Kemikere: Nasas bakterie-sensation er yderst tvivlsom

8. december 2010 kl. 06:419
Kemikere: Nasas bakterie-sensation er yderst tvivlsom
Illustration: Harry Bortman.
Påstanden om, at en bakterie kan inkorporere arsen i sit DNA, er ikke andet end løse formodninger, hævder dansk kemiker - og han får støtte fra udenlandske kollegaer.
Artiklen er ældre end 30 dage

Flere kemikere gør nu opmærksom på, at det er meget tvivlsomt om Nasas arsen-spisende bakterie nu også erstatter fosfor med arsen i sit DNA.

Er det ikke tilfældet, ryger hele sensationen på gulvet med et brag.

Professor Kurt V. Gothelf fra Aarhus Universitet erklærer over for Ingeniøren, at forskningsartiklen og eksperimenterne, der er offentliggjort i ScienceExpress - online udgaven af Science - på mange måder er tvivlsomme.

I Mono Lake i Californien har astrobiologer fundet en bakterie, der kan leve af arsen i stedet for fosfor. (Foto: Harry Bortman) Illustration: Harry Bortman.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Felisa Wolfe-Simon fra Nasa Astrobiology Institute forklarede og viste ellers meget detaljeret på en pressekonference i sidste uge, at fosforatomer, der er med til at holde sammen på DNA-kæden, kan erstattes af arsen-atomer i bakterien GFAJ-1, der er fundet i Mono Lake i det østlige Californien.

Det er aldrig før set ved levende organismer.

Selv om der på forhånd var spekuleret i, at Nasa havde fundet liv uden for Jorden, og mange var noget skuffende over at blive spist af med en arsen-guffende bakterie, var det alligevel en sensation, der ville betyde, at lærebøgerne i biokemi skulle skrives om, forklarede Nasa.

Ikke alle var dog uden videre overbeviste.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kemikeren Steven Benner fra Foudation for Applied Molecular Evolution i Florida udtrykte allerede moderat tvivl på Nasas pressekonference. Indgik nu virkelig arsen i bakteriens DNA.

Benner fremførte det accepterede synspunkt, at ekstraordinære påstande kræver ekstraordinære beviser - og han mente helt klar ikke, at Felisa Wolfe-Simon havde fremlagt ekstraordinære beviser for sin ekstraordinære påstand.

Der er intet bevis

Efter andre forskere nu har haft tid til at studere det nye forskningsresultat får Steven Benner opbakning.

Og kritikken bliver fremført meget hårdere, end den forsigtige tvivl, som Benner tillod sig at udtrykke i sidste uge. Professor Kurt Gothelf mener, at forskningsartiklen og eksperimenterne på mange måder er tvivlsomme.

»Der gives i artiklen ikke noget strukturelt bevis for, at der skulle være indbygget arsenat-diestere i bakteriernes DNA, hvilket er en væsentlig mangel. Ud fra et kemisk synspunkt er det nemlig meget tvivlsomt, om arsenat diestere i bakteriens DNA er tilstrækkeligt stabile til at bakterien kan opretholde sin evne til at udtrykke proteiner og formere sig og dermed overleve,« forklarer Kurt Gothelf.

Han henviser desuden til den kritik, som Rosie Redfield fra University of British Columbia i Canada fremfører på sin blog.

Hendes kritik er meget hård og kontant.

Dårlige forskere eller skruppelløs promovering

Efter at have fremført en lang række meget specifikke kritikpunkter, der angår målemetoder og fortolkning af data, konkluderer Rosie Redfield:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Jeg ved ikke, om forfatterne blot er dårlige forskere, eller om de skruppelløst promoverer Nasas agenda: 'There's life in outer space'. Jeg tøver med at anklagere reviewerne, da deres modstand sandsynligvis er blevet overtrumfet af redaktørerne på Science i deres iver for at få fat på en publikation med en sådan gennemslagskraft,« skriver hun.

Kurt Gothelfs skepsis tager blandt andet udgangspunkt i et forhold som Steven Benner også har fremlagt. DNA-kæder med arsen er meget ustabile i forhold til kæder med fosfor.

»Arsenat diestere kløves (hydrolyseres) af vand i løbet af sekunder eller minutter, og hvis man kunne fremstille et stykke DNA indeholdende arsenat diestre ville det lynhurtigt nedbrydes i tilstedeværelsen af vand. Det lyder derfor meget usandsynligt, at DNA og RNA indeholdende arsenat diester bindinger skulle kunne være bærer af genetisk information,« siger han og tilføjer:

»Skulle det imidlertid vise sig, som det postuleres i artiklen, at bakterien har en mekanisme til at stabilisere DNA og RNA indeholdende arsenat diestere, og kan det påvises, at bakteriens DNA og eller RNA indeholder arsenat diester bindinger, så er der tale om en helt afgørende opdagelse, som vil ændre vores syn på, hvad der kræves for at opretholde liv. Men indtil dette er påvist, forbliver det formodninger.«

Nasa vil ikke besvare kritikken

Nasas talsmand Dwayne Brown forklarer til CBC News, at Felisa Wolfe-Simon ikke vil besvare kritik fremsat via medier og bloggere.

»Diskussionen hører hjemme i den videnskabelige litteratur«.

Desuden fremhæver han, at forskningen var peer-reviwed og offentliggjort i en verdens mest anerkendte videnskabelige publikationer.

Dokumentation

Felisa Wofe-Simon et al.: A Bacterium That Can Grow by Using Arsenic Instead of Phosphorus
Rosie Redfield: Arsenic-associated bacteria (NASA's claims)

9 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
9
9. december 2010 kl. 16:09

Enhver kemiker ved at arsen og phosphorforbindelser er beslægtede. Faktisk er arsenoxider mindre reaktive overfor vand end phosphoroxider, så hvorfor skulle det være umuligt at der kan eksistere stabile modificerede "DNA" forbindelser?

@Allan En af kritikerne siger netop det modsatte. Halveringstiden for de pågældende arsenestre er nede på minutter, så et evt. DNA med arsen indbygget i kæderne ville ikke kunne være stabilt længe nok til at reproducere sig.

  • Søren
8
9. december 2010 kl. 15:52

Det er ikke første gang NASA er ude med vilde påstande som ikke holder vand ved nærmere eftersyn. NASAs problem er at organisationen har brug for at skaffe penge, - mange penge, fra den amerikanske kongres, og det er ikke så let i disse krisetider. Da man ikke i øjeblikket har gang i særlig mange spektakulære aktiviteter i det ydre rum, og derfor har lidt svært ved at sælge de nødvendige biletter, kan det i mangel af bedre, ikke skade at man kan finde noget, om det så 'kun' er på jorden, som kunne tænkes at have universelle implikationer! Til videre underholdning kan jeg foreslå en artikel som stod at læse i 'The Economist' i anlening af opsendelsen af NASAs Mars Odyssey rumfartøj i 2001. https://www.economist.com/node/1153952?story_id=1153952

7
9. december 2010 kl. 11:19

Jeg synes kritikken er for tidlig. Enhver kemiker ved at arsen og phosphorforbindelser er beslægtede. Faktisk er arsenoxider mindre reaktive overfor vand end phosphoroxider, så hvorfor skulle det være umuligt at der kan eksistere stabile modificerede "DNA" forbindelser?

Det har også været postuleret at konkurrencen mellem phosphor og arsen er forklaringen på arsens giftighed og kræftegenskaber.

6
8. december 2010 kl. 13:04

Så vidt jeg har forstået artiklen, skal det forstås sådan: '-og han helt klart mente, at Felisa Wolfe-Simon IKKE havde fremlagt ekstraordinære beviser ..."

Kan vi ikke en dag slippe for de mange udsagn om "at han/hun IKKE mener..." noget. Per

5
8. december 2010 kl. 12:47

..in the NASA study of arsenic-based life.

""It would be really cool if such a bug existed," said San Diego State University's Forest Rohwer, a microbiologist who looks for new species of bacteria and viruses in coral reefs. But, he added, "none of the arguments are very convincing on their own." That was about as positive as the critics could get. "This paper should not have been published," said Shelley Copley of the University of Colorado.

But how could the bacteria be using phosphate when they weren't getting any in the lab? That was the point of the experiment, after all. It turns out the NASA scientists were feeding the bacteria salts which they freely admit were contaminated with a tiny amount of phosphate. It's possible, the critics argue, that the bacteria eked out a living on that scarce supply. As Bradley notes, the Sargasso Sea supports plenty of microbes while containing 300 times less phosphate than was present in the lab cultures.

Some scientists are left wondering why NASA made such a big deal over a paper with so many flaws. "I suspect that NASA may be so desperate for a positive story that they didn't look for any serious advice from DNA or even microbiology people

https://www.slate.com/id/2276919/

4
8. december 2010 kl. 12:02

At forskningen var peer-reviwed og offentliggjort i en verdens mest anerkendte videnskabelige publikationer borger da ikke for kvaliteten. Vi har da masser af eksempler på det modsatte i hvert fald inden for mit esoteric (esoteriske) område, som er lidet prestigefyldt, men rimelig nødvendig for landbruget. Publish or perish, som det hedder på nydansk, al omtale er bedre end ingen omtale.

3
8. december 2010 kl. 11:07

Fordi det er en væsentlig del af den videnskabelige metode at stille kritiske spørgsmål.

2
8. december 2010 kl. 10:52

Du har ret.

Hvis noget lyder interessant, så må det være sandt. Hvorfor skal folk altid rakke ned på dem der laver kreativ forskning ;-)

1
8. december 2010 kl. 09:27

Så har kemikerne nej-hatten på igen!