Kan dit job overleve kunstig intelligens? Ny kommission skal finde svarene
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kan dit job overleve kunstig intelligens? Ny kommission skal finde svarene

Opdateret kl.9:55 med citater fra Thomas Damkjær Petersen, formand i Ingeniørforeningen, IDA

7,1 millioner stillinger. Så mange opgaver tidligere udført af mennesker bliver inden for de næste fire år overladt til robotter og kunstig intelligens.

Det anslog en rapport fra World Economic Forum i Davos tidligere på året. Rapporten anses for et af de mest præcise skøn på konsekvenserne af den fjerde industrielle revolution, hvor endnu mere avancerede robotter, forbedret kunstig intelligens og mere komplicerede materialer i samspil med øget automatisering og digitalisering vil påvirke nærmest alle brancher. Fra læger, ingeniører, økonomer, jurister, journalister, skolelærere - ingen branche vil gå ram forbi.

Stillinger vil blive ændret eller forsvinde, og helt nye vil opstå. Den fjerde industrielle revolution og i særdeleshed udviklingen af kunstig intelligens udgør både en udfordring og mulighed.

Læs også: Nu tager robotterne også specialistjob

»Alligevel ved vi ikke særlig konkret, hvilke konsekvenser udviklingen får i Danmark. Det vil vi nu forsøge at ændre,« fortæller Thomas Damkjær Petersen, formand i Ingeniørforeningen, IDA

En tredjedel af alle danske job

I 2014 beregnede tænketanken Kraka sammen med LO og HK, at op mod 730.000 job vil forsvinde de næste 20 år som følge af automatisering. Det svarer til omkring en tredjedel af de danske job.

I november 2015 skruede den liberale tænketank Cevea tallet op til 876.000 job i en analyse.. Begge analyser fastslog dog også, at det ikke ville være ensbetydende med, at der ville være 730.000 eller 876.000 færre job, fordi ny teknologi erfaringsmæssigt også betyder, at der bliver oprettet en masse nye job.

'Historiske erfaringer tyder på, at det snarere er halvdelen af arbejdsfunktionerne, som forsvinder, bl.a. fordi ny teknologi også giver mulighed for jobudvikling. Derudover betyder nedlæggelse af jobfunktioner ikke nødvendigvis tab af arbejdspladser, da beskæftigelsen over tid kan flytte til nye jobfunktioner. Ny teknologi skaber således også nye jobmuligheder. Samlet set behøver udviklingen derfor ikke koste arbejdspladser eller øge uligheden. Imidlertid kan der i en periode opstå omstillingsproblemer for en stor gruppe af lønmodtagere, hvis den teknologiske udvikling sker meget hurtigt. Det er vigtigt at omstillingsbehovet adresseres igennem en aktiv arbejdsmarkedspolitik og voksen og
efteruddannelses (VEU) indsats,' skrev fagforeningerne og tænketanken Kraka i deres analyse.

Kunstig intelligens er ikke så langt væk

Den enorme opgave fik i marts den radikale erhvervsordfører, Ida Auken, til at foreslå, at man bør oprette en kommission, der skal se på, hvilke konsekvenser udviklingen vil få for det danske arbejdsmarked og for samfundet.

'Så hvad gør vi? Det første skridt er for mig at se at droppe alle forestillinger om, at kunstig intelligens hører en fjern fremtid til. Den findes, den bliver klogere dag for dag, og den betyder allerede, at en række jobfunktioner – ikke kun manuelle – kan løses lettere og billigere af en robot. Tager vi ikke stilling til udviklingen nu, risikerer vi at blive løbet over ende af den. Vi politikere skylder svar, men mangler et ordentligt grundlag at give dem på,' skrev hun på sin hjemmeside under overskriften 'Nedsæt en Siri-kommission,' med henvisning til den stemmestyrede assistent på Apples mobiltelefoner.

I dag er Siri-kommissionen så blevet en realitet.

Undersøger mange brancher

Thomas Damkjær Petersen, formand for IDA, og Ida Auken, erhvervsordfører for Radikale Venstre, bliver begge formænd for Siri-kommissionen.

De menige medlemmer tæller blandt andre Marianne Dahl Steensen, adm. direktør i Microsoft, Jukka Pertola, adm. direktør i Siemens, Mads Rydahl, Unsilo – og medskaber af Siri, Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening og Thomas Ploug, Aalborg Universitet og Det Etiske Råd.

Læs også: DTU-Rektor: De studerendes viden er forældet om fem år

Første branche som Siri-kommissionen kaster sig over er bank- og finanssektoren. Herefter følger advokatsektoren, sundhedssektoren, transportsektoren og den offentlige sektor.

Den brede vifte af virksomheder og foreninger skal så finde frem til, hvad kunstig intelligens er og kan, og hvordan vi i fremtiden får mest muligt ud af de teknologiske landvindinger. Hvordan vil de ændrer vores arbejdsmarked? Hvordan skal vi bruge det individuelt? Og hvordan ændrer de vores liv socialt, professionelt og i politik?

Mange er bange

IDA og Ida Auken tog allerede hul på det arbejde i en debat under Folkemødet på Bornholm i sommer. Her havde en undersøgelse vist, at hele 56 procent af de unge var bange for at robotter overtog deres job inden for de næste fem til ti år.

Læs også: Kunstig intelligens på Folkemødet: 'Giv aldrig robotterne den røde knap'

»Men vi skal ikke være bange. Vi kommer til at vinke farvel til en masse job, men der kommer nye til. De er bare anderledes, og arbejdskulturen bliver anderledes,« lød det fra Rene Gade fra Alternativet.

Også Ida Auken forsøgte at mane frygten i jorden:

»Det positive ved de unges frygt er, at de har blik for den udvikling, som er i gang. Alt bliver disrupted, og vi skal lære at tale ærligt om det. Vi får brug for at uddanne og udvikle hele mennesker: kunst og kultur, sågar Grundtvig skal tilbage på banen, for vi har brug for robuste mennesker, der kan flytte sig mod de her job, som vi endnu ikke kender,« lød det fra Ida Auken.

Hos Ingeniørforeningen er man ikke betænkelig over at indgå i et kommissionsarbejde med særskilt én politiker og ét parti.

»Ida Auken er meget interesseret i kunstig intelligens og har desuden været i Davos for at drøfte den fjerde industrielle revolution. Hun har fået nogle fantastiske kontakter, og så der er vel at mærke tale om systematisk indsamlingsarbejde, der skal danne grundlag for en senere politisk debat,« fortæller Ingeniørforeningens formand, Thomas Damkjær Petersen

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten