Tor Nørretranders om corona: Sådan går det, når man ødelægger naturen

Illustration: Nanna Skytte

Vi er selv ude om det. Så kort kan det siges. Vi har drevet rovdrift på naturen i lang tid, og nu kommer infektionssygdommene strømmende. Senest i form af en coronavirus, som vi nu bøvler med på andet år.

Forfatteren og videnskabsjournalisten Tor Nørretranders har skrevet en bog, hvor han gennemgår tiden med SARS-CoV-2 fra første dag i slutningen af december 2019 til og med marts 2021. Og han lader os fra begyndelsen forstå, at vi var advaret, og nu ligger vi, som vi har redt.

Det er især tamheden, der er pro­blemet, forklarer han. I de gode gamle dage, da vi var jæger-samlere, rendte vi ikke ind i den slags sygdomme. Vi boede langt fra hinanden, lod natur være natur, og dermed lod vi også virusser i dyr blive, hvor de var.

Men agerbrugets og byernes fremmarch gav ikke mikroorganismerne meget andet valg end at skifte vært og bruge os mennesker til at reproducere sig i, og det kan vi ikke altid tåle.

»Virusser er blandt miljøødelæg­gelsernes mange flygtninge,« citerer han fysikeren Paolo Giordano for.

I bund og grund foreslår han derfor, at vi skal udnytte vores moderne viden om informationsteknologi til at gå lidt mere tilbage til at blive jægere og samlere ved at lade naturen være mere vild og så bruge robotter til at finde de ønskede fødevarer i vildnisset.

Men – som han også siger – vi har det jo med at glemme årsagen til pandemier igen. Vi husker de store krige, men ikke de store pandemier, der slog endnu flere ihjel.

Tor Nørretranders er journalist og forfatter og ikke embedsmand eller politiker. Derfor beskriver han ikke egne erfaringer med håndtering af epidemier, men han har læst mange bøger og artikler, som han flittigt citerer fra, så bogen fremstår som en lang, kommenteret baggrundsartikel om året, der gik.

Han er tydeligvis gået op i, at alle skal være med, så han deler ud af meget pædagogiske eksempler hen ad vejen. Og her taler vi meget pædagogisk, da han f.eks. ikke benævner virussens indtrængningsmekanisme – og dermed målet for vaccinerne – som spikeproteinet. Den benævnes bare som virussens »pæne tøj«.

Tingene bliver skåret ud i pap. Vi er helt nede i, at immunforsvaret skal læres op, og at »denne form for oplæring kaldes vaccination«.

Så bogen er nok ikke henvendt til fagfolk, men snarere enten til dem, som stadigvæk ikke er helt sikre på, hvad en virus eller en vaccine egentlig er for noget – eller som et historisk bidrag, som kommende generationer eller vi selv kan tage frem om 10-20 år for at repetere, hvad der skete det første år med mundbind og håndsprit.

Hvad der til gengæld glæder forfatteren er, at politik er kommet tilbage i billedet. Hvor politikken ­efter hans mening tidligere har været gemt væk bag grafer og lagkagediagrammer, så er der blevet taget nogle egentlige politiske beslutninger under coronakrisen.

Tor Nørretranders: ‘Karma Corona’. 250 sider, set til 249,99 kr., People’s Press. Illustration: People's Press

Som f.eks. at lukke landet ned, uanset om tallene på det tidspunkt gjorde beslutningen 100 procent oplagt eller ej.

Tor Nørretranders tager også spørgsmålet om overvågning op. Om danskerne værner for meget om privatlivet i forhold til behovet for smitteopsporing. For hvorfor er det bedre at sidde hjemme og kukkelure uden nogens indblanding frem for at kunne bevæge sig mere frit og lade nogen registrere det?

Forfatteren er selv i tvivl, men foreslår, at vores privatlivsholdninger måske tilhører en gammel tid, hvor virus ikke var så stor en trussel.

Som opløftende punkt mener han, at problemet med virus er et, vi kan gøre noget ved. For karma handler om at stå til ansvar for sine handlinger og foretage en række valg. Og hvor der er valg, er der håb. Og redningen ligger ikke bare i medicin og vacciner, men i at holde igen med trangen til at tæmme naturen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvad Tor Nørretranders mener om noget som helst. Vi har brug for viden fra eksperter og ikke lommeuld fra en ligegyldig jornalistspire.

  • 26
  • 59

Tors generelle betragtninger handler om det påtrængende, uundgåelige, men spørgsmålet er, om han rammer ind og anfægter menneskets overdrevne tro på uanet tilvækst i kontrol med egen og anden natur.

De kaskader af beviser, der findes på,

  • at naturbeherskelsen fører til afmagt,

  • at økonomisk vækst fører til mangel,

  • at tilvæksten i mængden af tilgængelige informationer fører til misinformation,

handler alle sammen om de utilsigtede konsekvenser af en middel- målrationalitet, og at domænet for humant design er så svært at forstå, netop fordi det indeholder alt det, der følger med, og som vi ikke lige så komme, før vi har endnu en udfordring, som kan/kan ikke afhjælpes med mere af det samme.

Tilbøjeligheden til at skubbe det hele fra sig, sådan som Jens Olsen gør i første kommentar, er er udbredt: "Hvem bekymrer sig? Så længe jeg er kold nok et vist sted, så findes den slags ikke for mig, og hvad der ikke findes for mig, det findes ikke."

På den måde er mennesket endt op i den æra, der afslører sig her på de billige langsider, hvor enhver føler sig stor nok til at finde og poste præcist den udgave af en problemstilling, som passer ind i det bekvemme univers af selvtilstrækkelighed.

Fake news æraen handler om benægtelsen af det faktum, at menneskets succes er sit eget største problem. https://www.google.dk/search?q=naturbehers...

  • 29
  • 23

Tja, covid-19 kommer ikke fra det industrielle landbrug, men fra et "traditionelt" marked for fødevare, hvor man handler med levend dyr til slagtning.

Sådan har man handlet med fødevare gennem årtusinder, også her i Danmark til i hver fald efter år 1900. Man skal op i 1960'erne før frossent fjerkræ blev dagligdag.

Spredningen er kun blevet så dramatisk, fordi vi er 7 milliarder mennesker på jorden, og rejser på kryds og tværs i en uendelighed. Det har man nu også set tidligere, pesten tog bare lidt længere tid om at spredes. Den eneste måde at undgå epidemier på, er at leve i så isolerede enklaver. Spørsmålet er så hvor de resterende 6 milliarder mennesker skal bo ?

Covid-19 er sådan set bare en repetition af, at selv om vi tror vi behærsker naturen, så er det ikke alt i kan kontrollerer. Men vi ser dog regelmæssigt jordskælv, vulkanudbrud, oversvømmelser, skovbrande m.m. som ikke umidelbart lader sig kontrollere. Men efter et stykke tid så har vi altid kunnet genoprette "civilisationen". Det ser da også ud til at lykkedes denne gang !

  • 29
  • 5

Sven Hazel har slået sig op på nogle bøger om en strafffebataillon i 2. verdenskrig i Rusland.

Tor Nørretranders er videnskabjournalist med flere, særdeles velskrevne værker bag sig - og upolitiske!

Sammenligne de to er langt ude!

  • 27
  • 5

GUD! Og jeg troede jeg havde sortsyn.

Men du har som altid ret Steen. Kun socialismen kan vist redde os fra realiteternes virkelighed, så er det godt at socialismen altid har sejlet i hvert eneste land den har hærget.

Undskyld, fosøger bare med lidt ironi og i en tid som for nogle vist er mere sort end kulsort ;-)

  • 21
  • 9

1)

Vi ville for alvor drive rovdrift på naturen, såfremt vi skulle være jæger-samlere igen. Og den sorte død klarede sig altså også særdeles fint, i et Europa med færre beboere og langt ringere mobilitet - så hvorfra ved man at sygdomme havde ringere chance for at sprede sig dengang? Coronavirus har succes i et verdenssamfund som det er idag, mens for eksempel malaria har opnået succes gennem en helt anden spredningsstrategi.

2)

Virus har ikke et "valg". Det er en opportunistisk organisme, der spreder sig ad de veje der er til stede. Der er ikke tale om at den ene eller anden sygdomsfremkaldelse organisme har måttet revidere sin oprindelige livsstrategi, og derfor er blevet "nødt til" at hoppe på mennesker - som artiklen ellers antyder.

Livseksistenserne har tiden for sig, både dyr, mennesker, vira og bakterier, og menneskeheden har altså nået et udviklingsstadie som favoriserer visse eksistenser (corona), og forfordeler andre (fx store rovdyr).

Det kan man så synes om eller lade være, men af det jeg læser, får jeg indtrykket, at Nørretranders bog har en politisk tone, a lá "det er vores egen skyld at vi står med denne epidemi". Men det er et billigt ræsonnement.

Vi har en masse mennesker på jorden, fordi vi gennem vores primære eksistensberettigelse, intelligensen, har formået at skabe føde nok og tilstrækkelige sundhedsmuligheder til at understøtte alle disse mennesker.

Hvis vi ikke havde kunnet det, ville der ikke være så mange mennesker, og coronavirus ville have langt dårligere chance. Men den manglende befolkningstilvækst skulle stå have en årsag, og så var vi måske døde af sult eller i barselssengen (m/k) istedet.

  • 17
  • 5

Det er noget vrøvl. Hvilken konkret årsagssammenhæng er der mellem Covid og “ødelæggelse af naturen”. Hvilken ødelagt habitat har på hvilken måde fremdrevet corona-virus

“I de gode gamle dage da vi var jægere og samlere rendte vi ikke ind i den slags”. Lidt mærkværdigt udsagn fra en person der bruger “videnskab” i sin titel. Gennemsnitslevealderen var måske 25 år og hvad de har samlet sammen af sygdomme i stenalderen tåler nok ingen sammenligning. Sidenhen har menneskeheden været beriget med mange flere og langt alvorligere sygdomme og epidemier.

Tværtimod har menneskets evne til håndtere naturen skabt mRNA teknologien og derigennem åbnet endnu et kapitel i sygdomsbekæmpelse.

Det føles sikkert godt at skrive og der vil nok være klangbund blandt dem med de rigtige meninger.

  • 13
  • 4

Men du har som altid ret Steen. Kun socialismen kan vist redde os fra realiteternes virkelighed, så er det godt at socialismen altid har sejlet i hvert eneste land den har hærget.

Socialisterne er lige så ensidigt fokuseret på "naturbeherskelsens" velsignelser, som højrefløjen.

I forhold til de udfordringer, der følger af den måde, som mennesket realiserer sig selv på, er der ikke den helt store forskel mellem højre og venstre.

Pointen, at det ikke er mere magt over naturen i sig selv og sin omverden, der skal til, kan også anskues fra en ganske munter vinkel.

Vækstfilosofien bygger op om en offermentalitet, læs præstationsprincippet, i tæt familie med alt hvad der har at gøre med at tæmme og udnytte naturen i og omkring sig. Jeg trak mig tilbage fra de produktives rækker for en årrække siden, selvfinansieret, efter en del års forberedelse, dels fordi livet er bedre, når man ikke behøver arbejde for penge, dels fordi det er konstruktivt ikke at bidrage mere end højest nødvendigt til det gigantiske overforbrug, som alle på alle fløje til stadighed går ind for.

Det er holdninger, men ikke tilhørende nogen fløj. Jeg er hjemløs.

Faktabaseret god karma!

  • 11
  • 3

OK, så det gik altså galt for ca. 6.000 år siden. Så vi skulle være blevet i jæger samler samfundet, med alt hvad det IKKE medfører.

Mit bud er nu at det skete indenfor de sidste 50 år, hvor vi begyndte at rejse mere rundt. Det må vi så lære at leve med.

  • 4
  • 5

Når man bliver skudt i skoene, at man er socialist, så vidner det om det orienteringsmønster, som man fanges ind af. Det samme gælder, hvis man bliver kaldt en hulemand eller sådan noget.

Det kunne faktisk godt lyde lidt, som om Tor vil have os ind i noget der ligner jæger- samlertiden igen. Men hvis jeg ikke tager meget fejl, så er han nok om nogen en af dem, der kender både til fordele og ulemper ved alle de teknologiske og videnskabelige landvindinger, som menneskeheden har gjort sig. Jeg kan simpelt hen ikke forestille mig, at han vil skibbe de teknologier, der giver mest i forhold til prisen, set på alle parametre.

I mit speciale fra 1989, "Magtens væsen", gør jeg op med den ontologi, der har bestemt over den vestlige verdens natursyn, dvs. den ontologiske dualisme i alt for mange år. På det tidspunkt tog mit opgør udgangspunkt i Nazisten Martin Heideggers fundamentalontologi, da jeg ikke vidste bedre. Siden er jeg kommet ind om Jødesmovsen Einsteins generelle relativitetsteori via hans tidligere opdagelser af tid og rum som værende andet end absolutte størrelser. En af de pointer, som nagede mig i mit speciale, var, at tiden kun meget vanskeligt lader sig indplacere som noget, der går og at det kan være ret problematisk at afgøre, om det er tiden der går eller bare verden der forandres, når man har den på. Den har aldrig rigtigt forladt mig, jeg kan simpelt hen ikke blive fri af den. Hvis vi tager udgangspunkt i det store samleje, det store knald, singularitetsprincippet, så siges det, at selve rummet blev skabt som forudsætningen for sit indhold, og at det må kunne gå i sig selv igen. Noget af det, jeg drømmer aller mest om, er at blive ædt af et sort hul. Der skulle være et her i nærheden, faktisk midt i vores egen mælkevej. Jeg forestiller mig, at et sort hul danner sit eget indre rum, totalt inkommensurabelt i forhold til det omgivende, at selve rummet ikke bare udvider sig med massetilvæksten på samme måde som det sker fx i jordens indre og endnu mere i solens, men at et helt nyt rum/tid univers opstår i et sort huls indre. Min neandertalerhjerne synes at det lyder meget tiltalende. Og jeg synes det er ganske muntert at tænke på, at alt måske i sidste ende bliver ædt af et sort hul, for så at blive del af en bedre verden. Er det sort nok!

  • 6
  • 8

Kan du ikke forklare og begrunde den påstand lidt nærmere

Jeg tror det vil føre for vidt at gennemgå hele Nørretranders forfatterskab, så blot et eksempel: Han var med til at startet "Naturkampen – Socialistisk tidsskrift for Naturvidenskab".

Med upolitisk mener jeg, at Tor Nørretranders er aldeles uinteresseret i den politiske andedam! Hans verdensopfattelse rækker betydeligt længere ud.

Så gad jeg godt vide hvorfor han haft fingrene dybt nede i den socialistiske bolledej.

Sammenligne de to er langt ude!

Pointen var at argumentationen var håbløs. At have skrevet mange bøger er ikke en kvalitet i sig selv. Sven Hazel er er godt eksempel derpå.

Og nej ... at have været journalist siden 1975 er heller ikke et argument for kvalitet.

  • 7
  • 10

Jeg 'stod af', da jeg hørte TN argumentere for, at menneskets pres på flagermusenes naturlige levesteder skulle have fået dem til at invadere vores. Næsten som en slags hævn. Sådan fungerer biologien og økosystemerne ikke.

  • 7
  • 8

Jeg tror det vil føre for vidt at gennemgå hele Nørretranders forfatterskab, så blot et eksempel: Han var med til at startet "Naturkampen – Socialistisk tidsskrift for Naturvidenskab". ...........

At have skrevet mange bøger er ikke en kvalitet i sig selv. Sven Hazel er er godt eksempel derpå.

De er vel begge fortid, repræsentanter for hver deres tid?

Sven Hazel som repræsentant for 50erne, hvor krigens rædsler stadig var nærværende og truslen om den næste krig hang tungt over Europa, der vandt hans fortællinger fra østfronten genklang hos millioner af læsere.

Tor Nørretranders som repræsentant for 90erne - 2. generations hippierne som mærkede verden og hvoraf nogle tilsyneladende er blevet hængende i deres tidslomme og troen på at vi kan løse verdens problemer med livsstilsændringer og samfundsændringer, mens verdens virkelige problemer råber på teknologiske løsninger.

Men set i lyset af de igangværende klima- og coronadebatter er Sven Hazel da langt den mest interessante, for også med ham kommer man aldrig til bunds i spørgsmålet om hvad der er fup eller fakta, hvem var han i virkeligheden og hvor fik han sine historier fra.

For forskellen på den fortælling vi præsenteres for og den mystiske virkelighed der skjuler sig bagved, er da ikke uden paralleller til corona og klima hvor spørgsmålet om hvilke roller naturen og mennesker spiller er lige så uafklaret som Hazel!

  • 4
  • 12

Der er ganske givet en hel del af læserne her på ing.dk der ligesom jeg selv har læst mere end en enkelt bog af Tor Nørretranders. Han er journalist, og prøver i sine bøger at samle viden til noget som selv jeg kan forstå. Men jeg er ikke 100% enig i alle hans konklusioner.

At kommentarsporet her starter som var det facebook med "Who cares hvad Tor ...", og at flere desværre falder ned på samme niveau, fatter jeg simpelthen ikke. Hank op i jer selv, tak. Vis nu verden at højtuddannede mennesker kan håndtere og tåle at være uenige.

  • 18
  • 3

Det er et kontroversielt begreb, da det i konteksten antyder at naturen kun er en del af helheden, måske en romantiseret del af helheden.

Mennesker og al deres gøren og laden indgår også i naturen. Vi prøver jo at bekæmpe skadedyr og invasive arter uden at tænke særlig meget over at det også er natur. Selv i naturen foregår der en evig kamp mellem arter og det som kan skade dem.

  • 6
  • 5

.. hvilket ben (i luften) nogle af de tilstedeværende debatører ville prøve at stå på, hvis det havde været Bjørn Lomborg der havde skrevet bogen.

Og så kan diskussionen ellers bølge videre, uden der tages stilling til elefanten i rummet, nemlig at der er næsten tre gange så mange mennesker på jorden end der var da en del af debattørerne var børn.

  • 10
  • 4

uden der tages stilling til elefanten i rummet

Grundlæggende er det ikke så stor en udfordring at føde de kommende 10 mia. mennesker, som det ofte gøres til i mere 'løs' omtale. Hvis vi evnede at begrænse det aktuelle madspild på 30 % til 0 %, ville vi være tæt på mad nok til 10 mia. Hvis vi derudover reducerer vores kødforbrug fra 30 % til 25 % eller 20 %, så batter det ganske meget her ud over. Og vi er faktisk i gang med at reducere vores kødforbrug.

  • 4
  • 10

Ser vi på naturen, så er der opstået komplicerede organismer fra små mikroorganismer. Det er korrekt, at disse komplicerede organismer - f.esk. mennesker - kan blive syge. Og der er så udviklet løsninger på det, i stedet for, at splitte organismen ad til mikroorganismer, holde sig spredt fra hinanden, og holde op med at være et menneske.

Vi skal ikke være bange for, at mennesker klynger sig sammen i byer. Men, vi skal finde løsninger på problemerne som opstår. Måske, får vi brug for et nyt immunsystem, til det nye individ, som menneskerne samlet udgør. Og vi får brug for miljøvenlige transportsystemer, der kan transportere mad, energi, og information. Det er det, som er civilisationen.

Naturligvis opstår problemer - nu Covid-19. Og i fremtiden, sikkert andre problemer. Men, intelligent liv er karakteriseret ved, at det overlever, ved at løse problemer. Der, hvor der er intelligent liv er der problemer at løse. Intelligent liv, kan ikke eksistere uden problemer at løse. Intelligent liv, kan betragtes som noget ustabilt, der ikke i sig selv overlever længe, uden at skulle anvende intelligens til at løse problemer. Det kan være små som store problemer, f.eks. finde ugiftigt mad, bevæge sig rundt i omgivelser, og opfinde metoder, så vi har det godt, f.eks. holde kroppens temperatur konstant. Intelligent liv, opretholder ikke sin eksistens ved stabilitet på samme måde som en sten der barer er stabil, og derfor eksisterer, men ved at hele tiden være problemløser og overlever ved at konstant løse problemer. Og selv det, som vi består af, er et resultat af opfindelse af løsninger på problemer. Det er det, som kvantemekanikken kan.

  • 0
  • 7

FN vurderer mig bekendt, at verdens befolkning stabiliserer sig på ca. 10 mia. i løbet af dette århundrede.

Hvad begrundes denne mekanisme med?

Langsommere vækst, kan begrundes med, at procentantallet der udgøres af ældre stabiliseres. I mange år, har vi forlænget levetiden, og på et tidspunkt kan vi ikke blive flere af denne vej. Vi vil derfor sandsynligvis se en knæk i væksten, så den øges mindre. Men, hvorfor skulle den gå i stå - eller endda falde?

Har FN en plan der skal forhindre befolkningsvækst? Det kunne være interessant at høre mere om FN's hemmelige plan.

  • 1
  • 8

Men, hvorfor skulle den gå i stå - eller endda falde?

fordi fertiliteten ('reproduktionsraten') er faldende!:

The global fertility rate, which fell from 3.2 births per woman in 1990 to 2.5 in 2019, is projected to decline further to 2.2 in 2050

https://www.un.org/development/desa/public...

Har FN en plan der skal forhindre befolkningsvækst? Det kunne være interessant at høre mere om FN's hemmelige plan

hvorfor skulle FN dog have en (hemmelig) plan? Der er tale om fremskrivning af en igangværende udvikling.

  • 5
  • 0

fordi fertiliteten ('reproduktionsraten') er faldende!:

Og det er netop her, hvor at jeg spørger hvorfor!

Hvorfor er reproduktionsraten faldende?

Statistik siger, at den er faldende, men ikke hvorfor. Skyldes det lovgivning? Skyldes det ændringer i religion? Skyldes det reklamer, propaganda og indoktrinering?

Tager vi f.eks. Kina, så har de i mange år haft et-barns politik. Og dette har medført en faldende fertilitet. Nu, har de ikke mere et-barns politikken, netop af denne årsag. Hvad vil det medføre for fertiliteten fremover?

Vi kan ikke bruge statistik til noget, uden at se på årsagen bag statistikken. Og tilsvarende, kan vi ikke forudsige udviklingen, med mindre vi kender årsag-virkning sammenhængen for statistikken, som vi bruger til forudsigelserne.

Statistik er ubrugelig, uden vi kan forklare den, og uden vi kan vurdere om årsagerne bliver ved at gælde.

Alt andet er religion.

  • 1
  • 6

Statistik siger, at den er faldende, men ikke hvorfor. Skyldes det lovgivning? Skyldes det ændringer i religion? Skyldes det reklamer, propaganda og indoktrinering?

I Danmark faldt antallet af børn pr. kvinde drastisk fra midten af 1800-tallet til midten af 1900-tallet. Hvorfor? P.g.a. øget velstand, mere uddannelse og oplysning, flere rettigheder og mere selvbestemmelse til kvinderne. Nøjagtig den samme udvikling ser man nu i de fattigere dele af verden, efterhånden som de bliver mere velstående. Vi kender udviklingen fra vores eget land. Derfor ville det overraskende være, hvis det var anderledes andre steder. Det er det så altså heller ikke.

  • 4
  • 1

Derfor ville det overraskende være, hvis det var anderledes andre steder. Det er det så altså heller ikke.

Spørgsmålet er, om forholdene er ens, og om vi vil se det samme. Her i Danmark, er kvinderne kommet i arbejde. Og, hvis vi ikke har jobs, så finder vi bare på jobs. Vil vi også se det i andre lande?

Verden ændrer sig hele tiden, og velstand er en resource, der måske er begrænset af. Hvordan vil det påvirke udviklingen, når vi ikke tillader mere velstand, fordi at resourcerne er opbrugt? Kan vi forvente, at andre lande får en stat, og et socialsystem som vi har her i Danmark, hvor vi lønner over halvdelen af befolkningen, uden de arbejder i produktionen, men arbejder med noget de gerne vil, f.eks. læse historie eller kunst?

Hvis andre lande er villige til, at overtage Danmarks lovgivning, så tror jeg nemt du får ret. Men, det er de måske ikke. Måske, har de andre værdier end vi har. Og ønsker ikke vores kultur eller love.

  • 1
  • 2

Spørgsmålet er, om forholdene er ens, og om vi vil se det samme. Her i Danmark, er kvinderne kommet i arbejde. Og, hvis vi ikke har jobs, så finder vi bare på jobs. Vil vi også se det i andre lande?

Man ser det i alle lande. Når uddannelses niveauet stiger så falder fertiliteten. Kinas situation er speciel - der er kulturen nu ændret sådan at normen er 1 barn og derfor har de svært ved at få fertiliteten op selvom de har opgivet 1 barns politiken.

Det er ikke en hemmelig FN plan. Det er ikke lovgivning. Det handler meget lidt om arbejde. Det handler om at folk ændrer præferencer. Bortset fra Afrika er der få lande tilbage med eksplosiv befolkningsudvikling.

  • 6
  • 0

I Saudi Arabien opdagede de ikke at alle 6 børn overlevede, og har avlet velstanden væk for den jævne sauder, der nu må slås om ydmyge jobs, som de førhen overlod til gæstearbejdere.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten