Kan mobiltelefoni få hjerneceller til at klistre sammen?

Bo E. Sernelius på Linköping Universitet har lavet nogle interessante beregninger. De er enkle, og de er kun teoretiske, men udgiveren af tidsskriftet »Physical Chemistry, Chemical Physics« finder dem så væsentlige, at de har udnævnt artiklen til at være et såkaldt »Hot Paper« og lagt den gratis på internettet.

Udgiveren er i øvrigt Royal Sociey of Chemistry i Storbritannien. De har også lagt et interview med forfatteren på nettet.

Hidtidige risikoberegninger har behandlet mobilstråling som varmestråling, altså som en bredspektret energikilde, der opvarmer det væv, den rammer, forklarer Sernelius.

Man fandt frem til, at hjernevæv måske opvarmedes op til en grad. Det var næppe farligt. I Sernelius's model er der to røde blodlegemer. Han beregner deres indbyrdes tiltrækningskraft med og uden påtrykt mobilstråling. To blodlegemer - og to molekyler helt generelt - tiltækker altid hinanden med de såkaldte van-der-Waalske kræfter, som hidrører fra fluktuationer af elektronerne i molekylernes atomer. Men nogle molekyler er en elektrisk dipol. Det gælder f.eks. vandmolekyler.