Katte vs. rotter – rotterne vinder
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Katte vs. rotter – rotterne vinder

Her vandt katten. Men rotter klarer sig generelt overraskende godt i kampen. Illustration: pixabay

I New York hersker mange bandekrige. En af dem er mellem vilde katte og rotter. Og i modsætning til, hvad mange sikkert tror, så er katte ikke gode til at fange rotter, og de er et ringe middel til at holde en rottebestand nede.

Det fremgår af en ny artikel i Frontiers in Ecology and Evolution, hvor forskere gennem 79 dage fulgte mere end 100 rotter, der var udstyret med mikrochips, så man kunne fastlægge deres færd på et genbrugsanlæg.

Da området pludseligt også blev invaderet af vilde katte, fik forskerne mulighed for at sammenligne rotternes adfærd før og efter kattenes indtog, og de kunne registrere antallet af katteangreb på rotter i perioden.

Der var konstant mindst tre katte i umiddelbar nærhed af rottekolonien i hele perioden, men der blev kun registreret tre drabsforsøg, hvoraf to var succesfulde – set fra kattens synspunkt. I disse tilfælde fandt kattene rotterne i skjul, mens det tredje forsøg var en jagt på åbent område, hvor katten gav op.

Forskerne mener, at en af årsagerne til, at katte er dårlige rottebekæmpere, er, at rotter med en gennemsnitsvægt på 330 gram er en ordentlig mundfuld i sammenligning med småfugle på 15 gram eller en mus på 30 gram.

Videooptagelser viste i øvrigt, at rotterne krøb i skjul, når der var katte til stede i området, mens deres adfærd var uanfægtet af, om der var mennesker til stede eller ej.

Når folk ser færre rotter, hvor der også er katte tilstede, så tror de, at kattene har spist rotterne, men sandheden er, at rotterne blot i højere grad har gjort sig usynlige, forklarer forskerne.

De understreger, at de ikke siger, at katte aldrig vil jage rotter i byer, men det kræver, at de rette betingelser er til stede. Kattene skal være sultne, der skal ikke være alternative og lettere fødekilder, og der skal være et element af overraskelse.

»Ulemperne ved at slippe kattene løs i byen er langt større end deres gavnlige effekt som rottebekæmpere,« mener Michael Parsons fra Fordham University i USA, der stod i spidsen for forskergruppen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Endnu engang har nogle ganske veluddannede folk fundet ud af det alle andre ved i forvejen. Man har aldrig brugt katte på landet til at holde rotterne nede, deres opgave er og var mus. Til rotterne havde man hunde som f.eks. fox terrier, dansk-svensk gårdhund og lign. selv slæde hunde er bedre til at holde rotter væk end katte.
Forskerne har sikkert hygget sig med deres lille projekt men nogen ny viden er det langt fra.

  • 25
  • 3

kan måske også mistet modet, hvis rotterne har rottet sig sammen mod den ...

  • 3
  • 1

hvor man har ment der var for mange katte og har aflivet dem er der kommet langt flere rotter så giver intet for deres undersøgelse

  • 2
  • 1

Kan vi ikke fortælle det til de rotter der sommetider indfinder sig i mine kattes munde? Oftest i levende tilstand, sluppet fri i mit køkken så "jeg kan jage dem". Tak katte!

  • 4
  • 0

Man er til stede, mens man tilsteder noget til nogen. Desværre optræder fejlen med at stave til stede i et ord meget hyppigt, selv blandt folk,. der skriver meget.

  • 1
  • 2

I "gamle dage" kunne katte sagtens dræbe rotter, ofte lagde de byttet på trappen, måske fordi de ikke gad æde rotten?
Der er stor forskel på katte, huskatte jager bytte som en slags sportsgren i modsætning til "vilde" katte, der selv skal skaffe sig føden.

  • 1
  • 0

Ofte var det de ældre katte med erfaring, der lykkes med at fange rotter, hermelin mm.
Normalt lærer katte deres killinger at jage ved at komme med levende bytte. Efter nogen tid bliver de unge katte lokket med på jagt. Senere bliver de jaget væk for at finde deres egne revirer.
Menneskets indblanding i kattenes naturlige adfærd, gør nok mange katte til mindre erfarne jægere.

  • 1
  • 0

Min ene kat, Balle, kom en gang hjemmed en død rotte... Jeg tror den havde fået gift for hun havde det ikke godt de næste par dage og ingen af mine katte er efterfølgende kommet hjem med rotter... Hun åd også edderkopper til hun fik en der fik hende til at kaste op, så rørte hun ikke dem mere...

De kommer stadig hjem med både fugle og mus, så at katte ikke fanger rotter, kan også skyldes at de har lært at de ikke er helt så gode for fordøjelsen...

  • 2
  • 0

havde engang en kat der tog masser af rotter, den bed halsen over på dem og lagde dem ved bagdøren pænt på række med altid med hovedet samme vej. op til 5 rotter på en nat. den tog også masser af mus men dem skulle vi lige se inden den spiste dem. så sad den og miavede til vi kom ud, også midt om natten. ellers lod den musene ligge til om morgenen.
min nabo havde en kat der tog en mosegris næsten hver dag hele sommeren. nogle gange flere.
den spiste dem ikke, men lagde dem på min græsplæne.

  • 1
  • 0

min nabo havde en kat der tog en mosegris næsten hver dag hele sommeren. nogle gange flere.
den spiste dem ikke, men lagde dem på min græsplæne.

Jeg havde en rød hankat der hed Ohm.
(Som killing tyggede den ofte i ledninger :-)
Den kom jævnligt og lagde døde mulvarpe ved døren.
Jeg så den aldrig spise nogen.

Til gengæld kom den et par gange med en stor harekilling, som den var to-tre dage om at sætte til livs.
Tilbage lå ikke meget mere end ørene.

  • 1
  • 0

Da Marco Polo hentede katten til Venedig og dermed til Europa var det præcis fordi han så at den kunne fange rotter og dem var man plaget i Venedig. Men dengang var katte meget større og kraftigere. Men efterhånden er kattene blevet kæledyr i Europa og man har avlet dem mindre og mindre. Så de katte, vi i dag har, er ikke meget bevendt som rottedræbere. Det samme er jo ved at ske for hunde. En hund var engang en vogter på gårdene, men i dag ser man mindre og mindre hunde, der knap kan gå og bliver båret rundt som spædbørn. Vores dyr degenereres sammen med os selv. vh Mogens

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten