Katamaran skulle vise vejen til VE-fremtid – det gik ikke helt efter planen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Katamaran skulle vise vejen til VE-fremtid – det gik ikke helt efter planen

Energy Observer bruger elektrolyse af vand til at producere brint. Elektrolysen drives af energi fra solceller. Illustration: Jeremy Bidon/Energy Observer

I fire år har Victorien Erussard, Jérôme Delafosse og et forskerteam fra det franske forskningsinstitut CEA-Liten bygget en katamaran, som skulle sejle Jorden rundt ved at producere sit eget brændstof.

Vindturbiner, drage-teknologi, batterier, solenergi og brint fra vand-elektrolyse skulle sørge for, at båden Energy Observer havde energi nok til både fremdrift, og til at mandskabet kunne leve et behageligt liv om bord på det 100 fod lange fartøj.

Båden, der er en ombygget version af katamaranen Formula Tag, som blev søsat i 1983, skulle vise verden, at en fremtid med vedvarende energi også kan være komfortabel.

I begyndelsen af juni sidste år satte Energy Observer ud på en seks år lang færd på verdens have. Men ikke alt gik som planlagt.

»Vi formåede ikke at blive helt selvforsynende med energi. Eller - vi kunne ikke producere brint under sejladsen. Når det var værst, måtte vi lægge til kaj hver sjette dag, så båden kunne få fyldt brinttanken op. Det skete ved hjælp af vand-drevet elektrolyse med hjælp fra energi fra solcellepanelerne,« siger Jérôme Delafosse til Teknisk Ukeblad.

Vanskelige solforhold og problemramte turbiner

Katamaranen er nu på værft for at blive forbedret inden næste del af sejladsen, der efter planen skal begynde 23. marts.

Målet var at hamstre nok energi fra solen og vinden til, at man - ud over blot at drive båden - kunne producere overskudsbrint, mens båden sejlede. Brinten skulle bruges til at sejle båden om natten.

»Under gode forhold producerer solcellerne 18 kW. Vi har brug for 9-10 kilowatt energi for at drive båden fremad - det vil sige, at 8-9 kilowatt skulle kunne bruges til elektronikken om bord og til at producere brint. Men forholdene var vanskelige med skyer, storme og orkaner. Ud for kysten ved Galicia i Spanien sejlede vi ind i orkanen Ophelia,« siger Jérôme Delafosse.

To vindturbiner skulle derudover sørge for 3 kW energi.

»Vi har testet en ny type vertikale vindturbiner med et innovativt antivibrationssystem, som skulle fungere med vind fra mange retninger. Men ved svag vind ville turbinerne ikke starte, og ved meget stærk vind gik de så hurtigt, at det blev farligt. Bremsesystemet fungerede heller ikke så godt,« siger Jérôme Delafosse.

De sendte den ene turbine tilbage til værftet til undersøgelser og byttede den anden ud med en turbine, som tager vinden ind horisontalt. Men den var de heller ikke helt tilfredse med.

»Vi foretrækker vertikale turbiner. Derfor arbejder vi blandt andet på et nyt bremsesystem og en forbedret generator,« siger Jérôme Delafosse.

Umoden drage-teknologi

]Energy Observer er 30,5 meter (100 fod) lang og 12,8 meter bred. Illustration: Jeremy Bidon/Energy Observer

Derudover skulle vindkraft fra en autonom drage give mellem 2 og 4 kW energi. Efter planen skulle den også være i stand til at trække båden. Det viste sig, at besætningen havde store problemer med at få dragen til at fungere autonomt.

»Teknologien er ganske enkelt ikke klar. Og vi kunne heller ikke gøre det manuelt - dragen faldt i vandet for ofte,« siger Jérôme Delafosse.

De undersøger nu, om de kan forbedre drage-teknologien, eller om de skal bytte den ud med en anden vindkraft-teknologi. Delafosse siger, at de har flere ideer til løsninger, men foreløbig gerne vil holde dem for sig selv.

Hvad med et godt gammeldags sejl?

Energy Observer ved La Seyne i Frankrig. Illustration: Energy Observer

»Vi prøver at innovere til fremtiden. Et sejl vil give skygge på dækket, hvor vi har mange solcellepaneler,« svarer Jérôme Delafosse.

På værftet lægges der yderligere 50 kvadratmeter solcellepaneler på dækket af båden, så der i alt bliver 180 kvadratmeter.

»Båden er som en prototype på fremtidens energimiks. Vi tester teknologien under hårde forhold og tager den viden, vi får, med os op for at bruge den på land,« siger han.

Til Norge næste år

Til trods for problemerne er Delafosse tilfreds med den første etape af den seks år lange ekspedition.

»Vi havde forventet flere vanskeligheder, end vi har haft. Solar Impulse var ikke i stand til at flyve Jorden rundt de første år. Det tog 15 år. Vi har samme type produkt. Hvert år forbedrer vi teknologien. Båden har i omegnen af 2.000 sensorer, vi får alarmer om forskellige problemer hver dag, og vi finder ud af det,« siger han.

Teamet har brugt fem millioner euro på at bygge Energy Observer. Derudover koster selve sejladsen fire millioner euro per år. Besætningen tæller omkring otte personer - inklusive matroser, ingeniører og et filmhold, som laver en dokumentarserie om projektet.

Energy Observer, her ved Gibraltarstrædet, er en ombygget version af katamaranen Formula Tag, som fik Jules Verne Trophy efter at have sejlet Jorden rundt på under 75 dage i 1994. Illustration: Energy Observer

I alt vil Energy Observer besøge 101 havne i 50 lande på seks kontinenter. Destinationerne er udvalgt, fordi de enten er engageret i arbejdet for en mere klimavenlig fremtid, er truet af klimaforandringer eller er på Unescos verdensarvsliste.

Næste måned går turen mod Middelhavet. Her regner Delafosse med bedre forhold til at producere energi ved hjælp af solen. I 2019 besøger de tre steder i Norge.

»Norge bliver det vigtigste land, vi besøger på turen til Nordeuropa. Norge er meget involveret i arbejdet med vedvarende energi - samtidig med at landet har sine udfordringer at arbejde med,« siger Jérôme Delafosse.

Effektivitet på under 50 procent

Han har stor tiltro til brint som brændstof.

I disse dage lægges der 50 kvadratmeter ekstra solceller på fartøjet, så man i alt kommer op på 180 kvadratmeter. Illustration: Jeremy Bidon/Energy Observer

»Alle spørger os om, hvor meget energi vi behøver for at producere brint. For at producere 2 megawatt med hydrogen er det nødvendigt med 4,5 megawatt energi. Ja, det er over to gange mere end, hvad du får. Pointen er, at det er gratis, ren energi, som kan høstes fra solcellepaneler og vindturbiner,« siger Jérôme Delafosse.

»Langt størstedelen af den brint, som produceres i industrien i dag, fremstilles ved hjælp af fossilt brændstof. Vi laver det ved hjælp af elektrolyse fra havvand med energi fra solen. Det fungerer strålende,« siger han.

Se en video af søsættelsen af Energy Observer. Videoen viser også flere af båden tekniske løsninger. (Video/redigering: Energy Observer/Mathias Klingenberg. Musik: Epidemic Sound)

Artiklen er fra tu.no.

Emner : Skibe
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"»Alle spørger os om, hvor meget energi vi behøver for at producere brint. For at producere 2 megawatt med hydrogen er det nødvendigt med 4,5 megawatt energi. Ja, det er over to gange mere end, hvad du får. Pointen er, at det er gratis, ren energi, som kan høstes fra solcellepaneler og vindturbiner,« siger Jérôme Delafosse."

Måske ikke så smart alligevel, lige i dette tilfælde, når man i forvejen har alt for lidt VE-energi

"Når det var værst, måtte vi lægge til kaj hver sjette dag, så båden kunne få fyldt brinttanken op."

  • 7
  • 3

Hvad med et godt gammeldags sejl?

»Vi prøver at innovere til fremtiden.....,« svarer Jérôme Delafosse.

"I could have done it in a much more complicated way," said the Red Queen, immensely proud.

  • 8
  • 4

Totalt 18kW, under halvdelen er til rådighed for elektronik og elektrolyse anlæg, med en effektivitet på under 50% for elektrolysen har man altså godt under 25% af sin energi lavet om til brint. Brinten skal så laves tilbage til el for at drive skibet fremad og hvad der ellers skal drives af elektrisk udstyr, nu er jeg ikke ekspert men jeg fandt på wikipedia at " fuel cells are generally between 40–60% energy efficient"... Det vil sige at du først mister omkring 50% ved at omdanne til brint og så bagefter kun får omkring 50% af energien tilbage ud af brinten, altså en total effektivitet på cirka 25%! - Reelt skulle skibet altså have haft noget der ligner 50kW solceller for at kunne sejle uafbrudt 24/7 med den løsning - i fuld solskin på en 12 timers dag, det vil sige reelt noget mere.

Hvorfor ikke putte nogen Li-batterier i båden, hvad er effektiviteten i op-afladning? Helt sikkert langt over 25%! - Ja de vejer sikkert noget mere, men brændselscelle + tank vejer jo også lidt.

  • 15
  • 3

Er dragen ikke en videreudvikling af sejlet? En autonom drage kan have masser af fordele omkring tilpasning af størrelse og retning, samt at kunne bruge vindkraft fra noget højere vindlag end lige ved havoverfladen. Og så er dækket som nævnt fri for skygge, udsynet spærres ikke, og jeg vil tro mekanikken pr kW vejer mindre med drage end med sejl.

Jeg synes det er fedt der er nogen der vil field-teste så mange nye teknologier i stedet for bare at sejle en tur med kendt teknologi. De siger jo ikke at de for alt i verden vil presse brint ind i sådanne applikationer; de tester grænserne i en virkelig applikation, og nævner blot at de har stor tiltro til brint. Resultatet kan jo godt gå hen og blive at de hellere vil sejle de sidste 3 år med batterier i stedet for brint. Pt prøver de bare og tager noter.

  • 3
  • 0

Er det blevet en sport for Ing kommentatorer at misforstå med vilje? Det kan da umuligt gå over hovedet på folk at det er for at lære nyt at man laver sådan et projekt, så hvad i alverden skal man bruge gamle sejl eller batterier til? Hvad bliver det næste? At en spørger hvorfor de ikke bare brugte en benzindrevet motor eller tog en vandtaxi?

  • 5
  • 4

Det ville da være oplagt for et skib af den art også at udnytte bølgeenergi.
Kunne den ikke høstes på en måde, så den ikke hindrede fremdriften?

  • 1
  • 0

Hvad så med at integrere solcellerne i sejlet?

Ikke en triviel løsning, men det er vist heller ikke det de gode mennesker går efter.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten