Kemi-giganter sagsøger EU for forbud mod pesticider
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kemi-giganter sagsøger EU for forbud mod pesticider

EU har ikke inddraget alle videnskabelige vurderinger, før de valgte at forbyde tre pesticider, der er mistænkt for at være årsag til nedgangen i bestanden af bier i Europa. Sådan lyder det fra Niels Bjerre, der er produktchef i den danske afdeling af Bayer CropScience.

Derfor har agrokemi-koncernen Bayer, ligesom en anden stor international spiller på agrokemi-markedet, Syngenta, lagt sag an mod EU-Kommissionen, der i april måned gennemførte et toårigt forsøgsforbud mod tre pesticider for at stoppe den omsiggribende bidød i Europa.

Læs også: Forskernes dom: Almindelige pesticider påfører bier uacceptable skader

Pesticiderne er imidacloprid, clothianidin og thiamethoxam, der hører til familien neonikotinoider. Stofferne udgør ifølge EU's agentur for fødevaresikkerhed, EFSA, en akut risiko for honningbier, der er vigtige for bestøvning af landbrugsafgrøder og naturens økosystemer.

Flere årsager til bidød

Neonikotinoider virker som nervegifte og har vist sig at svække immunforsvaret hos bier og andre insekter. Der har dog i forbindelse med EU-forbuddet været debat blandt forskere om, hvorvidt stofferne er den væsentligste årsag til den massive bi-død, der har ramt 50-80 procent af de europæiske bistader.

Læs også: Professor: Bier dør i massevis trods forbud mod insektgift

Derfor mener Bayer-koncernen, der producerer to af de omstridte stoffer, at EU har undladt at inddrage alle videnskabelige data i grundlaget for forbuddet. Bayer sætter nu spørgsmålstegn ved det juridiske grundlag for forbuddet og vil have retten til vurdere, om kommissionen er gået imod sine egne principper.

Niels Bjerre efterlyser også en konsekvensanalyse af forbuddet, som han mener, ville have vist, at mere skadelige stoffer vil blive brugt i stedet.

Læs også: Paradoks: Forbud mod bidræber-middel giver mere sprøjtegift på danske marker

Greenpeace protesterede bl.a. ved denne aktion i april 2013 mod Syngenta, som er den ene af de virksomheder, der nu lægger sag an mod EU-Kommissionen. Illustration: Greenpeace

Greenpeaces EU-afdeling skriver i en reaktion på de anlagte sager fra kemi-koncernerne, at lande som Italien, Frankrig og Tyskland allerede har indført delvise forbud mod neonikotinoider, uden at det har fået nævneværdige effekter på landbrugsproduktionen.

Syngenta vil have erstatning

Agro-kemivirksomheden Syngenta producerer thiamethoxam, et af de nu forbudte pesticidstoffer. Koncernen har også sagsøgt EU-Kommissionen for et for mangelfuldt grundlag til forbuddet. Men for Syngenta handler det også om at forsvare koncernens omdømme, skriver magasinet Science Insider.

Retssagerne kan tage år at afgøre. Derfor ændrer sagerne ikke på, at forbuddet mod pesticiderne træder i kraft i alle EU-lande som planlagt den 1. december i år.

De er fuldstændigt syge i hovederne - nu skal stor kapitalen bestemme om man vil/må forbyde stoffer i demokratier i EU - Hvis dette får lov at danne præcedens - så er vi virkelig på røven.
Vi burde fandema rette våbnene mod de virkelige forbrydere i vor verden - i stedet for at drage i krig i den anden ende af verden for at dræbe analfabeter, kvinder og børn -

  • 16
  • 2

..at lande som Italien, Frankrig og Tyskland allerede har indført delvise forbud mod neonikotinoider, uden at det har fået nævneværdige effekter på landbrugsproduktionen.

Betyder det ligeledes, at der ingen nævneværdige positive effekter har været på bibestanden i de pgld lande, som følge af de delvise forbud?

  • 2
  • 2

Det kan da være ligegyldigt om det er et korrekt videnskabeligt grundlag der ligger bag vedtagelsen af forbuddet. Netop det burde kemibranchen vide bedre end få, da de nok er en af de mest succesfulde brancher når det kommer til lobbyisme.

På den anden side så er det her nok også bare endnu et træk fra kemiindustriens lobbystrategi.

  • 14
  • 1

Det kan da være ligegyldigt om det er et korrekt videnskabeligt grundlag der ligger bag vedtagelsen af forbuddet.

Overfor fabrikkerne har du ganske ret, Det skal lære at i Europa står en virksomhed under fysiske mennesker og når en beslutning er truffet, skal virksomheder og organisationer helt ubetinget forstå at:
"deres tale skal være Ja, Ja - alt andet vil være af det onde"

Borgerne og vælgerne har derimod et vist krav om en begrundelse et sted mellem god forsigtighed og videnskabelig viden.

Lars :)

  • 5
  • 0

Det kan godt være at jeg har misforstået det, men som jeg forstår det, så skal "vores regering" i Bruxelles bevise at noget er farligt før de kan forbyde det....
Det burde jo gå den anden vej, en fabrikant som ønsker at sælge et produkt som er baseret på kemi skal bevise at det uden for al tvivl er ufarligt, og dette skal selvfølgelig også gælde cocktail-effekter.
Urimeligt krav som er svært at leve op til?
Ikke vores problem. Det kan ikke være meningen at myndigheder og forbrugere skal tvinges til at foretage indviklede risikoanalyser før de anskaffer et produkt.
I mange andre brancher er det fuldt ud accepteret at hvis et produkt er farligt, så forbydes det, så hvor ligger den store forskel?

  • 7
  • 1

Vent bare, det her er kun starten. Når TTIP og
SSID, investorbeskyttelsen, bliver implementeret, så kører toget og vi kan se frem til erstatningssager, lige så snart en virksomhed/producent føler sig trådt over tæerne.
Regeringernes muligheder for egne regler og tiltag bliver begrænset, feks. I forbindelse med miljø, arbejdsmiljø og farlige stoffer mm.
Begrænsninger overfor alkohol og tobak vil helt sikkert skabe problemer.

  • 0
  • 0