Kemiker: Byggeriet brugte saltvands-plader uden at ane, hvad de er lavet af
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kemiker: Byggeriet brugte saltvands-plader uden at ane, hvad de er lavet af

»Der er mange i byggebranchen, der ikke kan kemi.«

Sådan lyder de første ord, der kommer ud af munden på kemiker Peter Svane fra firmaet Overfladeteknik Maleteknisk Rådgivning. Han har undersøgt et lille udvalg af de magnesium-holdige plader, der er brugt som vindspærreplader i et hav af danske facader, både ved renovering og nybygning. De går også under navnet MgO-plader.

»Alle MgO-plader, vi har undersøgt, er stort set vandsugende i en sådan grad, at de begynder at afgive saltholdigt vand på et eller andet tidspunkt. Hovedparten af dem græder, og det med god grund,« siger Peter Svane.

Læs også: Regning for fugtramte vindspærreplader kan løbe op i over 1 mia. kr.

Det tog ham kun få minutter at lave et opslag, som viser, at materialet er fuldstændig uegnet til at sidde udvendigt i Danmark, bl.a. med en reference fra 1946.

Hans efterfølgende målinger dokumenterer, at når luftfugtigheden er over 93 procent i en periode på 2-3 uger, bliver pladerne mættet med vand, der begynder at dryppe af sammen med magnesiumchlorid. Saltet får metaldele som plader, beslag og skruer til at korrodere.

Det kan i værste fald betyde, at eksempelvis facadetegl, der er monteret uden på pladerne kan falde ned og eventuelt ramme forbipasserende.

»Det er noget slemt møg,« som Peter Svane konstaterer.

Princippet er nøjagtig det samme, som mange tidligere benyttede i deres sommerhuse. Hæng en pose med saltkugler ned fra loftet. Saltet opsuger fugt fra luften. Når det bliver mættet, så drypper vandet af og ned i en spand eller balje.

»På mange plader står der ikke noget om, hvad de består af. Det underlige for mig som kemiker er, at branchen bruger et byggemateriale uden at vide, hvad det er,« siger Peter Svane.

De fleste plader kommer fra Kina

Det er ellers simpelt. MgO står for magnesiumoxid. Den anden hovedkomponent i pladerne er magnesiumchlorid. Tilsammen danner de et hårdt materiale, som har været kendt i 150 år og brugt til et hav af formål, også i bygninger. Bl.a. til gulve, som blev solgt under handelsnavnet magnesit.

Udgangspunktet er et mineral, magnesit (MgCO3), der bliver brudt i åbne miner i Tyrkiet, USA og Kina. Næsten alle danske MgO-plader kommer fra Kina, men pladerne er udbredt i hele verden.

I Tyskland bliver de i vid udstrækning brugt, som vi herhjemme sætter gipsplader op. I Belgien kan de udgøre selve facadebeklædningen, og der bliver malet direkte på dem. I USA bliver de også brugt som vindspærreplader, men uden de problemer vi oplever herhjemme.

»Indendørs kan pladerne være udmærkede, og de kan også være glimrende i Nigeria,« som Peter Svane siger.

Har jo alle godkendelser

Direktør Sven Mortensen fra Enemærke & Petersen, der som den første entreprenør konstaterede problemer med pladerne i november sidste år, forstår godt populariteten.

»MgO-pladen er foran på alle punkter. Der er ikke den godkendelse, den ikke har. Den er billigere. Den har større styrke. Den revner ikke. Den er vindtæt. Der skal ikke bruges skærende værktøjer. Den har større diffusionsåbenhed (så fugten kan trænge ud, red.). Der er bare ikke en, der har kløet sig i nakken og spurgt: Det der magnesiumchlorid, hvad betyder det,« siger han.

»Derfor kom det som et chok for alle,« tilføjer direktøren.

Læs også: Satte MgO-plader i drømmehuset: Risikerer nedrivning

Endnu er langt fra alle problemer med pladerne opdaget. Hvor store de er, afhænger af pladens nøjagtige sammensætning, dens tykkelse og af konstruktionen omkring den. Hvis f.eks. luftfugtigheden kan bringes under 80 procent i perioder, så afgiver pladerne fugten igen.

Det er derfor heller ikke sikkert, at pladerne skal skiftes. Nogle steder kan det f.eks. være tilstrækkeligt med øget ventilation bag klimaskærmen.

Derfor skønner Tommy Bunch, der står bag firmaet Bunch Bygningsfysik, at kun halvdelen af de magnesium-holdige plader skal udskiftes. Han har sammen med Peter Svane undersøgt pladerne i landets almennyttige boliger.

Læs også: VEJLEDNING: Sådan opklarer du, om der er ødelæggende MgO-plader i dit hus

Det danske klima byder på meget høj luftfugtighed store dele af vinteren. Klimaforandringer ventes at forlænge perioderne uden frost til at udtørre luften.

Desuden bygger vi i Danmark meget tæt for at spare energi. Derfor kommer der modsat i f.eks. USA ingen restvarme ud til facadeelementet, hvilket forstærker problemet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når nu en ekspert fortæller at pladen er komplet uegnet i Danmark, men vi samtidig får oplyst at den bruges i Belgien og USA uden problemer, kunne det være rart med en forklaring på hvorfor pladen er uegnet lige præcis i Danmark. Hvad er der så specielt her?

  • 4
  • 13

(...)kunne det være rart med en forklaring på hvorfor pladen er uegnet lige præcis i Danmark. Hvad er der så specielt her?


Forstår godt du spørg.
Jeg tænkte umiddelbart det samme men efter at have læst artiklen færdig synes jeg det fremgår at det er det spørgsmål om klima...

Det står jo stort set specifikt i de sidste 4 linjer...

Men okay - hvorfor er det så præcis det danske klima er så skidt kunne være spændende at få uddybet yderligere.

Det har du ret i er et interessant spørgsmål

  • 1
  • 1

De er ugenede på samme måde som træhuse heller ikke holder lige så længe i danmark som de kan i Norge og Sverige.

Grunden er til dels at vi mangler den hårde tøre frost om vinteren til at tørre tingene ordentligt ud.

  • 5
  • 1

De sidste 4 linier i artiklen....

Det er jo ret beset ikke en forklaring, men en løsreven sætning om at klimaet i Danmark er fugtigt om vinteren. Jeg savner bare at det bliver sat ind i en kontekst med de pågældende lande. Eller at der kommer nogle tal på, sp man kan se præcis hvad forskellen er etc.

Men okay, de mange minusser indikerer (som sædvanlig) at opfølgende spørgsmål ikke er velset her på siden. Hvis det er samme holdning ingeniører har i den virkelige verden, giver det pludselig god mening, at ikke en har stillet spørgsmålstegn til brugen af disse plader, til trods for at det ifølge en kemiker er indlysende, at de ikke fungerer i DK.

Jeg kan forstå at holdninger eller forkerte svar kan få minus. Men et spørgsmål? Hold da op. En af mine kæpheste er at opfordre folk til nysgerrighed og at stille spørgsmål, men den har vist lang vej endnu. Det fantastiske ved "dumme" spørgsmål er jo netop, at det give nogle folk muligheden for at vise hvor meget de ved. Den handske var der så ingen der tog op...

  • 8
  • 5

Dette totalsvips lægger sig sammen med en række andre totalsvips (IC 4??) har efter min mening en god virkning på lidt længere sigt.

I mange år har der ikke været "salg" i ingeniører,- dårligt lønniveau - uddannelsen er "svær" - en del "vaden rundt i mudder", og kravlen på knæ.
Resultat: mangel på ingeniører.

Men så "må vi klare os uden", og lader indkøberne ved deres skriveborde om at vælge materialer - på pris i et regneark - selvfølgelig.

Industrien er efterhånden ved at "vågne op", og er begyndt at jamre over "kommende ??"
ingeniørmangel.

Det minder om en gryende erkendelse af, at der ligger en "lønfest" og lurer, og nu søger man desperat at øge udbuddet af ingeniører.

Men det efter min mening for sent - Grandberg -

  • 0
  • 3

Hvorfor er der ikke nogen af vores bygningsingeniører der har hejst flaget for længe siden? Hvorfor skal vi nu opleve en byggemæssig skandale med kæmpe økonomiske konsekvenser og ingeniører kigger bare passivt til og spiller uvidende! Det er sgu for sløvt! Vi alm dødelige mennesker kan jo kun lytte og rette ind efter jeres viden - og alligevel får vi ringere byggeri end det skrammel der blev lavet i 70'erne. Pinligt!

  • 6
  • 1

This issue reminds me a little of a complex problem using sodium borohydride to fix tritium (radioactive hydrogen) atoms to specific points in biological materials. The system was well known and the chemistry widely available. There was only one small problem... The chemists were working with high purity water as a solvent. The pH rapidly rose and the material then remained quasi-stable for reasonable periods. However the biologists were working with living material and therefore used pH7 buffer solution! The pH was held down and the material remained unstable and released the required nascent hydrogen very quickly - which not surprisingly (in retrospect) meant that the labelling was poor, so they upped to amount of sodium borohydride to compensate. This lead to a significant release of elemental tritium to the environment and red faces all round.

Asking the right questions can be very hard to do. You have to be aware that the question needs asking and frame it in a way which makes the "expert" look into the details, not depend on his or her expertise and answer from that alone. It's especially difficult in this type of situation where others use the system (for want of a better word) perfectly successfully without the problems (or in our case, without being limited enough by the problem to realise there was an issue - this was a published and widely used system in biochemical research).

The critical thing is now to make sure that this effect is so widely published that the problem can be dealt with once and for all and will not repeat in the future. What has been done has been done.

Regards

David Walland

  • 0
  • 0

Det danske klima byder på meget høj luftfugtighed store dele af vinteren.

I Danmark er den relative fugtighed er højest om vinteren, hvor man ofte kan se 100 % relativ fugtighed i form af regn og tåge. Om sommeren er den relative fugtighed i gennemsnit ca. 75 %, men da varm luft kan indeholde meget mere vand end den kolde luft, ligger det absolutte vanddampindhold alligevel lavere om vinteren (ca. 5g pr. m3) end om sommeren (ca. 10g pr. m3).

  • 0
  • 0

Og hvor skaffer man sig lige af med Gipspladerne, man kører da til forbrændingen med dem. Tænk på hvordan pladerne fremstilles ikk'

ironi kan forekomme

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten