Kan Teslas batteridrøm blive virkelighed?
Næst efter nu afdøde Apple-chef Steve Jobs er Tesla Motors’ hovedaktionær, Elon Musk, det nærmeste, tech-universet i Silicon Valley kommer på en rockstjerne. I sidste uge stod han så i rampelyset og præsenterede det nyeste produkt under Tesla-navnet: et vægmonteret batteri, kaldet Powerwall, som skal gøre private husholdninger i stand til at lagre el i kortere perioder.
Foruden bilproducenten Tesla Motors står Elon Musk også i spidsen for rumfartsvirksomheden SpaceX og drømmer om at sende folk til Mars.
Det er altså ikke store tanker, der mangler, når Elon Musk går på scenen, og med hjemmebatteriet er en af tankerne, at ‘blot’ der blev installeret 160 millioner af dem i USA, ville hele nationen kunne overgå til ren vedvarende energi. Foruden batteriet til hjemmebrug vil Tesla også sælge større modeller til virksomheder og elforsyningsselskaber.
Men lad os holde fokus på hjemmebatteriet og kort opsummere ideen bag: Til privat brug vil der være to modeller: Den ene kan lagre 7 kWh og er tiltænkt kunder, som ønsker at udjævne deres daglige elforbrug ved at oplade batterierne om natten, når elprisen er lav, for så at trække på energi i dagtimerne, når prisen er høj. Den lidt større model er på 10 kWh og er primært tiltænkt kunder, som har solceller. Her kan opladningen kombineres med solcelleproduktionen. Prisen for de to modeller er henholdsvis 3.000 og 3.500 dollar, hvilket både har vakt begejstring og forundring. Begejstring, fordi den grønne omstilling med store mængder uforudsigelig vind- og solcelleproduktion har brug for lagerkapacitet – skepsis, fordi prisen, i hvert fald i de nærmeste år, virker urealistisk lav.
Batterier er godt for elsystemet
Når det gælder lagerkapaciteten og den grønne omstilling, er analytikerne enige om, at batterier er en del af den løsning, der er brug for til at udjævne elproduktionen inden for korte tidsintervaller. Batterier er nemlig rigtig gode til at op- og aflade hurtigt, hvorimod prisen er alt for høj, hvis de skal bruges til at gemme energi i store mængder over længere tid. Det forkarer Søren Dupont Kristensen, der er direktør for systemudvikling og elmarked hos Energinet.dk:
»Sådanne batterier kan blive en vigtig puslespilsbrik i elsystemet, fordi de er i stand til at levere fleksibilitet meget hurtigt. Samtidig er det utrolig spændende, at en stor privat virksomhed som Tesla ser forretningsmuligheder og investerer i den grønne omstilling,« siger han.
Også Allan Schrøder Pedersen, sektionsleder på Institut for Energikonvertering og -lagring på DTU, mener, at sådanne batterier kan give et væsentligt bidrag til at udligne fluktuationer i elproduktionen:
»Rent miljømæssigt er det rigtig fornuftigt, og jeg er slet ikke i tvivl om, at både små og store batterier får betydning for fremtidens elsystem,« siger han.
Men begge er også enige om, at hvis sådanne batterier skal have et forretningsgrundlag i Danmark, er det nødvendigt at indrette et elsystem, hvor forbrugerne er i stand til at reagere på prissignaler. Det kan de i princippet i dag, men først til næste år vil omkostningerne til håndtering af data komme ned på et niveau, hvor almindelige forbrugere vil kunne høste en fordel, forklarer Søren Dupont Kristensen og tilføjer, at det selvfølgelig kræver, at man har en af de nye ‘intelligente’ elmålere.
Men da Danmark slet ikke udsat for så store udsving i elprisen som for eksempel i USA, er det usikkert, hvor stor den økonomiske gevinst kan blive både for den enkelte og for elnettet.
I USA tror man ikke på elnettet
Større strømafbrydelser i Danmark er næsten altid noget af en begivenhed, men sådan er det ikke i USA, og derfor bygger en del af Teslas salgsargumenter da også på ønsker om at være uafhængig af elnettets luner og priser. Det er især den store enhed på 10 kWh, der er tænkt som en selvstændig enhed for dem med solceller. Men vil den virkelig give uafhængighed? Næppe, synes den generelle holdning at være. 10 kWh rækker cirka til en gennemsnitlig dag i et amerikansk gennemsnitshjem. Så hvis man helt skal kobles af elnettet, skal der en del flere batteripakker til og større solcelleanlæg end de gennemsnitlige 6,7 kW, som amerikanske forbrugere har købt.
Så hvis det primært handler om at op- og aflade batteriet med energi fra nettet, har flere amerikanske medier sat sig ned og regnet på prisen for en kWh leveret fra batteriet. Resultatet ligger fra 15 cent/kWh og helt op til 35 cent/kWh. Heri er indregnet omkostninger til selve anlægget, installation og en inverter. Den laveste pris opnås, hvis batteriet på 7 kWh op- og aflades fuldt hver dag i ti år. Hvis batteriet kun aflades 50 procent hver dag, så ender prisen på 23-24 cent/kWh og hvis det over en tiårig periode kun aflades 1.000 gange i alt, så ender prisen på cirka 35 cent/kWh. Hertil skal naturligvis fratrækkes værdien af at kunne klare sig selv under et netudfald.
Til sammenligning er den gennemsnitlige pris for el i USA cirka 12 cent/kWh; i Californien kan prisen i spidslastperioder snige sig op på 28 cent/kWh.
Det kan derfor være svært at konkludere, at Teslas anlæg med den nuværende pris vil kunne give kunderne væsentlige økonomiske fordele. Derfor peger flere analytikere da også på, at Elon Musk med lanceringen af Powerwall i langt højere grad er ude i et lobbyistisk ærinde. Han ønsker at pirre politikere og kommende kunders nysgerrighed, så de tænker Tesla, når de tænker vedvarende energi. Det understøttes af, at Tesla i første omgang – det vil sige fra sidst på sommeren – kun vil kunne levere et meget begrænset antal batteripakker. Meget tyder på, at det antal ikke vil stige væsentligt, før Teslas kommende batterifabrik i Nevada, som har fået navnet Gigafactory, kommer i drift i 2017. Og først i 2020 ventes fabrikken at nå sin fulde årlige kapacitet på en produktion af 50 GWh-energipakker.
Derfor har prisen på hjemmebatterierne også overrasket. Det vurderes i dag, at lithium-ion-batterier koster i omegnen af 400 dollar/kWh, og med alt udstyr og installation var det forventet, at modellen på 7 kWh ville koste omkring 13.000 dollar.
Men Elon Musk må have tiltro til, at prisen for batterier vil falde drastisk over de kommende år.
Det bekræfter en artikel af de to svenske forskere Björn Nykvist og Måns Nilsson i tidsskriftet Nature Climate Change. Her har de beregnet, at prisen for batterier kan komme helt ned på 100 dollar/kWh i 2020 godt hjulpet på vej af netop Teslas Gigafactory. Forskere er også enige om, at der umiddelbart ikke er noget til hinder for en sådan prisudvikling, da målrettet effektivisering i alle led af produktionsprocessen for solceller har fået prisen for selve solcellerne til at falde med 80 procent siden 2009. Samme effektivisering kunne finde sted for batterier.
Underskud ingen hindring
Så når Elon Musk står i rampelyset og fortæller om, hvordan Teslas batterier kan bane vejen for en smertefri indførsel af vedvarende energi, kommer ordene fra en mand, som er parat til at investere i noget, han tror på – men som også forstår at spille et politisk spil.
Teslas biler er ikke for den brede befolkning, og det bliver hjemmebatteriet Powerwall næppe heller. Men Elon Musk har formået at sætte skub i en udvikling, som gør, at man i dag ikke kan tale om elbiler uden at nævne Tesla – på trods af, at virksomhedens aktiekurs er steget til langt over, hvad aktieanalytikere mener er rimeligt, at Tesla langtfra er den mest solgte elbil, og at forretningen kører med dundrende underskud.
Tesla opfandt ikke elbilen og fandt heller ikke på ideen om batterilagre til hjemmebrug – men med firmaets indtræden på den scene er der stor sandsynlighed for, at lige netop Tesla og Elon Musk kan gå hen og blive synonym med hjemmebatterier – og så kan man godt forstå, at han smiler der i rampelyset.
