Kemiforskere mod regulering afsløret i at have forbindelser til industrien

'Mangemillionær og konsulent for tobaksindustrien', 'tidligere ansat i kemivirksomheden Monsanto', og 'konsulent for medicinalfirmaer som Pfizer med direkte interesser i medicinalindustrien'.

Ovenstående mærkater er blot et fåtal af dem, som tidsskriftet Environmental Health News hæfter på gruppen af forskere, der i et åbent brev har udtrykt deres bekymring over et EU-udkast til verdens første regulering af hormonforstyrrende stoffer.

Tidsskriftet - der er selvstændigt og uden økonomiske interesser, og i øvrigt samarbejder med det ansete tidsskrift Scientific American - har undersøgt baggrunden hos samtlige 18 medunderskrivere, der er redaktører af forskellige forskningstidsskrifter. Kun én person - en af de tre eneste kvinder - viste sig at kunne frikendes for at have relationer til industrien.

Eksempelvis havde flere tyske forskere modtaget store beløb og samarbejdet med folk fra kemi- og medicinalindustrien samt tilhørende lobbygrupper.

En tysk forsker havde også konkluderet i 2011, at det omstridte stof bisphenol A 'ikke repræsenterer nogen risiko af betydning for mennesker, heller ikke børn og babyer.' Men den konklusion var skrevet sammen med en ansat hos Bayer Schering Pharma, som er en afdeling af Bayer AG, der er verdens største producent af netop bisphenol A, skriver Environmental Health News.

Anklager med billeder offentliggjort på nettet

Det åbne brev fra de 18 redaktører, samt 72 medunderskrivere fra forskningsmiljøer over alt i Europa, har skabt en voldsom debat blandt europæiske forskere, og har ført til flere modreaktioner i form af underskrevne erklæringer.

Læs også: Vrede forskere: Vel skaber vi ej kemi-frygt - vi beskytter folk

Senest har den danske professor i miljømedicin Philippe Grandjean fra Syddansk Universitet kaldt kritikken i det åbne brev - der går under navnet Dietrich-lederen - for utroværdig, gammeldags og sort-hvid. Philippe Grandjean har også ytret kritik af forskernes mulige bånd til industrien.

»Deres leder inkluderer ingen bemærkninger om konkurrerende interesser, som kunne belyse, hvorvidt forskere og redaktører har personlige interesser, som bliver påvirket af en potentiel beslutning fra EU-Kommissionen, som de har brugt så meget tid og så mange kræfter på at angribe,« lød det i en artikel i september.

Læs også: Ny kritik af forskeropråb: I er groet fast i forrige århundrede

Undersøgelsen fra Environmental Health News har nu offentliggjort en lang liste med navne, billeder af forskerne og tilhørende bemærkninger om deres relationer til industrien.

Men kritikken preller af på hovedforfatter Daniel R. Dietrich, der selv har udført forskning sammen med kemi- og medicinalvirksomheder, samt været ekspert i European Center for Ecotoxicology and Toxicology of Chemicals, der får støtte fra olieselskaber, kemi- og pesticidvirksomheder.

»Vi tror ikke, at diskussionen om interessekonflikter tjener nogen, fordi den fjerner fokus fra det virkelige problem,« siger Daniel Dietrich ifølge Environmental Health News.

Industristøtte gør ikke forskning ubrugelig

Flere af forskerne forklarer også, at det er helt almindeligt, at forskere samarbejder med f.eks. medicinalindustrien og modtager penge fra industrien.

»Du kan ikke lave forskning mere, hvis du ikke går efter penge fra alle kilder,« lyder det fra redaktør og professor ved universitetet i Würzburg Wolfgang Dekant.

Samme holdning kommer fra den eneste redaktør, som - ifølge Environmental Health News - ikke havde relationer til industrien:

»Samarbejde med industrien betyder ikke, at forskerne tjener industriens mulige økonomiske interesser, eller at de ikke fremsætter ytringer, som de ikke tror er i den bedste interesse for befolkningens sundhed,« siger Sonja von Aulock, forsker ved universitetet i Konstanz i Tyskland.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er det kun statsansatte kemikere, der kan have en mening? Er der aldrig interessekonflikter hos statsansatte kemikere? Jeg tror, at der findes ikke statsansatte kemikere, som er ligeglade med folks sundhed. Jeg syntes dog umiddelbart, at tendensen hos de statsansatte, til at gå efter manden og ikke bolden er ganske ubehagelig.

  • 7
  • 9

Forskere kan udmærket være konsulenter for virksomheder og få noget af deres forskning betalt af industrien, og fortsat være uafhængige. Problemet her er først og fremmest, at der er tale om ældre konservative toksikologer af den klassiske Paracelsus skole, som ikke er inde i de moderne toksikologiske mekanismer gældende for bl.a. hormonforstyrrende og kræftfremkaldende stoffer.

  • 1
  • 2

Prøv at vende det hele på hovedet!

Journalisten der har skrevet indlægget til Environmental Health News (som vel næppe kan karakteriseres som et uvildigt tidsskrift?) hedder Stephane Horel. En googling af hendes navn fandt følgende, som jeg synes at alle der interesserer sig for politisk forskning skulle læse: http://risk-monger.blogactiv.eu/2013/09/13...

Der findes næppe mange uafhængige journalister - heller ikke blandt dem, der måske får fast løn for deres arbejde? -det kunne fx være interessant, hvis Ingeniøren ville lave en intern undersøgelse af, hvor deres journalister får materiale til de gode historier fra?

Tør I det?

  • 4
  • 5

Det må være konklusionen, sammen med Kierkegaards ord "Tvivl på alt ...". Det er klart, at både universitetsforskere, industrier og miljø-/sundhedsorganisationer historisk har "arbejdet" med empirien for at fremme en pointe - og det er ikke altid kønt når det afdækkes.

Omvendt må man netop forstå, at i komplekse sager som sundhed og miljø, skal der normalt mange og forskellige undersøgelser til, før en konklusion om evt. skadevirkninger kan føre til forbud mv.

Naturligvis er det irriterende med "mudderforskning", men pointen er jo, at den slags kan komme fra alle sider, og de er derfor et vilkår ikke et valg.

Hurra for forskningsmæssig ytringsfrihed.

  • 3
  • 0

Historisk set har de private firmaer vel markant flere lig i lasten mht. forskning skjult/fortiet/modificeret/bekæmpet for at fremme indtjeningen?

  • 2
  • 1

og jeg tror desværre ikke, at Poul Pedersen har ret. Forskere skal jo også have bevillinger til deres forskning og diverse organisationer skal have nogle flere medlemmer til at betale for de folk de har ansat....Og der er jo også nogle der laver biased forskning, ud fra ideologiske overbevisninger - men der har nok være mere fokus på private virksomheder.

  • 2
  • 2

Jeg kender kun en uafhængig politiker og det er Jacob Haugaard ,der troede han aldrig ville blive valgt.

Alle der er i et ansættelsesforhold, har en eller anden begrænsning i deres meningsudfoldelse.

Vi er jo alle opportunister for Vorherre.....alle! Undtagen os pensionister :)

Det er åbenbart ikke faldet nogen ind, at en uventet frasigelse af en opfattelse ,som det Metals Claus Jensen foretog på Venstres Årsmøde ikke er en lønnet opgave, men en handling der bærer lønnen i sig selv.

Når man har jaget alle mæcener af gårde og ingen er istand til at skaffe sig formuer mere....uden, at det de foretager sig af donationer til forskere og anden kulturel virksomhed....skal betragtes som ren bestikkelse......så er der nogen der skulle finde sig et andet sted at være......Hvor mange af os der skriver her har haft glæde af de kollegier der er tilknyttet DTU og og omegn. Hvor Kampsax P:O:Pedersens og Villum Kann Rasmussens firmafonde har doneret.

Men jeg må konstatere at Risøs forvandling til til noget andet end det Niels Bohr forventede, bærer præg af en form for bestikkelse af befolkningen, af levebrødspolitikere med taburetklister og angst for folkeafstemninger. Se dettte er misbrug af befolkningens midler og reelle interesse. Men når politikere svigter for ussel mammon. kan man så klage over andre gør det.....jeg spørger bare?

  • 3
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten