Ukendt

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.

Kandidat til IDAs formandspost: »Jeg har ikke forandringsmani«

Ivan Lilleng, formandskandidat for Senioringeniørlisten Illustration: Privatfoto

Ivan Lilleng, Senioringeniørlisten, hvad kvalificerer dig til at blive formand?

»Egentlig kunne jeg have lyst til at sige, at foreløbig er vi ikke optaget af, hvem der skal være formand, men af at finde ud af hvilken vej IDA skal bevæge sig. Når vi har fundet ud af det, og et flertal mener, at jeg er den rette, skal Senioringeniørlisten nok løfte opgaven.«

Men stiller du ikke op for at blive formand?

»Det rigtige udtryk er, at jeg stiller mit mandat til rådighed. Jeg har ikke nogen ambition om at blive formand blot for at blive formand. Hvis nogen mener, at jeg er den bedste til at påtage sig opgaven, vil jeg bruge alle mine kræfter i den sags tjeneste, for sådan er jeg indrettet. Men det er ikke noget Ivan-projekt.

Når det er sagt, kan jeg tilføje, at jeg har arbejdet både i det private og i det offentlige, og har 20 års erfaring fra kommunalpolitik, hvor jeg har været formand for Teknik- og miljøudvalget og Socialudvalget. Jeg genopstillede ikke ved kommunalvalget sidste år, men sidder stadig i bestyrelserne for forsyningsselskaberne i Faxe kommune på opfordring fra byrådet.«

Med 67 år er du den ældste af de seks formandskandidater. Er du tilstrækkeligt i øjenhøjde med medlemmerne?

»Ja, det synes jeg da. På mange måder er jeg 1:1 IDAs gennemsnit. Ser man på IDAs medlemssammensætning, repræsenterer jeg sammensætning bedre end andre. Jeg kommer med en solid erfaring fra både private og offentlige arbejdsgivere og fra det politiske maskinrum i organisationer og kommuner.«

Hvad anser du for formandens vigtigste opgave?

»Med en frase vil jeg sige, at formanden skal gå foran - uden at gå i vejen.«

Hvordan skal det forstås?

»Formanden har politiske opgaver internt i IDA, skal sælge IDA udadtil over for samfundet og Folketinget og være i kontakt med vores medlemmer. Det er de tre ben, formanden skal bruge sin tid på.«

Hvad mener du med, at formanden ikke skal gå i vejen?

»Vi har en masse fagtekniske og regionale afdelinger, som er rigtig, rigtig velfungerende, og der vil jeg ikke som formand begynde at udtænke nye organisationsstrategier for noget, der virker. Jeg har ikke forandringsmani. Man skal kun lave ting om, når man er nogenlunde sikker på, at man kan lave noget bedre. Der er selvfølgelig altid noget, der kan forbedres. Men jeg kan godt forestille mig, at bruge tid på at påvirke det politiske system.«

Hvilke områder vil du gerne påvirke?

»Inden for alle emner IDA arbejder med, f.eks. hele det naturvidenskabelige område, trafik, energiforsyning, forskning og udvikling. De seneste regeringer har skåret kraftigt ned på forskning, og der kunne jeg finde på at sige tydeligere, at det ikke er vejen frem for et land som Danmark at skære i forskning.

Jeg kunne også finde på at sætte på dagsordenen, hvilken rolle ingeniøren skal spille i samfundet, så teknik er til for menneskets skyld og ikke omvendt. Det kunne være qua et ingeniørløfte eller et etisk værdigrundlag.«

Hvordan vil medlemmerne mærke, at du er blevet formand?

»Jeg vil nok være mere tydelig i politiske sager, men meget langt fra partipolitiske synspunkter. Netop nu kører der en debat om atomkraft i IDA, fordi der er kommet en nye liste. Der vil jeg være en af dem, der spørger, hvordan teknologien virker, om konsekvenserne ved at bruge den og hvad der kan være af muligheder i det. Men den endelige beslutning træffes ikke i IDA. Den træffes i Folketinget, og derfor vil jeg ikke som formand anbefale et ja eller et nej til atomkraft.

IDA skal heller ikke være en miljøorganisation, og derfor skal vi passe på med synspunkter, der kan findes ord til andet i visse miljøorganisationer eller partier.«

Hvorfor skal man passe på med det?

»Fordi et politisk valg dybest set ikke er et objektivt valg, og at IDA altid skal pege på objektivitet. Som forening kan vi fortælle, hvilke fakta og viden, der findes om atomkraft og andre emner, men selve beslutningen er et politisk valg, der skal træffes af det enkelet menneske, i Folketinget og i kommunerne. Vi skal ikke have partipolitiske synspunkter.«

Men hvad betyder det så, at du selv kommer med en partipolitisk baggrund som konservativ byrådspolitiker?

»Det betyder i hvert fald, at jeg er bevidst om, hvornår noget er et objektivt synspunkt, og hvornår det er en politisk overbevisning. IDA er ikke noget parti og skal ikke være det.«

Din liste er i valgforbund med en anden liste (Yngreliste, red.), der også stiller med en formandskandidat. Hvad betyder det for til din chance for at blive valgt af repræsentantskabet?

»For det første er jeg glad for valgforbundet, fordi det markerer, at både Yngrelisten og vi i Senioringeniørlisten ikke ser på listenavne som særligt dækkende. Yngrelisten dækker meget mere end folk, der aldersmæssigt er unge. Og vi dækker mange flere end folk, der er ældre. Men lige nu er Senioringeniørlisten som sagt slet ikke optaget af, hvem der skal have formandsrollen, men af hvad IDA skal fremover.«

IDA-valg 2022

IDA-valg 2022 Bliv klogere på, hvad der adskiller de politiske lister i IDA, og på hvilken retning de hver især ønsker for foreningen. Se hele Ingeniørens dækningen af IDA-valget 2022.