Kattegatforbindelsen må vente: Trafikmodel er forsinket igen

Den længe ventede Landstrafikmodel, der skal gøre det muligt at regne på effekterne af infrastrukturprojekter, er stadig ikke klar til brug, selvom analysen oprindeligt skulle have været leveret i 2013. Det går nu ud over beregningerne af Kattegatforbindelsen, som skulle have været forelagt Folketingets transportudvalg inden jul.

Nu udskyder transportminister Magnus Heunicke den strategiske analyse af projektet på grund af problemer med den 63 mio. kr. dyre model, fremgår det af et brev fra ministeren til folketingets transportudvalg, som er offentliggjort mandag.

Læs også: Længe ventet trafikmodel er ved at blive kvalt i tal

'Dette bygger på en vurdering fra Vejdirektoratet, Trafikstyrelsen og DTU Transport, som konkluderer, at det ikke vil være fagligt forsvarligt at afrapportere analysen inden årets udløb,' skriver transportministeren i brevet til folketingets transportudvalg.

'Jeg vil gennem mit system indskærpe overfor DTU Transport, at det naturligvis ikke er en tilfredsstillende situation,' fortsætter brevet.

Transportministeren vil ikke sætte en dato på, hvornår modellen kan regne på de trafikale konsekvenser af en forbindelse over Kattegat, før DTU Transport fortæller, hvornår modellen kan være klar til brug. Det lover instituttet at være klar til at vurdere i uge 5 til næste år, altså sidst i januar.

Læs også: Minister sylter analyser af Kattegatbro og infrastruktur i København

DTU Transports direktør, Niels Buus Kristensen, redegør i et brev til transportministeren for forløbet omkring Landstrafikmodellen. Her lægger han vægt på, at hver version af modellen skal testes og valideres.

Der er 'behov for en tilbundsgående, systematisk test af modellen, der kan afdække, om der er tale om kodningstekniske fejl i samlingen af modellen, eller om der er behov for en egentlig faglig revision af de forbedringer, der er implementeret i denne version af modellen,' skriver Niels Buus Kristensen i brevet til ministeren.

Hvis der skal en faglig revision til for at rette op på modellen, vil det tage 'lidt længere tid', før den er klar til at beregne konsekvenserne af Kattegatforbindelsen, fremgår det af brevet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Citat: "og derfor må transportministeren udskyde den strategiske analyse af Kattegatforbindelsen på ubestemt tid"

Oversat: Det betyder efter næste valg :-(

Citat: "Nu udskyder transportminister Magnus Heunicke den strategiske analyse af projektet på grund af problemer med den 63 mio. kr. dyre model"

Oversat: En ny offentligt IT-skandale er under opsejling :-(

  • 3
  • 3

Vil jo være intersant om de tør genberegne Femern forbindelsen og om de så tør at offentliggøre resultatet hvis det ikke passer ind i politkernes sandhed.

Hvis en Kattegat forbindelse viser sig når de engang har fået styr på deres beregnings model at være enten dårlig eller god men resultatet er modsat poltikernes virkelighed og spin hvad så? Hvilke undskyldinger vil vi så få at se?

Hvad er konsekvensen for DTU at de ikke har kunne levere varen til tiden? Jævnfør politisk logik så skal de enten have flere penge eller beskæres grundigt så de løber hurtigere.. men mon ikke vennerne fra DTU og ministeriet finder passende undskyldinger og ingen kan drages til ansvar og alle for deres bonuser.

Hvorfor har man så ikke sagt at vi skal træffe den beslutning nu og så må vi bruge det data vi har? Hvor længe er man villig til at vente på en ny model? eller er svaret mere at der er for lidt prestige i en Kattegat forbindelse til at de gider tage en beslutning ( modsat Femern )?

  • 3
  • 2

Hvis en Kattegat forbindelse viser sig når de engang har fået styr på deres beregnings model at være enten dårlig eller god men resultatet er modsat poltikernes virkelighed og spin hvad så?

Det er allerede sket. http://ing.dk/artikel/laenge-ventet-trafik... 'Hos Vejdirektoratet ser afdelingsleder Torfinn Larsen da heller ikke kompleksiteten som et problem. De uforklarlige tal, der er set i de hidtidige test af modellen – eksempelvis at der skulle komme enormt mange togrejsende til Samsø, hvis der bliver bygget en Kattegat-bro – vil blive luget ud, når modellen bliver brugt mere, vurderer han.

»Når vi er ude over testfasen og har brugt den på nogle projekter, tror jeg ikke, at det vil være et problem. Det så vi også med udviklingen af OTM-modellen (som modellerer trafikken i hovedstadsregionen). Men det kræver, at brugerne er folk, der er vant til at arbejde med modeller og kender de faldgruber, der er, når man skal fortolke resultaterne.«'

http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/tru/... 'DTU Transport har i samarbejde med Vejdirektoratet og Trafikstyrelsen efterfølgende valideret den udrullede modelversion (1.0.8.1) med henblik på at sikre, at den giver troværdige resultater. Mod forventning har analyserne desværre på nogle områder vist nogle resultater, som indikerer at den udrullede version endnu ikke er tilstrækkeligt kvalitetssikret: Modelændringerne fører til resultater, som sammenlignet med den tidligere versions tilsvarende version er kontraintuitive i visse henseender. Endvidere har testkørsler med modellen af konsekvenserne af nye projekter resulteret i adfærdsmæssige reaktioner, som på visse punkter umiddelbart strider mod vores generelle faglige viden om trafikal adfærd, fordi effekterne forekommer for små, eller fordi mønstret i effekterne umiddelbart virker inkonsistente.

Der er frem mod gårsdagens styrgruppemøde for landstrafikmodellen arbejdet intensivt med at afdække årsagerne hertil. Til vores store ærgrelse er det desværre endnu ikke lykkedes at identificere og rette op på konkrete fejl, som kan forklare de problematiske resultater.'

'På den baggrund er der behov for en tilbundsgående, systematisk test af modellen, der kan afdække om der er tale om kodningstekniske fejl i samlingen af modellen eller om der er behov for en egentlig faglig revision af de forbedringer, der er implementeret i denne version af modellen. Er konklusionen på denne valideringsproces at det første er tilfældet, vil der ret hurtigt kunne etableres ny version 1.0.8.2 af modellen. Hvis det viser sig at der bør laves en egentlig revision af dele af modellen, vil det kræve lidt længere tid, da disse dele i så fald vil blive genstand for en re-estimation og kalibrering med efterfølgende validering af ændringerne.'

Det kunne være interessant at få at vide hvad det er for kontraintuitive resultater modellen leverer. Kan ing.dk's journalister få fat i dem? Kontraintuitiv betyder ikke nødvendigvis forkert, det er når formelle modeller giver kontraintuitive resultater at de er nyttigst..

  • 5
  • 0

eksempelvis at der skulle komme enormt mange togrejsende til Samsø, hvis der bliver bygget en Kattegat-bro

Hvis der kommer en station på Samsø - og huspriserne er ½ af Århus og Kbh - og rejsetiden gør at man kan "bolig-job" pendle dagligt fra Samsø - så tror jeg Samsø´s befolkning fordobles på få år. Så måske er modellen mere "visionær" end dem der prøver at fjerne resultaterne.

Om der kan være et motiv for at fjerne data, ved jeg ikke, men en "Kattegats tunnel" vil kunne reducere behov for udbygninger af Motorveje mange andre steder årtier frem.

Bemærk at der skrives " en Kattegat-bro " og ikke " en Kattegat-tunnel " - En tunnel vil kunne laves nok 30 % billigere end en bro, hvilket betyder rigtigt meget for "værdi beregningerne".

  • 0
  • 0

http://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE7...

Udklip " ... Der har været tale om en Kattegat-forbindelse, som måske kunne give god mening, men de store investeringer på over 100 mia. kr. er det for tiden ikke mulig at etablere, og det vil også være en alt for stor indgriben i andre vigtige infrastrukturprojekter. Det er politikernes ansvar, at man tager hånd om problemerne, og derfor håber jeg, at vor transportminister vil tage det ansvar på sig og foretage hurtige handlinger, så vi kommer ud over disse problemer... "

Rigtigt at vi skal ud over disse problemer - men en pris på 100 mia kr, det kan gøre billigere ved tunneller som heller ikke er følsomme over for en storm eller to. Tunneller ( 2 stk - en kort vest for Samsø til en lang sandrampe og en længere fra Samsø til syd for Kalundborg fjord ) Tunneller er ikke gennemarbejdet for Kattegatsprojektet - Tunneller kan nok bygges xx % billigere end de 100 mia kr.

  • 0
  • 0

Citat: " Indledningsvist vil jeg understrege, at jeg er helt enig i, at de trafikprognoser,der anvendes i sammenhæng med undersøgelse og vurdering af nye infrastruktur projekter, skal være udarbejdet på det bedst mulige grundlag. Det indebærer for det første, at der skal være opdateret viden om det nuværende trafikomfang. For det andet skal fremskrivningen af trafikken være baseret på opdaterede forventninger til de faktorer, der påvirker trafikvæksten samt den seneste forskning på området " Kilde: http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/tru/...

Re: " ... bedst muligt grundlag ..." - tja, bare der var et krav om max. 3 måneders ventetid, på både prognose og model oplysninger/resultater.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten