Ukendt

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.

Kan robotten ødelægge mit arbejde?

PLUS.
Illustration: Dansac

Nu skal du tænke over de rutineprægede opgaver i din hverdag. Og så skal du hjælpe med at få en robot til at udføre dem.

Nogenlunde den besked fik Andreas Westh i forsommeren 2020. Han er kvalitetsingeniør i QA-afdelingen (quality assurance, red.) hos Dansac, der producerer og sælger stomiposer i Fredensborg.

»Jeg tog det som en kæmpemulighed, fordi det er de færreste af os, der sidder i vores afdeling, som blev uddannet for at sidde og hente Excelark ud. Jeg så det som en chance for at få frigivet masser af tid til at lave det, der i virkeligheden en sjovt,« siger han.
Her er tre gode eksempler på brugen af softwarerobotter

Han har ingen erfaring med softwarerobotter eller RPA fra tidligere, men det har ikke været en hindring. Ved at bruge softwarerobotter kan man få løst nogle rutineopgaver hurtigt af software, og det at finde den type opgaver frem har været en kærkommen lejlighed for Andreas Westh til at få udpeget, hvilke opgaver han faktisk løser igennem en arbejdsdag.

»Når jeg åbent kigger ind i, hvad jeg laver, og spørger mig selv, hvor meget værdi det giver, så kan det jo godt være lidt skræmmende at få ned sort på hvidt, hvor stor eller lille en del af ens opgaver på en dag, der reelt giver værdi,« siger han om øjenåbnings-øvelsen.
Han har ingen erfaring med softwarerobotter eller RPA fra tidligere, men det har ikke været en hindring. Ved at bruge softwarerobotter kan man få løst nogle rutineopgaver hurtigt af software, og det at finde den type opgaver frem har været en kærkommen lejlighed for Andreas Westh til at få udpeget, hvilke opgaver han faktisk løser igennem en arbejdsdag.

»Når jeg åbent kigger ind i, hvad jeg laver, og spørger mig selv, hvor meget værdi det giver, så kan det jo godt være lidt skræmmende at få ned sort på hvidt, hvor stor eller lille en del af ens opgaver på en dag, der reelt giver værdi,« siger han om øjenåbnings-øvelsen.

Københavns Kommune har skrottet 35 RPA-robotter på fire år: »Vi bruger dem som gaffertape«
Andreas Westh fik hurtigt udskilt en opgave, som nu er programmeret i samarbejde med kollegaen Tonie Brinch. Opgaven var før manuelt at indhente data og printe en oversigt en gang i døgnet over, hvilke og hvor mange materialer der var blevet kasseret som for dårlige til at indgå i produktionen. Den opgave tager ti minutter for et menneske, men er nu lagt ud til en robot.

»Ti minutter lyder ikke af så meget, men når man kan bruge ti minutter til at tænke over tallene frem for at hente dem, gør det en stor forskel,« siger Andreas Westh.

Hvad kan robotten ødelægge?

Andreas Wesths tilgang til at få softwarerobotter ind som en hjælpende hånd er sket uden modstand. Det er ikke altid tilfældet.

Som Tech Management i flere artikler har beskrevet, løber projekter med softwarerobotter ofte ind i store udfordringer. Robotterne kan blive set som en trussel, der vil føre til færre arbejdspladser for mennesker. Og der bliver ofte brugt mange kræfter i virksomhederne på at håndtere og inddrage medarbejderne i RPA-projekterne, konkluderede en rapport fra McKinsey tidligere på året.

»Hvis man ikke forstår formålet med robotterne, måske fordi det ikke er blevet klart formuleret fra ledelsen, kan man godt være lidt bange for robotterne,« fortalte økonomichef i Kromann Reumert Tina Sølving blandt andet til Tech Management.

Når frygten er afhjulpet enten ved at prøve robotterne eller gennem ledelsens kommunikation, bliver mange medarbejdere ofte positivt overraskede over, hvor meget robotten reelt kan hjælpe med, og hvor mange kedelige opgaver der bliver taget af bordet. Men det kan tage noget tid og en stor indsats med forandringsledelse at nå derhen.

Direktør i mellemstor virksomhed: Spring forbi it-afdelingen, og få robotterne direkte ind for at lette arbejdet

Frygt eller forskrækkelse over for, om robotterne ville stjæle menneskejob, har ikke været udtalt i Dansac, vurderer Tonie Brinch, der har stillingen som data-arkitekt i virksomheden og er projektleder på flere RPA-forløb. Til gengæld har der været en anden barriere.

Tonic Brinch, data arkitekt i Dansac. Illustration: Dansac

Frygt eller forskrækkelse over for, om robotterne ville stjæle menneskejob, har ikke været udtalt i Dansac, vurderer Tonie Brinch, der har stillingen som data-arkitekt i virksomheden og er projektleder på flere RPA-forløb. Til gengæld har der været en anden barriere.
»Det er ikke selve robotten, men alt det, der er omkring softwarerobotten, som vi oplever kan give problemer. Vi har, og det tror jeg, at man også har mange andre steder, utrolig mange systemer, som kræver adgang via login. De systemer har det kostet meget energi at få adgang til,« fortæller Tonie Brinch og fortsætter:
»Mange bliver bange for at give adgang, fordi de står med noget software, som de har ansvaret for virker, og så bliver de nervøse for, at robotten kan gå ind og ødelægge alting. Der ligger en stor kommunikationsopgave i at fortælle, at det altså er mennesker, der skaber softwarerobotterne, og softwarerobotterne er bare en automatisering.
Hos Frida Forsikring Agentur var det ikke et spørgsmål om, hvorvidt der skulle robotter ind i arbejdet – det var et spørgsmål om at få det hurtigst muligt

Det kræver altså både en god fortælling om robotterne at få dem ordentligt i spil, og så kræver det opbakning fra ledelseslaget.

»Oveni er der hos os forskel på, hvordan vi arbejde, og hvordan vores amerikanske ejere arbejder. Det betyder, at man virkelig skal gå chefvejen for at få bredt budskabet ud,« siger Tonie Brinch.

Indtil videre er planen, at hun sammen med Andreas Westh skal udvikle softwarerobotter, der kan løse opgaver, der for mennesker ville tage 60 timer om måneden. Hvor mange timer og ressourcer, det vil koste, har Dansac ikke et fast bud på, men forventningen er, at robotternes timer vil tjene sig ind i løbet af et halvt år.

Dansac har i alt været i gang med softwarerobotter i to år og har en decideret robotspecialist til at programmere softwarerobotter på tværs af forretningen. Projektet med Tonie Brinch og Andreas Westh er en anden type projekt.

De andre RPA-projekter har været båret af, at specialisten har iværksat og vedligeholdt robotterne. Målet med de nye robotter er, at de selv kan både programmeres og løbende udvikles og tilpasses i afdelingerne.

»De, der udvikler robotterne, skal eje processen og være dem, der tilretter, når noget ikke stemmer. Derfor er det også os selv uden specifikke RPA-kompetencer, der er gået i gang med at udvikle dem og lære det hen ad vejen med hjælp fra vores robotspecialist,« siger Tonie Brinch.