Kan ungt blod bremse Alzheimers og Parkinsons?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kan ungt blod bremse Alzheimers og Parkinsons?

Illustration: Reapplix

Øget vækst af hjerneceller, aktivering af hjernens plasticitet og bedre læring og hukommelse, lød resultatet.

Det eneste Tony Wyss-Coray havde gjort, var at overføre blod fra en ung mus til en gammel. Dermed byggede han videre på en stribe af forskningsresultater, der måske tyder på, at blod rummer i det mindste en smule af ungdommens kilde.

For Stanford-forskeren udviklede de lovende museresultater fra 2014 sig samme år til det nystiftede firma Alkahest. Målet var nu at udvikle en behandling for Alzheimers.

Og firmaet har siden april i år været i gang med et større klinisk forsøg, hvor ældre Alzheimers-patienter får indsprøjtet en bestemt plasmafraktion fra sunde personer med en gennemsnitsalder på 32. Sidste måned blev det så også den første Parkinsons-patients tur til at få en dosis, skriver New Scientist.

I sidste ende håber virksomheden på at finde frem til blodets specifikke virkemidler for at udnytte dem i kampen mod de neurodegenerative sygdomme.

Læs også: Forskere kortlægger proteinaflejring, der er skyld i Alzheimers

På trods af lovende forskningsresultater og stor interesse, er langt fra alle aldringsforskere dog overbevist om potentialet i ungt blod. Det fortæller læge Morten Scheibye-Knudsen, der forsker på Center for Sund Aldring ved Københavns Universitet

Han har ikke lavet forskning på området og kalder sig ‘principielt agnostisk.’ Han er dog endnu langt fra overbevist.

Hypotesen er, at unge organismers blod rummer faktorer, som forbedrer cellefunktionen. Det har ikke kun kognitive konsekvenser, men har også vist sig at virke mod en lang række andre af alderdommens skavanker, i hvert fald i mus.

»Problemet er, at det har været meget svært at identificere de mulige stoffer, der skulle give den her virkning. Så der er stadig ret stor skepsis fra mange forskere i feltet, inklusiv mig selv,« siger han.

Klinik i New York

Den genopståede drøm om at behandle symptomer på alderdom med unges blod bygger først og fremmest på forsøg udført på Stanford i 2000’erne. Her genskabte ungt museblod lever- og muskelceller i ældre mus gennem såkaldt parabiose, hvor den ene gnaver var syet sammen med den anden, så samme blod løb gennem begges baner.

Samme forsøg viste også tegn på forbedret hjerneaktivitet, hvilket inspirerede Tony Wyss-Corays arbejde. Først med mus, så med mennesker. Og her er Alkahest ikke alene.

Læs også: Firma vil standse aldring med blod fra unge

I 2016 begyndte et andet amerikansk firma kaldet Ambrosia LLC ligeledes kliniske forsøg, hvor de gav sunde mennesker over 35 år blod fra mennesker under 25 år, og undersøgte en lang række biologiske markører for alderdom, heriblandt stamcelleformering, inflammation, blodpropper, immunforsvarsfunktion, Alzheimers, fedme, diabetes, forhøjet kolesterol og forhøjet risiko for kræft.

Resultaterne for det nu afsluttede forsøg er endnu ikke blevet offentliggjort. De har dog vist sig at være 'meget positive,' kunne bagmanden, den Stanford-uddannede Jesse Karmazin, fortælle Business Insider tidligere på året. Tilsyneladende så positive, at Ambrosia nu er i gang med at opføre en klinik i New York, hvor ældre mennesker netop kan betale sig til ungt blod.

Hvad skaber forbedringen?

Hypotesen om at ældre mennesker kan få gavn af sunde stoffer, som findes i yngre menneskers blod, men senere tabes med alderen, er ‘ikke langt ude,’ fortæller Morten Scheibye-Knudsen.

Han mener samtidig, at de oprindelige forsøg formentlig gav en reel forbedring i musene. Problemet er blot, at man ikke har nogen idé om, hvad der skabte den.

»Der er så utrolig mange faktorer i blodet, som vi ved påvirker aldringsprocessen. Så den måde, det blev belyst på originalt gør, at det er svært at eftervise, hvad der egentlig virker,« siger han.

»Hvis man nu kunne finde den faktor eller de faktorer, som rent faktisk virkede, så ville det være helt fantastisk. Det har bare ikke vist sig at være så nemt.«

Jagten på de virkende faktorer har desuden ført en del kontroverser med sig.

I 2010 begyndte forskere at så tvivl om datagrundlaget for flere undersøgelser udgivet af en af de mest højtprofilerede forskere på området ved navn Amy Wagers, heriblandt en undersøgelse fra 2008, der beskrev proteinet GDF11, som en af de ‘foryngelsesfaktorer,’ der virker i ungt blod.

Behandling med 1.000 proteiner

Resultaterne fra Alkahests første forsøg – hvor 18 Alzheimers-patienter på over 50 år modtog blodplasma fra personer under 30 – blev udgivet i 2017. De viste, at proceduren var sikker, men der var kun små tegn på kognitiv forbedring for testpersonerne.

Siden da har firmaet dog arbejdet videre med mus, og fundet ud af, at en bestemt fraktion af det unge blodplasma på omkring 1.000 proteiner skaber en særlig kraftig forbedring af musenes kognitive egenskaber.

I April 2018 begyndte Alkahest så det første af de nye forsøg med en plasmafraktion kaldet GRF6019, som 40 testpersoner, der lider af Alzheimers, er begyndt at få behandling med. December 2018 fik den første af i alt 90 Parkinsons-patienter så også deres første indsprøjtninger med en anden fraktion.

Grunden til at netop de bestemte fraktioner skulle kunne forbedre kognitionen, kan skyldes, at de indeholder proteiner, som indirekte forynger hjernen ved at styrke immunsystemet, fortæller Michal Schwarts fra Weizmann Institute of Science i Israel ifølge New Scientist. Noget endegyldigt svar findes endnu ikke.

Læs også: Dansk Crispr-projekt: Genredigering skal redde patienter med sjældne immun-sygdomme

Det mangler også i forbindelse med, hvilke af de omtrent 1.000 proteiner, der eventuelt giver den gavnlige effekt. Derfor tester Alkahest dem nu hver for sig. I sidste ende håber de på at finde det stof eller de stoffer i blodet, der giver en gavnlig effekt, for derefter at syntetisere dem i laboratoriet.

Fantastisk, hvis det lykkes, mener Morten Scheibye-Knudsen, men hvorvidt det er muligt, ved man endnu ikke.

»Tony Wyss-Coray er en meget prominent videnskabsmand og meget dygtig. Hvis man kan finde stofferne og syntetisere dem, vil det være fantastisk. Men spørgsmålet er stadig, hvorvidt det her passer,« siger han

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

jeg drak en an flaske sodavend som mit barnebarn havde drukket af et par dage tidligere. Jeg registrede at min dårlige ånde blev mindsket væsentligt i en periode herefter. Så børn´s spyt har en god virkning på mundens bakterieflora.

  • 1
  • 1