Hvad skal der ske med en halv million kubikmeter vand i en underjordiske hule, som statens energiselskab, Energinet.dk, har fået afslag på et lede ud i den lille Lovns Bredning i Limfjorden?
Sådan lyder et af de spørgsmål, som driftschef Allan Therkelsen, der bestyrer gaslageret i Lille Torup nord for Viborg for Energinet.dk, har lidt svært ved at svare på.
Spørgsmålet er blevet aktuelt, fordi Natur- og Miljøklagenævnet har underkendt den tilladelse, som Energinet.dk havde fået af Miljøstyrelsen til at lede vandet fra syv underjordiske saltkaverner ud i Lovns Bredning.
Læs også: Efter ni års kamp og syv miljøministre: Fiskere vandt kamp mod gaslager
Kavernerne - gigantiske, underjordiske huler i halvanden kilometers dybde - udgør selve lageret, hvor gassen kan pumpes ned. Energinet.dk havde ønsket at udvide lageret med 15 procent. Det sker ved at pumpe kavernerne fulde af vand, som bliver mættet med salt og derefter ledt tilbage i Limfjorden. På den måde ville en million ton salt ende i fjorden.
Det er endda kun en brøkdel af det oprindelige projekt, som Energinet.dk planlagde sammen med en større udvidelse af gaslageret. Det ville have medført udledning af 17 millioner ton salt.
Læs også: Staten dropper gaslager: Limfjorden slipper for 13 millioner ton salt
Saltet i sig selv er ikke det store miljøproblem, men det indeholder en del tungmetaller. Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord er i forvejen beskyttede områder under EU's Natura 2000-regler, og de er også belastet med tungmetaller. Natur- og Miljøklagenævnet finder, at der er risiko for yderligere forurening og har derfor stoppet udskylningen af kavernerne.
To kaverner er allerede skyllet ud, den tredje står under vand
Energinet.dk havde ellers nået at skylle den første kaverne ud i et pilotprojekt og den anden under Miljøstyrelsens tilladelse. Den tredje af kavernerne var derimod fyldt med vand, da Natur- og Miljøklagenævnet sendte udkastet til sin afgørelse i høring 26. maj.
Læs også: Udvidelse af gaslager stoppes: For mange tungmetaller ryger i Limfjorden
I dag har Energinet.dk ikke gavn af den ene kaverne, der står under vand. Den kan indeholde, hvad der svarer til cirka 100 millioner kubikmeter gas ved et tryk på en atmosfære, fordi gassen opbevares under tryk. Det er tilstrækkeligt til at holde hele Danmark forsynet i 2-3 kolde vinterdage.
Kan stå fyldt med vand i årevis
Tilbage til driftschef Allan Therkelsen og spørgsmålet om, hvad der nu skal ske med vandet. I første omgang lyder hans svar:
»Vi undersøger alle muligheder, men vi har endnu ikke lagt os fast på løsningen.«
Det når han at gentage mange gange, både da Ingeniøren spørger til at bygge en rørledning ud til Vesterhavet og til at indbringe sagen for domstolene, hvilket skal ske i løbet af det næste halve år.
Læs også: Nu bliver der skyllet salt ud i naturområde ved Limfjorden
En retssag kan dog tage årevis, og Energinet.dk er indstillet på, at det kan blive en langvarig proces, inden kavernen kan tømmes for vand. Vandet gør ingen skade, men kavernen er naturligvis værdiløs for selskabet, så længe der ikke kan komme gas i den.
30.000-40.000 lastbiler
Oplagte løsninger er der ikke, så meget er sikkert, efter at Allan Therkelsen og hans kolleger har haft et halvt år til at tygge på sagen, siden Natur- og Miljøklagenævnet sendte sit udkast til afgørelse.
»Da vi ikke har tilladelse til at lede vandet ud i Lovns Bredning, og da det efter vores estimater fylder mellem 30.000 og 40.000 lastbiler, så er det ikke en beslutning, som er nem at træffe og uden omkostninger,« siger Allan Therkelsen.
Problemet for Energinet.dk er ikke kun den fyldte kaverne. Det er lige så meget den renovering af udstyret, som var planlagt til at finde sted på alle syv kaverner, når de var fyldt med vand.
Renovering af udstyret er nødvendig
Gaslageret i Lille Torup var færdigetableret i 1996, og levetiden på nogle komponenter står i vedligeholdelsesplanen til mellem 25 og 30 år. Det drejer sig først og fremmest om udstyr i bunden af rørledninger i ca. en kilometers dybde. Det fungerer som en slags pakning. Når gassen pumpes ned i lageret, stiger temperaturen, og røret udvider sig, mens det modsatte sker, når gassen pumpes op fra lageret. Udstyret, som sikrer mod lækager, indeholder gummi, som bliver tæret.
Læs også: Oprørte Biologer: Gaslager kvæler Limfjorden med iltsvind
Da Energinet.dk planlagde udskylningen af kavernerne, var en udskiftning af udstyret aldrig gennemført, uden at de først var tømt for gas og fyldt med vand. Det var også grunden til, at der stod vand i kavernen i maj.
I dag er en udskiftning af udstyret uden at fylde vand i de resterende fire kaverner end af de muligheder, som Energinet.dk regner på.
»Renoveringen af udstyret er vores primære opgave,« understreger Allan Therkelsen
Der findes ét andet gaslager i Danmark, som ligger ved Stenlille på Sjælland. Det er dog ikke etableret i en salthorst.
For fem år siden sagde daværende energiminister Lykke Friis (V) nej til, at den malaysiske oliegigant Petronas kunne etablere et gaslager med en kapacitet på 1 milliard m3 under Tønder.
Læs også: Malaysisk oliegigant får nej til at lagre gas under Tønder
