Kan man køle med jordvarme?

Kurt Mielke undrer sig over, at man ikke også benytter jordvarme til nedkøling:

"Hvorfor bruger man ikke jord"varme" til at køle med? Som jeg har forstået jordvarme, udnytter man at der i pæn dybde konstant er ca. 8 grader, som man så transporterer til en varmeveksler, der transformerer det til brugbar varme. Men hvorfor bruger man så over en mio kr. om året på el til køling på f.eks. et større datacenter (Interxion)?

Man må da kunne bruge den 8 grader væske til en slags vandkøling. Og hvad med husholdningen, nu hvor global opvarmning er så hot: til at køle et køleskab, eller som køling til air-condition - måske er det ikke rentabelt i en-familie huse endnu - men hvad med etageejendomme? Der er sikkert nogle sjove udfordringer omkring kondens, men vel ikke væsentlig forskelligt fra dem i f.eks. air-conditionanlæg baseret på el, er det her vi har den liden tue, som vælter læsset, eller har jeg allerede i indledningen oversimplificeret jord"varme"?"

Per Henrik Pedersen, Lars Reinholdt, Claus S. Poulsen, Hans Madsbøll og Leo Nielsen fra Teknologisk Institut har slået hovederne sammen for at finde et svar:

"Det er en ganske udmærket ide at anvende jorden til at optage varmen fra varmeafgivende processer, men da energibevarelse også gælder i denne forbindelse, vil der ske en opvarmning af jorden, hvis der ikke fjernes en tilsvarende energimængde. Det er i den forbindelse muligt at bruge jorden som varme/kuldelager, således at køleenergien fra sommeren kan udnyttes i en varmepumpe til opvarmning om vinteren. Der er gennemført en del analyser af forskellige koncepter, bl.a. i forbindelse med genladning af jordslangesystemer og generelt omkring varmeoptagersystemer i forbindelse med varmepumper. De viser, at en række forhold er vigtige, bl.a.:

  • Jordbundsforhold (jordtype og vandindhold)
  • Jordareal (det areal, der omgiver "jordslangen")
  • Flow af vand gennem jordlaget (regnvand/grundvand)
  • Temperaturdifferenser (mellem jord og det, der skal køles).
    Det er måske tvivlsomt, om det er realistisk i forbindelse med husholdningskøling, da det netop her ikke vil være muligt at opretholde en høj temperaturdifferens.

Der er installeret systemer på parcelhuse, hvor ventilationsluften trækkes gennem nedgravede kanaler. Ideen er, at luften køles om sommeren og forvarmes om vinteren. Man skal dog være påpasselig med sådanne systemer, da man ikke har kontrol over evt. kondensering af luftens vanddamp. Dette kan føre til bakterie/svampe-vækst i kanalsystemet med fare for indeklimaet til følge.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Svaret følger nogle af de tanker, som jeg har haft - efter idé fra en kollega. Han startede med køling gennem nedgravede luftkanaler i haven og tænkte specifikt på et parcelhus. Jeg foreslog så kombination med nedgravede væskeslanger til vandpumpe for også at kunne kombinere med solfangere, der så problemfrit kunne slippe af med overskudsvarme om sommeren og måske kunne dimensioneres større end ellers og derved "lagre" varme i jorden. Spørgsmålet er, hvor stort tabet vil være til varmediffusion og nedsivende regn- og smeltevand, evt. gennemstrømmende vand. Et egentligt, isoleret varmelager i traditionel forstand undgås, men berettiger det sparede lager det ekstra tab i jorden omkring (måske forlængede) jordslanger til en varmepumpe? Hvis nogen kender konkrete undersøgelser eller håndfaste vurderinger, hører jeg gerne om dem.

Erik P.

  • 0
  • 0

Jeg har tit tænkt på at man skulle udnytte at vand på stor dybde er 4 C pga dets største massefylde ved netop den temperatur. Dvs, at man i en vis dybde overalt i verden vil have 4C koldt havvand. Hvor dybt dette er ved jeg ikke, men det vil helt sikkert afhænge af lokale forhold.

I troperne/subtroperne må man ved storbyer ved havet med adgang til koldt dybhav relativt nemt kunne pumpe koldt vand op udnytte det til central air conditionering eller afsaltning af havvand. Her kunne storbyer ved kysten i den Persiske golf, Australien og Californien være interesant.

Jeg tror at der også vil kunne hentes noget ved at udnytte det til køling af kraftværker, især a-kraftværker, da køling med 4 C varmt vand må give bedre termisk udnyttelse ved elproduktion end 30 C varmt overfladevand og at denne bedre termiske udnyttelse vil kunne betale for omkostningen ved at pumpe vandet op. Her kunne alle termiske kraftværker ved kyster med varm overflade vand og adgang til koldt dybhav være relevant.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten