Katherine Richardson om fossil-afgift: »Forsigtig optimist«

CO2 udledning er ikke et symptom, det er sagens kerne!

Det er ikke et problem at brænde kul, i sig selv, det er kullenes emissioner, der skaber problemerne.

Endnu en gang kredit til Klimakommissionen for at have opstillet en lille håndfuld gennemtænkte og gennemarbejdede scenarier. Men det er ikke de eneste scenarier, der kan redde os fra klimakatastrofer og slyngelstater. Det vil jeg blot konstaterer i stedet for at kritisere Klimakommissionens valgte scenarier, fordi de ikke passer med mine egne favoritter (sol, Akraft, decentrale varmepumper, eller noget helt fjerde.)

Dansk enegang vil her betyde økonomisk ruin for landet, vi har allerede store problemer med at holde trit. Vi kan kigge lidt på vores nabolande og se betydelige bedre vækstrater. Det hænger helt sikkert sammen med, at DK allerede nu har meget høje energipriser, hvilket folketingspolitikerne i vid udstrækning godt ved.

Det principielle i at lægge afgiften præcis på det fossile er til gengæld rigtig fremfor snørklede og uoverskuelige systemer, som oftest ikke virker efter hensigten.

Men den økonomiske analyse er i klimakommisisionens arbejde holder ikke vand. Man bygger på kraftigt stigende energipriser world-wide velvidende at der findes kul til flere hundrede år, ligesom mange nye og gamle teknologier udvikles.

Det er derfor en fejlvurdering at lægge al sine æg i vindhatten, det holder ikke.

Med en 40 års tidshorisont tror jeg at mange nye og billigere teknologier er udviklet og hvor vindkraft blot er en del af løsningen, men slet ikke så massivt som klimakommissionen forestiller sig.

Jeg kunne iøvrigt stadig godt tænke mig svar på klimakommissionens uddybende svar på priskonklusionerne vedrørende kernekraft. Man bygger tilsyneladende sin konklusion på et notat fra energistyrelsen, et notat med en voldsom politisk vinkel. Notatet indeholder ihvertfald ikke retvisende økonomiske konsekvenser.

Som det væsentligste oplyses vindkraft til en pris af ca. 50 øre pr. kwh dateret i august 2009, og efterfølgende har en international orienteret revisionsundersøgelse ifm anholtprojekt sat prisen mere end dobbelt så højt. Det må vel være indlysende at KR forklarer dette forhold.

... er klimakommissionen overhovedet klar over hvor lille en forskel i energipriser der skal til for at en produktion bliver udflaget?

Er det egentlig bedre at de fossiler der er tilbage bliver brændt af i Kina end i Danmark. Jeg kan ikke se forskellen.

Det hjælper ikke at Danmark går enegang og indfører en afgift på fossile brændsler, det svækker blot konkurrenceevnen, men hvis EU vågnede op og indførte fælles og ensartede afgifter på fossile brændsler, vil det sætte skub i omstillingen over hele EU. Og nej en CO2-kvoteregulering uden konstante nedsættelser af det tilladte CO2-udslip hjælper ikke.

Er der ikke nogen der er betænkelig over, at man ved CO2 lagring i undergrunden vil fjerne 2 iltatomer fra atmosfæren for hvert kulstofatom man lagrer? Vi har jo kun ca. 200 g ilt i atmosfæren pr. cm2 jordoverflade, det virker da ikke særlig bæredygtig.

Dansk enegang vil her betyde økonomisk ruin for landet, vi har allerede store problemer med at holde trit. Vi kan kigge lidt på vores nabolande og se betydelige bedre vækstrater. Det hænger helt sikkert sammen med, at DK allerede nu har meget høje energipriser, hvilket folketingspolitikerne i vid udstrækning godt ved.

Dette er en af de oftest gentagne fejl i debatten, men gentagelse gør ikke fejl til sandhed. Påstanden om specielt høje danske energipriser er simpelthen ikke korrekt, hvilket en sammenligning med f.eks. Tyskland eller England viser med al ønskelig tydelighed.

Det bidrager naturligvis til forvirringen at der i de internationale sammenligninger ofte anvendes forbrugerpriser. Og vel er vore afgifter (inkl. bidrag til vedvarende energi) høje, men de producerende erhverv nyder en udstrakt fritagelse, og for de virksomheder hvor energiforbruget virkeligt fylder på regnskabet er fritagelsen nærmest total.

For almindelig fremstillingsvirksomhed synes det generelle billede nærmest at være være en blanding af ligegyldighed og irritation over også at skulle beskæftige sig med energiforbrug. Ændring af vaner virker jo altid forstyrrende.

• i at det primære problem er ressourceforbruget, her fossile brændsler. Og i at CO2-emission er et afledt problem. Dvs. fokus på CO2 kan nemt føre os på vildspor.

Etablering af "nye forretningsområder" kan ikke være en primær opgave for klimapolitikken - men ift. CO2-handelen virker det faktisk sådan. CDM'erne er et særligt greelt eksempel. De er i bedste fald udtænkt i et særdeles ideelt "økonom-regi", men i virkelighedens verden står de som en af de største opfordringer til plat & svindel nogensinde.

Kvoterne er ikke meget bedre. CCS er et ganske ekstremt eksempel på at p.... i bukserne: Emissionen går ned, men ressourceforbruget stiger.

Den specielle DK-anvendelse af kvotesystemet er ikke bedre. Her er man ligeglad med de konkrete fysiske emissioner - blot de kan flyttes over under kvoterne er alting godt. Resultatet bliver en total forvridning af hele vores forsyningssystem.

Og det er præcist her, klimarapporten kører i grøften. Jeg giver i almindelighed ikke meget for "langsigtede perspektiver", og på den korte bane passer rapporten rent ud djævelsk godt til den ovennævnte "kvotetænkning". Så godt, at den næsten lige så godt kunne være skrevet af Dong.