi det er uholdbart, hvis vi vil være fossilfri. Man snakker om over en årrække på 20 år at blande fem til ti pct. bioethanol i benzinen, samtidig med at transportsektorens energiforbrug stiger 30 pct. Hvis ikke du udskifter bilparken med elbiler, så kører det fuldstændig af sporet,« siger Henrik Wenzel.

Kulstof bliver en mangelvare

Han mener, at kulstof bliver en mangel i en fossilfri fremtid. Derfor skal det ved hjælp af brint opgraderes til brændsel, der skal anvendes i centrale kraftværker, hvor kulstoffet efter forbrænding igen kan opsamles.

Professorkollega Claus Feldby kalder det for 'science fiction teknologi', der tidligst kan være klar om 20 år, mens Henrik Wenzel mener, at det i det store og hele er kendt teknologi.

Kan du forstå, at folk er skeptiske, når de kan se, at der i dag kan fremstilles biobrændsel af biomassen, som deres biler kan køre på, mens de teknologier, du taler om, er umodne?

»Vi kan jo allerede elektrolysere brint, og vi laver allerede brændsler af brint og kulilte. Jeg tror ikke, at det er teknisk urealistisk. Det er et spørgsmål om at få prisen ned. Hvis vi lægger en for stor del af biomassen om til fremstilling af biobrændsel, så laver vi også en infrastruktur, der skal betales tilbage over nogle årtier. Så kan vi komme til at forankre et forkert spor.«

En masse halm rådner i dag op på markerne. Hvad skal der ske med det?

»Det skal brændes centralt på kraftvarmeværkerne, så vi kan få fat i kulstoffet igen - ikke i bilerne. Jeg siger ikke, vi slet ikke skal lave bioethanol. Blot at det ikke skal være vores hovedstrategi. Så taber vi kulstoffet.«

Hvis man brænder halmen af om sommeren, har man et stort varmetab, og så er der ikke den store forskel på årsnyttevirkningen, om man fremstiller bioethanol eller brænder halmen?

»Du bruger også el om sommeren. Så må du lave el af din biomasse.«

Med et stort varmetab til følge.

»I dag bruger du fossile brændsler til det samme. Det er ikke energinyttevirkning, det handler om, det er nettofortrængning af fossile brændsler. Vi stiller forkerte spørgsmål. Hvordan skal vi løse transportsektorens energiproblemer? Lad os bruge biomasse, siger man. Men så taber man mere på gyngerne, end man vinder på karrusellerne.«

»Spørgsmålet er: Hvor får vi mest ud af den begrænsede mængde biomasse, som vi har at gøre godt med? 40 pct. af EU's olieforbrug ligger uden for transportsektoren - overvejende til varmeformål og fremstilling af kemikalier og materialer. Der skal vi starte med at erstatte olien med biomasse, for der er energitabet ikke så højt, som når man fremstiller biobrændsler.«

Regningen bliver lille

Henrik Wenzel mener, at regningen for at gøre Danmark fri af olie, gas og kul er lille.

»Klimakommissionen siger, at det er omkostningsneutralt eller højst koster en halv pct. af BNP at gøre samfundet fossilfrit. Men kommissionens biomassescenarie er ikke bæredygtigt. Jeg siger, at det kommer til at koste én pct. af fremtidens BNP at opnå den ultimativt bæredygtige løsning uden de voldsomme konsekvenser for natur og fødevareforsyning. Men om det er én, to eller tre pct. af BNP er ikke afgørende.«

Det er der andre, der mener, at det er. Allerede dagen efter kommissionens rapport blev den vigtigste anbefaling - fossilafgiften - skudt ned af V og S.

»Ja, og det er et meget godt eksempel. Det er mit postulat, at vi kan lave det ultimativt bæredygtige samfund, der kun koster to pct. ekstra af BNP. Men erhvervslivet protesterer, fordi det berører deres konkurrenceevne. Det er også rigtigt. Men det viser dilemmaet mellem kortsigtet erhvervs- og markedsøkonomi og langsigtet samfundsøkonomi. Vi kan fra nu af og til verdens ende være sølle to pct. fra at nå '1000-årsriget', men aldrig nå det. Med mindre dilemmaet løses via politisk regulering.

**Rettelse: **Oprindeligt stod der i artiklens underrubrik, at "Millioner kommer til at sulte, hvis klimakommissionens anbefalinger vedrørende biomasse følges. I stedet bør den eksisterende biomasse opgraderes, lyder det fra professor Henrik Wenzel." Det er ikke rigtigt, fordi det giver indtryk af, at 10 mio. mennesker de facto kommer til at sulte. I stedet skulle der i artiklen have stået, at landbrugsarealer, der teoretisk vil kunne brødføde 10 mio. mennesker, vil blive nødvendige at omlægge til biomasse, for at leve op til Klimakommissionens anbefalinger. Redaktionen beklager meget fejlen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Forureningsniveau
Vedvarende
Bæredygtighed
Økonomi
Forsyningssikkerhed

Der er nogle af de vigtige parametre i en energipolitik. Klimakommisionens forslag er visionsløst når det kommer til 4 af punkterne.

Det bliver dyrt, det er ikke bæredygtigt, der vil fortsat være en massiv afbrænding af uensartet brændsel og forsyningssikkerheden skal komme med import, uprøvet teknologi og politisk velvilje til at skabe et stort fungerende poolmarked.

Det eneste gode er, at det er vedvarende(per politisk definition), men det er så også det mindst vigtige af de 5 punkter.

  • 0
  • 0

Om 40 år i 2050 er det jo langt fra sikkert at biomasse er noget der primært dyrkes i naturen og som derfor optager enorme arealer. Biomasse kan allerede i dag laves på fabrik i opformeringstanke for alge eller andre mikroorganismer ved brug af elektrisk lys, vand, luft og næringsstoffer. Det kunne tænkes at disse systemer bliver så effektive og gennemtænkte at de kan bruges til at masseproducere brændstoffer og materialer til industrien samt foderstoffer til husdyrene så denne biomasse ikke skal dyres i naturen.

En biomasse fabrik kan køre hele døgnet og hele året rundt modsat naturen hvor biomassen kun gror om dagen og kun om sommeren og kun i et lag. En af de teknologier der vil muliggøre kommerciel fabriksproduceret biomasse er udviklingen af LED lys der kan designes til at give det optimale lys for væksten i en formeringstank. LED dioder kan også konstrueres til at holde ekstremt længe (flere hundredtusinde timer) hvilke vil reducere biomassens produktionsomkostninger. Energien til LED dioderne kan komme fra vindmøller der kører hele året rund dag og nat.

  • 0
  • 0

....du er også overbevist om at man kan lave en evighedsmaskine, ikke sandt?

Det er muligt at LED lys kan holde længe, men de kræver energi. Hvor skal den energi komme fra?

Ved de hidtidige anlæg anvendes spildvarme og sollys......fidusen er at alger kan omsætte en del af sollyset til biologisk anvendbart materiale.
Men de kan ikke lave mere energi end den de modtager.....ej heller hvis det er LED lys.

  • 0
  • 0

Det bliver dyrt, det er ikke bæredygtigt, der vil fortsat være en massiv afbrænding af uensartet brændsel og forsyningssikkerheden skal komme med import, uprøvet teknologi og politisk velvilje til at skabe et stort fungerende poolmarked.

Lars: Nu har du så fremlagt din mening og tak for det. Man kan så spekulere på om du har gjort dig nogen overvejelser for at komme frem til den mening eller du snarere har en mening hvorefter du eventuelt gør dig dine overvejelser som på passende vis vil bekræfte din mening.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Du tillægger mig en holdning som jeg ikke har givet udtryk for (evighedsmaskiner) hvorefter du kritiserer mig for den holdning. Det må du kunne gøre bedre. Eller kan du?

  • 0
  • 0

Søren,

Nu er jeg jo kun et menneske, så selvfølgelig er alle mine tanker i stor grad efterrationaliseringer af selektive data. Mener du, at du gør det bedre?

  • 0
  • 0

Jeg kan ikke forstå hvorfor der er folk der har noget imod at vi bruger resourcerne optimalt i stedet for at vi spilder en masse energi væk.
Fra landbruget kan vi udnytte gyllen og de afgrøder der ellers bare smides på møddingen i EUs hellige navn. Så er der intet der går til spilde og gyllen stinker ikke når den bliver spredt ud på marken samtidigt med at der vil blive udvasket mindre i vandløb og i undergrunden.
Nej det er ikke det eneste vi skal bruge, men det skal da udnyttes. Det er ligesom afbrænding af affald der ikke bare skal spildes, men skal bruges til at lave EL og fjernvarme, så udnyttelsen er maksimal.
I industrien er der mange firmaer der producere varmt vand som der spildes energi på at afkøle før det kan hældes i kloakken. Her kunne varmen bruges på at varme firmaet op og til at lave EL. Men det er ikke lovligt med de regler der gælder i dag. Endnu et område med vanvittigt spild.
Og sådan er der mange ting der er fuldstændig galematias når man kikker på det med lokale øjne. For hvorfor må resoucerne ikke bruges optimalt??

I en villa kan man opsamle vand fra tagrender til at vandehaven og til at skylle toillerne. Men gør man det sidste bliver man opkrævet den samme afgift, som hvis man havde købt vand fra vandværket.

  • 0
  • 0

Vindmøller kører ikke hele året dag og nat.
Så når det er vindstille skal de små algepus jo stadig have lidt "solskin".

Hvor skal energien i vindstille komme fra til din (undskyld udtrykket) evighedsmaskine.

For hvis det som her i foråret er vindstille i hele fjorten dage, så har de kære små algepus indstillet sig på at døden er nær og begynder en forrådnelsesproces istedet.

Lad os anvende solen direkte istedet for at lade solenergien transformeres gennem vind og vindmøller.

  • 0
  • 0

Nu er jeg jo kun et menneske, så selvfølgelig er alle mine tanker i stor grad efterrationaliseringer af selektive data. Mener du, at du gør det bedre?

Siden dette er en debat vil det være rimeligt at begrunde sine meninger - bare en smule. Problemet er at hvis man ikke forsøger at begrunde dem komme de nemt til at ligne fordomme - og det er der vel ikke tale om?

Jeg har ikke læst rapporten - hverken i kort eller lang version. Men jeg har f.eks. opfattet at kommissionen mener at det ikke bliver særlig dyrt at udfase de fossile brændsler - under visse forudsætninger naturligvis. Når du så siger at det bliver dyrt og du derfor er i opposition til kommissionen - burde du vel forklare hvordan du er kommet til det resultat - som i øvrigt er
i strid med mange andre rapporter og undersøgelser .

Om jeg kan gøre det bedre? Jeg prøver da.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Jeg har ikke læst rapporten - hverken i kort eller lang version. Men jeg har f.eks. opfattet at kommissionen mener at det ikke bliver særlig dyrt at udfase de fossile brændsler - under visse forudsætninger naturligvis.

Det er jo en noget nær gratis påstand at komme med. Du kan også omformuleres så "ikke særligt dyrt" bliver til til "mindst ligeså dyrt som at fortsætte kulvejen". Og det er bare ikke særligt imponerende!

Om jeg kan gøre det bedre? Jeg prøver da.

Indtil andet er bevist, så vil jeg medregne dig til Homo Sapiens, også er du ikke bedre end os andre. Vi tror hver især at netop vi(alene) kan overskue det hele. Du er ingen undtagelse.

  • 0
  • 0

Indtil andet er bevist, så vil jeg medregne dig til Homo Sapiens, også er du ikke bedre end os andre. Vi tror hver især at netop vi(alene) kan overskue det hele. Du er ingen undtagelse.

Du må medregne mig til hvad du vil. Jeg noterer at du ikke modtog opfordringen om at begrunde dine - indtil videre - uinteressante meninger men i stedet at stive dit ego af gennem sædvanlig nedladenhed.

Ikke noget nyt under solen her. Men småt, det er det.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Fabriksproduceret biomasse
Om 40 år i 2050 er det jo langt fra sikkert at biomasse er noget der primært dyrkes i naturen og som derfor optager enorme arealer. Biomasse kan allerede i dag laves på fabrik i opformeringstanke for alge eller andre mikroorganismer ved brug af elektrisk lys, vand, luft og næringsstoffer. Det kunne tænkes at disse systemer bliver så effektive og gennemtænkte at de kan bruges til at masseproducere brændstoffer og materialer til industrien samt foderstoffer til husdyrene så denne biomasse ikke skal dyres i naturen.

Man kan allerede i dag ved elektricitet, CO2 og vand og katalysatorer under varme (250-300 grader) og tryk (250 kg/cm2) fremstille methan og videre DME, der direkte kan erstatte diesel.
Den metode er langt mere effektiv end den naturlige fotosyntese - selv den mest effektive, som sukkerrør og nogle alger bruger.

Kernekraft i tillæg til billig landbaseret vindkraft er således den nøgle til et fossilfrit samfund, som er lige så politisk ukorrekt i Danmark, som provokeret abort er i Irland.

Mvh Peder Wirstad

PS: Jeg er enig i, at landbrugsprodukter skal integreres i kemikalieproduktionen.
At bruge dem til at afbrænde direkte eller lave methanol/ethanol af, er i mange tilfælde en udnødvendig degradering, idet mange kemikalier fremstilles af methan, hvor mange plantedele faktisk i naturlig tilstand er nærmere det ønskede kemikalie, end methan er.

At få alternative anvendelser af landbrugsprodukter er helt nødvendigt, hvis man skal have en højere og mere stabil pris på dem, så enhver fremgang i u-lande ikke hele tiden bliver "bombet" tilbage pga. priskriser og mangelsituationer, hvor mad deles ud gratis.

  • 0
  • 0

Du må medregne mig til hvad du vil. Jeg noterer at du ikke modtog opfordringen om at begrunde dine - indtil videre - uinteressante meninger men i stedet at stive dit ego af gennem sædvanlig nedladenhed.

Er vi enige om at afbrænding på stor skala, om det så er kul, affald eller biomasse fører til luftforurening?

Er vi enige om at biomasseimport på stor skala ikke er bæredygtigt?

Er vi enige om at økonomien i biomasseværker afhænger kraftigt af brændslet pris og kvalitet?

Er vi enige om at forsyningssikkerhed er sværere og dyrere jo mere intermittent produktion der er i energimixet?

  • 0
  • 0

Hvis man nu indrager de menneskelige efterladenskaber sammen med div. dyreefterladenskaber fra landbruget, kunne der så ikke produceres en del biogas, plus man kunne afbrænde den afgassede restmasse efterfølgende, er der nogle der har en ide og tal om hvor meget det evt. kunne give. for så vidt jeg ved, så går det meste af de menneskelige efterladenskaber "tabt" i dag og ikke rigtigt brugt til noget?

  • 0
  • 0

Fra artiklen:

Man snakker om over en årrække på 20 år at blande fem til ti pct. bioethanol i benzinen, samtidig med at transportsektorens energiforbrug stiger 30 pct.

Transportsektorens energiforbrug skal ikke stige med 30%, den skal falde, og i øvrigt skal en stor del omlægges til el, bedre energiudnyttelse er en stor del af planen.

Hvis professoren kun ser på trenden for alle kurver og tegner videre, dvs hvis han lige først retter opad for at udligne sporene fra finanskrisen, og så vil erstatte alt olie med bio ditto så må det gå galt, men det er jo ikke det klimakommissionen foreslår.

Bedre energiudnyttelse er vigtigere end omlægning.

  • 0
  • 0

Er vi enige om at afbrænding på stor skala, om det så er kul, affald eller biomasse fører til luftforurening?

Uenig. Afbrænding af biomnasse er i princippet CO2 neutral - i modsætning til afbrænding af kul

Er vi enige om at biomasseimport på stor skala ikke er bæredygtigt?

Uenig. Afhænger iøvrigt af forudsætningerne. Men umiddelbart ser jeg ikke principielle problemer i transport over grænserne af såvel biomasse som f.eks. vind-el. Men jeg er da enig i at transport eller er en kostfaktor.

Er vi enige om at økonomien i biomasseværker afhænger kraftigt af brændslet pris og kvalitet?

Enig. Lyder rimeligt nok. Men det er jo en banalitet. Kan nogen være uenig. Er kommissionen uenig?

Er vi enige om at forsyningssikkerhed er sværere og dyrere jo mere intermittent produktion der er i energimixet?

Uenig. Det handler om hvorledes udbud matcher efterspørgsel. En konstant energiproduktion matcher ikke efterspørgsel. Så spørgsmålet er forkert stillet. Men det er da klart at det ville være meget økonomisk hvis man har en energiproduktion som akkurat matcher efterspørgslen - sekund for sekund - uden at der er stand-by kapacitet i systemet. Men det er jo utopi.

Mht til VE, så er det da rigtigt at den er varierende og ikke til at styre - på kort sigt - medmindre man kan sætte energilagring ind i systemet. (det kan man jo også). På den anden side er VE jo uhyre stabil på lang sigt, ja lige så stabil som Jorden er i sin bane om solen og solen er i sit output. Så VE med korttidslaging er alt i alt en uhyre stabil og dertil uhyre rigelig energikilde.

Vi er altså meget uenige.

Men du har stadig ikke forklaret hvorfor du fejer klimakommissionens arbejde af bordet. Du behøver ikke gøre det en strid med mig, men blot forklare stille og roligt. Jeg skal nok lytte med åbent sind.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Uenig. Afbrænding af biomnasse er i princippet CO2 neutral - i modsætning til afbrænding af kul

Jeg tænkte på stort set alt andet end CO2.
Forbrænding er mere end xCxHxOx+xO2-> xCO2 + xH20.

Uenig. Afhænger iøvrigt af forudsætningerne. Men umiddelbart ser jeg ikke principielle problemer i transport over grænserne af såvel biomasse som f.eks. vind-el. Men jeg er da enig i at transport eller er en kostfaktor.

En del af bæredygtigheden er at andre kan gøre som os. Det kan de færreste. Vi er allerede et land med et veludviklet landbrug, det er begrænset hvad vi kan producere mere uden radikale ændringer i produktionsformen.

Enig. Lyder rimeligt nok. Men det er jo en banalitet. Kan nogen være uenig. Er kommissionen uenig?

Vi er altså et land der vælger et dyrere og mere besværligt alternativ til kulbrændsel, tilmed på værker hvor brændselsprisen får en stor virkning på elektricitetsprisen. Har du set kulprisudviklingen?

Uenig. Det handler om hvorledes udbud matcher efterspørgsel.

Udbud og efterspørgsel er prisafhængige. Forsyningsikkerhed er matchning af produktion og forbrug. Har du aldrig set en virksomhed hvor regnskabsmutter har styr på hver en krone mens lagret alligevel sander til i et logistikhelvede? Et poolmarked er ikke en garanti for forsyningssikkerhed.

Mht til VE, så er det da rigtigt at den er varierende og ikke til at styre - på kort sigt - medmindre man kan sætte energilagring ind i systemet. (det kan man jo også). På den anden side er VE jo uhyre stabil på lang sigt, ja lige så stabil som Jorden er i sin bane om solen og solen er i sit output. Så VE med korttidslaging er alt i alt en uhyre stabil og dertil uhyre rigelig energikilde.

Så du tror ikke på GW?

Vi ved reelt ikke hvilken indflydelse det får på alle vorers "naturhøstere". Er de designede robuste nok? Producerer de fremover mere eller mindre? Stiger variansen? Flytter stormsystemerne sig?

  • 0
  • 0

Transportsektorens energiforbrug skal ikke stige med 30%, den skal falde, og i øvrigt skal en stor del omlægges til el, bedre energiudnyttelse er en stor del af planen.

Det vil kræve en styrkelse af jernbanen med videre og det er tydeligt for enhver at politikkerne ikke agter at lave den investering.

I stedet kommer kurven til fortsætte som hidtil. Bilerne bliver nok lidt mere effektive, men der kommer flere af dem og antal kørte km stiger.

Det er naivt at tro at transportsektorens energiforbrug ikke stiger.

  • 0
  • 0

Han mener, at kulstof bliver en mangel i en fossilfri fremtid. Derfor skal det ved hjælp af brint opgraderes til brændsel, der skal anvendes i centrale kraftværker, hvor kulstoffet efter forbrænding igen kan opsamles.

Og så laves det til brændstof og kulstoffet opsamles osv osv.
Hvorfor bare ikke brænde det af som det er. Kraftværkerne er faktisk ganske gode til at brænde kulstof af. Har manden en nebengeshæft eller har han bare ikke tænkt sig om?
Med det prinicip bliver kulstoffet blot en engangsinvestering, som derefter kører i al evighed.

  • 0
  • 0

Det vil kræve en styrkelse af jernbanen med videre og det er tydeligt for enhver at politikkerne ikke agter at lave den investering.

Jeg er naiv nok til at tro på mere jernbane, men bilerne bliver problemet.

Der skal mod til at slagte hønsene som lægger guldæg, bilerne lægger trods alt et guldæg/registreringsafgift hver 13-15år, og så er der brændstoffet, når efterspørgslen for alvor falder, så kommer det til at gøre ondt, at det i virkeligheden svarer til eksport af det brændstof vi ikke bruger, kan politikerne ikke se, så ja politikerne vil sikkert tøve så længe som muligt, hvorefter de om nogle år vil vende rundt og mene at det kunne de jo ikke vide, alle kan jo komme og være bagkloge.

  • 0
  • 0

"de samme arealer kunne bruges til at dyrke korn til ti millioner mennesker"

Suk, det er det Verdens befolkning stiger med på 1,5 måned. Hvis vi reserverer en andel af vores landbrugskapacitet til som det så smukt hedder 'at brødføde Verdens befolkning', bliver der bare det flere mennesker. Det er uden ende, et biologisk fænomen vi ikke længere er herrer over.

  • 0
  • 0

Jeg er naiv nok til at tro på mere jernbane, men bilerne bliver problemet.

Der skal mod til at slagte hønsene som lægger guldæg, bilerne lægger trods alt et guldæg/registreringsafgift hver 13-15år, og så er der brændstoffet, når efterspørgslen for alvor falder, så kommer det til at gøre ondt, at det i virkeligheden svarer til eksport af det brændstof vi ikke bruger, kan politikerne ikke se, så ja politikerne vil sikkert tøve så længe som muligt, hvorefter de om nogle år vil vende rundt og mene at det kunne de jo ikke vide, alle kan jo komme og være bagkloge.

2 muligheder:

1) Alternativerne til fossilenergien er så ekstravagante og bekostelige at de ikke kan afgiftsbelægges, af den simple grund at menigmand ikke har råd til at bruge disse alternativer eller fravælger disse.

2) At alternativerne er så økonomisk fordelagtige og rentable at nettoomkostningen til at bruge disse nye teknologier er bedre eller lig fossilteknologien så der herefter er 'råderum' for afgifter.

  • 0
  • 0

@Niels Hansen
Mit svar til Baldur Norddahl handler om at jeg tror på et markant fald i energiforbruget, forudsat vi får meget lav eller ingen afgift på hybridbiler, og min bekymring for at politikerne ikke fatter budskabet.

Som jeg læser dit svar handler det om at opfinde et nyt bio-syntetisk brændstof, og hvorvidt der kan beskattes, i min verden handler det om energieffektivitet og kun behov for meget små mængder brændstof.

Med fare for at gentage mig selv "Vi skal ikke kun omlægge energiforbruget"

  • 0
  • 0

Han mener, at kulstof bliver en mangel i en fossilfri fremtid. Derfor skal det ved hjælp af brint opgraderes til brændsel, der skal anvendes i centrale kraftværker, hvor kulstoffet efter forbrænding igen kan opsamles.

Og så laves det til brændstof og kulstoffet opsamles osv osv.

Hvorfor bare ikke brænde det af som det er. Kraftværkerne er faktisk ganske gode til at brænde kulstof af. Har manden en nebengeshæft eller har han bare ikke tænkt sig om?

Med det prinicip bliver kulstoffet blot en engangsinvestering, som derefter kører i al evighed.

@ Svend Ferdinandsen.

Kulstoffet i brændstoffet forbrændes (oxideres) til CO2, hvorefter det ikke kan oxideres mere. Derimod kan det efterfølgende indgå i produktionen af reduceret kulstof, f.eks. ved hjælp af brint til methan eller methanol. For at det i denne sammenhæng giver mening, så skal brinten produceres af vedvarerende energi.

At foreslå kernekraft her, løser ikke problemet. Kernekraftproduktion er stadigvæk omfattet af et affaldsproblem, som ikke er løst endnu. Desuden er brændslet til kernekraft stadigvæk et produkt, som skal hentes udefra med de risici, der i den forbindelse er i forhold til problemer med forsyningssikkerhed. Om vi er afhægige af olie/gas/kul eller uran, kommer ud på et, stort set.

Mvh.

  • 0
  • 0

Jeg bliver nødt til lige at komme med en indvending omkring bemærkningen om at vi vil miste mad til 10 millioner mennesker ifald der skal produceres mere biomasse i DK.

Idag er der en betragtelig del af vores landbrugsareal som vi af klimahensyn bliver nødt til at holde op med at dyrke. Det er de lave og våde jorde som i forvejen giver et lavt udbytte og samtidig har et meget højt udslip af drivhusgasser når de f.eks pløjes. Det er bl.a. disse arealer som klimakommissionen foreslår omlagt til energiafgrøder. Påstanden om at disse arealer kan producere mad til 10 millioner mennesker er ikke korrekt.

Dertil kommer at der ligesom med teknologien sker en betragtelig udvikling af landbrugsproduktionen. Vi kan derfor regne med et væsentligt højere udbytte fra landbruget i 2050 end det vi får idag. Ydermere har vi samtidigt muligheder for at udvikle vores afgrøder til både at lave mere mad og biomasse på en og samme tid.

Så i forhold til Klimakommissiones scenarie med det lave biomasse forbrug er der ingen problemer hverken i at producere mad eller biomasse. Det høje scenarie hvor 70% af vores energi skulle dækkes af biomasse er på ingen måde realistisk, og er mere udtryk for en økonomisk model end en reel mulighed.

  • 0
  • 0

@Benny Olsen

Min bekymring er at man nu bruger 25 mia på en linjeføring syd om København til tog, hvor denne investerings ’fossiludfasning’ er minimalt set i den sammenhæng at den skulle flytte transport fra bil til tog.

Min bekymring er at bilen som vi kender den i sin grundsubstans er ekstrem energikrævende som transportmiddel, uanset energikilde.

Ruf systemet er et bud på en elektrificering af den individuelle transport via det såkaldte dualmode system, hvor hovedfærdselsåren er elektrificeret hvor enheder kører på en skinne og enheder fletter på og fra skinne ’one the fly’ ved høj fart. Bilen bruger nu strøm fra batteri den sidste del af rejsen når denne skal til områder hvor skinnen ikke forefindes.

Dels er energiforbruget på skinnen meget minimalt pga lav luftmodstand og ingen gummihjul, og den sidste del af rejsen forgår ved batteri via et køretøj som kan være en bil hvor tabet ved konvertering af energi fra møllestrøm via batteri til bilens hjul er meget minimalt.

Netop når teknologien er effektiv og bedre omkring ressourceforbrug mm og dermed billigere kan den beskattes fordi bruttoprisen for forbrugerne bliver mindre end i dag.

  • 0
  • 0

Vi er altså et land der vælger et dyrere og mere besværligt alternativ til kulbrændsel, tilmed på værker hvor brændselsprisen får en stor virkning på elektricitetsprisen. Har du set kulprisudviklingen?

Du ser åbenbart på en prissætning hvor samfunds og naturkonsekvenserne af teknologien ikke tages i betragtning (altså forureningen som følger af teknologien). Jeg har andetsteds idag forsøgt at belyse dette, så det gør jeg ikke her. Men det er nu ikke noget jeg har fundet på. Omkostningerne for samfundet og naturen på grund af forurening og overbelastning af biosfæren er givetvis central i klimakommissiones forslag om at lægge skat på forurening og dermed modvirke at man tager (privat)økonomiske beslutninger på grundlag af at det er gratis at bruge naturen som losseplads. Beskatning af forurening handler om at styre markedskræfterne således at den mest økonomiske teknologi set med private investorers øjne er de "rene" teknologier. Så din pris på kul uden forurening er slet ikke relevant, men derimod prisen på kul plus forurening.

Det kan vel ikke være en nyhed, men et centralt tema i debatten, alligevel skriver du som om du ikke har opfanget det. Det har du måske heller ikke.

Jeg har som sagt ikke læst rapporten endnu. En diskussion på dine præmisser har jeg ikke lyst til. Du udtalte dig kategorisk om rapporten, men har åbenlyst ikke læst den og vil heller ikke begrunde din firkantede meninger om den men i stedet opstille dine egne spørgsmål og svar.

Uinteressant.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Min bekymring er at man nu bruger 25 mia på en linjeføring syd om København til tog, hvor denne investerings ’fossiludfasning’ er minimalt set i den sammenhæng at den skulle flytte transport fra bil til tog.

Ringstedbanen inklusiv en række forbedringer som alligevel skulle betales løber op i knap 9 mia kr, når banen er færdig i 2018 så sparer transitgodset mindst 160km og en masse tid når det ikke skal over Fyn og gennem Jylland, der bliver en miljø og tidsmæssig konkurrencefordel i forhold til lastbiler som skal sejles Trelleborg-Rostock, den nu ledige skinne kapacitet over Fyn giver plads til flere afgange og kun sjældne forsinkelser, det giver en konkurrence fordel til toget i forhold til bilen.

Det giver en masse kilometer som ikke skal køres med tunge godstog, der skal køres noget mere med passagertog, men kun for at udkonkurrere bilen, altså el-drevne jernbaner i stedet for biler lasbiler og færger, det kan aldrig blive minimalt.

Dit RUF kan ikke lade sig gøre i praksis, du kommer i hvert fald ikke nær så langt for mindre end 9 mia kr. og det er kun rullemodstanden der kan minimeres på skinner, luftmodstanden er den store faktor og selv om du kan køre i kø, så er det hastigheden der afgør den sag,

  • 0
  • 0

Men er det en god ide at bruge brændstof på at sejle det den halve jord rundt, forære det væk og tilmed underbyde lokale bønder så både befolkningen og bønderne kommer til at sulte og tilmed aldrig får udviklet en lokal produktion.

Herhjemme har det den konsekvens at lønmodtagerne skal betale en højere skat for at finansiere dyrkning og transport.

Så jeg tror at postulatet om at dyrke korn til de sultende er stærkt overspillet.

Endeligt vil jeg bemærke, at i Tyskland laver man bioethanol af korn og majs, og jeg har bemærket at mine havregryn i Danmark koster 7,95 pr. kg. og i Tyskland 3,75 kr (0,50 euro)

Så er det ikke bare spekulanter vi støttet med påstanden om hungrende mennesker i U-landene ?

  • 0
  • 0

En biomasse fabrik kan køre hele døgnet og hele året rundt modsat naturen hvor biomassen kun gror om dagen og kun om sommeren og kun i et lag.

Man kunne også gøre det modsatte. Tanke med naturligt lysindfald, hvor man skruede ned for lyset om dagen, når forbruget er højt, og op om natten, hvor forbruget er lavt.

Så kunne man få en win/win i kombinationen vindenergi og algesuppefabrik.

  • 0
  • 0

Jeg bor midt i Sønderjylland og jeg skal ikke køre flere kilomter for at se halmballer liggende opmagasineret langs med skove og hegn fra de sidste flere års kornhøst.

Halmen er i øjeblikket kun en omkostning, og i løbet af nogle år omdannes den igen til CO2 hvad enten den bliver til Bioethanol eller ej.

Af økonomiske hensyn er landmændende i stedet begyndt at dyrke majs som sælges til Tyskland til produktion af bioethanol.

Modstanden mod korn/halm til bioethanol gør halmen usælgelig og derfor kornproduktionen mindre.

Altså ganske modsat Kemiprofessorens teoretiske forudsigelser.

  • 0
  • 0

@Benny Olsen

luftmodstanden ved kollonekørsel hvor enheder i dualmode systemet fletter ud og ind af kolonlen 'on the fly' her er energiforbruget ned til 25 % af bilens navnlig pga luftmodstanden eller den mindre modstand.

Det vigtigste er at dualmode systemet forbruger energien direkte fra møllerne og kraftværker, hvor individuel transport skal over en energibærer.

et dualmodesystem hvor transportenheder biler eller gods transporteres på en palle hvor ud og indfletning på el-skinne sker i drift her er transporttiden mellem landsdele meget minimal 45 min København - Århus.

25 mia der er været fremme i pressen er det så for hele skinne nettet i og omkring københavn, roskilde mm.

9 mia investeret i et dualmode-system der opnås langt mere omlægning bort fra fossilenergi i forhold til toget, langt mere.

  • 0
  • 0

Halmen er altså ikke bare et besværligt affaldsprodukt efter kornproduktion, det er et vigtigt og nødvendigt jordforbedringsmiddel. Hvis jorden ikke får tilført plantemateriale, udpines den, og udbytterne vil falde.

  • 0
  • 0

Du har fuldstændig ret Flemming, halmen bidrager til at opretholde en god jordstruktur. Men vi kan godt fjerne en betragtelig del af halmen. Bare ikke det hele og hvert eneste år. Selvom vi gjerner alt halmen er der stadig 30% af den totale biomasse tilbage i form af rødder, avner, blade m.m. Der er brug for godt landmandskab og et fornuftigt sædskifte.
Læs mere om samme emner her: http://ing.dk/artikel/86631-oedelaegger-bi...

  • 0
  • 0

Efter 18 år med biogas må jeg fra den udførende del af denne energiverden oplyse, at der allerede nu er store problemer med at skaffe supplerende biomasse.

På vores anlæg ligger vi nu på ca. 80% produktion grundet stigende fødevarepriser og prognoserne ser blot endnu værre ud.

Det er meget alvorligt og underminerer fuldstændig klimakommissionens teoretiske formodninger, det holder ganske enkelt ikke.

En massiv udnyttellse af biomassen vil for det første medføre mio. af menneskers død, dernæst vil det være en økonomisk meget risikabelt at køre så ensidigt på dette spor.

  • 0
  • 0

sandt nok, men det lader til at være en udbredt opfattelse, at halmen vil gøre mere gavn i et varmeværk end det vil på marken. Det kan gå an her, men ikke blandt beslutningstagerne. I øvrigt er priserne på halm steget voldsomt efter at man er begyndt at bruge den i halmfyrene, med det resultat, at det er blevet tilsvarende dyrere at bruge den som strøelse i staldene, og det har så igen medført velfærds- og klimaproblemer.

  • 0
  • 0

@Søren Fo.,

Uenig. Uenig. Afbrænding af biomnasse er i princippet CO2 neutral - i modsætning til afbrænding af kul

  • biomasse er ikke CO2-neutral, medmindre man ser helt væk fra den energi der anvendes til at fremstille biomasse.
    Der medgår fossil energi til jordbehandling, høstning, sprøjtning, transport af gødning og jordbehandling efter høst. materialet skal tørres og transporteres, evt. forgæres etc. etc. Regn roligt med ca. 30% tab ved processerne inde det færdige produkt foreligger.
    At bioenergi vil beslaglægge landbrugsafrealer, der så kompenseres et eller andet sted ved at man anvender skov- eller naturarealer, er desværre en konsekvens, som den noget ensidige klimakommission helst vil lukke øjnene for.
    Det samme gælder for flosklen om CO2-neutraliteten.

@Søren Fe. ,

At foreslå kernekraft her, løser ikke problemet. Kernekraftproduktion er stadigvæk omfattet af et affaldsproblem, som ikke er løst endnu. Desuden er brændslet til kernekraft stadigvæk et produkt, som skal hentes udefra med de risici, der i den forbindelse er i forhold til problemer med forsyningssikkerhed. Om vi er afhægige af olie/gas/kul eller uran, kommer ud på et, stort set.

Hvad er det for problemer, du mener der fortsat er ved de forskellige polkitisk vedtagne affaldsløsninger på atomaffald?
Efter mange opfordringen, er der endnu ingen, der har kunnet sætte afgørende kritiskpunkter på den svenske og finske løsning.
Atombrændsel har man transporteret i mere end en menneskealder uden tekniske problemer, hvad har du af kritikpunkter mod denne? En enkelt skibsladning brændsel modsvarer vel til hele Europas årlige elforbrug - hvad er problemet? Brændsel kan håndteres uden videre - måske skal man tage handsker på - men der er midre farligt end at håndtere olie.
Der kan uden tvivl findes relevante ankepunkter til atomenergien, men hverken transport af frisk brændsel eller affaldsløsninger er relevante - de fleste lande har faktisk godkendte løsninger, som man nu i 30 år har abstraheret fra.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Dit RUF kan ikke lade sig gøre i praksis, du kommer i hvert fald ikke nær så langt for mindre end 9 mia kr. og det er kun rullemodstanden der kan minimeres på skinner, luftmodstanden er den store faktor og selv om du kan køre i kø, så er det hastigheden der afgør den sag,

En RUF linie koster 24 mio. pr km dobbeltskinne.
Den lave pris skyldes at der ikke skal nivelleres og det hele er bygget op af moduler (master plus skinner), som kan masseproduceres på fabrik.

Den kan aflaste den gamle jernbane for en stor del af passagertrafikken så banen kan bruges til det den er bedst til: tungt gods.

Den kan også tiltrække nye brugere af kollektiv trafik, da RUF dualmode princippet betyder at man kan tilbyde dør-til-dør kollektiv trafik f.eks. fra hvor som helst i Ringsted til hvor som helst i den indre by i Kbh.

RUF biler (som kommer når bilfabrikkerne begynder at masseproducere RUF biler til skinnen) kan køre meget energieffektivt. Ved ideel udformning kan man reducere luftmodstanden med en faktor 10 i et 10-RUF tog. Det er verificeret ved modelforsøg i en vindtunnel på Ingeniørhøjskolen samt ved computer flow beregninger.

Det er en måde at introducere elbiler på, som vil føles som en befrielse af brugerne, modsat med de almindelige begrænsede og tunge elbiler.

  • 0
  • 0

En RUF linie koster 24 mio. pr km dobbeltskinne.

Kære Palle Jensen

Det lyder godt nok billigt, er du sikker på den pris!

Hvis en bil kører 25 km før og efter 'ruf-station' og kører 150 km feks København til Århus og bilen forbruger energi fra et batteri når transporten sker udenfor skinne hvor meget el mener du bilen da forbruger.

  • 0
  • 0

Energiforbrug ved produktion af biomasse:

For landbrugsafgrøder bruges der ca. 10% af det totale energiindhold til dyrkning, gødning, transport m.m.

For afgrøder fra skoven er tallet 2-3%

De 30% "tab" ved dyrkning er derfor for højt sat. Se f.eks Bentsen et al 2009. Energy, feed and land use balances of refining winther wheat to ethanol. BioFPR 3: 521-533

  • 0
  • 0

For landbrugsafgrøder bruges der ca. 10% af det totale energiindhold til dyrkning, gødning, transport m.m.

Herunder skal halmen ikke dyrkes men skal kun transporteres, da den jo er et 'spildprodukt' fra kornproduktionen.

  • 0
  • 0

Der medgår fossil energi til jordbehandling, høstning, sprøjtning, transport af gødning og jordbehandling efter høst. materialet skal tørres og transporteres, evt. forgæres etc. etc. Regn roligt med ca. 30% tab ved processerne inde det færdige produkt foreligger.

Rigtigt - medmindre altså at biomassen/VE bruges til at levere energi til biomasseproduktionen. Og det er jo netop meningen. Dine 30% må du gerne substantiere - er det grebet ud af luften eller har du dokumentation?

Biomasse produceres bl.a. i landbruget, også de dele (cellulose).som ikke kan bruges til mad. Så ikke al biomassen vil fortrænge landbrugsproduktion. I udgangspunktet vil man således kunne starte biomasseudnyttelsen på grundlag af afffaldsbiomasse fra landbruget.

Hvis man derudover vil producere biomasse kan man nemt skaffe arealer til dette hvis man f.eks. kan acceptere at reducere kødforbruget. Men det er måske for meget forlangt. Så hellere kulkraft.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Hvis man derudover vil producere biomasse kan man nemt skaffe arealer til dette hvis man f.eks. kan acceptere at reducere kødforbruget. Men det er måske for meget forlangt. Så hellere kulkraft.

Helt rigtig! Flere planteprodukter og mindre kød.

  • 0
  • 0

At bioenergi vil beslaglægge landbrugsafrealer, der så kompenseres et eller andet sted ved at man anvender skov- eller naturarealer, er desværre en konsekvens, som den noget ensidige klimakommission helst vil lukke øjnene for.
Det samme gælder for flosklen om CO2-neutraliteten.

Vores vådområder må have et meget stort potentiale her, op imod 14 tons tørstof/ha/år, ved intensiv drift.
Vælges der et lavere udbytte, og en fornuftig drift, gætter jeg på at diversiteten kan stige samtidigt med høst af biomasse?
Der må også være en CO2 gevinst i den mindre jordbearbejdning som visse biomasse afgrøder kræver?

  • 0
  • 0

Uenig. Uenig. Afbrænding af biomnasse er i princippet CO2 neutral - i modsætning til afbrænding af kul

  • biomasse er ikke CO2-neutral, medmindre man ser helt væk fra den energi der anvendes til at fremstille biomasse.
    Der medgår fossil energi til jordbehandling, høstning, sprøjtning, transport af gødning og jordbehandling efter høst. materialet skal tørres og transporteres, evt. forgæres etc. etc. Regn roligt med ca. 30% tab ved processerne inde det færdige produkt foreligger.

Hvordan passer det ind når man så ser på den energi der går til at udvinde og transportere kul og olie den halve klode rundt, hvis man ser på CO2 pr.energi enhed.

  • 0
  • 0

[quote]For landbrugsafgrøder bruges der ca. 10% af det totale energiindhold til dyrkning, gødning, transport m.m.

Herunder skal halmen ikke dyrkes men skal kun transporteres, da den jo er et 'spildprodukt' fra kornproduktionen. [/quote]

Det kan så undrer, at landbruget satser på kortforkorter, kornsorter med kortere strå - hvordan hænger det lige samme?

  • 0
  • 0

Søren Fosberg:

Du ser åbenbart på en prissætning hvor samfunds og naturkonsekvenserne af teknologien ikke tages i betragtning (altså forureningen som følger af teknologien). Jeg har andetsteds idag forsøgt at belyse dette, så det gør jeg ikke her.

Så fik da vi belyst at du kun er en homo sapiens. Det her har vi diskuteret før uden at blive uenige. Jeg har aldrig haft sådan en holdning. Og der er ingen enighed mellem os at forurening kun kan bekæmpes gennem beskatning. For mig er prisen på forurening forkert uanset om den sættes til 0kr eller det er op til Auken-folk at beskatte den uhæmmet.

Du forsøgte at gøre det bedre men du er jo kun et menneske, så selvfølgelig er alle dine tanker i stor grad efterrationaliseringer af selektive data. Ganske som mine.

Når du er færdig med at være spille fornærmet mens du propper folk i kasser hvor de ikke hører til, så kan vi måske få en diskussion af fornuften i at erstatte en masse termiske kulværker med en masse termiske biomasseværker?

Skal vi virkelig have 40 år mere med osende kulværksskorstene og derefter en masse osende bioværker plus en masse brændeovne?

Det er måske vedvarende energi og vedvarende oseri, men bestemt ikke bærdygtigt eller klogt i mine øjne. Atmosfæren er ikke en gratis losseplads.

  • 0
  • 0

Det her har vi diskuteret før uden at blive uenige. Jeg har aldrig haft sådan en holdning. Og der er ingen enighed mellem os at forurening kun kan bekæmpes gennem beskatning. For mig er prisen på forurening forkert uanset om den sættes til 0kr eller det er op til Auken-folk at beskatte den uhæmmet.

og:

"Atmosfæren er ikke en gratis losseplads"

Er det dine fordomme som forvirrer den rene tanke. Dit indlæg er jo totalt selvmodsigende og jeg aner virkelig ikke hvad jeg skal forholde mig til.

Men jeg kan da spørge hvad er er prisen på forurening når den hverken er nul eller hvadsomhelst som Auken (GYS!) kunne finde på?

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Dette gælder også diskussionen om dansk brødkorn til verdens sultende

Lad mig derfor slå fast at klimaet i Danmark umuliggør dyrkning af brødkorn. Vi kunne tidligere dyrke brødkorn i Sønderjylland fra den tyske grænse og til ca. Kongeåen. Alt afhængig af sommervejret i det enkelte år, MEN for at kunne gøre dette skal der bruges ekstra kvælstof, og deet har miljømyndighederne af andre årsager forbudt.

Altså er det en "and" at vi kan dyrke brødkorn til 10 millioner mennesker.

  • 0
  • 0

Klimakommissionen anbefaler i sit minimums biomasse scenario at omlægge 500.000 ha landbrugsareal fra fødevareproduktion til energiafgrøder. Konsekvensen heraf vil være en mindre fødevareproduktion og dermed mindre fødevareeksport, end Danmark ville have haft uden denne omlægning. Min rapport for CONCITO handler om, hvordan vi kan reducere efterspørgslen efter biomasse og holde os til at anvende rest- eller ’affaldsbiomasse’ ved at booste kulstoffet i denne biomasse med brint fra vindkraft. På denne måde kan vi erstatte natur og marker med vindmøller. Jeg udtrykker i rapporten konsekvensen af dette meget stringent: Én off-shore vindmølle kan spare 5 km2 naturareal eller landbrugsareal med en fødevareproduktion på 2.500 tons kerner om året, svarende til et gennemsnitligt kalorieindtag for 10.000 mennesker. Med klimakommissionens anbefaling af at omlægge 500.000 ha (5000 km2) svarer energiindholdet i det hermed mistede kerneudbytte til det årlige kalorieindtag for 10 millioner mennesker. Jeg siger IKKE, at 10 millioner mennesker dermed vil sulte, fordi vi prioriterer denne jord til energiafgrøder. Dels går størstedelen af denne kernemængde til dyrefoder og dermed først efterfølgende til menneskeføde dels er den manglende eksport ikke ensbetydende med, at et tilsvarende antal mennesker sulter. I den journalistiske bearbejdning blev pointen imidlertid først oversat til den mere lettilgængelige formulering, at klimakommissionen tager ’brødet ud af munden’ på 10 millioner mennesker. I den version, jeg havde til korrekturlæsning, stod denne formulering helt fremme som en slags overskrift, og jeg lod den passere som en slags eye-catcher. Men i den allersidste redaktionelle ændring, som jeg ikke har fået til godkendelse, indgik der pludseligt en yderligere drejning af pointen i form af formuleringen fremhævet med fed i artiklens start: ” Millioner kommer til at sulte, hvis klimakommissionens anbefalinger vedrørende biomasse følges”. Jeg ved ikke, hvem der er ansvarlig for denne formulering, men det er ikke min, på trods af, at det uheldigvis fremstår som et citat. Jeg blev noget knotten over, at blive lagt ord i munden på den måde, Ingeniøren burde være klogere, det er jo et fagtidsskrift, hvor den faglige detalje bør være i højsædet. Havde det endda stået for en journalists egen fortolkning og regning, kunne jeg acceptere det, men det er ikke i orden at en redaktionelt ansvarlig i sidste øjeblik laver sin egen skærpende og forenklende fortolkning og tilmed citerer den interviewede for det.
Pointen er imidlertid, at så stor en reduktion i fødevareeksporten sammenlignet med ikke at omlægge dette landbrugsareal, vil påvirke prisdannelsen på markedet og medføre forøgede priser. Det viser alle økonomiske modeller. En forøget fødevarepris vil efterfølgende føre til flere sultende, det kan heller ikke diskuteres. Præcis hvordan og hvor mange, der vil blive berørt, og hvor mange flere, der vil falde under sult-grænsen, kan jeg ikke afgøre, men det kan estimeres via økonomiske modeller. At reduceret eksport alt andet lige fører til forøget pris, og at forøget pris alt andet lige fører til flere sultende, kan imidlertid ikke diskuteres. Jeg kan henvise til Kløverpris et al., 2010 (Int J LCA, 15, 90) og Kløverpris et al., 2008 (Int J LCA, 13, 13), som begge handler om økonomisk modellering af import/eksport’s betydning for prisdannelsen og videre konsekvenser for landbrugsproduktionen. Vi så det også under fødevarekrisen 2007 – 2008, hvor priserne steg til omkring det dobbelte, og antallet af sultende steg fra 800 til 900 millioner mennesker. Hvorfor priserne steg er blevet diskuteres, men det kan ikke diskuteres, at de stigende priser var afgørende for, at flere sultede i denne periode. Mit ærinde er at gøre det klart, at der er en uomtvistelig sammenhæng mellem at gøre energisektoren afhængig af landbrugsareal i denne skala og prisdannelsen på fødevaremarkedet og dermed andelen af verdens befolkning, der sulter. Jeg peger samtidig på, at vi kan undgå at etablere denne sammenhæng og alene holde os til at bruge ’affalds’biomasse ved at opgrade og genvinde kulstoffet fra denne biomasse. Jeg peger endvidere på, at dette i al væsentlighed er kendt teknologi og derfor kun et spørgsmål om pris. Endelig peger jeg på, at denne pris rent samfundsøkonomisk er relativt lille (højst 2% af BNP), og at vi dermed har et valg. Vi kan veksle marker til vindmøller og dermed undgå sult, og vi kan endda regne en pris på dette ud.

  • 0
  • 0

En dansk omlægning til vedvarende energi har ingen væsentlig effekt på global opvarmning i sig selv, men som model og forbillede har det en værdi. En omlægning af landbrugsareal til energiafgrøder skal derfor vurderes i et globalt perspektiv, og der skal være global ræson i ideen. Det hører med til den samlede vurdering, at der allerede i dag er et pres på landbrugsarealet fra fødevaresektoren, der globalt fører til nye indvindinger af primær natur til landbrug. Hidtil har øgede udbytter i landbruget holdt trit med befolkningstilvæksten og vi har haft nogle år uden netto landvinding. Men den stigende velfærd i udviklingslandene fører til øget efterspørgsel efter kød, og især dette forudses at lægge et stort pres på landbrugsarealet og føre til ny landvinding, jfr. Bringezu et al., 2010, International Panel for Sustainable Ressource Management, UNEP report, ISBN: 978-92-807-3052.4. Vi har med andre ord god brug for udbyttestigninger i landbruget alene til at holde trit med udviklingen i fødevaresektoren og selv uden nye kunder til biomassen fra energi- og transportsektorerne ser presset på landbrugsarealet ifølge Bringezu et al. ud til at føre til nye landvindinger. Klimakommissionen dækker sig i sin anbefaling om at omlægge 20% af dansk landbrug til energiafgrøder ind under, at udbyttestigninger modsvarer dette, således at fødevareproduktionen ikke falder. Men det er ikke en holdbar betragtning, fordi udbyttestigningerne allerede er ’afsat’ til at holde trit med den stigende efterspørgsel efter landbrugsareal fra ændringerne i fødevaresektoren. Den holdbare betragtning er at sammenligne ændringen i fødevareeksport fra at producere fødevarer på dette areal til at omlægge det til energiafgrøder. Det er den reelle konsekvens af klimakommissionens anbefaling. Og det fører til nye landvindinger med stor CO2 udledning til følge eller til reduceret fødevareproduktion med stor prispåvirkning og deraf afledt øget sult til følge. Som model for en global udvikling er det ikke bæredygtigt, og uden at være en holdbar model har det ingen berettigelse, heller ikke for dansk erhvervsliv og landbrug.

  • 0
  • 0

Nej. -det som fører til sult er mangel på penge.
I en længere årrække troede vi fejlagtigt at vi kunne redde verdens sultne befolkning ved at forsyne dem med masser af nødhjælp og fødevarer =fødevareeksport til den 3de verden. Resultatet har bl.a. været at vi mere eller mindre har ødelagt Afrikansk landbrug. Kigger man f.eks på det gennemsnitlige udbytte af en afrikansk hvedemark ligger det på ca. 1 tons/ha sammenlignet med 7 tons/ha i DK. Oveni kommer at afrikanerne mister halvdelen af udbyttet på grund af skadedyr og manglende muligheder for at lagre deres afgrøder. De problemer løser vi IKKE ved at øge vores eksport af fødevarer.

Derfor er det en fejlslutning igen at linke vores fødevareeksport til fødevareforsyningen i den 3de verden.

Det som der er brug for er at udvikle landbruget i den 3de verden. Der er et enormt potentiale. Malawi er f.eks et godt eksempel på hvordan en udvikling af landbrugssektoren i løbet af få år kan føre til fuld selvforsyning med fødevarer og økonomisk udvikling i landområderne -de tjener samtidig god udenlandsk valuta på at lave biodiesel :)

  • 0
  • 0

Vi lever i en verden hvor de som får stillet deres basale behov har masser af købekraft mens de som ikke får stillet de basale behov - mangler købekraft. Man har udlagt halvdelen af verdens landaral til resourcebase for menneskene og bekæmper med næb og klør og pesticider (undskyld planteværn som det heddder på nysprog) alle andre dyr og planter hvis de opfattes som et problem for tilfredstillelsen af profit. Det burde være rigeligt til at dække alles basale behov for fødevarer, men ligegyldigt hvor meget mad man producerer vil det ikke nå de fattige netop fordi de er fattige og ikke har købekraft til hverken at købe mad eller udvikle deres landbrug.

Jeg er derfor helt enig med Claus at årsagn til sult er mangel på købekraft. Det problem løses ikke ved at fastholde en energiproduktion baseret på fossile brændsler.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

[quote]En RUF linie koster 24 mio. pr km dobbeltskinne.

Kære Palle Jensen

Det lyder godt nok billigt, er du sikker på den pris!

Hvis en bil kører 25 km før og efter 'ruf-station' og kører 150 km feks København til Århus og bilen forbruger energi fra et batteri når transporten sker udenfor skinne hvor meget el mener du bilen da forbruger.

[/quote]

Prisen er baseret på en dansk entreprenørs vurdering + 100% oveni.

Ved vejkørsel bruger RUF bilen mindre end en tilsvarende elbil, da dens batterier er lettere (kun 1/3 af normale elbilers batteri vægt). Det giver lavere rullemodstand og lavere bremsetab.

Ved skinnekørsel i stedet for motorvejskørsel kører en RUF elbil mindst 3 gange så langt pr. kWh som en almindelig elbil på grund af kraftig reduceret rullemodstand og luftmodstand.
Bremseenergi kan opsamles i skinnen og tabet ved opladning og afladning undgås når man trækker strøm direkte fra skinnen.

Alt i alt er RUF kørsel langt mere effektiv og samtidig giver det brugerne en lang række fordele fremfor elbilen (rullende kontor, mindre kødannelser, hurtig og forudsigelig rejse,...)

  • 0
  • 0

Disse RUF fantasier strider mod alt hvad jeg tidligere har lært.

Ved vejkørsel bruger RUF bilen mindre end en tilsvarende elbil, da dens batterier er lettere (kun 1/3 af normale elbilers batteri vægt). Det giver lavere rullemodstand og lavere bremsetab.

Vi har ellers lært at vægten i de kommende el og hybridbiler ikke betyder ret meget når bremsekraften kan genbruges, rullemodstanden kan blive lavere i skinne systemet men vi er nede i at spare få procent af få procent, og skinnesystemet skal være ret fintmasket hvis der kun skal 1/3 batteri kapacitet i en RUF.

Så er der den med luftmodstanden som med RUF ikke stiger når bare de er sammenkoblede, for der er jo kun luftmodstand og turbolens på den første RUF resten kører energimæssigt gratis, det tror jeg ganske enkelt ikke på, og hvis RUF skal kunne sammenkobles til en stang, så må det gå hårdt ud over den aerodynamiske form som vi ellers ser, det må betyde meget højt forbrug for de km hvor RUF ikke er sammenkoblet på en skinne.

Og den med hastigheden, vi har lært at luftmodstanden stiger logaritmisk, men åbenbart ikke på en RUF for den kan tilbagelægge distancen fra en adresse i København området til en adresse i Århus området på 45 minutter, det vil typisk være knap 300km, og burde generere betydeligt mere luftmodstand end en bil ved normale hastigheder.

Kan vi konkludere at RUF ikke kører 3 gange så langt på en kWh, men i bedste fald lige så langt, og med måske 10-20% højere hastighed?

Men RUF løser professorens problem med den manglende biomasse, for med skinner vil det være oplagt at bruge el til alle formål.

  • 0
  • 0

Søren Fosberg:

Er det dine fordomme som forvirrer den rene tanke. Dit indlæg er jo totalt selvmodsigende og jeg aner virkelig ikke hvad jeg skal forholde mig til.

Søren, prøv igen når du lige ser bort fra dit eget politiske verdensbillede. Det verdensbillede vi ikke deler, og du derfor må se ud over. Problemet med storskala biomasse er at det er meget naturinvasivt og luftforurenende.[/quote]

CO2 er kun en del af problematikken, og den kan man være så fræk at se bort fra. Sender vi den ikke kullet til vejrs efter forbrænding, så gør andre. Resten af dyrkningen, afbrændingen og håndteringen af brændselsaffald slipper vi nemt fra, hvis vi helt lader være med biomasse i det omfang.

  • 0
  • 0

Prisen er baseret på en dansk entreprenørs vurdering + 100% oveni.

Ved vejkørsel bruger RUF bilen mindre end en tilsvarende elbil, da dens batterier er lettere (kun 1/3 af normale elbilers batteri vægt). Det giver lavere rullemodstand og lavere bremsetab.

Hvis det antages ved motorvejskørsel, at bilen da yder ca 25 Kw på bilens hjul som en alm el-bil herefter skal yde. Herefter forbruger Ruf-bilen 8 kw og kører også en del hurtigere.

Eller 150 km København-Århus : 10 kwh hvor strømmen fra de møller som bærer skinnen over havet kan yde skinnen strøm i 50 % af tiden, hertil få kilowatttimer før og efter skinne til batterikørsel

Jeg mener at huske Lars Barfod da han var trafikminister talte for en ruf-bane som en del af ring 3. Men det er sikkert aflyst.

24 Mio pr Km bane. Hvad koster en motorvej pr km: 500 mio eller!

  • 0
  • 0

Kan vi konkludere at RUF ikke kører 3 gange så langt på en kWh, men i bedste fald lige så langt, og med måske 10-20% højere hastighed?

Vi kan i hvert fald konkludere at godstog med 40 fuldt lastet godsvogne a 40 ton kører 1 km ved at forbruge 3 l diesel.

1 lastbil med anhænger med fuld last kører 1,5 km på 1 l Diesel.

Så mon ikke den er .god nok med ruffen og kolonnekørsel

Se i øvrigt http://www.ruf.dk/system/p6.htm

  • 0
  • 0

Prof. Wenzel:

At reduceret eksport alt andet lige fører til forøget pris, og at forøget pris alt andet lige fører til flere sultende, kan imidlertid ikke diskuteres. Jeg kan henvise til Kløverpris et al., 2010 (Int J LCA, 15, 90) og Kløverpris et al., 2008 (Int J LCA, 13, 13), som begge handler om økonomisk modellering af import/eksport’s betydning for prisdannelsen og videre konsekvenser for landbrugsproduktionen. Vi så det også under fødevarekrisen 2007 – 2008, hvor priserne steg til omkring det dobbelte, og antallet af sultende steg fra 800 til 900 millioner mennesker.

Prof Felby:

Nej. -det som fører til sult er mangel på penge.
I en længere årrække troede vi fejlagtigt at vi kunne redde verdens sultne befolkning ved at forsyne dem med masser af nødhjælp og fødevarer =fødevareeksport til den 3de verden. Resultatet har bl.a. været at vi mere eller mindre har ødelagt Afrikansk landbrug. Kigger man f.eks på det gennemsnitlige udbytte af en afrikansk hvedemark ligger det på ca. 1 tons/ha sammenlignet med 7 tons/ha i DK. Oveni kommer at afrikanerne mister halvdelen af udbyttet på grund af skadedyr og manglende muligheder for at lagre deres afgrøder. De problemer løser vi IKKE ved at øge vores eksport af fødevarer.

Hvis priserne pludseligt stiger pga. mindre udbud på markedet, vil der købes mindre, og dem, der ikke køber, er dem, der er så fattige, at de må bruge alle deres penge til mad.
- Så når man laver et studie over få år, så får man selvfølgelig det resultat.

Jeg er ikke ekspert på dette, men da min anden kone er fra Rwanda (hendes forældre levede som subsistensbønder i det vejløse vestlige Rwanda, indtil de blev fordrevet først i 60erne og endte op i Kigali, før de blev slagtet i 1994) kender jeg godt til forholdene der.
På et område på størrelse med Jylland lever der ca. 10 mio mennesker, hvoraf stadigt over 90% lever på landet som bønder eller landarbejdere.

Der skal ikke store regnekundskaber til for at se, at en dobling af verdensmarkedsprisen på landbrugsprodukter vil betyde en enorm øgning i disse fattige menneskers indtægt - men at de allerfattigste, der bor i byerne, vil sulte. - Men kun indtil den øgede indtjening hos bondebefolkningen spredes ud i servicesamfundet.

Nu har Paul Gagame (præsidenten) godt nok satset på at gøre Rwanda til et "Afrikas Singapore", og meget tyder på, at han lykkes med at gå denne omvej til fremgang.
Alle fattige lande kan imidlertid ikke leve af handel og kommunikation, så generelt må vi have prisen på landbrugsvare op, hvis de store masser af fattige skal få et bedre liv.

Som Felby skriver, så er der store uudnyttede muligheder for en øget produktion, hvis det bare "kan betale sig".
Da må vi også være så ærlige at indrømme, at det til en hvis grad er "naturinvasivt". - Man kan ikke både blæse og have mel i munden.

Dette selektive udvalg af "beviser", så man kan forsvare et standpunkt, fører ingen steder hen.
Når det fremgøres af folk med forskningens og akademias højeste rang, er det direkte skadeligt for uuddannede folks respekt for viden - og dermed også fremmende for en politik, hvor man vender ryggen mod verdens fattige.
- Ekstra absurd bliver det jo, når begge parter mener, de tager hensyn til - netop "de fattige".

  • Så kom nu. Det kan ikke være så vanskeligt at forstå, at vi skal have et frit marked for lanbrugsprodukter - incl. biofuel, biokemikalier, fiber, the, kaffe osv. Så prisen generelt stiger og man undgår de store prisvariationer på enkeltafgrøder, fordi mange afgrøder er konvertible.
    Så må vi sætte ind mod uheldig dyrkning af værdifulde naturområder ved f.eks. at købe dem op - som Norge gør i Amazonas - og hjælpe de fattigste med penge til at købe mad for på det lokale marked, indtil de får gavn af hele samfundets øgede velstand.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Vi har ellers lært at vægten i de kommende el og hybridbiler ikke betyder ret meget når bremsekraften kan genbruges,

Problemet er at batterierne ikke kan lide de meget kraftige strøm spidser, der kommer ved nedbremsning. Det går ud over levetiden og det er dyrt.
Skinnen kan levere bremse energien videre til RUF biler, som skal accelerere.

rullemodstanden kan blive lavere i skinne systemet men vi er nede i at spare få procent af få procent, og skinnesystemet skal være ret fintmasket hvis der kun skal 1/3 batteri kapacitet i en RUF.

Et skinnenet som vist på www.ruf.dk/rufkbh.exe vil bevirke at en ruf kun skal køre 3 km på det almindelige vejnet for at komme til og fra skinnerne. Da en RUF bil skal have en rækkevidde på mindst 50 km (mod 150 km for en almindelig elbil) kommer det til at passe sammen.
Rullemodstanden på skinnen kan komme langt ned på grund af det særlige drivsystem, som gør det muligt at justere friktionen efter behov (patenteret).
På den måde kan bærehjulene være helt glatte og give lav støj og lav rullemodstand.

Så er der den med luftmodstanden som med RUF ikke stiger når bare de er sammenkoblede, for der er jo kun luftmodstand og turbolens på den første RUF resten kører energimæssigt gratis, det tror jeg ganske enkelt ikke på, og hvis RUF skal kunne sammenkobles til en stang, så må det gå hårdt ud over den aerodynamiske form som vi ellers ser, det må betyde meget højt forbrug for de km hvor RUF ikke er sammenkoblet på en skinne.

Det er ikke en tom påstand.
Det er eftervist ved vindtunnel test og computerberegninger.
Ved ideel udformning kan luftmodstanden pr køretøj reduceres med en faktor 10 ved 100 km/t for et 10-ruf tog.
For at tillade mere spændende design af RUF biler siger jeg blot at en faktor 4 vil være realistisk.

Og den med hastigheden, vi har lært at luftmodstanden stiger logaritmisk, men åbenbart ikke på en RUF for den kan tilbagelægge distancen fra en adresse i København området til en adresse i Århus området på 45 minutter, det vil typisk være knap 300km, og burde generere betydeligt mere luftmodstand end en bil ved normale hastigheder.

Jeg ved ikke hvor du har de tal fra.
Jeg har kun sagt at et maxi-ruf tog fra Kbh. til Århus kan være fremme på 80 minutter ved at køre 200 km/t tophastighed og med typisk 20 km mellem knudepunkterne.
Når en maxi-ruf så kan fortsætte som elektrisk bus i det indre af byen, kan den reelle rejsehastighed sagtens konkurrere med et højhastigheds tog og anlægs prisen vil blive mindst 5 gange lavere.
Dertil kommer at vi i Danmark så vil have en eksport artikel i verdensklasse.
Jeg har netop fået en konkret forespørgsel på en bane i et andet EU land.
Bare der dog var nogen, der ville hjælpe mig med at høste frugterne af mine 20 års kamp mod de traditionelle transport systemer :-)

  • 0
  • 0

I forbindelse med udvikling af en ide, et patent, til et brugbart produkt, har min tilgange ofte været at gøre tingene "omvendt".

Vil bjerget ikke komme til Moses, må Moses komme til bjerget.

I forbindelse med dit "barn" Ruffen, så skal den ligesom svejtserknivene fra Victorinox skulle kunne alt. Jeg har sådanne knive, men den med flest funktioner gider jeg ikke, den er for klodset.

Din ide med at køre på skinner, er i og for sig interessant, men det er køretøjerne ikke. De skal have mere mekanik og bliver derved dyrere at producere og skinne sporet midt gennem bilen er teknisk korrekt, men aldeles usexet,( måneskinsture) hvis man skal sammenligne med de produkter der fremvises i motor og bilblade.

Men hvis funktionerne blev adskilte så Ruffen var et køretøj der kunne køre ind på en platform, der kunne køre på skinnen, kva en kraftoverføring fra de drevne bilhjul så blev drevet frem. Hvis køretøjet var en hybridsag så ville den både kunn køre og få batterier opladt på samme tid.

Jeg siger ikke, at sådan skulle det være, men overvej det, istedet for hele tiden sige at Ruffen er et færdigt produkt, hvilket den jo beviseligt ikke er, da der ikke er købere til den........Den skal kunne anvendes til normale, men tilpassede biler af samme størrelse... med samme længde, bredde og hjulafstande

  • 0
  • 0

De forreste bil i et RUF-tog får jo al vindmodstanden, og den bagerste slæber vaccumet efter toget. De vil så komme til at bruge betydelig mere strøm end dem imellem. Hvordan udlignes udgifterne, så alle betaler nogenlunde lige meget?

  • 0
  • 0

Men hvis funktionerne blev adskilte så Ruffen var et køretøj der kunne køre ind på en platform, der kunne køre på skinnen, kva en kraftoverføring fra de drevne bilhjul så blev drevet frem. Hvis køretøjet var en hybridsag så ville den både kunn køre og få batterier opladt på samme tid.

Glem alt om mekanisk kraftoverføring, men husk en on-bord ladestation, som Bjarke foreslår skal du bruge en plade med 2 render til hjulene og et smart låsesystem til at låse hjulene fast(hele vejen rundt om), så kan biler med nogenlunde standardmål blive RUF II kompatible, ved f.eks 10 terminaler i Danmark som også kunne understøtte selvnavigerende førerløse varetransporter(og få dem til at betale), men igen med forslaget om max 3 kilometer til en terminal, så skal der godt nok sluges nogle kameler.

Start med at lave en IC II, sørg for at de første terminaler ligger i forskellige lande så du kan få EU-tilskud, og hvis det virker, så er det jo bare at nedskalere og begrænse funktionerne, til du har RUF II.

  • 0
  • 0

Bjarke:
En platform til at køre sin sædvanlige bil op på er en del af konceptet, men jeg anser det som en nødløsning, som kun vil forekomme i en overgangsfase. Det vil ødelægge flowet i trafikken at nogle skal køre op på en platform og surres fast inden den kan fortsætte.
Access og egress skal være glidende for at få et godt resultat.

Henning:
Det er et politisk spørgsmål hvordan brugen af skinnen vil blive afregnet og det gælder også energien.
Det mest retfærdige vil være at toget bruger en vis mængde energi, som så bliver fordelt ligeligt mellem alle. Det er jo ikke førerens skyld hvis han bliver placeret i den energikrævende ende (for eller bag).

Benny:
Det er mit indtryk at EU tilskud ikke er betinget af at man krydser grænser, men jeg vil gerne belæres :-)

  • 0
  • 0

En fugl i hånden er bedre end ti på taget Palle.

Jeg skal ikke opfinde dine opfindelser. Jeg havde det samme mas med min fader, når han havde taget et patent, han kunne ikke og ville ikke acceptere, at ændringer måske kunne gøre ideen salgbar.

Når man tænker på hvor energisk du har advokeret for RUF og der ikke er sket mere, ville en fornuftig ting så ikke være en genovervejelse ?

  • 0
  • 0

Her i området har vi rigtigt mange vindmøller, og man vil se at selv i stærkt blæsevejr kan der være ganske mange vindmøller der står stille fordi man ikke kan lagre vindmøllernes energiproduktion.

Denne uudnyttede energi kunne lagres ved at blive omdannet sammen med CO2 til brændstof.

Med hjælp af vinden bliver det en slags evighedsmaskine.

  • 0
  • 0

Denne uudnyttede energi kunne lagres ved at blive omdannet sammen med CO2 til brændstof.

Ja igen en aldeles tåbelig dansk tankegang, starte møller når strømmen ikke er brugbar for at lave denne strøm til biofuel.

Var der ikke mere ide i at spare nogle af de brændsler som afbrændes og som afsætter strøm til et el-net som ikke har brug for strøm, som sker i et helt igennem enormt omfang når møllerne i vestjylland stoppes.

Brændsler omsættes til strøm fordi kraftvarmeværker skal yde varme til byer.

  • 0
  • 0

@Ej vind

Denne uudnyttede energi kunne lagres ved at blive omdannet sammen med CO2 til brændstof.

Er problemet i området at man har sat møller op uden at sikre sig at el-nettet er stærkt nok til at aftage strømmen?

Jeg mener jeg engang læste om en Svensker der lavede knaldgas som primært blev brugt til bilen, det skulle være til at komme i nærheden af uden alle mulige mellemstadier og specielle enzymer.

Kan det passe at han brugte benzin til at starte og afslutte turen, og tog det mellemliggende stræk på knaldgas?

Link til komprimeret brint, denne må ikke få knaldgas:
http://www.google.dk/url?sa=t&source=web&c...

  • 0
  • 0

Kulkraftværker reagerer langsomt. Vindmøller er hurtige at starte og stoppe, og forbruget skifter temmelig meget i døgnets timer.

Lokalt har vi elektronisk timeaflæsning, og forsøger da også at tilpasse vort strømforbrug, men vi kan se forskellen fra den ene time til den næste.

Desværre kan vi ikke styre hvor meget vind der kommer, så undertiden er der så opstartet flere kulkraftturbiner end der viser sig behov, så det er et spørgsmål om at tilpasse produktion og efterspørgsel.

Den vind der har blæst uden at blive til vindmøllestrøm, er alle måder spildt, og så længe vi ikke kan oplagre den som elektricietet, så må vi finde det næstbedste.

Men i øvrigt giver alle former for lagring et spild, men kan man samtidigt genbruge den CO2 der udledes fra kulkraftværker, så er det da en dobbelt fordel.

  • 0
  • 0

Er problemet i området at man har sat møller op uden at sikre sig at el-nettet er stærkt nok til at aftage strømmen?

@benny

Problemet er at kraftværker skal producerer fjernvarme og producerer derfor strøm.

Lørdag kl 12 meddeler Viborg fjernvarme nordpool eller de ønsker at sælge 200 mwh strøm fra kl 12 søndag og søndag eftermiddag og en produktionsmængde sammensættes time for time så der samlet produceres 200 mwh. Hvis der er nogle købere til strømmen og energinet.dk kan accepterer det samlede salg og køb for Jylland fyn så produceres strømmen i Viborg.

Herefter ligger alle kraftværker produktion fast kl 12 lørdag for hvordan produktionen skal ske fra søndag kl 12 til mandag kl 12.

Herunder afholdes løbende auktioner under el-bas for at møllestrømmens over- og underproduktion kan sælges eller købes ved mangel på strøm, denne auktion sker fra time til time når produktionsdøgnet afvikles. Hvis der er underskud fordi møllerne producerer mindre end forventet kan viborg feks tilbyde at sælge mere strøm end de først havde solgt.

Hvis møllernes produktion er større end det mulige salg stoppes møllerne.

Hvis ikke de møller som kan stoppes (der er installeret automatik) som kan stoppe møllerne og de møller som ikke kan frenstoppes yder mere end der er solgt strøm via elbas så tvnagsstoppes de decentrale værker i feks Viborg.

Med andre ord et ekstremt ressource forbrug af navnlig fossilenergi, som minimum udvander møllernes såkaldte miljøreduktion.

  • 0
  • 0