Karriereplanen skal være en ledetråd - ikke en spændetrøje
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Karriereplanen skal være en ledetråd - ikke en spændetrøje

Det kan godt være, at du kommer ud på omveje for at nå dit mål og måske ender et andet sted, end du havde tænkt dig. Alligevel er der sund fornuft i at planlægge, hvad du ønsker af din karriere – både på kort og langt sigt.

Dokumentationen står at læse i Ingeniørens karriereundersøgelse, som viser, at ingeniører med en karriereplan er mere tilfredse med jobbet end deres kolleger uden.

Kenneth Carstensen, der er karrierekonsulent i IDA, har igennem de seneste år haft mellem 800 og 1.000 ingeniører på kursus i karriereplanlægning. Hans erfaring er også, at karriereplaner er en god ting.

»Bevidste valg hjælper den enkelte til at finde tilfredshed i hverdagen. Når folk bruger tid på at reflektere og finde mening, så skaber det bedre resultater for den enkelte.«

Ifølge undersøgelsen udtrykker hver tredje ingeniør bekymring for, at karriereplanlægning afskærer dem fra at gribe pludseligt opståede muligheder, men det er helt ubegrundet, mener Inge Thrane, karrierekonsulent i Right, Kjaer & Kjerulf.

»Jeg oplever, at når folk får afklaring omkring, hvad de vil, og hvad de er gode til, så ser de netop mulighederne mere klart, og kan bedre gribe dem.«

Det bakker resultaterne fra Ingeniørens undersøgelse op. Halvdelen af dem, der planlægger karrieren, laver således noget andet i dag, end de havde forventet for bare fem år siden. For ingeniører uden en karriereplan er det kun fire ud af ti, der har skiftet job. Samtidig har godt 80 pct. af karriereplanlæggerne mindst én gang i karrieren skiftet spor eller revideret deres karriereønsker. Det har kun 60 pct. af dem, som ikke følger en karriereplan.

Pointen er nemlig at bruge sin karriereplan som en ledetråd – ikke som en spændetrøje, mener professor, ingeniør Anders Drejer, Handelshøjskolen i Århus.

»Hvis du glemmer sidste salgsdato på din karriereplan, så kan du komme til at styre mod noget, som ikke længere er relevant. Det handler om, hele tiden at tænke over, hvor man er på vej hen. Det giver en følelse af kontrol, fordi det er nemmere at justere, hvis der sker forandringer. Hvis man bare tuller rundt uden planer, ved man ikke, hvor man er – eller hvor man er på vej hen.«

Tal med chefen

En karriereplan skal først og fremmest tage udgangspunkt i egne ønsker og evner, men det er vigtigt, at man inddrager sin leder – også selv om man er usikker på, om lederen vil bakke én op, påpeger professor Steen Hildebrandt, Handelshøjskolen i Århus.

»Man kan ikke løbe væk fra lederens opfattelser, så det nytter ikke at holde det for sig selv. Hvis ikke chefen bakker op, kan man alligevel ikke realisere planen, så det er bare om at få det afklaret.«

Det er Kenneth Carstensen helt enig i. Han kender eksempler på ingeniører, som i årevis har været utilfredse med den retning, deres karriere har taget.

»En 50-årig ingeniør havde i 20 år siddet i en teknisk forvaltning, selv om han ikke brød sig om tal, og ville derfor gerne have andre opgaver. Den eneste han havde sagt det til, var sin hund. Da han omsider fik talt med chefen, fik han andre arbejdsopgaver og gnisten tilbage,« siger Kenneth Carstensen.

Familien skal inddrages

Han peger på, at det også er vigtigt at inddrage familien, når man planlægger sin karriere. Ikke kun som sparringspartnere, men som en del af det samlede billede af karrieren.

»Når vi taler karriere, så glemmer mange at tænke deres ønsker til familieliv og fritid ind i planerne. De kommer kun til at handle om den erhvervsmæssige karriere,« siger Kenneth Carstensen og henviser til en undersøgelse fra Aalborg Universitet, som viser, at der er stor forskel på mænd og kvinders måde at karriereplanlægge på. Mens kvindelige ingeniørstuderende i høj grad overvejer, hvordan de skal få job og familie til at gå op i en højere helhed, tænker deres mandlige kolleger udelukkende på jobbet.

Netop fordi overvejelser omkring familieliv bør indgå i karriereplanerne, anbefaler Kenneth Carstensen, at unge ingeniører venter to-fem år, inden de begynder at sætte kursen for karrieren. På det tidspunkt har de prøvet sig selv af på arbejdsmarkedet, fået overblik over mulighederne, og har samtidig nået en alder, hvor det er aktuelt at stifte familie.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først