Kan vi blive 200 år gamle?

Kan vi blive 200 år gamle?

Alderdomsforskningen har gjort store fremskridt med at forstå, hvordan vi ældes og dør, og hvis man tror på demograferne, vil flertallet af danske børn, der fødes i dag, blive mere end 100 år gamle. Men hvor går grænsen - og ønsker vi at nå den?

Alting ender, undtagen døden. Men selvom døden ikke kan undgås, forsøger vi at skubbe den så langt ud i fremtiden som muligt. Indtil videre med stor succes. Det tog os i Danmark mindre end 200 år at fordoble vores middel-levetid, og hvis man skal tro fremskrivninger fra Dansk Center for Aldringsforskning på Syddansk Universitet, vil 50 procent af de børn, der er født i Danmark efter 2002, blive over 100 år gamle.

Vi antager ofte, at de sociale og økonomiske konsekvenser af en aldrende befolkning vil være byrdefulde. Allerede i dag er de over 85-årige den hurtigst voksende befolkningsgruppe, og hvis det var rigtigt, at moderne medicin og teknologi blot holdt os fast i kroniske sygdomme og handicap, ville det vitterligt have negative sociale og personlige konsekvenser.

Men meget tyder på, at vi ikke bliver mere syge af at blive ældre. Det er nemlig ikke døden, vi har lært at udskyde; det er alderdommen. For 50 år siden mistede vores celler typisk pusten omkring datidens pensionsalder, men nu starter de degenererende processer først for alvor 10-20 år senere. Og hvis det er rigtigt, at vi bare har lært at udskyde aldringen, kunne det så tænkes, at vi om 300 år først behøver at gå på pension, når vi er blevet 150?

Klik for at se større version af grafikkerne.

Japanske kvinder bliver ældst

Gerontologer ved meget lidt om, hvor gamle mennesker kan blive. De ved, at stigningen i middellevetid har været lineær i løbet af de sidste 165 år: cirka tre måneder om året siden 1840. Japanske kvinder holder lige nu rekorden med en middellevetid på 86-87 år. Officielt var den ældste kvinde nogen sinde den franske Jeanne Calmen, som med sine 122 år døde i 1997. Hos mændene har danskeren Christian Mortensen fra Skårup stadig rekorden. Han døde i 1998 i en alder af 115 år.

'Tallene antyder, at der ikke eksisterer en øvre grænse for, hvor gamle mennesker kan blive,' skriver Kaare Christiansen og kolleger som konklusion i en artikel i The Lancet fra 2009, for, som de siger, hvis levetiden ville nærme sig en grænse, burde man kunne se en langsomt faldende tendens.

»Det gør man ikke, og det betyder højst sandsynligt, at vi ikke er i nærheden af nogen øvre grænse, og at vi vil forsætte med at blive ældre i mange år frem.«

For at finde årsagen til menneskers stadigt længere levetid igennem de sidste 200 år må man starte med at se på de hyppigste årsager til deres død og på, hvor gode vi er blevet til at undgå disse årsager. Kombinationen af en høj børnedødelighed og en høj ungdomsdødelighed (på grund af uheld, krig og barsel) var indtil fremkomsten af den moderne medicin i 1800-tallet de to vigtigste årsager til en lav gennemsnitlig levetid. Men hvis man klarede skærene, kunne man sagtens blive gammel, dvs. 50 eller mere, selvom middellevetiden kun var 35.

Demografiske middelværdier er derfor kun begrænset nyttige, hvis man vil vide, om vores børn en skønne dag vil blive over 200 år gamle. En undersøgelse fra september viste for eksempel, at årsagen til japanernes lange levetid er deres store sociale lighed og deres deltagelse i offentlige sundhedskampagner. Det bekræfter det generelle billede, som har vist sig at gælde over stort set hele kloden, at der er en stabil korrelation mellem en populations middellevetid og dens Ginikoefficient: jo mere lighed, der er i samfundet, desto længere lever man i snit.

Plads til forbedring

Man skulle så tro, at Danmark var perfekt at blive gammel i. Vi har reduceret børnedødeligheden til et minimum, vi har den nyeste medicin og de rigtige teknologier, vi har en god hygiejne, verdens mindste Ginikoefficient (på 24,7) og et meget højt uddannelsesniveau. Egentlig burde vores middellevetid ikke kunne skubbes højere op - i hvert fald ikke ad naturlig vej.

Men det er langt fra tilfældet. Vores liv er fyldt med sygdomme som skyldes usunde levevaner. Listen anføres af tobaksrygning, manglende motion, alkoholmisbrug, overvægt og stress. De forårsager blandt andet blodtryksforhøjelse, blodprop i hjerne og hjerte, kronisk bronkitis, type 2-diabetes, skrumpelever, lungekræft, osv.

Regeringens forebyggelseskommission siger, at 40 procent af alle tidlige dødsfald skyldes disse livsstilssygdomme, og var man en supermand, som kunne undsige dem alle, ville man i gennemsnit leve 25 år længere end den person, som var dem alle forfalden. Samlet set er rygning den væsentligste risikofaktor i forhold til dødelighed og levetid. Knap en fjerdedel af alle årlige dødsfald kan henføres direkte til rygning, og danskernes samlede middellevetid ville være tre år højere, hvis ingen røg i dag.

Ryger du flere end 15 cigaretter om dagen lever du i gennemsnit næsten 10 år kortere end en person, der aldrig har røget. Rygning (især blandt kvinder) ser også ud til at være årsagen til, at Danmark er gået fra i 1950 at være blandt de fem OECD-landene, hvor man levede længst, til siden 1990 at befinde sig på en middelmådig 20. plads.

Da lang levetid ikke altid er ensbetydende med, at man er sund og har det godt, arbejder demografer gerne med den såkaldte Healthy Life Years-indikator (HLY), som måler den tid, man lever sundt og uden handicap. Her viser Danmark sig at være i topform. Hvis man er sund og rask som 50-årig, har man som dansker den længste resterende livstidsforventning blandt alle EU-lande (ekstra 23,6 år for mænd og 24,1 år for kvinder). Tallet er dog meget påvirket af, om man er arbejdsløs (rigtig dårligt), eller om man indgår i et uddannelsesforløb (godt).

Forprogrammeret celledød

Forudsat at vi lærer at undgå alle livsstilssygdomme og lever sundt og aktivt hele livet igennem (og uden væsentlige ulykker eller sygdomme) - ville vi så en skønne dag kunne fejre en danskers 200-års fødselsdag? Ingen ved det med sikkerhed, men noget, der kunne forhindre det, er vores gener, som har en forprogrammeret celledød. Den væsentligste årsag til biologisk aldring er nemlig, at cellerne i vores krop langsomt mister deres evne til at kopiere sig selv.

Det har vist sig, at de såkaldte telomerer, der sidder for enden af kromosomerne, bliver 100-200 nukleotider kortere for hver celledeling, indtil de ikke er lange nok til, at de såkaldte spindlere, der trækker kromosomer ud til hver cellehalvdel ved delingen, binder sig. Det betyder, at cellerne ikke kan dele sig. Telomerernes længde kan altså ses som en slags klippekort, der bestemmer, hvor lang tid vi kan leve.

I et spritnyt studie har professor Børge Nordestgaard fra KU og kolleger fra Herlev Hospital kunnet vise en sammenhæng mellem længden af telomerer og risikoen for hjerteanfald og tidlig død. Studiet er en del af det omfattende projekt The Copenhagen General Population Study, der har kørt gennem 19 år og har undersøgt knap 20.000 mennesker i københavnsområdet.

Ifølge Nordestgaard har en ud af fire danskere så korte telomerer, at de har en 50 procents forhøjet risiko for blodprop i hjertet og en 35 procents forhøjet risiko for at dø tidligere, end de ellers ville have gjort. De to vigtigste årsager til de korte telomerer er de to velkendte syndere fedt og tobak.

»Fremtidige studier skal nu afgøre den faktiske molekylære mekanisme, som får den korte telomeriske længde til at forårsage hjerteanfald,« siger Nordestgaard i en pressemeddelelse.

»Forårsager det ene det andet, eller er kort telomerisk længde og hjertetilfælde resultater af en tredje - endnu ukendt - mekanisme?« siger han.

Enzymet telomerase gendanner telomerer i celler, hvilket har givet visse forskere håb om en skønne dag at lave en udødelig organisme. Problemet er dog, at selvsamme telomerase forårsager kræft, idet kræftceller netop er defineret som celler, der deler sig i det uendelige.

Tidlig forskning

Genetikerne har også kigget på andre livsforlængende teknikker: kalorierestriktion har vist sig at virke ganske godt på bananfluer og mus, men desværre ikke særlig godt på primater. For nylig har man også fundet en familie af proteiner, kaldt sirtuins, som kan forlænge livet i gærceller, rundorme og hankønsmus, og forskerne spekulerer lystigt i, om de kan bruges i forbindelse med livsforlængende terapier.

Men den type forskning er i sin absolutte begyndelse. Indtil videre synes genforskningens bidrag til middellevetiden at være ganske ubetydelig i forhold til livsstilsændringer, præventive foranstaltninger og sygdomsbekæmpelse. Og så længe vi bliver ved med at blive tre måneder ældre for hvert år, der går, er der måske mere brug for at tilpasse samfundsinstitutionerne til de nye demografiske realiteter end brug for at kræve nye terapier for at mætte vores umættelige livsappetit.

Alt i alt peger forskningen på, at vi vil fortsætte med at blive ældre, og at vi i en ikke så fjern fremtid vil leve blandt mennesker, som er 150 år eller mere. Det er derfor måske en god idé allerede nu at tilpasse sit eget og sine børns liv til udsigten. Man kunne for eksempel give de unge mulighed for at udforske livets mange muligheder lidt grundigere, inden de kaster sig ud i en mangeårig uddannelse. Man kunne tage den lidt mere med ro med arbejdet, mens man opdrager sine børn. Og man kunne fortsætte med at arbejde på deltid eller erhverve sig helt nye kompetencer gennem uddannelse meget længere ind i alderdommen. Det i sig selv vil bidrage positivt til danskernes middellevetid.

Kommentarer (16)

Men så længe vores samfund primært er styret af penge, vil konkurrencen om at være først og bedst altid få os til at stresse os selv og vores børn. Og dét tror jeg bliver svært at lave om på.

  • 0
  • 0

Spørgsmålet er så bare hvor "sjovt" det er at blive så gammel. Som Anders Fogh Rasmussen antydede, da han var statsminister, så er der ingen penge i gamle mennesker. Alderdomshjemmene bærer jo højere og højere grad præg af opbevaring end af pasning af mennesker ... :-/

  • 0
  • 0