Kemikalier i festgræs får myg til at stikke af

Gamle husråd er ej at fornægte, og det var ikke for sjov, USA’s indfødte gik rundt med flettet græs på sig.

Sorten festgræs (Hierochloë odorata) er nemlig kendt for at holde myg og andre insekter på afstand, og nu har en gruppe forskere fra det amerikanske landbrugsministerium også fundet ud af hvorfor.

De har identificeret to stoffer i det velduftende græs, som på amerikansk kaldes Sweetgrass, der fik myggene til at rynke på næsen af ellers fristende falske røde blodprøver i laboratoriet.

Læs også: Klimaforandringer kan bringe malaria og denguefeber til Storbritannien

Første stof var kumarin, som giver mange planter velduft, og som også findes i kanel. Andet stof var phytol (C20H40O), som er en alkohol, der ofte bruges som ingrediens i æteriske olier.

Læs også: EU-grænseværdier bringer bagerens kanelsnegle i fare

Forsøget blev udført ved at dække de falske blodprøver med en hudlignende membran, der blev sprøjtet med de stoffer, forskerne ønskede at teste. Og så var det bare at vente og se, hvor mange bidemærker der kom ud af det. For at se, om der også blev suget, blev myggene efterfølgende dræbt og undersøgt for rød farve, fortæller Dr. Charles Cantrell på bbc.com.

På denne måde udskilte kumarin og phytol sig i en sådan grad, at forskerne nu vil gå videre med dem. Blandt andet er de ikke sikre på, hvor længe effekten på huden holder.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Burde en god dosis skovmærkesnaps vel være lige så festlig? Der er kumarin i skovmærker! :-)

Æteriske olier fra citronskal holder også myggene borte, men æteriske olier bør man ikke komme direkte på huden (selvom de er "naturlige"- er de ikke mindre allegifremkaldende!! Arsenik er også naturligt...)

Personligt er jeg ved at prøve lidt af hvert, pt ser det ud til hvidløg (let tilberedt) virker mod myg, men ikke mod stikfluer, selvom jeg indtog rigeligt persille. ;-)

Jeg er stødt på "Sweetgrass"- i en en ikke særlig god ungdomsserie med vampyrer og det løse ("Nattens Hus" lad være med at læse den, den er ikke særlig godt skrevet eller anderledes end andre "overnaturlige" ungdomsserier), hvori vor heltindes bedstemoder (der er navaho indianer) forresten også anvender Salvia Apiana ("Hvid salvie"- som jeg kun kan finde som- tjah brugt ritualistisk på dansk- ikke som haveplante).

Ægte salvie (har jeg i haven), den dufter ikke ligefrem behageligt. Men- det gør malurt heller ikke- eller rejnfan eller Gul snerre. Men de burde være gode- mod møl!

Mvh Tine- haveejer... Og med interesse for kulturhistorie og krydderurter

  • 4
  • 2

Min personlige erfaring siger at ufiltreret øl med godt med gærrester (hjemmebryg) virker yderst effektivt. Ved indtagelse af et mindre glas god øl, hver aften, fik jeg en 100% myggestik-fri sommer, hvor jeg normalt er den første der bliver stukket i en gruppe af mennesker. Mit bud er at B12 indholdet fra gæren har gjort blodet utiltrækkende.

Jvf artiklen burde man kunne væde nogle plastre i kanel (opløst i phytol) og sætte dem omvendt på, så huden ikke er i direkte kontakt. Men jeg vil stadig anbefale at drikke et glas øl :)

  • 0
  • 0

Både hvidløg og b-vitaminer er velafprøvede myggeafskrækningsmidler, og begge dumpet. Der er dokumentation for hvidløgs afskrækkende virkning over for skovflåt, men virkningen er tilsyneladende meget begrænset.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten