Det var med de helt store armbevægelser, at den amerikanske præsident Donald Trump forleden annoncerede en ny aftale med formanden for EU-Kommissionen Jean-Claude Juncker.
For at undgå en handelskrig enedes de to blandt andet om, at Europa skal købe mere naturgas af USA. Den har amerikanerne rigeligt af, efter at de har haft gang i et eventyr med skiferolie og skifergas udvundet ved hjælp af den fracking-metode, der er så kontroversiel her på kontinentet.
Fracking har gjort USA til nettoeksportør af energi for første gang siden 1950. Mens det er enkelt for amerikanerne at sende olie ud af landet, så skal naturgas køles ned, så den bliver flydende, også kaldet LNG (liquified natural gas), og sendes på særlige skibe ud i verden.
Med håndslaget fra Juncker mener Trump, at det bliver meget lettere.
»De bliver en massiv indkøber,« lød det blandt andet på det efterfølgende møde med verdenspressen, og det blev naturligvis fuldt op med en serie tweets.
Læs også: Direktiv skal give EU medbestemmelse om Nord Stream 2
European Union representatives told me that they would start buying soybeans from our great farmers immediately. Also, they will be buying vast amounts of LNG!
USA har vanskeligt ved at konkurrere
Jean-Claude Juncker fulgte op med udtalelser om, at Europa vil bygge flere modtagefaciliteter i havnene, så den flydende naturgas kan sendes ud i de europæiske gasledninger.
Der er i forvejen 28 sådanne faciliteter i Europa, skriver canadiske CNBC på baggrund af oplysninger fra advokatfirmaet King & Spalding, og yderligere otte er på vej inden 2021. EU støtter 14 projekter med LNG økonomisk, fortæller en talsmand for Kommissionen.
Problemet er imidlertid, at amerikanerne har vanskeligt ved at konkurrere. Ganske vist ligger det fast, at EU's egen produktion af naturgas dykker og vil være halveret, fordi felterne er ved at være tomme. Det gælder også de danske.
Samtidig stiger forbruget, blandt andet fordi mange lande dropper at producere el med kul, fordi det fører til højere CO2-udslip end gas. I 2040 vil EU importere 84 procent af sin gas mod 71 procent i 2016. Alt i alt skulle der altså være rigeligt plads til et amerikansk eksporteventyr, også uden politisk indblanding.
Læs også: Rapport blåstempler Nord Stream 2: Gasledning påvirker ikke miljøet
Europa et lille marked for amerikansk gas
Problemet er prisen. Det er langt fra gratis at køle den amerikanske gas ned og sende den til Europa. Desuden er den dyrere at producere end den russiske gas, som i dag udgør hovedparten af EU's import. Nogle medier skriver ligefrem, at amerikansk LNG er dobbelt så dyr som russisk gas sendt gennem rørledninger.
Det betyder, at mange af modtagefaciliteterne til flydende naturgas, der også kan importeres fra bl.a. Qatar, slet ikke udnyttes. De internationale medier er lidt uenige om udnyttelsesgraden, men nyhedsbureauet topper med at angive, at kun en fjerdedel af kapaciteten bliver brugt - uden at fortælle kilden.
Derfor er Europa heller ikke noget stort marked for amerikansk gas i dag. Siden 2016 er der sendt 41 skibe hertil, og de udgør kun 10 procent af den amerikanske eksport, skriver Reuters. Andre markeder, som ikke har ledninger til Rusland, er mere interesserede i at købe den dyrere gas på skibene.
Derfor er det heller ikke mærkeligt, at amerikanerne lobbyer stærkt imod, at Rusland får lov til at bygge flere gasledninger til Europa. Der er både planer om en ledning gennem Tyrkiet, og herhjemme er Nord Stream 2, der bl.a. skal gå gennem den danske del af Østersøen, bedre kendt.
Læs også: Direktiv skal give EU medbestemmelse om Nord Stream 2
Polen satser på Norge
De projekter har ingen gang på jord, mener den amerikanske energiminister, Rick Perry.
»Nord Stream 2 og Turkish Stream er ikke kommercielt holdbare,« har han ifølge internationale medier udtalt.
Russiske Gazprom bygger ikke Nords Stream alene, men i partnerskab med en række energiselskaber fra EU.
Et land som Polen har af politiske grunde været stærkt interesseret i at gøre sig fri af russisk gas. Derfor finansierer polske firmaer også gasledningen Baltic Pipe, som statens energiselskab, Energinet, vil anlægge tværs gennem landet, så polakkerne kan få norsk gas.
Læs også: Milliarddyr gasledning graver hele Danmark op for polakkernes skyld
Samtidig er nogle af de seneste LNG-modtagefaciliteter taget i brug i netop Polen.
Spørgsmålet er dog, om Trump og Juncker i virkeligheden kan gøre så meget ved, at den amerikanske gas er dyrere, end hvad de europæiske kunder er vant til at betale.
Hvis de kan det, så udestår til gengæld en debat om de nye gasledninger i Europa, som USA så gerne vil starte, men som endnu ikke står højt på agenden i hverken EU eller Danmark.
