Kan vi bruge levende larver som minearbejdere?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kan vi bruge levende larver som minearbejdere?

Illustration: Anders Sune Berg

Hvor skal verden i fremtiden få den række grundstoffer fra, som går under betegnelsen sjældne jordarter, og som er uundværlige for moderne elektronik og omstillingen til grøn teknologi?

Selv om grundstofferne slet ikke er ualmindelige i Jordens skorpe – som deres navn ellers antyder – så har Kina i mange år haft et næsten de facto monopol på udvindingen. Det bekymrer mange.

Minedrift på Grønland kan komme på tale, men det er dyrt at udvinde sjældne jordarter, hvis det skal foregå miljømæssigt forsvarligt, så det var måske mere oplagt at søge at genindvinde materialet fra de enorme mængder elektronik­affald, som vi hvert år skaber.

Det er omdrejningspunktet for en ny udstilling af Jacob Remin, der indbyder publikum til et fremtidsscenarie, hvor man med hjælp af genmodificerede sommerfuglelarver genindvinder grundstofferne på en miljømæssigt og økonomisk forsvarlig måde.

Et teknologisk kunstprojekt

Lyder det skørt? Måske, men vi har at gøre med et kunstprojekt, som ikke skal vurderes på, om det er teknologisk muligt i dag. Og dog.

»Det er ikke langt fra det, man kan forestille sig engang måtte blive muligt. Mine værker skal virke troværdige,« siger Jacob Remin, da Ingeniøren besøger udstillingen.

Jacob Remin har en usædvanlig baggrund for en kunstner. Han har en ingeniøruddannelse i design og innovation fra DTU kombineret med en uddannelse som in­ter­ak­tions­designer fra Copenhagen Institute of Interaction Design.

»Teknologi gennemsyrer vores verden, uden at vi rigtig lægger mærke til det. Jeg vil gerne anskueliggøre teknologi som en magtfuld kraft,« siger han og tilføjer:

»Teknologi har været med til at gøre Jorden lidt flosset i kanten, men det giver også muligheder. Jeg er ikke en sortseer.«

En illusion af et firma

I udstillingen skaber Jacob Remin en illusion af, at man møder op i et rigtigt firma med en reception, et mødelokale og en lækker firma­udstilling af konceptet. I hovedtelefoner kan man lytte til en 6-7 minutter lang overstrømmende salgstale om det visionære i projektet.

Når man så gennem en smal åbning bevæger sig ind i et andet lokale, møder man virkeligheden – eller den virkelighed som Jacob Remin vil skabe for os.

I glasmontrerne kravler levende larver (eller er det orme?) rundt over elektronikaffald, som man skal forestille sig er sprøjtet med svampe, der nedbryder affaldet. Tanken er så, at de genmodificerede larver spiser svampene og derved opkoncentrerer grundstoffer som europium, neodymium og lanthanum, som indgår i gruppen af de 17 sjældne jordarter, i sig.

Elegant og bæredygtigt

Når larverne senere forpupper sig og omdanner sig til sommerfugle, bliver de tiltrukket af ultraviolet lys til en fælde, hvor sommerfuglene drukner og opløses, hvorefter de sjældne jordarter udfældes på bunden af vandbassinet. Elegant og bæredygtigt.

De små affaldsdynger i montrerne er inspireret af virkeligheden, nemlig elektroniklossepladsen Agbog­bloshie i Ghana. På en kæmpe­skærm vises Jacob Remins egne videooptagelser herfra.

Udstillingen tager udgangspunkt i håb og optimisme, men har sine mørke undertoner og mystik. Hvad bliver der egentlig af alt det elektronikaffald, vi putter i affaldscontainere? Hvem er egentlig firmaet Hybrid Ventures, som byder os velkommen – og er det et firma, man burde købe aktier i grundet deres helt unikke teknologi?

Jacob Remin: ‘Harvesting the Rare Earth’. Vises på Overgaden – Institut for Samtidskunst indtil 19. marts. Christianshavn, København

Emner : Metaller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten