Kan hunkøn jomfruføde hankøn?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kan hunkøn jomfruføde hankøn?

Ifølge Matthæus- og Lukasevangelierne var Maria jomfru, da hun fødte Jesus. Men kan hunkøn overhovedet jomfruføde hankøn - hvis ikke hos mennesker, så hos dyr?

Ingen mennesker eller pattedyr, som videnskaben har kendskab til, har foretaget en jomfrufødsel. Men flere dyrearter er i stand til at få unger, selvom mødrene er jomfruer. Det betegnes partenogenese.

Partenogenese er vidt udbredt blandt hvirvelløse dyr og findes desuden hos fisk, padder og krybdyr, men er aldrig set hos hverken fugle eller pattedyr.

Baby komodovaran født ved jomfrufødsel i Chester Zoo, England. Illustration: Neil/Wikimedia Commons

Det senest opdagede og måske mest overraskende eksempel på en jomfrufødsel var hos komodovaranen. En komodovaran hun i London Zoo havde ikke haft adgang til hanner i to år, men lagde alligevel pludselig æg. Her formodede den zoologiske have, at hun havde gemt spermen fra en han, og brugt den til senere.

Kun et år senere i slutningen af 2006 lagde en enlig hun i Chester Zoo, England, også æg. Hun havde aldrig nogensinde mødt en han, så både æg og unger blev testet, og det viste sig, at der var tale om jomfrufødsler eller partenogenese. Det samme viste efterfølgende sig at være tilfældet for komodovaranen i London Zoo.

Inden for partenogenese findes thelytoki, som vil sige, at hunner bliver produceret fra ubefrugtede æg. Det ses mest i hvirvelløse dyr, og omkring 1500 arter er registreret til at foretage denne type jomfrufødsel.

En anden type er fakultativ partenogenese, som vil sige dyr, der kan vælge mellem at få befrugtet sine æg eller lade være. Det valg har bl.a. nogle typer bladlus. Om vinteren lægger de befrugtede æg, men i sommerperioden er de fleste unger kopier af deres mødre. For at formeringen kan gå rigtig stærkt indeholder nogle af ungerne allerede kopi-fostre ved fødslen.

Hun- og hankøn uden en far

Jomfrufødte kan faktisk både være af hunkøn og hankøn afhængig af hvilken art og den forudgående proces.

I de tilfælde hvor afkommet er en kopi og genetisk identisk med moren efter almindelig celledeling (mitose), vil den være hunkøn - undtagen for bladlus, der også kan få hanner, som så bare mangler et X-kromosom.

Den normale måde, som unger bliver hankøn ved jomfrufødsel, er ved reduktionsdeling (meiose) af cellerne. Men det afhænger af, hvilket kromosomsæt dyret har. Mennesker og pattedyr bruger XY-kromosomerne, og hos os har hunkøn XX, og kan dermed ikke give noget Y-kromosom videre, som er nødvendigt for, at ungen bliver en han. Til gengæld findes der dyr med ZW kombination, hvor hunnen har kromosomparret ZW og hannen har ZZ. Derfor kan hunner alene, altså ved partenogenese, avle hanner.

Så jomfrufødsler finder sted i bedste velgående, og hunkøn kan sagtens jomfruføde hankøn - i det mindste i dyreriget.

Emner : Kloning
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten