Kan man tage patenter på naturen - eller blot opdage den?
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kan man tage patenter på naturen - eller blot opdage den?

Miljøorganisation er klart imod patenter på planter. Men landmænd må vænne sig til patenter, siger landbrugsorganisation.

20. april 2016 fik de to bryggeri­giganter Carlsberg og Heineken efter flere års sagsbehandling godkendt tre patenter på byg af det europæiske patentkontor, EPO.

EPO tilsidesatte dermed de normale patentregler, der forhindrer patenter på planter, der er frembragt hovedsageligt ved traditionel forædling og ikke via genmodificering. Men godkendelsen er den seneste illustration af, at forædlingsmetoderne er under hastig udvikling.

Ngo-netværket No Patents on Seeds har gjort indsigelse mod bygpatenterne og samtidig klaget til bryggerierne i et åbent brev. Ifølge netværket er planteavl og ølbrygning nemlig ikke opfindelser, der kan få patent, men baserer sig på århundredgamle traditioner.

Ifølge Carlsberg er teknologien patenterbar og gør det muligt at fjerne de enzymer, der medvirker til den naturlige nedbrydning af øllet. På den måde forlænger det holdbarheden af øllet, og samtidig kan bryggerierne bruge mere energieffektive teknikker under brygningen.

Når vi ser bort fra genmodificering, skelner man på embedsmandsniveau mellem klassisk konventionel forædling og mutationer, hvor man hælder kemi på eller bestråler planter, så der opstår tilfældige mutationer, man derefter udvælger iblandt.

Men ifølge ngo-netværket er der ingen forskel. Man kan opdage naturen – ikke opfinde den.

»Nogle af de teknikker er mere avancerede end andre, og nogle vil så mene, at de derfor kan opnå patent. Men vi holder fast ved, at tilfældige mutationer også er en naturlig forædlingsproces, for de kunne i princippet være opnået gennem andre forædlingsmetoder,« siger Erling Frederiksen, talsmand for miljøorganisationen Noah og No Patents on Seeds:

»I sidste ende handler diskussionen om, hvorvidt man vil acceptere patenter på ikke-GMO-planter, eller om planter, der får patenter, skal klassificeres som GMO,« siger han og trækker altså grænsen skarpt op.

Hos de to store europæiske landbrugsorganisationer Copa-Cogeca, der repræsenterer 23 millioner landmænd og 40.000 andelsselskaber i EU, har man altid været imod patenter på naturens gener, og den holdning ændres ikke.

Patenter på planters naturlige gener vil betyde færre sorter og i værste fald pålægge landmændene urimelige retskrav, mener man.

»Dog må vi erkende, at der med nye teknologier kan komme biologiske processer, der er skabt af mennesker, og som ikke ville kunne ske i naturen, der kan være patentbare. Men i så fald vil de også skulle mærkes af andre årsager,« siger danskeren Thor Gunnar Kofoed, der er formand for Copa-Cogeca’s Working Party on Seeds.

Når politikere, embedsmænd og interesseorganisationer kommer på barrikaderne i forhold til patenter, skyldes det især, at Europa i forvejen har et velfungerende system for planter: plantenyhedsbeskyttelsessystemet PVR under Community Plant Variety Office, CPVO.

Gennem PVR beskytter man forædlerne ved at optage planterne på en officiel liste over sorter. Det betyder, at planten er blevet fysisk afprøvet – også regionalt – testet for de kvaliteter, som forædleren påstår, den har, ligesom man har tjekket, om den er stjålet fra andre, hvor tæt sorten ligger på andre sorter, og om der måske skal laves en aftale med andre forædlere.

»Det er et stærkt system, som sikrer landmanden og forbrugeren, samtidig med at forædleren får royalties. Og vigtigst af alt blokerer det ikke for, at andre forædlere kan gå videre med konkurrentens materiale i deres udviklingsarbejde. De skal bare meddele det,« fortæller Thor Gunnar Kofoed.

I patentsystemet kan man sådan set gøre det samme, men der skal man have tilladelse fra patenthaveren, der fokuserer på en beskrivelse frem for en uvildigt afprøvet sort. Patentsystemet handler ifølge landmændene derfor mere om jura end om forædling og hindrer en fri konkurrence.

Kapitalfondenes marked

Det er også dyrere at søge patent end at benytte plantenyhedsbeskyttelsessystemet, ligesom licenser også kan være så dyre, at kun få forædlere vil have råd til at købe dem.

Dermed risikerer det europæiske marked for frø og udsæd at blive centreret omkring få aktører, lyder kritikken.

»Strukturen på forædlersiden i dag er, at stadigt flere kapitalfonde og store firmaer har stadigt større interesse i at blokere og tjene penge end i at skabe nye sorter. Derfor er vi fra EU-sammenslutningens side enige om, at der ikke er behov for patenter på plantesiden,« siger Thor Gunnar Kofoed.

I USA, hvor patenter styrer forædlingen, er forædlingen i dag samlet på få aktører, der kun er interesseret i majs, soja og bomuld, mens forædlingen af hvede står stille.

»I Europa er udbyttet af hvede steget med cirka 150 procent på 50 år, hvilket er tre gange så meget som i USA. Det viser, at det europæiske system, hvor man ikke kan blokere for andre og kun fokuserer på forædling, er bedre end patent­systemet. Der er derfor, at vi er meget negative over for patentsystemet,« siger Thor Gunnar Kofoed.

Copa-Cogeca er dog ikke i alle sammenhænge modstander af patenter:

»Vi er nødt til at acceptere, at der er patenter i nogle af de biologiske processer, der fremover bliver puttet ind i vores planter, fordi patenter kan gøre den industrielle proces bedre og billigere, og de ting kan vi ikke stoppe,« siger han.

Det kunne være den tekniske metode, virksomheder har brugt – som f.eks. i tilfældet med Carlsberg. Men i så fald bør man lade patentspørgsmål og royalties være afklaret, inden sorten kommer på det almindelige plantenyhedsbeskyttelsessystem, PVR, så landmanden er sikret, når han køber certificeret frø og udsæd.

»På den måde overtrumfer PVR patentet og ikke omvendt,« siger Thor Gunnar Kofoed.

Og den løsning er måske ikke helt urealistisk, for CPVO – altså organisationen bag PVR – og EPO har aftalt at mødes regelmæssigt for at udveksle planterelaterede oplysninger inden for patentsystemet og plante­nyhedsbeskyttelsesdirektivet.

Kommentarer (3)

Monsanto har groft udnyttet sin patent på div GMO ting de har fremstillet, at bønder i indien ikke må genanvende udbyttet til såsæd, så de skal købe såsæden af Monsanto, ergo mange bønder bliver dybt forgældet og begår selvmord! Skammeligt!

Jeg finder det problematisk at tage patent på fødevare der kan være livsnødvendige for store befolkningsgrupper!

  • 5
  • 0

Monsanto har groft udnyttet sin patent på div GMO ting de har fremstillet, at bønder i indien ikke må genanvende udbyttet til såsæd, så de skal købe såsæden af Monsanto

Hvis de ønsker de fordele, gmo tilbyder, så må de jo også betale for det. Der er ingen som er tvunget til det.
Desuden så er brug af udbyttet til såsæd, ikke altid optimalt. Det kan give udbytte reduktion.

ergo mange bønder bliver dybt forgældet og begår selvmord! Skammeligt!

Det er en historie opfundet af GMO/monsanto modstander. Det er ikke sandt.

Jeg finder det problematisk at tage patent på fødevare der kan være livsnødvendige for store befolkningsgrupper!

De fødevare der allerede findes, forsvinder jo ikke, bare fordi der kommer patent på noget nyt.

  • 0
  • 4

Nu er det om planter og dyr, der er traditionelt forædlet. Den eneste tekniske nyhed, er et redskab til udvælgelse af udfald. Der spares tid og er hidtil også sorts-beskyttet. Med patent på de enkelte sorter skyder patenthaveren sig i foden, da der hentes egenskaber fra andre sorter. Overgår alle forædlere til patenter, bremses udviklingen af en ekstra tung administrativ enhed. Sorterne vil hurtigt blive nedbrudt af særligt svampenes tilpasning og der vil ikke kunne hentes egenskaber der er overgået til patent. Hidtil er genbanker med de forskellige planter mv. tilgængelige, men med patent-systemet, er det nødvendigt at spørge om de der vil tage patent på traditionel forædling ikke er "gratister" på det arbejde andre forædlere og forskere har opbygget herunder genbankerne.
Argumentet er lidt som en der finder ind i et forsamlingshus, flytter rundt på bøgerne i reolen og hævder så at huset ikke længere er et forsamlingshus.

  • 3
  • 0