Fra kedeligt til cool: Kødbakker med genanvendt plast
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fra kedeligt til cool: Kødbakker med genanvendt plast

I Industriens Hus i København kan man frem til 25. februar 2019 se udstillingen Reuse, Recycle & Rethink Plastic, hvor kødbakker fra Færch Plast også indgår. Illustration: Hanne Kokkegård

Hvis du køber miljøvenlige rengøringsmidler, vil selve emballagen ofte være lavet af genbrugsplast, og det skriver man på beholderen.

Hvis du derimod køber kød, vil du ofte ikke kunne se, om emballagen er lavet af genanvendt plast. Men det er kun et spørgsmål om tid.

For både producenter, dagligvarekæder og forbrugere bliver stadig mere interesserede i, at emballagen er miljøvenlig.

Det skyldes blandt andet EU's krav til medlemslandene om i 2035 at genanvende 65 procent af husholdningsaffaldet med et delmål på 55 procent i 2025, og hvor Danmarks interne mål for 2022 lyder på genanvendelse af 50 procent af husholdningsaffaldet fordelt over syv fraktioner: papir, pap, glas, metal, plast, træ og organisk affald.

Læs også: Mere end halvdelen af vores husholdningsaffald skal genanvendes i 2035

»Så området kommer til at rykke rigtig meget, og mange af vores emballagevirksomheder har gang i en stor omstillingsproces i øjeblikket,« fortæller miljøpolitisk chef i brancheorganisationen Plastindustrien Christina Busk.

Forum for cirkulær plastemballage

For snart to år siden gik Plastindustrien i spidsen for oprettelsen af netværket Forum for cirkulær plastemballage, hvor virksomheder og organisationer samarbejder om at sætte Danmark i front på området blandt andet gennem udvikling af designmanualer for emballage.

Læs også: Cirkulær økonomi: Kvaliteten af havplast er en udfordring

Manualerne skal revideres hvert år, så man kan genanvende mest mulig af plasten, f.eks. ved at forbrugerne nemt kan skille de forskellige plasttyper fra hinanden.

»Netværket deler viden med hinanden, og én af emballageproducenterne sagde til mig, at hvis de ikke brugte designmanualen hver dag, så i hvert fald hver anden dag,« fortæller Christina Busk til Ingeniøren, da vi besøger Plastindustriens udstilling 'Reuse, Recycle & Rethink Plastic' i forhallen til Industriens Hus i København.

Udstillingen sætter fokus på tre ting: genanvendelse af havplast (plastaffald fra havet), alternativer til mikroplast i kosmetik og skrubbecremer, samt husholdningsemballage i genanvendt plast.

Præcis her fanger øjnene en slags installation med klassiske kød- og delikatessebakker i forskellige farver og gennemsigtig plast, der hænger side om side som en rumdeler. Det skal give en fornemmelse af, hvor langt man er kommet med genanvendelse af plast.

Læs også: Regeringen: Sådan gør vi genbrug af plastic fantastisk

Der stilles netop høje krav til indholdsstofferne i fødevareemballage, for at stoffer fra emballagen ikke bliver overført til maden. Og bakkerne stammer fra virksomheden Færch Plast A/S i Holstebro, der er gået sammen med Rema 1000 om at udvikle emballage, så supermarkedskæden om et års tid kun sælger kød, fisk og fjerkræ i plastbakker af plasttypen PET, der kan genbruges igen og igen.

Færch Plast: Fra et stille liv til kendt

Hos Færch Plast mærker man tydeligt interessen for mademballage produceret i genanvendt plast.

»Kødemballage har levet et stille liv i mange år. Nu er det bare blevet noget, som alle har en holdning til, og det udfordrer os som industri. Men det er også spændende, for det betyder, at der sker rigtig meget på området. Og så tør vi foretage store investeringer for at få det til at fungere,« forklarer administrerende direktør, Region Europa i Færch Plast A/S Jesper Emil Jensen til Ingeniøren.

Læs også: Nyt forskningscenter vil jagte løsninger på havets plast

Færch Plast A/S har f.eks. opkøbt en recycler-virksomhed i Holland og genanvender nu al emballage lavet i plasttypen PET fra 7,8 millioner husholdninger i Holland for at få plast nok til sin produktion af fødevareemballage med genanvendt plast.

Generelt skilter og markedsfører virksomheder sig nu – som f.eks. Rema1000 – på bæredygtighed. Det skifte er kommet inden for få år.

»Vi ser på alle markeder, primært i Europa, at det er en parameter, som detailkæderne bruger. Det var tidligere noget, der stod på bagerste side i CSR-rapporten. Nu bliver det trukket helt frem – også i selve butikkerne, hvor man fortæller, at den bakke kunden står med, indeholder så og så mange procent genanvendt plads,« siger Jesper Emil Jensen.

Plastaffald i naturen gør os afhængig af ny plast

Ønsket om genanvendelse i samfundet er for øjeblikket mest drevet af problemet med plastaffald i naturen og i havet.

Læs også: Danmark giver 20 millioner til ny havaffaldsfond

»Det er noget griseri. Det er især træls, fordi det er menneskelig adfærd, der gør, at plasten ender der. Det har jo ikke været meningen med plasten oprindeligt, at man skulle smide den i grøftekanten,« siger Jesper Emil Jensen.

»Den anden side af problemet er, at plastaffaldet er en ressource, som vi kan bruge igen og igen,« siger han og peger på, at spildet i dag hindrer cirkulær økonomi, så man fortsat er afhængig af ny plast fra f.eks. Saudi Arabien.

I januar 2019 når Færch Plast i øvrigt en milepæl inden for genanvendelse, fordi man når op på 100 procent genanvendt plast i emballagen, så hele kødbakken kommer fra en anden kødbakke.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvordan løser man sundhedsproblemerne i forbindelse med indsamlingen af kødbakkerne igen. Nogen gange er der røget en ikke helt rengjort bakke i vores plastcontainer, og jeg skal hilse og sige at det lugter stramt.

  • 0
  • 0

Ja, men det går så tilbage til den kommunale taktik for indsamling af renovation.

Erkendelse af det påpegede problem burde så medføre 1) ugentlig indsamling, eller 2) lufttæt (måske en form for to-kammer) beholder.

Det er jo en form for CATCH22: kommunen vil spare, og indsamler hver 14. dag, borgerne vil bortskaffe før stanken breder sig, "samfundet" vil genbruge.

I vores tilfælde, med een 400 liters beholder til 5 husstande per 14. dag (40 liter per uge per husstand) er kapaciteten i underkanten. HUSK, at stor, delt, beholder giver "stordrift"; een familie kan næppe klare sig med 2x40 liter til 14. dage. Snarere 100 liter - uanset gældende norm.
Jeg ønsker mig en komprimator, som sammentrykker e.g. 20 liter "luftig" emballage, OG forsejler det i en lufttæt emballage (pose). Her er et produkt-potentiale !

  • 0
  • 0

Nu nærmer vi os en brugbar løsning!
Hvis de genanvendelige emballager er tydeligt markeret til genanvendelse, skal de naturligvis skylles / vaskes og lægges i en beholder til afhentning.
Og jo mere emballage, som indgår i ordningen jo bedre.
Men vi skal ikke have flere plastsorteringer i husholdningerne og mangler derfor en ordentlig diskussion af, hvad vi så gør med resten. Det virker molboagtigt, at vi indsamler den ikke-genanvendelige plast til eksport som brændsel, når vi nu har en effektiv og billig ordning i form af dagrenovation / restaffald, som udnyttes særdeles effektivt i de danske affaldsforbrændingsanlæg.
Når man nu etablerer et anlæg, som skal modtage og omdanne disse dele af plastaffaldet til bl.a. dieselolie, bør man nok regne på miljøet og klimaeffekter af en sådan løsning - i det mindste hvad angår dansk affaldsplast.
Hvis det bortskaffes med restaffaldet til affaldsforbrænding i danske forbrændingsanlæg er energiudnyttelsen over 100 % via røggaskondensering - og ordningen er reelt gratis, da denne affaldstype indgår i en eksisterende ordning, som en relativt lille del.
Skal det imidlertid indsamles til videre behandling får vi ekstra omkostninger (både i kr. og CO2) til såvel indsamling, som omlastning, opbalning, fjerntransport og oparbejdning, hvorefter man står med et produkt, som efterfølgende energiudnyttes som dieselolie i en motor, hvor udbyttet ligger betydeligt lavere end på forbrændingsanlægget.
Er det en god idé?
Hvis anlægget modtager og behandler plast, som ellers var blevet deponeret eller brændt på cementfabrikker og tilsvarende, er det naturligvis et andet regnestykke, men jeg vil forvente, at et sådant anlæg skal have betaling for at modtage plasten, hvorfor det reelt kun bliver en brugbar løsning i lande, hvor man har råd til at betale for afleveringen. Dvs. hvor kontrolleret deponi er alternativet.
Det er naturligvis en mere højværdig anvendelse at bruge plasten til dieselbrændstof - det giver bl.a. mulighed for at lagre energien og bruge den langt mere bredt, men der er dog stadig tale om at brænde fossilt materiale, så i den retning er det da ikke bedre end at bruge den umiddelbart foreliggende løsning og spare de mange udgifter til dette, nye alternativ.

Der er reelt kun én begrundelse: Plast leveret til genanvendelse kan indregnes i genanvendelsesprocenten - uanset at det efterfølgende bliver energiudnyttet, mens energiudnyttelse på et affaldsforbrændingsanlæg ikke kan indregnes.
Og hvorfor ikke? Fordi den danske miljøminister og miljøstyrelse finder, at affaldsforbrænding er en uhensigtsmæssig løsning og derfor ikke med EU har forhandlet en mere fordelagtig løsning for den reelle energi-genanvendelse der finder sted i danske affaldsforbræn-dingsanlæg.
Det er dybt ulogisk. Og udgifterne betales af os renovationskunder, men uden at røre ved skatteprocenten, som jo er politisk ømtåleligt - uanset at det er (næsten) de samme, som betaler.

  • 1
  • 0

Er det virkeligt nødvendigt med alt det plastik? Findes der ikke en anden møde at sælge køb på, så man slipper for Kødbakken i plastik? Er plastik virkelig det eneste materiale som Kødbakker kan laves i?

Jeg har været en hurtig tur fordi " den lokale butik", og der er ikke mange vare som ikke er pakket ind i plastik, Selv de fleste grønlager og frugt var pakket ind i plastik.

Kunne man ikke starte med at fjerne alt det plastik som ikke er streng nødvendig? hvorfor skal der plastik omkring på vare for, at jeg som kunde kan se at jeg kan købe en "særlig" value pakke med to stk i. De fleste mennesker kan vel tælle til to, og så tage to stk ned i kurven, hvis der står et skilt som fortæller at der er et "godt" tilbud, hvis man tager to stk.
Jeg har intet imod plastik, men kan vi ikke bare nøjes med at bruge det, der hvor det giver mening/er nødvendigt?

  • 1
  • 0

Der er ingen tvivl om, at plast bruges i overdreven grad, men samtidig er plast nærmest uundværlig - det er let, hygiejnisk og billigt! Og så er det utroligt alsidigt, så det kan opfylde stort set alle de krav, som man kan tænke sig til rigtig mange formål.
Du finder jo ikke kun plast i supermarkedet, men ALLE steder: Møbler, gulve, værktøj, bygninger, skibe, biler. Næsten ALT som mennesker lever med eller producerer indeholder plast i et eller andet omfang - og det er derfor meget svært at undvære.
På sigt får vi med stor sandsynlighed plast baseret på græs, træstof eller tilsvarende, så vi undgår en del af den fossile plast, men denne del forsvinder ikke i en forudsigelig fremtid.
Det vi ser i vores daglige forbrug er nok den mindste del! Til gengæld er det den, som vi selv kan gøre noget ved - og det er så det, som så småt er ved at ske.

  • 1
  • 0