Kartoflen bliver formet til fremtidens vitaminpille

Flere undersøgelser sandsynliggør, at får man for lidt D-vitamin, øges risikoen for en række alvorlige sygdomme som kræft, knogleskørhed og influenza. Men forskere på DTU og Københavns Universitet er på vej med en løsning. De vil forædle planter, så de kommer til at indeholde større mængder af D-vitamin.

Den primære kilde til dannelse af D-vitamin i menneskekroppen er solens UV-stråler. Men da danske solskinspletter kan være en mangelvare i vintermånederne, vil det have stort potentiale for folkesundheden, hvis befolkningen kan optage mere D-vitamin gennem kosten.

D-vitamin findes naturligt i flere planter, dog i meget små mængder. Nogle plantearter, især inden for natskyggefamilien, som rummer kartofler og tomater, har et naturligt højere indhold af D-vitamin end de fleste andre planter. Et projektsamarbejde mellem Fødevareinstituttet på DTU og Institut for Plantebiologi og Bioteknologi på Det Biovidenskabelige Fakultet vil nu studere biosyntese­vejen i de planter, der har et højt indhold, og gennem biokemisk analyse finde frem til de gensekvenser, der danner D-vitamin.

»Når vi først kender de gener, der er gode til at danne D-vitamin i plantevævet, kan vi selektere og isolere dem. Derefter kan vi forædle vores spiseplanter ved at krydse de egenskaber ind, som vi ønsker. På den måde kan vi skabe planter, der er gode til at lave D-vitamin,« fortæller Poul Erik Jensen fra Institut for Plantebiologi og Bioteknologi, KU.

Interessante græsser

Især græsser, der kan fungere som foder til malkekvæg, og kartofler, som dagligt står på middagsbordet i mange danske hjem, har forskernes interesse. Men inden de kommer så langt, at forædlingsarbejdet kan gå i gang, er der et stort stykke arbejde med at kortlægge potentialet blandt forskellige grøntsager og markafgrøder. Hvilke planter, der indeholder D-vitamin og i hvilke former.

Overlæge, dr.med. Anne Tjønneland fra Kræftens Bekæmpelse ser det som et spændende initiativ at finde måder til at indtage mere D-vitamin i kosten frem for ved tilskud i form af vitaminpiller.

»Som status er nu, ser det ud til, at rigtig mange danskere får for lidt D-vitamin. Når vi alligevel ikke støtter, at alle skal have D-vitamin som kosttilskud, er det, fordi vi kan se, at inden for andre vitamingrupper er det ikke altid en fordel at få vitamin gennem kunstige tilskud,« siger hun.

Hvordan vi indtager vitaminer er nemlig ikke ligegyldigt. Når vi får det gennem kosten, kan det være, at vitaminet bliver optaget på en mere hensigtsmæssig måde, end når det kommer i ren form. Endvidere undgår man også overdosering. Derfor anbefaler man i Kræftens Bekæmpelse generelt at få vitaminer gennem naturlige kilder.

»Hvis man er i underskud, er det svært at få meget mere D-vitamin gennem naturlige kilder. For vi skal jo også passe på Solen. Derfor lyder det bestemt interessant at se på, hvordan en større dosis D-vitamin kan blive tilgængelig gennem flere fødevarer,« siger Anne Tjønneland.

Projektet er estimeret til at køre over tre år, og er støttet af Direktoratet for FødevareErhverv.

Fakta: D-vitamin

  • D-vitamin fremmer optagelsen af calcium og fosfat og er vigtig for blandt andet knogledannelsen. Det er især i formen D3, at vitaminet bliver anset for at være effektivt for menneskekroppen.

  • Solen er den vigtigste kilde til dannelse af D3-vitamin, og det er svært at opnå den anbefalede daglige mængde gennem fødevarerne. Man ved, at D3-vitamin forekommer i nogle planter i mindre mængder, men D3 findes først og fremmest i animalske fødevarer som fede fisk og indvolde.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det kan måske være, at disse modificerede planter - ment som fødevarer - kommer til at indeholde mere D-vitamin, så indtagelsen heraf forøger optagelsen af det i vintermånederne mangelfulde vitamin, og vi måske på den måde kan mindske folks mangel på D-vitamin.

Hvad med langtidsvirkningerne på disse planter? Er der negative bivirkninger på lang sigt ved "indtagelse" af disse planter. Kanske det på kort sigt mindsker folks D-vitaminmangel men på længere sigt forårsager sygdomme som til stadighed er ukendte - som mange dyreforsøg beviser det med genmodificerede fødevarer.

Det vil kræve (meget) lang tids studier af netop disse planter, som det burde med alle andre planter, hvor der rodes med genetikken, inden de bør sendes på markedet. Endvidere burde planter/fødevarer som disse isoleres fra andre "ikke-modificerede" planter/fødevarer. Desværre er det ikke sådan.

Mærkning af disse fødevarer skulle samtidig være påkrævet, da det ikke er alle, der har interesse i fødevarer som disse.

Der burde indføres strengere lovgivninger på dette område. Folk skulle være i stand til at vælge, fremfor at valget på forhånd er truffet for dem.

Der er visse handlinger, som ikke behøves udført - bare fordi man er i stand til det.

  • 0
  • 0

Følgevirkningerne af D-vitaminmangel har man kendt længe og har hidtil ikke været det store problem med en alsidig kost og nordeuropæernes vane med at være meget udendørs i sommermånederne.

Når dr.med. Anne Tjønneland siger: ”Som status er nu, ser det ud til, at rigtig mange danskere får for lidt D-vitamin”, er det kun den halve sandhed. Det er først og fremmest indvandrekvinder der rammes, fordi de traditionelt går indhyllet i meget tøj, og derfor ikke får sollys nok under de nordlige himmelstrøg.

  • 0
  • 0

ja enig.

D vitamin oplagres i vores fedtvæv og derfor kan vi godt klare os gennem en mørk vinter uden de store problemer. Endvidere har vi jo lang tradition for at spise masser af spegesild i vintermånederne. Lige frem til Påske. Tidligere spiste vi nok mere af den fisk end de fleste der bor i Danmark gør i dag. Mange spiser også masser af makrel og tager på en kort solferie i vintermånederne. Herudover har vi (heldigvis!) solarier også. Så alt i alt kunne vi godt dække vores D vitamin behov uden nogle fancy løsninger.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten