Katteparasit får flere kvinder til at begå selvmord
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Katteparasit får flere kvinder til at begå selvmord

En helt almindelig parasit, som rammer over en fjerdedel af alle danskere, viser sig nu at kunne have fatale konsekvenser.

Ny dansk forskning konkluderer, at kvinder, som er inficeret med parasitten, har godt en halv gang højere risiko for at forvolde skade på sig selv, herunder at begå selvmord, end andre kvinder.

Jo flere antistoffer kvinderne har dannet over for katteparasitten Toxoplasma gondii, des højere er risikoen for, at de ender med at gøre skade på sig selv, viser undersøgelsen.

Den er baseret på de såkaldte hælprøver, som er blodprøver taget fra nyfødte. Ved at studere 45.788 prøver taget i Storkøbenhavn, Nordsjælland og Sydjylland i årene fra 1992 til 1995 kunne forskerne se, hvor mange antistoffer mod katteparasitten kvinderne havde overført til deres børn.

Knap 27 procent af kvinderne i undersøgelsen var inficeret, viste undersøgelsen. Det stemmer udmærket overens med, at omkring en tredjedel af verdens befolkning menes at bære rundt på parasitten.

Læs også: Hjernevasker parasitter mus og mænd?

Herefter kiggede forskerne i de nationale registre for at se, hvor mange kvinder der på en eller anden måde forvoldte skade på sig selv frem til udgangen af 2006. Det gjorde 994 af dem. Det dækker over alt fra selvmordsforsøg ved at tage piller til at skære i sig selv.

De kvinder, som havde flest antistoffer mod Toxoplasma gondii, havde næsten fordoblet risikoen for at gøre skade på sig selv. Tilsvarende var risikoen for at begå selvmord også fordoblet for kvinder, der havde parasitten i sig, men det gjorde kun 18 af kvinderne.

Det spiller i øvrigt ingen rolle, om kvinderne havde gjort skade på sig selv tidligere eller ej. Hvis de havde antistoffer mod katteparasitten i blodet, var andelen, som gjorde skade på sig selv, højere.

Øger også risikoen for skizofreni

Derfor er der tale om et entydigt billede af, at den udbredte parasit øger selvmordsrisikoen. Det kommer ikke bag på førsteforfatteren til den videnskabelige artikel om undersøgelsen, Marianne Giørtz Pedersen fra Center for Registerforskning ved Aarhus Universitet.

»Vi har tidligere set en effekt på samme niveau, hvor Toxoplasma gondii øger risikoen for at udvikle skizofreni,« siger hun.

Selv om parasitten har været kendt i mange år, er der først inden for det seneste årti kommet fokus på, hvordan den ændrer menneskers adfærd. Det skyldes, at det samme sker for mus og rotter, hvilket er langt vigtigere for Toxoplasma gondii.

Den kan kun formere sig i kattens tarme. Når det er sket, udskilles millioner af æggelignende cyster, som kaldes oocyster, med kattens afføring. De kan overleve i mere end et år.

Mus mister skrækken for lugten af kattetis

Oocysterne kan inficere både fugle og pattedyr, herunder mennesker, men parasitten er mest interesseret i gnaverne. Her sætter den sig bl.a. i hjernen.

Det medfører, at mus og rotter mister deres skræk for kattens urin, men snarere tiltrækkes af den. Resultatet er, at de bliver fanget og spist, så parasitten kan fuldende sin livscyklus i kattens tarme.

»Det er en spændende historie, at musens adfærd bliver ændret. Det sker måske også for mennesker. Vi har undersøgelser, der viser, at folk inficeret med Toxoplasma gondii er mere udsat for trafikulykker,« fortæller Marianne Giørtz Pedersen.

Teorien er, at parasitten gør os mere risikovillige og derfor også får os til at køre hurtigere.

»Det er jo ikke noget, som vi er opmærksomme på til dagligt, heller ikke når det gælder psykiatriske patienter. Jeg ved ikke, om jeg selv er inficeret. Men jeg voksede op på landet med katte, så for mig er skaden nok sket,« fortæller hun.

»Hvis vi kunne forstå, hvordan parasitten påvirker vores hjerne, så er det måske også muligt at behandle sig ud af det,« tilføjer Marianne Giørtz Pedersen.

Det kommer hendes egen forskning dog ikke til at afgøre. Til gengæld vil hun nu undersøge, om parasitten også øger risikoen for depressioner. Desuden skal hun studere, om forskellige typer og stadier af infektionen gør nogen forskel for risikoen.

Den videnskabelige artikel om undersøgelsen er netop publiceret i tidsskriftet Archives of General Psychiatry.

Den siger ikke noget om, hvorvidt mænd også har øget risiko for at begå selvmord. Det skyldes, at der ikke findes et tilsvarende statistisk materiale for mænd.

Dokumentation

Videnskabelig artikel: Toxoplasma gondii Infection and Self-directed Violence in Mothers

Emner : Sygdomme
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tak for en lidt underlig post, dog forklarer det mange væsentlige ting over for min person, vi (læs: den langhårede) har 3 katte, hun ved jeg ikke kan med de dyr, irriterer mig på samtlige plan, nu har hun så valgt a sove på sofa med dem, gjort det i et år . . . Tak til god forskning for at fortælle mig at JEG ikke er problemet i sengen, blot en hormonel forstyrrelse a den kvindelige hjerne . . .:) nu kan jeg sove roligt igen, dog stadig alene:)

  • 0
  • 0

Ved du ikke hvad du skal med katte?

Katte er nødvendige for at mennesker kan bosætte sig i by samfund og har de været lige siden de blev domisticerede.

Katte er hovedansvarlige for at holde bestanden af specielt gnavere nede på et acceptabelt niveau hvor der bor mennesker. Hvis ikke kattene gjorde det ville det være umuligt at bo i by samfund, da gnaverne hurtigt ville vokse i population og spredningen af langt farligere dødelige sygdomme vil være hverdag.

Kan godt finde historieske eksembler på at gnavere med deres sygdomme har stort set udryddet byer, fordi kattende i området har været slået ned pga. menneskelig aktivitet

  • 0
  • 0

Jojo jeg ved da godt at den har et formål, udover at drive mig til vanvid, har intet mod katte som så, fik bare 3 af slagsen mod min vilje, hvilket møntede ud i at en hunds tilstedeværelse i mit hjem, er ikke eksisterende.

  • 0
  • 0

Efter at have læst begge artikler, så er jeg ikke sikker på om de måler effekten af parasitten eller bare fortæller noget om den slags mennesker, der har kat.

Begge artiklers metoder handler jo om statistisk korrelation, og det er svært at sige, om antistoffer for parasitten ikke bare er en indikator for at have kat.

  • 0
  • 0

Jeg er også meget i tvivl om hvorvidt der er belæg for at udtale sig om "fatale konsekvenser" - det forudsætter jo at man kender årsagssammenhængen.

Hvis risikoen for selvskadende adfærd korrelerer jævnt med toxoplasmose-antistofkoncentrationen, antyder det dog en årsagssammenhæng - dog uden at bevise det.

  • 0
  • 0

Så venter vi bare på at "Big Mother" sender sine lakajer ud iført fuld beskyttelsesdragt for at hente misser...

Efter at have læst begge artikler, så er jeg ikke sikker på om de måler effekten af parasitten eller bare fortæller noget om den slags mennesker, der har kat.

Du har fat i noget David. Det er altid problemet med den slags undersøgelser.
Tag bare en anden af ugens nyhedshistorier. Efter årevis snak om hashpsykoser er det nu endelig gået op for lægerne at ihvertfald nogle af tilfældene skyldes selvmedicinering af en allerede eksisterende psykose.
Suprise...

  • 0
  • 0

Det hedder ret sær skrivning eller ret særskrivning

http://www.fiduso.dk/

Folkefronten af Intelligente Danskere til Udvikling af Sproglig Omhu.

Det giver da ingen mening at intelligente mennesker går ind for sproglig omhu.

For det første er intelligente mennesker klar over at sproget er under konstant udvikling og desuden hvis de folk er så intelligente forstår de også hvad der menes, selvom sætningen ikke er 100% sproglig korrekt.

  • 0
  • 0

Katte får overhovedet ikke lov til - i de lyse timer - at betræde min biotop af en 'park'
- jeg foretrækker som salig Carl Henning Petersen selskab af de vingede birds
og gi'r ik' ha' en dum kat der jagter dem - bid lige spids på den - kære katte venner !

  • 0
  • 0

Hvornår er den danske undersøgelse fra? Artiklen nævner tal op til 2006, og da jeg viste min mand denne artikel, sendte han mig straks link til en artikel, han skrev i 2008 vedrørende det samme emne (også det med mus, der mistede deres frygt for katte):

http://malka.dk/smittet-med-vanvid/

  • 0
  • 0

og indrømme, at ovenstående forklarer rigtig meget om, hvorfor kvinder opfører sig som de nu gør. Desværre tror jeg ikke, det er hele forklaringen.

Til Daniel (øverst) vil jeg blot sige, at hvis du finder dig i dén adfærd, så fortjener du ikke bedre ...

  • 0
  • 0

Det hedder ret sær skrivning eller ret særskrivning

Ikke når jeg kun konstaterede, at det var en særskrivning, jeg syntes var sær. ;-)
(Det er jo heller ikke muligt for Rasmus at rette indlægget)

Og Rasmus Hjul vil så måske mene at f. eks. "sej filet" og "sejfilet" er det samme?

  • 0
  • 0

Det hedder ret sær skrivning eller ret særskrivning

Jeg forstod 'ret sær særskrivning' som 'temmelig besynderlig særskrivning'

  • 0
  • 0

@ Daniel: tilstedeværelse af katte udelukker nu ikke at du kan holde hund - vaps lærer ret hurtigt at "læse" kattene og indrette sig derefter; her bør du dog være lidt selektiv i valg af hunderace, f.eks. kan hyrdehunde blive voldsomt stressede af at forsøge at holde flokken samlet, når kattene absolut ikke har lyst til at "sidde i flok". Min bedre halvdel og jeg deler hus med ikke bare 3 men 7! katte, og vi passer jævnligt en bekendts hund, når hun skal få ferie - det tog en uge at få dyrene vænnet til hinanden.
At kæresten vælger at sove på sofaen med kattene - tja, det er vel forskelligt fra person til person, men hos os var det nu kattene, der flyttede fra soveværelset til sofaen, da min kæreste flyttede ind.
Og " Britt Malka: du har helt ret, der er ikke meget nyt i dette, bortset fra at man i denne undersøgelse har haft et meget større antal prøver at analysere, og at man nu også kobler det til selvmord

  • 0
  • 0

men selvfølgelig interessant at læse - også ud fra den betragtning, at der findes deciderede "hundemennesker" og "kattemennesker". Og at det nok kunne dække over en psykologisk forskel. Katten er fx en enspænder, hvor hunden er et udpræget flokdyr.....
Måske Toxoplasma også påvirker menneskers forhold til kattelugt, og på den måde får os til at holde katte?
Jeg studser dog lidt over overskriften "en halv gang større" i forhold til teksten "dobbelt så stor". I min terminologi er de to begreber ikke ens, og "dobbelt så stor" er vel 1/3 større end "en halv gang større"?

  • 0
  • 0

Efter at have læst begge artikler, så er jeg ikke sikker på om de måler effekten af parasitten eller bare fortæller noget om den slags mennesker, der har kat.

Begge artiklers metoder handler jo om statistisk korrelation, og det er svært at sige, om antistoffer for parasitten ikke bare er en indikator for at have kat.

Der er også en epidemilogisk korrelation ml T gondii og hjernekræft. Den er vel lidt sværere at forklare ud fra "hystader og deres kræ"-teorien? Desværre var den undersøgelse på landeplan mens den her er betydeligt stærkere fordi den følger individer.

  • 0
  • 0

En kat kan kun yderst sjældent fange en rask fugl, men gør det gerne af med syge eller svækkede eksemplarer.

Jeg holder personligt af både de små pelsede og de små fjerede kræ..
Det kan godt være at katte ikke er særligt dygtige til at dræbe fugle, men jeg må give Jan Balle ret, at katte har en tendens til at ødelægge haveidyllen.
Ud over at pisse/skide i sandkassen, skaber de kaos blandt fuglene i buskadset og i trætoppene. Solsortene sidder ikke og kvidrer smukt i timevis når der lusker en kat omkring, men giver tilgengæld en øredøvende koncert af alarmkald fra samtlige trætoppe og skræmte flugtskrig. Alt sammen pga. en nuttet men dum kat. :-)

  • 0
  • 0

Rasmus, jeg tror ikke at det er rigtigt at agerbrugere er afhængige af katten. Jeg mener først at katten spredte sig fra Ægypten efter 1000 f.kr. Så Induskulturen må have klaret sig uden. Og jeg mindes noget om at katten først spredtes i Romerriget omkring år 0 hvor man anbefalede katte i stedet for mårer fordi katten var dygtigere til at fange gnavere (hvilket ikke kan undre nogen der har iagttaget hvor raffineret en jæger katten er). Og jeg mener først at katten bredtes til nordeuropa noget senere. Men over 1000 år er måske også nok til at sikre at dem der ikke kunne tåle toxoplasmosen døde - ikke mindst når man tænker på at det ikke er en rigtig menneskesygdom.

Men det må jo så betyde at toxoplasmose er en af kattens raffinerede jagtteknikker. Der har vel ikke været toxoplasmose i Danmark før katten kom. Men katten har så smittet musene med toxoplasmose hvormed den fik lettere ved at fange musene. Det er godt nok vildt raffineret.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten