Kan topologi forklare kuglelyn?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kan topologi forklare kuglelyn?

Illustration: Heikka Valja

Kuglelyn, der typisk har en diameter på 20-30 cm og en levetid på 10 sekunder eller længere, før de forsvinder eller eksploderer, savner en god og bredt accepteret videnskabelig forklaring.

Læs også: Kuglelyn giver forskerne grå hår i hovedet

Allerede for 20 år siden beskrev tre spanske forskere en topologisk model, hvor stabiliteten af kuglelyn forklares med en kobling mellem luftkuglen og en magnetisk knude i form af forbundne magnetiske feltlinjer.

Læs også: Topologien er trådt i fysikkens tjeneste

Den magnetiske knude kan ikke løses op ved kontinuerte deformationer og siges at være topologisk beskyttet, og det skulle derfor give kuglelyn deres stabilitet.

En sådan magnetisk knude har samme egenskaber som en form for partikler, der kaldes skyrmioner opkaldt efter den britiske fysiker Tony Skyrme, der i 1962 præsenterede en teori for protoner og neutroner baseret på topologiske egenskaber.

Skyrmes teori blev dog få år efter udkonkurreret af kvarkmodellen og gik herefter i glemmebogen i mange år.

Skyrmioner og kuglelyn

Inden for de senere år har Skyrmes tanker dog fået en ny form for interesse, da små grupper af atomer på overflader kan danne en kvasipartikel (skyrmion) i form af en stabil magnetisk hvirvel, som principielt kan være af interesse for at øge lagringstætheden på magnetiske harddiske.

Læs også: Skyrmioner kan give 20 gange flere data på harddisken

På harddiske vil der i givet fald være tale om todimensionelle skyrm­ioner, men for nylig er det lykkedes en finsk-amerikansk forskergruppe at skabe de første tredimensionelle skyrmioner i form af en topologisk excitation i gas af rubiumatomer afkølet til få milliardtedele grader over det absolutte nulpunkt. Forskningsprojektet er beskrevet i en artikel i Science Advances.

Forsøgene har vist sig at være helt i overensstemmelse med en 40 år gammel teori, som aldrig tidligere har været eksperimentelt eftervist.

Hermed har forskerne også taget et skridt til at kunne teste modeller for kuglelyn, som ellers notorisk er ganske svære at udføre i laboratorier.

»Det er bemærkelsesværdigt, at vi kan skabe en elektromagnetisk knude eller en slags kvante-kuglelyn med kun to elektriske strømme, der cirkulerer i hver sin retning. Det indikerer, at naturlige kuglelyn kan opstå i forbindelse med et normalt lynnedslag,« lyder det fra Mikko Möttönen fra Aalto Universitetet i Finland, der har ledet den teoretiske analyse.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har selv spekuleret på om kuglelyn kan være en ukendt resonans konstellation. En stabil sfærisk kobling mellem diverse felter blandt andet masse/inerti fordi det virker på farverne som om det kommer fra gasser og massekobling forbi vidner beskriver dem som holdende en fast afstand til masse, helt analogt til en meissner effekt. En yderst interessant egenskab der lover adgang til tyngdekraften eller i det mindste en ukendt ikke magnetisk interaktion med masse på stor afstand. Det vidner alt i alt om spændende ny fysik.
Jeg har ligeledes overvejet om de besøgende fra rummet i deres fine rotationssymmetriske scout fartøjer (typisk 10meter størrelse) også laver deres fremdrift ved at sætte hele skibet i en lignende makroskopisk kvasipartikel tilstand hvor man kan give den designer egenskaber, inklusiv kobling til tyngdefeltet således at man blot kan betale energi til feltet og stige.
Teorien har den fordel at den passer med observationer.

Jeg kender ikke til detaljerne i skyrmion teorien men hvis den er afledt af magnetismen så er det måske ikke tilstrækkeligt. Jeg mistænker vi skal ud og anvende endnu ukendte vekselvirkninger, måske er kuglelyn en slags sfærisk transversalbølge i en tidsløs selvresonant harmonisk svingning, lidt ligesom elektroner kredser selvharmonisk på tværs af tid.

Men det er ganske muligt at det er en mere grim kompleks vekselvirkning der kun over tid er tæt på sfærisk.

Det er som altid en skændsel for menneskeheden at vi er for dumme til at forstå at kuglelyn skal studeres med høj prioritet.

  • 0
  • 7
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten