Kan liv eksistere ved ekstreme temperaturer?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kan liv eksistere ved ekstreme temperaturer?

Paul Nielsen vil gerne vide, om liv kan eksistere ved meget høje temperaturer:

"Det er tankevækkende, at liv - som vi kender det - ikke kan eksistere ved omgivelser med en temperatur over trecifrede kelvingrader. Pattedyr, f.eks. kræver ca. 300 grader Kelvin. Imidlertid går temperaturskalaen, om ikke i det uendelige, så op til mange millioner grader Kelvin.

Hvorfor er liv (igen som vi kender det) 'beliggende' i den absolutte bund af denne skala? Skyldes det afhængigheden af H2O i flydende form? Kan liv, der udnytter H2O i gasfasen eksistere i teorien, eller liv der slet ikke er afhængig af H2O?"

Vi har fået svar fra Professor Dr. Reinhardt Møbjerg Kristensen, Leder af Zoologisk Museums Arktiske Station:

"Flydende vand er nødvendigt for alt liv her på Jorden! Det mærkelige er at man i forbindelse med de hydrotermale væld i dybhavet kan finde spændende orme tæt ved kilderne, som er op til flere hundrede grader varme.

Vores kurator i Orme, Dr. Danny Eibye-Jacobsen kan muligvis hjælpe dig med nogle spændende historier!

Bjørnedyr kan i kryptobiose overleve temp. på ca 110 grader C., men når de er aktive har man fundet dem i varme kilder op til 42 grader C."

Danny Eibye-Jacobsen, lektor og kurator på Statens Naturhistoriske Museum - Zoologisk Museum, har grebet bolden og supplerer med følgende betragtninger:

"De såkaldte vældorme, der findes som tæpper på ydersiden af 'skorstenene' ved de hydroterme væld, lever godt nok lige på kanten - og det gælder måske endnu mere rygerormene (mindre men ikke mindre spektakulære børsteorme) - men målinger på stedet viser at dyrene rent faktisk aldrig udsætter sig for mere end ca. 45 grader C.

Men de er få cm væk fra vand, der er op til 200-300 grader C varmt og presser citronen til det yderste. Kort fortalt, så har Paul Nielsen ret i, at meget få organismer udsætter sig for temperaturer over 300 grader K og da slet ikke i længere tid.

Min anden pointe er at det afgørende i det her spørgsmål velsagtens er, at højere temperaturer får proteiner til at denaturere - og uden proteiner intet liv. Så simpelt er det, og jeg mener dette er det egentlige svar på spørgsmålet."

Emner : Dyr
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Det er tankevækkende, at liv - som vi kender det - ikke kan eksistere ved omgivelser med en temperatur over trecifrede kelvingrader. Pattedyr, f.eks. kræver ca. 300 grader Kelvin. Imidlertid går temperaturskalaen, om ikke i det uendelige, så op til mange millioner grader Kelvin. "

En af forklaringerne på at der overhoved kan være liv nogen steder er at de lave temperaturer er langt mere almindelige end de høje temperaturer.

Dels er de lave temperaturer mere stabile. Men livet sker meget langsomt ved temperaturer og hvis der findes liv ved lave temperaturer så deres liv meget langsom. Vi varmboldet dyr har så høj indvendige temperatur er så at vi kan indhente de koldblodet insekter ved temperaturer ved 0C' fordi de kemiske processer foregår hurtigere.

Det må også bemærkes at mennesker kan klare meget høje temperaturer, så længe de kan svede godt nok.

  • 0
  • 0

"Det må også bemærkes at mennesker kan klare meget høje temperaturer, så længe de kan svede godt nok. "

Definer "meget høje". Mennesker kan faktisk ikke tåle særligt høje temperaturer i særlig lang tid.

  • 0
  • 0

"Det må også bemærkes at mennesker kan klare meget høje temperaturer, så længe de kan svede godt nok. "

Definer "meget høje". Mennesker kan faktisk ikke tåle særligt høje temperaturer i særlig lang tid.

120° celsius i en sauna med lav luftfugtighed i en periode er ikke noget problem - - -

  • 0
  • 0

120° celsius i en sauna med lav luftfugtighed i en periode er ikke noget problem - - -

Det er selvgølgelig helt rigtigt at luftfugtigheden spiller en meget væsentlig rolle. Det er nemlig ikke det at man sveder der køler kroppen, men det at sveden fordamper som giver en kølende effekt. Man må antage at der ved 120°C er en temmelig stor fordampning fra kroppen. Hvis ikke personen indtager væske, vil der ikke gå særlig lang tid inden personen vil begynde at føle svimmelhed.
Fra Beredsskabsstyrelsen materiale til brandmandsuddannelsen har jeg fundet følgende:
"Forsøg har vist, at ved væsketab på kun 2% af kropsvægten vil arbejdsevnen falde med minimum 25%. Ved lange og meget varme indsatser vil væsketabet komme betydeligt over de 2%, hvilket medfører, at kroppen ikke kan opretholde blodtrykket. Dette påvirker blandt andet hjernen, og røgdykkeren kan pludselig blive bevidstløs.. Det kan være vanskeligt at afgøre, om bevidstløsheden skyldes væskemangel eller varmekollaps - det vil oftest være en kombination af de to faktorer."

  • 0
  • 0

... er det under alle omstændigheder, at det medie der om nogen burde være pålidelig og korrekt i sin fremstilling af teknisk / fysiske begreber, end ikke behersker de fysiske grundenheder.
"Grader Kelvin" er en sprogbæ man kunne forvente i Ekstra Bladet, men at finde den på Ing.dk, og, til overflod, i "Scientariet"....! Skal man grine eller græde?

Kelvin (symbol: K) er enheden for termodynamisk temperatur. En Kelvin er brøkdelen 1/273,16 af vands tripelpunkts termodynamiske temperatur.
Grad Celsius (symbol: °C) er en enhed af samme størrelse som Kelvin, og kan udtrykkes ved:
t = T - 273,15
hvor t er temperaturen i °C og T er temperaturen i K.

Tak for opmærksomheden...

  • 0
  • 0

Det må også bemærkes at mennesker kan klare meget høje temperaturer, så længe de kan svede godt nok.

Det er nu ikke helt korrekt, at man kan tåle høje temperaturer i længere tid. Brandvæsenets røgdykkere arbejder med 2 primære fokuspunkter for at undgå varmeskader:
- Ydre termisk skade (forbrænding/skoldning)
- Indre overophedning (kropstemperaturstigning)

Ydre termisk skade giver skoldning eller forbrændig afhængig af temperatur og fugtighed. Dette kan være irriterende (har selv et permanent "logo" på skulderen), men er sjældent noget væsenligt faremoment.

Indre overophedning er derimod meget farligere og er stigningen i røgdykkerens kropstemperatur, svarende til hvad man oplever ved alm. feber. Kropstemperaturen må helst ikke komme over 40 grader C og stigningen er afhængig af en række faktorer:
- omgivelsernes temperatur (op til 300-400 grader C)
- røgdykkerens arbejdsmængde (arbejde giver ekstra indre varmetilskud)
- indsatstiden i varmt område
- branddragtens isoleringsevne.

På en typisk røgdykkertur stiger kropstemperaturen til 39-40 grader i løbet af 30 minutter. Derfor holder røgdykkeren en pause derefter for nedkølig og væskeindtagelse.

Det er rigtigt, at svedmængden har stor indflydelse på stigningen i kropstemperatur. MEN mens vi kan svede 1-1,5 L i timen, så kan kroppen kun optage ca. 0,5.

Så derfor vil man ikke permanent kunne opholde sig i varmt område, hvis arbejdesniveau + nedkøling kræver mere end ca. 0,5 L i timen. Man ville simpelthen dehydrere og evt. få hedeslag.

Hvad svedmængden er ved stillesiddende ophold i en 120 grader sauna, kender jeg ikke. Men jeg er ret sikker på at væskeoptaget ikke kan dække svedmængden og at permanent ophold deri vil give dehydrering og evt. bevidstløshed.

Mvh,
Ole Pedersen
Røgdykker (og ingeniør)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten