Kattepine: Det kræver over 30.000 lastbiler at tømme gaslager for vand
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kattepine: Det kræver over 30.000 lastbiler at tømme gaslager for vand

Grafikken viser forholdene i Limfjorden, før der blev skyllet salt fra kavernerne ud i fjorden. Illustration: MI Grafik

Hvad skal der ske med en halv million kubikmeter vand i en underjordiske hule, som statens energiselskab, Energinet.dk, har fået afslag på et lede ud i den lille Lovns Bredning i Limfjorden?

Sådan lyder et af de spørgsmål, som driftschef Allan Therkelsen, der bestyrer gaslageret i Lille Torup nord for Viborg for Energinet.dk, har lidt svært ved at svare på.

Spørgsmålet er blevet aktuelt, fordi Natur- og Miljøklagenævnet har underkendt den tilladelse, som Energinet.dk havde fået af Miljøstyrelsen til at lede vandet fra syv underjordiske saltkaverner ud i Lovns Bredning.

Læs også: Efter ni års kamp og syv miljøministre: Fiskere vandt kamp mod gaslager

Kavernerne - gigantiske, underjordiske huler i halvanden kilometers dybde - udgør selve lageret, hvor gassen kan pumpes ned. Energinet.dk havde ønsket at udvide lageret med 15 procent. Det sker ved at pumpe kavernerne fulde af vand, som bliver mættet med salt og derefter ledt tilbage i Limfjorden. På den måde ville en million ton salt ende i fjorden.

Illustration: Energinet.dk

Det er endda kun en brøkdel af det oprindelige projekt, som Energinet.dk planlagde sammen med en større udvidelse af gaslageret. Det ville have medført udledning af 17 millioner ton salt.

Læs også: Staten dropper gaslager: Limfjorden slipper for 13 millioner ton salt

Saltet i sig selv er ikke det store miljøproblem, men det indeholder en del tungmetaller. Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord er i forvejen beskyttede områder under EU's Natura 2000-regler, og de er også belastet med tungmetaller. Natur- og Miljøklagenævnet finder, at der er risiko for yderligere forurening og har derfor stoppet udskylningen af kavernerne.

To kaverner er allerede skyllet ud, den tredje står under vand

Energinet.dk havde ellers nået at skylle den første kaverne ud i et pilotprojekt og den anden under Miljøstyrelsens tilladelse. Den tredje af kavernerne var derimod fyldt med vand, da Natur- og Miljøklagenævnet sendte udkastet til sin afgørelse i høring 26. maj.

Læs også: Udvidelse af gaslager stoppes: For mange tungmetaller ryger i Limfjorden

I dag har Energinet.dk ikke gavn af den ene kaverne, der står under vand. Den kan indeholde, hvad der svarer til cirka 100 millioner kubikmeter gas ved et tryk på en atmosfære, fordi gassen opbevares under tryk. Det er tilstrækkeligt til at holde hele Danmark forsynet i 2-3 kolde vinterdage.

Kan stå fyldt med vand i årevis

Tilbage til driftschef Allan Therkelsen og spørgsmålet om, hvad der nu skal ske med vandet. I første omgang lyder hans svar:

Illustration: MI Grafik

»Vi undersøger alle muligheder, men vi har endnu ikke lagt os fast på løsningen.«

Det når han at gentage mange gange, både da Ingeniøren spørger til at bygge en rørledning ud til Vesterhavet og til at indbringe sagen for domstolene, hvilket skal ske i løbet af det næste halve år.

Læs også: Nu bliver der skyllet salt ud i naturområde ved Limfjorden

En retssag kan dog tage årevis, og Energinet.dk er indstillet på, at det kan blive en langvarig proces, inden kavernen kan tømmes for vand. Vandet gør ingen skade, men kavernen er naturligvis værdiløs for selskabet, så længe der ikke kan komme gas i den.

30.000-40.000 lastbiler

Oplagte løsninger er der ikke, så meget er sikkert, efter at Allan Therkelsen og hans kolleger har haft et halvt år til at tygge på sagen, siden Natur- og Miljøklagenævnet sendte sit udkast til afgørelse.

»Da vi ikke har tilladelse til at lede vandet ud i Lovns Bredning, og da det efter vores estimater fylder mellem 30.000 og 40.000 lastbiler, så er det ikke en beslutning, som er nem at træffe og uden omkostninger,« siger Allan Therkelsen.

Problemet for Energinet.dk er ikke kun den fyldte kaverne. Det er lige så meget den renovering af udstyret, som var planlagt til at finde sted på alle syv kaverner, når de var fyldt med vand.

Renovering af udstyret er nødvendig

Gaslageret i Lille Torup var færdigetableret i 1996, og levetiden på nogle komponenter står i vedligeholdelsesplanen til mellem 25 og 30 år. Det drejer sig først og fremmest om udstyr i bunden af rørledninger i ca. en kilometers dybde. Det fungerer som en slags pakning. Når gassen pumpes ned i lageret, stiger temperaturen, og røret udvider sig, mens det modsatte sker, når gassen pumpes op fra lageret. Udstyret, som sikrer mod lækager, indeholder gummi, som bliver tæret.

Læs også: Oprørte Biologer: Gaslager kvæler Limfjorden med iltsvind

Da Energinet.dk planlagde udskylningen af kavernerne, var en udskiftning af udstyret aldrig gennemført, uden at de først var tømt for gas og fyldt med vand. Det var også grunden til, at der stod vand i kavernen i maj.

I dag er en udskiftning af udstyret uden at fylde vand i de resterende fire kaverner end af de muligheder, som Energinet.dk regner på.

»Renoveringen af udstyret er vores primære opgave,« understreger Allan Therkelsen

Der findes ét andet gaslager i Danmark, som ligger ved Stenlille på Sjælland. Det er dog ikke etableret i en salthorst.

For fem år siden sagde daværende energiminister Lykke Friis (V) nej til, at den malaysiske oliegigant Petronas kunne etablere et gaslager med en kapacitet på 1 milliard m3 under Tønder.

Læs også: Malaysisk oliegigant får nej til at lagre gas under Tønder

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvor koncentreret er saltet? Der er flere kommuner, der bruger saltlage til saltning af veje her i vinterperioden. Ville være dejligt at kunne udnytte saltet, i stedet for at hælde det i havet og importere salt til vejene...

  • 16
  • 3

En kaverne, flere kaverner alle kavernerne.

Hvad med planen om at pumpe saltvandet til Klejtrup og videre i den eksisterende rørledning til Axo Nobel i Mariager.? Kunne sikkert bruges til produktion af vejsalt.

  • 8
  • 1

Den var da gået helt galt med bøjningen af det navneord. Tak for at gøre opmærksom på fejlen og send gerne mail en anden gang.
Jeg kender i øvrigt ikke til en eksisterende rørledning. Måske du kan skrive lidt mere om planerne om at benytte den her i debatten.
Mvh.
Magnus

  • 3
  • 0

"Spørgsmålet er blevet aktuelt, fordi Natur- og Miljøklagenævnet har underkendt den tilladelse, som Energinet.dk havde fået af Miljøstyrelsen til at lede vandet fra syv underjordiske saltkaverner ud i Lovns Bredning."

Nu slås de åbenbart også inbyrdes. Og for os andre på afstand fik lige styr på hierakiet.

  • 2
  • 0

Så vidt jeg har forstået på artiklen så.er problemet ikke så meget den store mængde salt men derimod at der følger flere tungmetaller med ved en udledning.

  • 6
  • 1

Det virker meget fornuftigt at der ikke må udledes store mængder mættet salt i et brakvandsområde.

Men er der nogen der har tænkt på om man kunne udlede fortyndet saltvand i stedet.

Havvand i oceanerne ligger vel omkring 5% og de indre danske farvande ligger på 1-3% saltindhold - så fjorden må vel kunne klare en udledning af måske 1% saltindhold uden de store problemer.

Hvis der lå en grænse på udledningen på f.eks. 1%, så tager det godt nok noget længere tid at få alt saltet udledt - men det sker så på en mere skånsom måde.

  • 3
  • 3

Så vidt jeg har forstået på artiklen så.er problemet ikke så meget den store mængde salt men derimod at der følger flere tungmetaller med ved en udledning.

Flere end der er i det salt vi importerer til at smide på vejene?

Er tungmetallerne i salthorstene ikke "naturligt" indhold af tungmetaller i havvand, som her er opkoncentreret - det jeg egentlig gerne vil vide: Er der flere tungmetaller saltet i Torup end i saltet i Lovns Bredning?

mvh Flemming

  • 15
  • 0

Den løsning forekommer at være oplagt. Det er bare en midlertidigt udlagt rørledning på måske 50 km.
Der kan vel ikke være mere forurening i den ene som den anden salthorst.

  • 1
  • 0

I forvejen hældes tungmetaller ud på vejene. Der er en grund til at kommuner ikke må hælde sne fra vejene i fjorde.

Og så tvivler jeg på at tungmetaller er det værste i en forureningsmæssig sammenhæng når vi taler transport.

  • 9
  • 0

Hvor langt skal det væk, vil det være nok at forlænge rørledningen ud til Skive Fjord.
Alternativt til en lastbil, kunne man jo bruge et tankskib, når nu der i forvejen er rørledning til fjorden.

  • 3
  • 0

Øhhh !
Thomas Mygind
Hvad har du så tænkt dig at fortynde dette saltvand med ?
Det stærkt begrænsede ferskvand som vi alle får besked på at spare på og kan få bøder for at vande have med ?
Det ferskvand som er århundreder om at blive naturligt filtreret og langt længere tid idag, grundet gigantiske mængder af forurening stort set alle steder ?

  • 4
  • 4

Så vi skal bare hælde tungmetallerne ud på vejene?


Jorden er giftig!
De fleste mineralforekomster og havvand indeholder minimale mængder tungmetaller (og radioaktive isotoper), hvis du udvinder tilstrækkeligt med materiale, følger der også en hvis mængde tungmetaller med.
Hvis man ikke finder noget, er det fordi analysemetoderne ikke er præcise nok.
På den måde kan man gøre enhver simpel jordflytning eller tunneldrivning til et miljøproblem.

  • 5
  • 4

Der forefindes en røredning til saltlage fra horsten Vest for Hobro til saltfabrikken ved Mariager. Den kunne evt. forlænges til Lille Torup. Jeg kender ikke til økonomien i et sådant projekt. Men når man står med et akut affaldsproblem var det da oplagt at undersøge mulighederne for at anvende saltlagen til noget fornuftigt.

  • 7
  • 0

Saltlagen ville være ideel til saltning af veje. I Danmark bruges ca 0,4 mio. tons salt pr år til vejene. Vi kunne nøjes med 0,2 mio. tons pr år hvis vi udelukkende brugte 26% saltlage, som den der nu er i den fyldte kaverne. De 0,5 mio. kubikmeter vil så dække ca. halvdelen af årsforbruget.
Men det kræver to ting:
1. En aftale med AxzoNobel i Mariager, som har monopol på indvinding af salt i Danmark!
2. En accept fra danske vejbestyrelser af at 26 % saltlage kan anvendes til glatførebekæmpelse!

  • 8
  • 0

Saltlagen er altid blevet fortyndet med overfladevand fra Hjarbæk Fjord (tidligere var det rent ferskvand).
Med den rigtige fortynding bidrog udledningen til den cirkulation, som modvirkede lagdeling i Limfjorden og dermed bidrog til at iltsvindsområderne minimeredes.
Lagdelingen i en fjord opstår ved at tung havvand med ca. 3% salt løber ind i bunden medens let fersk/havvand løber ud i overfladen. Fra starten er det tunge havvand iltmættet, men hvis det ligger stille i lang tid på bunden opbruges ilten og der bliver "iltsvind".

  • 3
  • 0

Den eksisterende rørledning i Sydhimmerland går fra AkzoNobels syv saltboringer i Trinderup vest for Hobro til saltanlægget ved landsbyen Assens ved Mariager Fjord, i alt ca. 23 km.
Ideen om at bruge brinen (saltlagen) fra kavernerne i Lille Torup til vejsalt har været fremme under den lange sagsbehandlingsproces - men er blevet forkastet. Mig bekendt på grund af saltets relativt høje indhold af tungmetaller, som Energinet og diverse miljøinstanser hellere ville pumpe ud i Natura 2000-området ved Virksund-dæmningen end spredt ud over det danske vejnet.

  • 3
  • 1

"Jeg var nede at fiske ved fjorden, som sædvanlig, og så fint okker-lignende slam, der dækkede bunden over det hele. Den er gal, tænkte jeg", som der stod i en tidligere artikel her. Det lyder som et reelt problem, som Natur- og Miljøklagenævnet her stopper - og vel har afvejet mod de danske energibehov for at tømme horsten.

  • 1
  • 0

Flere end der er i det salt vi importerer til at smide på vejene?


Det kunne være rart at få nogle tal på, for selvfølgelig indeholder saltet de samme sporstoffer som andet havvand, men er de koncentreret yderligere relativt til saltet.
Jeg tænker på en sag om et kraftværk, der brugte en flod til kølevand. EPA stillede krav om at det udledte kølevand faktisk skulle være renere end det de tog ind. Det udledte var spildevand, og skulle overholde visse normer for at kunne udledes til floden.

Det er godt at passe på miljø og forurening, men af og til bliver det kontraproduktivt. Du må for eksempel ikke som professionel grave et hul i jorden (til en kloak) og blot fylde jorden tilbage. Jorden skal deponeres, alternativt måles grundigt før eventuel tilbagelægning. Resultatet er deponering og ifyldning af grus. Man kan komme i tvivl om man må vende jorden i køkkenhaven.

  • 15
  • 1

...til Akzo-Nobel i Mariager, at man ikke har tænkt på det med det samme er ressourcespild af format. 30000 lastbiler er mere stål (og forurening) end byggeriet af en rørledning.
Hvis tungmetallerne kommer fra undergrunden så må Akzo-Nobel have samme udfordring og så kan de håndtere dem, hvis de kommer fra maskineriet i gaslagret må man kunne bygge noget som filtrerer dem fra.

  • 2
  • 1

Eller man kan bygge et inddampningsanlæg i lille Thorup og køre det utørrede salt til Mariager til videre forarbejdning - der fremstilles jo andre kvaliteter end blot vejsalt, men her skal der jo også lidt marked indover.

  • 1
  • 0

Mon ikke det billigste var at trække et billigt engangs-plastrør ud i Vesterhavet, og stille og roligt pumpe det hele væk?
Det er meget billige end lave rørledninger på landjorden.

  • 3
  • 2

For mig at se mangler der noget helt centralt i denne debat. Er forholdet mellem salt og tungmetaller væsentligt højere i kavernerne end i Lovns Bredning? Hvis svaret er nej så er det tåbeligt at forhindre udledningen. Så vidt jeg kan se er svaret nej. Ganske vist vil udledningen midlertidigt hæve saltholdigheden i et omfang der formodentlig ligger langt under de naturlige svingninger og man kan formodentlig uden problemer begrænse udledningen til perioder med givne saltholdigheder.

Jeg har for vane at efterregne tal der bruges i miljøsager. Jeg har ikke gjort det i dette tilfælde fordi jeg ikke har fundet pålidelige tal på tungmetalindholdet.. Faktor 10 fejl er almindelige, faktor 100 fejl forekommer. Den største fejl jeg fundet indtil nu er en faktor 7000 fejl i en vandmiljøsag i delstaten New York. De absolutte tal for tungmetal udledningen er irrelevante teknisk og miljømæssigt set, men måske ikke juridisk og/eller politisk set.

  • 5
  • 1

Er forholdet mellem salt og tungmetaller væsentligt højere i kavernerne end i Lovns Bredning?

Tallene er vigtige. Men selvom det er samme koncentration, så kan der ske en opkoncentrering af tungmetaller på fjordbunden selvom saltet skylles ud i havet efterhånden.

Udvinding af lithium til batterier sker normalt fra saltvand som fordampes af solen. Men POSCO og andre laver industrianlæg til at separere lithium så det er rent saltvand der kommer ud : https://www.youtube.com/watch?v=Zc_b50JbU14
Det saltvand kan så sendes til vejene, Mariager eller Hjarbæk efter behov.

Letmetallet lithium er ikke i kavernerne i Torup, men måske kan sådan et procesanlæg modificeres til at filtrere tungmetallerne ud istedet ?

  • 1
  • 0

https://ing.dk/artikel/skandinaviens-enest...

..Saltet kommer fra de urgamle rester af en indsø, som for millioner af år siden er fordampet og har efterladt sig en 30 milliarder ton tung klump salt – en såkaldt salthorst, der ligger en halv til fem kilometer under jorden sydvest for den lille by Hvornum uden for Hobro, hvorfra det gennem en 26 kilometer lang rørledning føres til Akzo Nobels fabriksanlæg..

Ud fra de oplysninger der er i de to artikler synes det at dreje sig om 31 km ny rørledning i stedet for de 10 km der er etableret til udskylning

  • 1
  • 0

"Men selvom det er samme koncentration, så kan der ske en opkoncentrering af tungmetaller på fjordbunden selvom saltet skylles ud i havet efterhånden."

Dette er ikke rigtigt. Sagt på en anden måde det er ligegyldigt om tungmetallerne der ophobes kommer fra havet eller fra kvarnerne. Resultatet er det samme.

Kun hvis koncentrationerne i kvarnerne af tungmetal relativt til salt er vaesentlig hoejere end i havet er ovenstående argumentation muligvis rigtig.

  • 0
  • 1

Ja så er det jeg spørger: Er det ikke gået for vidt, når man ikke kan lægge jorden tilbage hvor den lå uden at gennemføre diverse målinger, som ingen reelt ved hvad de skal være. Naturen er jo natur og det vil sige som den er. Måske er der forskel på det ene sted og det andet og hvad så? Det er jo natur.
Det samme er med sneen der ikke må komme direkte i havet.
Vi skal passe på hvad vi bestemmer er farligt eller ej, bare fordi vi nu 'tror' at vi måler noget.

  • 2
  • 1

Der bliver godt nok på parkeringspladser og rastepladser i området. Måske der skulle stå 30.000-40.000 vognlæs, i tilfælde af de kan køre mere end et læs hver.

  • 4
  • 0

det er ligegyldigt om tungmetallerne der ophobes kommer fra havet eller fra kvarnerne. Resultatet er det samme

Hvor ved man det fra? Der sker en opkoncentrering af tungmetaller gennem fødekæden, altså en fjernelse over tid, udover eventuelle andre mekanismer som sedimentering mv. Det er en dynamisk ligevægt, ikke en statisk.

Jeg synes også problemet virker overdrevet, og der må da kunne findes en teknisk løsning - forureningen kan vel måles i ppm eller mindre, værre er det vel ikke. Såvidt jeg husker har jeg selv badet der.

Man kan følge historien gennem boreprøver i sandet og se at moderne industri (især kraftværker) har udledt tungmetaller. Det kan nogenlunde tåles på nuværende niveau,
"Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord er i forvejen beskyttede områder under EU's Natura 2000-regler, og de er også belastet med tungmetaller"
altså at tilføringshastigheden er i samme størrelsesorden som fjernelseshastigheden. Det vil ændre sig hvis kavernemængdens tilførelseshastighed skal lægges oveni : "risiko for yderligere forurening". Efterhånden som indholdet af tungmetal øges i fjorden, vil fjernelseshastigheden også øges. Om det er indenfor rimeligheden kan man diskutere.

  • 1
  • 0

Sænk en super-duper-kæmpe-enorm varmeflade ned i vandet.
Kog vandet.
Vandet fordamper...og sandsynligvis temmelig rent.

  • 1
  • 3

De eksisterende net går ud til Thyborøn, kunne man låne den gren til at pumpe det ud med?

Nogen kunder skulle så være uden gas i en uges tid...

  • 0
  • 3

OK jeg har ikke dybdelæst (undskyld) problemstillingen, så korriger mig endelig for det næste når det falder helt udenfor.

Disse saltkaverner har vel ligget der i umindelige tider. Så blev de opdaget en dag hvor man ønskede underjordiske hulrum til at gemme naturgas.
Så må jeg spørge;
1. Var disse hulrum ikke allerede da fyldt med alt dette vand?
2. Kunne man ikke bare acceptere at vandet er der og leve med det resterende rum?
3. Skal man bruge mere plads, kan man så ikke bare gå på jagt efter flere hulrum i undergrunden?
4. Vi mennesker har vel ikke fyldt det famøse vand i hulrummet, men alligevel taler man om tungmetaller. Er naturens tungmetaller nu også forurenet?

Spørgsmål som lå "foran mit højreben"

  • 0
  • 0

”Hvor ved man det fra? Der sker en opkoncentrering af tungmetaller gennem fødekæden, altså en fjernelse over tid, udover eventuelle andre mekanismer som sedimentering mv. Det er en dynamisk ligevægt, ikke en statisk.”

De organismer der ophober tungmetallerne gør det formodentlig proportionalt med koncentrationen. Der er ingen grund til at antage at den mængde vand de filtrerer ændrer sig pga af udledningerne fra kvarnerne. Hvis udledningerne ikke påvirker koncentrationen af tungmetal i vandet er der således ingen grund til at antage at der sker en ændring af ophobningen. Det er her forholdet mellem tungmetaller og salt kommer ind. Hvis det er mindre eller det samme i kvarnerne som i Lovns Bredning påvirker udledningerne ikke miljøet i nævneværdig grad, måske endda i positiv retning. Det vil næppe kunne måles. Man må samtidig tænke på at de vandmængder der udledes er forsvindende små sammenholdt med den naturlige udveksling af vand med resten af Limfjorden.

Tungmetaller tilføres naturligt Lovns Bredning fra Vesterhavet gennem Thyborøn kanal. De absolutte mængder er uinteressante det er udelukkende forholdet mellem tungmetallerne of saltet der er afgørende. Det er det der mangler i denne diskussion.

Det irriterer mig som ingeniør at der skal bruges store summer på komplet unyttige tiltag. Jeg har stort set aldrig arbejdet i Danmark, men jeg har adskillige gange i min gerning været udsat for lignende krav, som når det statens magt, der er bag, man naturligvis må følge.

  • 3
  • 0

Det er da mærkeligt at man ikke kan finde målinger af hvad vandet de pumper op af kavernen indholder.
Måske jeg ikke har ledt grundigt nok, men det ville da være det første at måle og det mest repræsentative resultat at gå ud fra.
Nogle vil sikkert gå bersærk, for der er meget strontium i det, faktisk vil man sikkert finde hele det periodiske system.
http://www.seafriends.org.nz/oceano/seawat...
Det er måske ovenikøbet radioaktivt, og så er helvedet løs.

  • 0
  • 0

Nu har jeg læst hele dokumentet der er basis for at nægte tilladelsen for at fortsætte med fase 2 af projektet. Som anført af Svend Ferdinansen ovenfor så mangler der tal for indholdet af tungmetaller i den saltvandslage der bliver pumpet op fra kavernerne.

Jeg har også læst den rapport der er udført af Rambøll. Det er helt klart fra begge dokumenter at der er en uhyre ringe chance for at udskylningen af kavernerne vil påvirke miljøet overhovedet, imidlertid er chancen ikke nul. Loven kræver at Energinet skal bevise at dette er tilfældet. Dette er sikkert ikke muligt på grund af den ganske høje variation i tallene for den naturlige koncentration af diverse tungmetaller. Vi er således i den situation at tilladelsen bliver nægtet på grund af den høje variation i de naturlige tal, men ikke på grund af at projektet skader miljøet.

Jeg arbejder mest i USA. Her er vi nået til den situation at 50% af udgifterne til ny infrastruktur, det være sig veje, lufthavne, tunneler, rørledninger, havne, eller skoler går til miljøudgifter i form af konsulentrapporter, høringer, retssager, demonstrationer, forsinkelser, etcetera. Er det virkelig ønskværdigt?

Dette er et juridisk/politisk problem men ikke et teknisk/miljø problem. Nægtelsen af tilladelsen strider mod sund fornuft men ikke mod loven.

  • 3
  • 0

Hvor meget fjordvand skal der til at fortynde, uran, bly, cadmium?
De fortynder saltet med fjordvand, men de 5% fremmedstoffer for fjorden, kan jo ikke rigtig fortyndes "væk", eller?
Det er et natura 2000 område. Fjorden fik det bedre 15-20 efter de stoppede udledningen sidste gang.

  • 0
  • 0

Ang. Ingen data på brinen der går ud...

...måske kan det hænge sammen med Rambølls antagelse om at 90% af samtlige tungmetaller udskilles af brinten og settler på kaverne-bunden og ammntageligt kommer kun 10% ud til fjorden.

Sjovt hvis det endnu ikke er dokumenteret.
5% af mængden er fremmedstoffer for fjorden, størstedelen gibs der driver fiskene væk, da det lukker deres gæller.

Selv finder det ret optimistisk, da jeg antager at det er der man suger an når det opløste salt/tungmetaller skal ud.
(Det blev oplyst på borger høringsmødet af Rambøll)

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten