Kaos på DTU: Byggestop risikerer at koste universitetet dets veterinærberedskab
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kaos på DTU: Byggestop risikerer at koste universitetet dets veterinærberedskab

Sådan så det ud, da man var ved at sætte teltet op i april 2017. Teltet står nu fint på DTU - foreløbigt til ingen verdens nytte. Illustration: KONTRAFRAME.

Det er sjældent, at man lægger prestigefyldte byggeplaner i graven efter næsten seks års planlægning. Men det er sket med DTU’s storstilede planer for et samlet Life Science og Bioengineering i Lyngby.

DTU har netop besluttet at droppe kronen på værket – bygning 205A, fordi byggeriet bliver 200 millioner kroner dyrere end oprindeligt forventet.

Bygningen skulle fra 2019 have erstattet de nuværende nedslidte og driftstunge laboratorie- og staldfaciliteter, som DTU Veterinærinstituttet i dag har på øen Lindholm i Stege Bugt og Frederiksberg til forskning og beredskab i forhold til udbrud af farlige husdyrsygdomme, der kan være fatalt for landbrugets og Danmarks økonomi, ligesom nogle sygdomme kan smitte mennesker.

Beslutningen om at droppe byggeriet kan samtidig betyde, at DTU Veterinærinstituttet mister opgaven med det veterinære beredskab, når kontrakten udløber med udgangen af 2019. DTU har ellers lagt billet ind på en kontraktforlængelse i konkurrence med et fælles bud fra Københavns Universitet og Statens Serum Institut.

Beredskabet giver ikke penge nok

Bygning 205A var forudsætningen for at fortsætte beredskabet. Eftersom det veterinære beredskab i forvejen er en underskudsforretning for DTU, hænger økonomien slet ikke sammen for DTU på grund af fordyrelsen og med renter, afskrivninger og ekstraomkostninger ved byggeriet - heller ikke selv om man ville spare penge ved at samle beredskabet i Lyngby.

Læs også: Seruminstituttet jubler: Ny aftale har sikret vores fremtid

Så DTU har meddelt Fødevarestyrelsen, at universitetet ikke vil være i stand til at løse den veterinære beredskabsopgave på en forsvarlig måde, så længe Fødevarestyrelsen ikke betaler mere end cirka 100 millioner kroner årligt for opgaveløsningen.

DTU har ikke trukket sit tilbud på opgaven, men henvist til ét forbehold i tilbudsgivningen, hvor man på tidspunktet for afgivelsen af tilbuddet endnu ikke havde fået de sidste entrepriser på byggeriet i hus.

»Vi vil være utrolig kede af at miste opgaven, fordi vi har fået etableret en international top-forskningsstruktur der. Og så passer veterinærinstituttet rigtig fint ind i vores science bio-strategi. Men hvis det viser sig, at rammen fastholdes, så får DTU i hvert fald ikke opgaven,« siger prorektor Rasmus Larsen til Ingeniøren.

Budgettet lyd på 300 millioner

DTU var ellers kommet så langt med byggeplanerne, at man havde rejst et kæmpetelt – 28 meter højt og med 10 ton tunge teltben, der skulle beskytte det kommende byggeri mod regn og på den måde reducere risikoen for forsinkelser. Teltet står nu til ingen verdens nytte.

Læs også: Minister fyrer DTU: Jeres veterinære beredskab er for dyrt

DTU-bygningen blev oprindeligt beregnet til at koste 300 millioner kroner ud af et samlet budget på 1,4 milliarder kroner for Life Science-komplekset.

Men byggeomkostningerne for de særlige højrisiko-faciliteter, der både skal sikre, at prøver med smitte ikke spredes til det omkringliggende miljø og videre derfra, samt at uvedkommende ikke kan trænge ind i byggeriet, blev fejlvurderet allerede fra projektets start i 2011, fortæller Rasmus Larsen:

»Det viste sig, at projektets omfang og budget var undervurderet på beslutningstidspunktet i 2011. Hvor ansvaret for fejlvurderingen skal lægges, vurderer DTU i en igangværende analyse af sagen, så det kan DTU ikke svare på p.t.«

Økonomien er væltet

For to år siden forsøgte DTU at redde byggeriet med et revideret projektforslag, som indebar en budgetudvidelse på 114 millioner kroner. Men i april i år blev DTU klar over, at de store entrepriser på byggeriet også overskred det reviderede budget med 92 millioner kroner på grund af et ifølge DTU ophedet byggemarked.

Altså en fordyrelse på 200 millioner kroner, som nu har fået DTU’s daglige ledelse og bestyrelse til at stoppe byggeplanerne.

»Det var de to sidste afgørende store licitationer, der viste sig at blive meget dyrere, end vi havde forudset, og det vælter så hele økonomien omkring den veterinærmyndighedsopgave, som den her bygning er en central del af,« siger Rasmus Larsen.

Forsinkelse hindrede besparelser andre steder

Man har nemlig ikke kunnet hente besparelser andre steder i Life Science-komplekset.

»På grund af forsinket vedtagelse af aktstykket vedrørende de særlige indeslutningsfaciliteter (f.eks. undertryk i staldbygningerne, red.), blev projektet vedrørende bygning 205A - som det absolut vanskeligste og mest risikofyldte - tidsmæssigt forskudt og isoleret, således at fordyrelser ikke kunne kompenseres i andre dele af det samlede Life Science-kompleks,« forklarer Rasmus Larsen.

»Det samlede budget var 1,4 milliarder kroner. Nu har vi så bygget for 1,1 milliarder, og så stopper vi der,« siger han.

Sådan ser der ud på DTU nu, hvor det store telt indikerer, hvor byggeriet af bygning 205A skulle foregå. Illustration: Ingeniøren

Samling i Lyngby var led i genopretningsplan

DTU overtog beredskabet i 2007 i forbindelse med DTU’s fusion med sektorforskningsinstitutionen Danmarks Fødevareforskning.

Læs også: Slagteri halverer produktion efter mistanke om svinepest

Men beredskabet koster hvert år universitetet penge, fordi det ifølge DTU er underfinansieret, og rammen samtidig beskæres med to procent hvert år.

Oven i er driftsomkostningerne ved beliggenheden på øen Lindholm meget store, blandt andet fordi man skal opretholde en færgeoverfart til øen. Men altså også de sikrede bygninger og laboratorier med opvarmning med mere.

Byggeriet i Lyngby var derfor en del af en økonomisk genopretningsplan, hvor man skulle samle aktiviteterne fra Lindholm Ø og Frederiksberg.

Det er politisk bestemt, at dyreforsøg med mere i forhold til det nationale veterinære beredskab foregår i avancerede staldlaboratorier i Danmark, og at man ikke køber sig til faciliteter i f.eks. England eller Tyskland.

Beredskabet i konkurrenceudsættelse

DTU vil som nævnt heller ikke være sikker på, at opgaven ikke overgår til Københavns Universitet og Statens Serum Institut, SSI, fra 2020.

For flere års uenighed omkring den årlige betaling fik sidste år Fødevarestyrelsen til at lave en konkurrenceudsættelse.

Københavns Universitet og SSI blev bedt om sammen at give et bud på, hvor meget beredskab de vil kunne lave for 100 millioner kroner årligt, når de skal holde øje med risikoen for smitte af 80 forskellige husdyrsygdomme.

Fødevarestyrelsen vurderer to bud

Fødevarestyrelsen er ved at sammenligne de to bud fra henholdsvis DTU og Københavns Universitet/SSI, og afgørelsen er på trapperne og kommer seneste med udgangen af juni i år.

Læs også: Veterinærforskning skaber massivt underskud for DTU

»Vi har sagt, at vi ikke kan løse opgaven inden for de økonomiske rammer. Det betyder lige præcis dét, vi siger. Og nu ligger det hos Fødevarestyrelsen, der kører konkurrenceudsættelsen til ende med de to bud, der er kommet ind, og så kommer styrelsen med sin konklusion,« siger DTU’s prorektor Rasmus Larsen.

Der vil efterfølgende blive tale om en forhandling. Hvis hele den økonomiske ramme skal genforhandles, er det uvist, hvad det eventuelt kunne betyde for byggeriet.

Men det står klart, at hvis Fødevarestyrelsen ikke vil bruge flere penge hvert år på det veterinære beredskab, skal styrelsen kun tage stilling til tilbuddet fra Københavns Universitet/SSI.

Mærkelig situation for de DTU-ansatte

Det siger sig selv, at der er lidt kaosstemning på DTU Veterinærinstituttet i disse dage, hvor indtjeningen på det veterinære beredskab udgør næsten halvdelen (92 millioner kroner) af det samlede budget på 200 millioner kroner årligt.

Læs også: Politiker: Regeringen har forsøgt at maskere, hvad salget af vaccineproduktion har kostet

»Vi har holdt flere medarbejdermøder og fortalt præcis det, vi har sendt ud i pressemeddelelsen (om stop for byggeriet og flytning fra Lindholm og Frederiksberg samt meddelelsen til Fødevarestyrelsen, red.), at det er sådan det hænger sammen. Og at det ikke ville være økonomisk forsvarligt at fortsætte byggeriet, og som konsekvens tager vi forbehold i buddet på beredskabet fra 2020,« siger Rasmus Larsen.

»Det er selvfølgelig en mærkelig situation, eftersom instituttet i forvejen er i den mærkelige situation, at opgaven er konkurrenceudsat. I forhold til medarbejderne svarer det nærmest til at være i en situation, hvor vi har tabt konkurrenceudsættelsen,« erkender Rasmus Larsen.

Uanset hvad der sker, har DTU Veterinærinstituttet kontrakt på det veterinære beredskab frem til udgangen af 2019, og det varetager DTU med de eksisterende laboratoriefaciliteter på øen Lindholm og Bülowsvej på Frederiksberg.

DTU Aqua og DTU Fødevareinstituttet har også aftaler om myndighedsbetjening, og de er ikke berørt af kaosset omkring bygning 205A.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hold kæft noget idioti! Der var et utal af mennesker der allerede tilbage da planerne blev fremlagt, herunder en tidligere direktør for Lindholm, der klart og tydligt meldte ud at man IKKE ville spare på at flytte faciliteterne til Lyngby og at regnskabet var massivt undervurderet.

Så nu har man ikke blot fjernet en masse højniveaus arbejdspladser i Sydsjælland med undskyldningen om at man ville spare penge ved at flytte til Lyngby (med en af Danmarks højeste kvadratmeterpriser), men man har gjort det for ingen verdens nytte..!

Derudover, så er det altså vigtigt at påpege at der altså blev bygget helt nyt højrisiko laboratorium og stadle på Lindholm for cirka 10-12 år siden. Altså er beskrivelsen om "de nuværende nedslidte og driftstunge laboratorie- og staldfaciliteter" langt fra korrekt.

  • 17
  • 3

Det virker jo også meget centraliserings arrogant at man mener at potentielt syge dyr skal undersøges i omegnen af landets hovedstad og ikke i en region hvor man kan håndtere en væltet dyretransport.
Hvis alt går galt på Lindholm kan man trods alt evakuere den og smide et par tønder med ammoniak ud fra en helikopter før luften eller fuglene spreder sygdommene. Jeg tror ikke nogen vil syntes at det er en god ide at sprænge en bygning i luften på DTU for at minimere smitte risiko hvis alle de tekniske systemer fejler.

  • 13
  • 1

Kan kun være enig, det her lyder mere som " send flere penge" sang fra DTU.
Hvis man virkelig ikke kan regne ud hvad det vil koste at bygge og drive sådan et foretagene ( og vi ser lige bort fra snobberriet med at ville samle det hele i Lyngby) så burde man da aldrig have budt ind på opgaven.
Igen er der nogle der har et prestige projekt i hovedet og som har sat prisen lavt for at få det og så regner man med at malke statskassen bagefter når det viser sig at prisen aldrig har kunne holde.

Alene den her "udvikling" bør føre til at DTU ikke får lov til at få opgave efter kontrakten udløber når de ikke engang kan ramme i nærheden af prisen. Så det er ikke et byggestop der risikere at koste noget beredskab men at en eller flere har haft hovedet oppe hvor solen skinner da projektet blev udarbejdet.

  • 9
  • 4

Hold kæft noget idioti!

Når du kalder folk idioter, ville det være rimeligt, at du kommer med nogle løsningsforslag selv. Her er snarere tale om rettidig omhu. Lindholm koster DTU penge hvert år. DTU taber penge på det veterinære beredskab.

DTU har forsøgt at løse det ved at smide en betragtelig mængde penge efter beredskabet, som så kunne lede til lavere driftsomkostninger. Det har vist sig 1) dyrere end forventet 2) usikkert om DTU overhovedet får noget for pengene da Fødevarestyrelsen har sat opgaven i licitation.

Skulle DTU bare have klappet i, og fortsat med at tabe X antal mio. hvert år, eller hvad er det du foreslår? Hvilket andet institut er det man skal tage penge fra, for at det veterinære beredskab kan opretholdes?

  • 4
  • 9

Hvilket andet institut er det man skal tage penge fra, for at det veterinære beredskab kan opretholdes?

http://www.dkc-foulum.dk/
http://dca.au.dk/om_dca/au-foulum/

Det er vel mere at en aktivitet med tilknytning til KVL blev fordelt mellem KU og DTU, uden en egentlig overordnet plan (måske foruden nedlæggelse). Men at forvente beredskab fra Sverige og Tyskland ikke rykker kvaliteten af beredskabet i Danmark, er naivt. Danmarks økonomi er langt mere eksponeret for denne kvalitetsforringelse. Men diskussionen er vel mere om dyrlæger og mikrobiologer hører til under DTU? Ligesom Risø siden 2007?
https://da.wikipedia.org/wiki/Ris%C3%B8_DTU

  • 4
  • 0

100 mio DKK er mange penge. Umiddelbart synes det mærkeligt at man ikke kan drive et beredskab for det beløb, men det er måske kun en mindre del af beløbet der går til beredskabet selv?

  • 2
  • 2

Endnu en gang overgår virkeligheden fantasien - undtaget er måske djøfer og andre regnefolk.
"DTU har netop besluttet at droppe kronen på værket – bygning 205A, fordi byggeriet bliver 200 millioner kroner dyrere end oprindeligt forventet". DTU? Der må da være nogen, der har ansvaret? Som borger i dette land har vi igen og igen måttet vænne os til og betale for regnefejl og kostbare fejlvurderinger i det offentlige.
Nedturen for den veterinære ekspertise begyndte med, at Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole skiftede navn. En velfungerende skole. Først til KU Life, nu KU Science og Sund. Underlagt Københavns Universitet. Styret af djøfer og teknikere uden kendskab til veterinær videnskab og beredskab.
Veterinære insitutioner blev som nævnt ovenfor nedlagt, og ledende veterinære stillinger besat med djøfer. Uden nævneværdig modstand - bortset fra indsigelser fra en gruppe erfarne og kloge dyrlæger inkl. videnskabsfolk - "Abildgaard-Kredsen" - som vedholdende prøver at gøre indsigelser.
Bosiddende i Jylland vil jeg tilføje en meget glemt og vigtig nedlagt jysk veterinær institution - nemlig Statens Veterinære Seruminstitut i Aarhus. I en tidligere kommentar nævnes det besynderlige i, at Jylland som landets mest dyrerige region i dag står uden mulighed for at få dyr professionelt obduceret og diagnostiseret. Cadaverose(forrådnelse) under transport og evt. dyrenes størrelse vil umuliggøre en seriøs og ansvarlig undersøgelse i København. Det er absurd.
Som et kuriosum vil jeg tilføje, at jeg som jysk zoo-dyrlæge ved lov er forpligtiget til at foranstalte obduktion af alle døde zoo-dyr - men ingen zoo-dyrlæge er ekspert på det område. Reélt er vi på herrens mark. Et accepteret jysk lovbrud?

  • 14
  • 1

Jo, det er faktisk et ganske stort beløb, også i vore dage. Men hvis man som med almindelige forskningsmidler tager 44% overhead, så bliver det straks sværere.

  • 2
  • 1

Jeg har ikke foreslået noget luftbombardement, den må stå for din egen regning. Ammoniak spredt fra lastbil, gyllespreder eller smidt ud fra helikopter er nu engang den allersidste foranstaltning vi har hvis alt andet bryder sammen, nogen kunne jo komme til at låse alle ude af DTU bygning 205A pga en windows opdatering.
Det er ikke min ide med ammoniak, det er det eneste kemikalie landbruget har stående i bulkmængder som man kan bruge ved voldsomme luftbårne sygdomme, ideen kom på bordet sidst vi havde et stort problem med mund og klovsyge, når alt andet brænder sammen her i landet, så er det nok (desværre) kun bønderne med deres traktorer og store diesel lagre som er i stand til at gøre noget for os, beredskaberne er jo sat i regneark og omkostningsreduktion.

Min pointe holder stadig. Lindholm er isoleret fordi det er en ø. At den så er dyrere at drive fordi man skal holde en færge rute ved lige er nu engang en lille pris, og vi har råd til at miste Lindholm, har ikke lige nogen overslags pris på hvad det vil koste at man ikke kan bruge bygningerne fra Matematiktorvet til kantinen på DTU.

  • 10
  • 2

Så sent som 1/6-2017 blev adskillige funktioner flyttet til Lyngby fra Vet.Inst. på Bülowsvej, Frb. Der er stadig få veterinære funktioner tilbage på Bülowsvej, men medarbejderne dér lyder til at frygte overflytningen til Lyngby.

Ved telefoniske forespørgsler af faglig art var desperationen over analyse-apparaters og computeres manglende funktion tydelig i fredags.

Hvorfor mener regeringen og DTU, at det skal give overskud at sikre vores egen super-kvalitets fødevareproduktion og eksport af Verdens sikreste landbrugsprodukter?

Dér er en handelsværdi på RIGTIG mange milliarder kroner hvert år.

Blot ét tilfælde af Mund- og klovsyge koster lynhurtigt 7 milliarder kroner at bekæmpe samt i tabte indtægter fra eksport.

Tilsvarende gælder husdyrssygdomme, der kan skade menneskers sundhed bl.a. fugleinfluenza, salmonella, brucellose, E-coli O 157 og mange andre.

For ikke at nævne det gode samarbejde mellem Dansk Landbrug, praktiserende dyrlæger, Fødevarestyrelsen og VeterinærInstituttet, som alle deltager i arbejdet med at sikre gode forhold for raske dyr og sunde fødevarer.

Forebyggelse af sygdom hos mennesker og dyr bl.a. ved at bekæmpe opstået sygdom ved første sygdomstilfælde i stedet for som mange steder i udlandet at tillade sygdomme at udvikle sig mens myndighederne forsøger at stable en bekæmpelse på benene. Erfaringer viser, at det er langt det bedste at hindre spredning af alvorlig sygdom via et effektivt beredskab. Det hjælper ovennævnte hinanden med (med god hjælp fra Beredskabsstyrelsen og Politiet m.fl.)

Hvorfor er den sikkerhed underordnet konkurrenceudsættelse og kortsigtede økonomiske mål???

De allerbedste hilsener

  • 11
  • 0

Jeg tror ikke nogen vil syntes at det er en god ide at sprænge en bygning i luften på DTU for at minimere smitte risiko hvis alle de tekniske systemer fejler.

Hvorfor skulle man sprænge en bygning i luften, hvis noget fejler? Det vil da om noget sprede smitten - det er jo helt sort!

Igen: Stort set alle højtklassificerede biolaboratorier i verden ligger i eller tæt på storbyer. Hvad er det du ved, som Tyskland, Sverige, Frankrig etc. ikke har forstået?

  • 0
  • 2

"Igen: Stort set alle højtklassificerede biolaboratorier i verden ligger i eller tæt på storbyer. Hvad er det du ved, som Tyskland, Sverige, Frankrig etc. ikke har forstået?"

Jeg ved helt basalt ikke en skid om laboratorier. Jeg har arbejdet i sådan noget medicinal industri hvor man bruger mere tid på at klæde om og finde sterilt værktøj end på arbejdet, og det er derfor jeg har en sund skepsis.
Et sikkert laboratorie er beskyttet af en masse tekniske foranstaltninger, den slags der virker fordi halvdelen af udstyrets pris er vedligeholdelses og inspektions omkostninger, du ved, den slags der bliver sparet væk.
Fordi Sverige, Tyskland og Frankrig gør det betyder det ikke at det fungerer for os, vi er et lille land og proportionelt set en lille økonomi. Vi har en tendens til at rive op med rode når nye populister kommer til der skal finde hurtig finansiering til fikse ideer.

Jeg stoler ikke på de mennesker der skal styre det, nok til at jeg finder det betryggende at lægge det i Lyngby.

  • 5
  • 0

DTU burde slet ikke have tilsnusket sig Lindholm og det tilhørende ansvarsområde igennem backroom handler i første omgang. Det giver ingen mening. Fejlen ligger i høj grad tilbage i sammenlægningen.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten