Kemiker: Strålingen i rummet gør det snart af med Teslaen
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kemiker: Strålingen i rummet gør det snart af med Teslaen

Illustration: SpaceX

Hvad sker der nu med Elon Musks Tesla, som Falcon Heavy sendte i kredsløb om Solen? Vil den vitterligt kunne fortsætte i sit kredsløb i al evighed?

I princippet ja, understreger direktør i Terma Space, Carsten Jørgensen, men den vil snart ikke være andet end en klump rumskrot.

»Jeg går ud fra, at det er en ganske almindelig Tesla med almindelig elektronik, de har sendt op. Og den slags elektronik holder ikke længe i rummet,« siger Carsten Jørgensen.

Læs også: LIFTOFF! Gigantisk bedrift - Falcon Heavy bestod prøven

Lageret af strøm, som Tesla har bragt med sig, er formentlig allerede et overstået kapitel, og den kraftige stråling omkring Teslaen vil få den til at degradere på rekordtid.

»Optimistisk set kunne den vel holde i 3-6 måneder. Dels vil strålingen lave rod i 0’erne og 1’erne i programmerne, dels vil vakuummet medføre, at de elektroniske komponenter vil svejse sig sammen og ødelægges. Den bil bliver bare en klump på et tidspunkt,« siger Carsten Jørgensen.

Den vil falde fra hinanden

Kemiker William Carroll, Indiana University, er blevet stillet samme spørgsmål af videnskabssitet livescience.com. Han svarer, at der er de oplagte småting, der vil ske – nemlig at dækkene formentlig vil eksplodere i vakuum – og i princippet også airbag’en, men mon ikke den er deaktiveret. Desuden er det en god ting, hvis der ikke er fyldt sprinklervæske på, men ellers er der ikke noget, der decideret vil ’poppe’.

Til gengæld vil den formentlig kollidere med små meteoritter set over en længere årrække, og solstrålingen skal nok gøre kål på resten med tiden.

Læs også: DTU Space: Falcon Heavy overpræsterede

Der er masser af plastic og kulfiber i en sådan sportsvogn, foruden læder og gummi, og bindingerne i disse materialer kan blive brudt af strålingen, så den simpelthen falder fra hinanden, mener William Carroll.

Slut som sportsvogn

»Disse organiske materialer ville jeg ikke give et år i det miljø,« siger han, mens kulfiberdelene får noget længere tid at løbe på.

Ligesom Carsten Jørgensen er William Carroll altså sikker på, om der om ikke så forfærdeligt længe ikke er så meget sportsvogn tilbage. Der vil være noget aluminium, andre metaller og noget glas tilbage.

Om man vil kunne se om en million år, at der var tale om en sportsvogn, er svært at sige, understreger William Carroll. For det kommer vel også an på, om man har noget forhold til sportsvogne til den tid.

Læs også: GALLERI: Falcon Heavy take-off

Hvad er formålet med denne sure artikel, eller snarere de refererede citater ?
Er de sure ? Fik de ikke lov at medvirke eller sende deres kælebarn med i kredsløb ?

At SpaceX ønsker, i tillæg til den suveræne teknologiske bedrift, at lave lidt reklame, lidt anderledes PR, behøver vel ikke afføde meningsløse, sure, indholdsløse or irrelevante kommentarer.
Og så er ing.dk jo heller ikke forpligtet til at bringe dem.
Det her er værre end flere af de "formiddagsoverskrifter" som tidligere har været bragt og med rette kritiseret af de alvidende læsere af dette ellers gode organ.

  • 37
  • 25

Det er da hamrende spændende hvordan materialerne reagerer, bare fordi missionen er spændende er en anderledes vinkel altså ikke en ond kritik.
Jeg venter med spænding på at nogen retter et teleskop mod Roadsteren om nogle år, ligeså hvis det var et badekar på en oksekærre.
Endelig kunne det så også være rart at vide hvis der var kommet lidt med i videnskabens navn, men konspirationer kører allerede her på kontoret om hvad der er i bagage rummet, der er dog ingen der har sagt Elvis endnu.

/bj

  • 48
  • 2

"..de oplagte småting, der vil ske – nemlig at dækkene formentlig vil eksplodere i vakuum".

Arh, mon det sker lige med det samme :-). Et almindeligt bil-dæk kører lystigt rundt med 2 Bars overtryk her nede på jorden -i adskillige år.
I rummets vacuum vil det tilsvarende dæk have 3 Bars overtryk i forhold til omgivelserne, og mon ikke der er tilstrækkelig sikkerhedsmargen fra fabrikanternes side til de kan klare sig et stykke tid derude?
I hvert fald indtil UV-strålingen får mørnet gummiet.

  • 35
  • 1