Kan depot til atomaffald klare en istid? Boring på Grønland giver svaret
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kan depot til atomaffald klare en istid? Boring på Grønland giver svaret

En boring under randen af Indlandsisen skal give mere sikker viden om deponering af affaldet fra kernekraftsværker. De farligste dele af affaldet skal opbevares sikkert i 100.000 år. Det betyder, at de også skal holde til en ny istid - uanset om en sådan kommer om nogle få eller mange tusinde år.

Derfor er forskerne nødt til at undersøge, hvordan indkapslingen af affaldet i kobber, betonit (en blød lerbjergart) og klippemateriale modstår en tid med permafrost og iskapper.

Det bedste sted til at undersøge dette er ved randen af Indlandsisen i Grønland. Derfor har svenske, finske og canadiske myndigheder med hjælp fra Geus (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) etableret Greenland Analogue Project (GAP).

Forskere har i 2009 og 2010 lavet forundersøgelser ved Indlandsisens rand til den 750 meter lange boring, der skal gennemføres i år. (Foto: SKB). Illustration: SKB.

Ifølge Geus' oversigt over feltaktiviteter i Grønland i 2011 skal GAP i år foretage en 750 meter dyb boring ved Indlandsisens rand ca. 20 km fra Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord) for at undersøge de hydrogeologiske forhold under randen af Indlandsisen.

Hullet vil begynde i det isfrie område nær randen, hvor den hullede grusvej fra lufthavnen i Kangerlussuaq stopper. Der skal herfra bores skråt ind under isen, hvor forskerne bl.a. kan undersøge den kemiske sammensætning af grundvandet.

Permafrost kan nemlig bl.a. føre til mere saltholdigt grundvand og Svensk Kärnbrändslehandtering (SKB) skriver i en brochure om GAP-projektet, at dette grundvand under pessimistiske forudsætninger kan erodere betonit-indekapslingen af kernekraftaffald og give øget risiko for korrosion af kobbercylinderene.

Saltholdigt grundvand kan true kobberbeholdere

SKB skriver endvidere, at for at kunne reducere usikkerheden i analyserne er man nødt til at vide mere om de kemiske processer, der sker i forbindelse med en istid. Det bedste sted til at studere dette i dag er i Grønland.

Nogle af analyserne vil også kunne indgå i analyser til at estimere afsmeltningen af Indlandsisen under en global opvarmning.

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen skal i denne uge besøge projektet under hendes ophold i Grønland, hvor hun også skal aflægge besøg ved Neem-lejren midt på Indlandsisen i det nordlige Grønland, hvor professor Dorthe Dahl-Jensen fra Københavns Universitet står i spidsen for iskerneboringer.

Dokumentation

Greenland Analogue Project

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvor alvorlig en situation ville man egentlig stå med, hvis depotet ikke kunne klare en istid? Nogen bud?

Udsivning af radioaktivt materiale i nærområdet ville ikke være alvorligt.

  • 0
  • 0

Var det ikke ligeså relevant at diskutere om man kan flytte depotet?

Derforuden mener jeg at det var mere relevant at stille beholderne i en bygning i en ørken, over jorden. Sinai er egnet.

  • 0
  • 0

Når vi nu har alle de problemer med at komme af med det igen, får det mig til at tænke på hvad ned det sted hvor tingene kommer fra.

Jeg ved godt at vi har oparbejdet det og renset det osv, men det hvor vi har gravet det op, kan det klare jordskælv, istid osv i 100000 år uden at der slipper noget ud?
Bor der mennesker eller truede dyr der?
Drikker de vandet?
Går de med maske????

  • 0
  • 0

Atombrændsel består af naturligt forekommende radioaktivt materiale, som kun er farligt fordi vi har opkoncentreret det. Uanset hvor godt vi passer på depoterne vil de være farlige for fremtidens mennesker. Halveringstiden er simpelthen for lang til at vi kan garantere sikkerheden.
En mere logisk og ansvarlig løsning ville være ikke at deponere det som koncentrat. I stedet burde man findele det og blande det med så meget inaktivt materiale at det er harmløst for omgivelserne.
Det vil selvfølgelig give væsentlig større affaldsmængder, men de vil kunne deponeres/spredes uden at ødelægge miljøet.

  • 0
  • 0

Hvor alvorlig en situation ville man egentlig stå med, hvis depotet ikke kunne klare en istid? Nogen bud?

100.000 år! Det kan da godt være det er et problem - men det er jo ikke vores problem.

Så ro på.

  • 0
  • 0

100.000 år! Det kan da godt være det er et problem - men det er jo ikke vores problem.

Så ro på.

Tak Søren, du har lige leveret verdens bedste argument for IKKE at have A-kraft. Magen til manglende ansvarlighed skal man dog lede længe efter ! Jeg håber det var sarkastisk ment ?

Niels

  • 0
  • 0

Sarkasme eller ej. Kendsgerningen er jo, at INGEN kan garantere for en sikker opbevaring i 100.000 år. Så uanset hvor sikkert man forsøger at gøre et depot af højradioaktivt materiale må man se bort fra denne risiko.
Det forekommer sikrest at beholde affaldet i nærheden, hvor man kan holde øje med det. Hvis vi skal have a-kraft i Danmark kunne man derfor f.eks. indrette en kælder under Christiansborg til dette formål.

  • 0
  • 0

Sarkasme eller ej. Kendsgerningen er jo, at INGEN kan garantere for en sikker opbevaring i 100.000 år. Så uanset hvor sikkert man forsøger at gøre et depot af højradioaktivt materiale må man se bort fra denne risiko.

Nemlig. Og det er også det vi gør. Der er kun et alternativ hvis vi skal være ansvarlige - nemlig ikke at producere affaldet.

Men det er jo helt uansvarligt.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Nemlig. Og det er også det vi gør. Der er kun et alternativ hvis vi skal være ansvarlige - nemlig ikke at producere affaldet.

Vi kan jo starte med at reducere de isotoper vi finder særligt farlige. Nogle af dagens reaktorer kan spalt plutonium.

Næste generation af reaktorer kan spalte alle tunge kerner(Actinider).

Forsøgsreaktorer kan transmutere nogle af de fisisonsprodukter vi finder særligt farlige.
http://dl.dropbox.com/u/3879038/radiotoxic...

"Radioaktivt affald" er hvad vi gør det til. Men da brugt brændsel er et mennskeskabt produkt, så sætter vi gerne det helt store teater i gang med forskning og dybe huller. Kraftreaktorene kan fint betale deres del, men pengene kunne jo være anvendt bedre.

  • 0
  • 0

Er der nogen som ved hvorfor man vil lave beholderne af kobber?

Et håb om at det vi bestå i et miljø hvor det ikke korroderer. Det er der slet ikke enighed om. Det bedste er stadigvæk at spalte plutoniumet og andre actinider.

  • 0
  • 0

I stedet burde man findele det og blande det med så meget inaktivt materiale at det er harmløst for omgivelserne.

Samme fejl igen. Først var havet umuligt at forurene, så var luften umulig at forurene. Hvad er det nu, du mener, er umuligt at forurene?

Det er menneskeligt at fejle (selvom det ikke er en plausibel undskyldning, at man er menneske), det er guddommeligt at tilgive; men det er djævelsk at fejle 2 gange, og du vil til at fejle 3'die gang.

  • 0
  • 0

[quote]Er der nogen som ved hvorfor man vil lave beholderne af kobber?

Et håb om at det vi bestå i et miljø hvor det ikke korroderer. Det er der slet ikke enighed om. Det bedste er stadigvæk at spalte plutoniumet og andre actinider.[/quote]

Men hvorfor dog ikke lave dem af noget mere bestandigt? Skal materialet også have god varmledningsevne eller?

  • 0
  • 0

[quote]
100.000 år! Det kan da godt være det er et problem - men det er jo ikke vores problem.

Så ro på.

Tak Søren, du har lige leveret verdens bedste argument for IKKE at have A-kraft. Magen til manglende ansvarlighed skal man dog lede længe efter ! Jeg håber det var sarkastisk ment ?

Niels
[/quote]

Fremtidens mennesker får også en større viden end vi, så de vil blive bedre rustet til at klare problemerne.

  • 0
  • 0

[quote] I stedet burde man findele det og blande det med så meget inaktivt materiale at det er harmløst for omgivelserne.

Samme fejl igen. Først var havet umuligt at forurene, så var luften umulig at forurene. Hvad er det nu, du mener, er umuligt at forurene?

Det er menneskeligt at fejle (selvom det ikke er en plausibel undskyldning, at man er menneske), det er guddommeligt at tilgive; men det er djævelsk at fejle 2 gange, og du vil til at fejle 3'die gang.
[/quote]

Pointen var at bringe det tilbage til den tilstand det var i da det blev gravet op, den tilstand moder natur havde skabt det i tidernes morgen.
Det ligger jo derude, uden kobber/beton/stål og med jordskælv og istider, indtil vi graver det op.
Inden vi graver det op kan det jo godt holde sig.
De steder vi graver det op, må det jo ligge i fri natur og stråle, uden der er nogen der tager skade af det, derfor blev der skrevet at vi kunne tynde det berigede og koncentrerede materiale så det ligner det vi i tidernes morgen gravede op, og så putte det tilbage hvor det oprindeligt kom fra.

Jeg siger ikke det er en god løsning, men det virker lidt som om når først vi har gravet det op, kan vi ikke komme af med det pga istider og andet der er uden for vores kontrol, men hvad så med det der stadigvæk ligger derude, hvem garanterer for det hvis der kommer en istid?

  • 0
  • 0

Jeg ved ikke hvad havet og luften har med det her at gøre, men den alvorlige fejl er allerede begået da man opkoncentrerede det radioaktive materiale.
Man begår en endnu større fejl ved blot at begrave skidtet og så tro at eftertiden vil være klogere end os.

  • 0
  • 0

Fremtidens mennesker får også en større viden end vi, så de vil blive bedre rustet til at klare problemerne.

Øh - ja måske. Men ved vi det? Pointen her er den simple at vi begraver skidtet og smider nøglen væk. Måske er det i orden at gøre sådan, vi efterlader jo en masse andet, f.eks. en masse uddøde arter, bjerge af forurening, ødelagte økosystemer og andre irreversible skader på miljøet uden at det får os til at slække på speederen et øjeblik i vores jublende velstandsbonanza. Så med lidt omhu er deponering af radioaktivt affald vel småting i forhold til så meget andet. Bare mere af det samme. At det holder i 100.000 år er vel lige meget hvis vi udrydder os selv om 100 år. Ja, et passende monument kunne man sige.

  • 0
  • 0

Pointen var at bringe det tilbage til den tilstand det var i da det blev gravet op, den tilstand moder natur havde skabt det i tidernes morgen

Johnny - det er ikke set samme. Reaktorprocesserne skaber en masse nye stoffer, dels fissionsprodukter, dels tungere kerner ved absorption af neutroner. Det er en helt anden suppe end den man startede med og den er stærkt radioaktiv og er altså først dampet af om de famøse 100.000 år.

Men du har ret, der er to måder at håndtere forurening (indtil det eventuelt med tiden bliver ufarligt) - spredning i miljøet (fortynding) eller afskærmning mod miljøet (koncentrering). Du kan være rolig for at fortynding, som vanligvis er det billigste, har været overvejet ligesom man spreder alt mulig andet affald hvor det nu falder nemmest. Måske skidt for miljøet, men godt for væksten og økonomien.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Det er en helt anden suppe end den man startede med og den er stærkt radioaktiv og er altså først dampet af om de famøse 100.000 år.

Medmindre man koger suppen færdig, så er den væsentlig mindre radioaktiv om 600 år, og derfra bliver resterne langt mindre radioaktive end de oprindelige stoffer. Plus at resterne ikke kan kædespaltes med energiudladning. Hverken i kraftværker eller i bomber.

  • 0
  • 0

Medmindre man koger suppen færdig, så er den væsentlig mindre radioaktiv om 600 år, og derfra bliver resterne langt mindre radioaktive end de oprindelige stoffer. Plus at resterne ikke kan kædespaltes med energiudladning. Hverken i kraftværker eller i bomber.

Det er jo genialt. Hvorfor gør vi det ikke? Er det noget med Greenpeace?

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Det er jo genialt. Hvorfor gør vi det ikke?

Det gør vi også. noget idag, noget fra 2020. Men pas på med fakta, det plejer jo at gøre dig noget så mavesur. Kan du ikke fortælle lidt om hvorfor solens brint ikke er depotenergi, mens jordens uran bestemt ikke er. Det plejer at lette dit blodtryk, og vi er jo alle meget bekymret for din tilstand Søren. Husk det.

  • 0
  • 0

[quote]Pointen var at bringe det tilbage til den tilstand det var i da det blev gravet op, den tilstand moder natur havde skabt det i tidernes morgen

Johnny - det er ikke set samme. Reaktorprocesserne skaber en masse nye stoffer, dels fissionsprodukter, dels tungere kerner ved absorption af neutroner. Det er en helt anden suppe end den man startede med og den er stærkt radioaktiv og er altså først dampet af om de famøse 100.000 år.

Men du har ret, der er to måder at håndtere forurening (indtil det eventuelt med tiden bliver ufarligt) - spredning i miljøet (fortynding) eller afskærmning mod miljøet (koncentrering). Du kan være rolig for at fortynding, som vanligvis er det billigste, har været overvejet ligesom man spreder alt mulig andet affald hvor det nu falder nemmest. Måske skidt for miljøet, men godt for væksten og økonomien.

Mvh Søren
[/quote]

Hej Søren

Hvis man nu vil fortynde det, kunne man så ikke gøre det eftertrykkeligt?:

Jordens indre som radioaktiv losseplads:
http://ing.dk/grupper/kernekraft-i-DK/foru...
Citat: "...
For lang tid siden tænkte jeg på om man kunne dumpe affaldet i en vulkan. Men hvordan får man det ned i en dybde under den faste jordskorpe?
...
For nogle få uger siden så jeg "jordens krafter" med vulkaner og her blev vulkanen "Erta Ale" i Etiopien nævnt:
http://en.wikipedia.org/wiki/Erta_Ale

Erta Ale udemærker sig ved at man direkte kan se en lavasø som ovenikøbet har en kraftig (under)strøm.
...
Følgende kriterier skal opfyldes for at man kan sende affaldet ned i vulkanen:
..."

mvh

Glenn

  • 0
  • 0

...ikke vugge til grav, når vi taler kerneaffald.
Næsten alt sammen kan genanvendes.
Uran, mindre aktinider og plutonium kan altsammen genanvendes i en 4. generationsreaktor. De ligger højest nogle tiår ude i fremtiden.
Tilbage er der fissionsprodukterne. Mange af dem er efterspurgte til forskellige formål, f.eks. Tc-99 som kontraststof på hospitaler, andre stoffer aftages af industrien, laboratorier, rumfarten, flytrafikken mv. Pu-238 er stærkt efterspurgt i rumfarten til termoelektriske generatorer, som er nødvendige på alle rumsonder der rejser længere væk fra solen end Mars.
Det der ikke kan anvendes er ufarligt om 600 år og til den tid er de radioaktive stoffer henfaldet og har efterladt en masse meget værdifulde og sjældne mineraler. Bl.a. af den slags om Kina har monopol på i dag.

  • 0
  • 0

Det lyder jo dejligt. Vi taler åbenbart ikke længere om 100.000, men kun om 600 år, og kun for en mindre del idet resten er værdifulde ressourcer, som vil kunne genbruges i løbet af få årtier.
Hvis det er rigtigt forekommer det endnu mere uforståeligt at man gør sig så store anstrengelser for at gemme det væk langt nede i jordskorpen. Det burde opbevares let tilgængeligt, så man kan holde øje med det - og så det ikke bliver glemt!

Nu forekommer kælderen under Christiansborg som en endnu bedre løsning.

  • 0
  • 0

Det lyder jo dejligt. Vi taler åbenbart ikke længere om 100.000, men kun om 600 år, og kun for en mindre del idet resten er værdifulde ressourcer, som vil kunne genbruges i løbet af få årtier.

Plutoniumet bliver jo allerede genbrugt som MOX-brændsel nogle steder. Så med dagens teknologi er problemet flyttet ind på midterste kurve på tegningen. http://dl.dropbox.com/u/3879038/radiotoxic...
Rent teknisk altså -det er stadig et politisk spørgsmål om man vil det.

GenIV-reaktorer kan alt efter konfiguration tage de resterende actinider, så er vi ved inderste kurve. Men her prototyperne altså først noget der sker omkring 2020.

Transmutation af fissionsprodukter og isotopproduktion til medicinalbrug er noget der sker i andre typer reaktorer. F.eks. PALLAS der skal bygges i Holland. http://www.pallasreactor.eu/home/veelgeste...

Hvis det er rigtigt forekommer det endnu mere uforståeligt at man gør sig så store anstrengelser for at gemme det væk langt nede i jordskorpen. Det burde opbevares let tilgængeligt, så man kan holde øje med det - og så det ikke bliver glemt!

Hele processen er jo reversibel, man kan altså hente det op igen og spalte det meste, så længe der ikke er plomberet. Grunden til at man graver huller nu er at der penge nok til det. Det er et spørgsmål om at vise en villighed til det. Det er jo heller ikke fordi de skynder sig helt vildt, de ved jo godt at teknologien vil byde på metoder der kan sænke omkostning dramatisk og give en langt bedre løsning.

Kernekraftmodstanderne ved også godt dette, de råber bare højt om det fordi det virker mistænkeligt. Frankrig der har kørt med en flåde af alm letvandsreaktorer siden 1970erne, har "affald" nok til at drive GenIV reaktorer i flere 1000 år. Se det er noget "affald" der vil noget.........

  • 0
  • 0

[quote][quote]
100.000 år! Det kan da godt være det er et problem - men det er jo ikke vores problem.

Så ro på.

Tak Søren, du har lige leveret verdens bedste argument for IKKE at have A-kraft. Magen til manglende ansvarlighed skal man dog lede længe efter ! Jeg håber det var sarkastisk ment ?

Niels
[/quote]

Fremtidens mennesker får også en større viden end vi, så de vil blive bedre rustet til at klare problemerne.
[/quote]

Ikke nødvendigvis, Benny Allan Andersen.

Hvis klimaændringerne skaber havstigninger på 5 meter i løbet af de næste 100 år, hvilket er meget sandsynligt, ifølge klimaforskerne James Hansen og Makiko Sato fra Nasa Goddard Institute for Space Studies og Columbia University Earth Institute i New York, så må civilisationerne i en række lande med A-kraft forventes at bryde sammen.

I givet fald risikerer vi et stort antal løbske A-kraftværker, som vil få katastroferne Tjernobyl og Fukushima til at blegne! Og et meget stort antal mennesker, som det lykkes af overleve vandstigningen, vil formentlig blive dræbt af en stråling, som de ikke har den fornødne viden til at beskytte sig imod.

Jeg mener derfor, at A-kraft er en rigtig dårlig teknologi - og jeg håber, at Tysklands eksempel med at lukke alle A-kraftværkerne vil brede sig til alle andre lande med A-kraft. Vi har måske kun 100 år til at undgå katastrofen.

  • 0
  • 0

Jeg mener derfor, at A-kraft er en rigtig dårlig teknologi - og jeg håber, at Tysklands eksempel med at lukke alle A-kraftværkerne vil brede sig til alle andre lande med A-kraft. Vi har måske kun 100 år til at undgå katastrofen.

Dette kommer ikke til at ske. Kernekraft er et af de mest vigtige værktøjer mod CO2-udledning. Det har det været de sidste 30 år.

Proportionssans tak.

  • 0
  • 0

@ Vagn Bro

Hvilken katastrofe ?.......Overbefolkning?

Ja, det vil alt andet lige føre til overbefolkning, hvis store landområder bliver oversvømmet. en 5 meter havstigning vil eksempelvis reducere beboeligt areal i Danmark. Så du har helt ret i, at det vil føre til overbefolkning. Godt set, Bjarke Mønnike! :-)

  • 0
  • 0

[quote]Jeg mener derfor, at A-kraft er en rigtig dårlig teknologi - og jeg håber, at Tysklands eksempel med at lukke alle A-kraftværkerne vil brede sig til alle andre lande med A-kraft. Vi har måske kun 100 år til at undgå katastrofen.

Dette kommer ikke til at ske. Kernekraft er et af de mest vigtige værktøjer mod CO2-udledning. Det har det været de sidste 30 år.

Proportionssans tak.
[/quote]

Det vigtigste "værktøj" mod CO2-udledning har været de naturlige begrænsningerne i vores evne til at finde fossile energikilder i form af olie og kul, Lars Andersen.

Og nu, hvor vi taler om proportioner.

A-kraften har primært forsinket udviklingen af de teknologier til udnyttelse af den vedvarende energi, som Solen dagligt leverer til vores klode. Uden A-kraften havde disse teknologier formentlig forlængst udkonkurreret olie og kul til energiformål.

A-kraften har formentlig derved forsinket udfasningen af olie- og kul-kraft og dermed indirekte bidraget til de klimaændringer, som muligvis var årsag til så ekstreme regnmængder i København, at hovedstaden ikke tidligere har oplevet noget lignende.

Det er proportionssans!

  • 0
  • 0

En boring under randen af Indlandsisen skal give mere sikker viden om deponering af affaldet fra kernekraftsværker. De farligste dele af affaldet skal opbevares sikkert i 100.000 år. Det betyder, at de også skal holde til en ny istid – uanset om en sådan kommer om nogle få eller mange tusinde år.

  • Sagen er den enkle, at man forlængst har kortlagt dette problem, som faktisk er et pseudoproblem.
    Når der er tale om deponering af ubehandlet brugt brændsel, så blev det undersøgt meget nøje af en af klodens største eksperter på området - prof. Bernard Cohen ), der i 1970-erne undersøgte konsekvenserne af at deponere atomaffald på *tilfældigt udvalgte steder i USA i 500 m dybde. Uden indpakning, men i fintmalet tilstand!
    Hovedresultatet var, at der efter et par hundred tusind år ville et par enkelte radiumatomer have arbejdet sig op gennem lagene v.h.f. ionbytning etc.
    Til den tid ville affaldets radioaktivitet nogenlunde svare til, hvad Bornholms undergrund har i dag.
    Hvis der er tale om genoparbejdet og vitrificeret affald, så klares det udmærket i et overvåget depot nær overfladen. Efter 500 år er affaldet af samme farlighed som de granitskærver, vi strø ud på havegangene.

Om der er tale om ren radiofobi eller om at bruge et bevilget forskningsforsøg, så er projektet rent penge- og tidsspilde, disse undersøgelser er forlængst gennemført.

*) B. Cohen, geologiprofessor på Pittsburg Universitet, hvor man opbevarer alle jordprøver fra boringer i undergrunden i USA.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten