menu close Teknologiens Mediehus
Molekylære knuder findes i DNA og proteiner, og de kan opstå spontant i lange polymerkæder, men det har vist noget vanskeligt for kemikerne selv at slå knuder på de molekyler, de fremstiller.
For en halv snes år siden var man ikke i stand til at danne kemiske molekyler med knuder, der var mere komplicerede end den trebladede struktur vist i figur b i topillustrationen.
Men inden for de senere år er kemikerne kommet langt videre.
Nogle af de fremmeste finder man i David Leighs forskningsgruppe på University of Manchester i England, og i en ny artikel i Nature Chemistry beretter forskerne, hvordan de har fremstillet to molekyler med ni knuder - henholdsvis en sammensat knude og en isomerisk kæde - hver bestående af ikke mindre end 324 atomer.
Inden for den matematiske disciplin knudeteori betegnes den første som +3_1#+3_1#+3_1 og den anden som 9^3_7. De har begge et vridtal på 9.
Men hvorfor interesserer kemikere sig i det hele taget for at slå knuder på molekyler, kan man spørge.
I en kommentar i Nature Chemistry skriver Edward Fenlon fra Franklin & Marshall College i Pennsylvania, USA, at det bl.a. er forbundet med skønheden af strukturerne, men også fordi det giver store syntetiske udfordringer.
»Molekylære knuder og kæder er et nyt grænseområde at erobre. Fremtiden for kemisk topologi er lys, og det bliver spændende at se, hvad det næste bliver« skriver han.
