Kan blive blandt de første i verden: Droner skal flyve i aktivt luftrum over Danmark

27. juli 2020 kl. 05:264
Kan blive blandt de første i verden: Droner skal flyve i aktivt luftrum over Danmark
Holos sundhedsdroner, som med tiden skal fragte blodprøver fra Ærø til Odense, skal være med til at afprøve U-space-teknologien. Illustration: Innovationsfonden.
I dag må droner kun flyve uden for synsvidde, når der ikke er fly i nærheden. Men til efteråret starter de første eksperimenter med såkaldt U-space over Odense Lufthavn.
Artiklen er ældre end 30 dage

I fremtiden vil luften summe af droner, som leverer pakker, transporterer blodprøver, inspicerer bygninger og med tiden udfører taxiservice med passagerer.

Den store udfordring er, hvordan den trafik skal kunne afvikles uden at udgøre en risiko for kommerciel lufttransport og eksempelvis de redningshelikoptere, som med få minutters varsel og i lav højde flyver svært kvæstede frem til hospitalerne.

Nu er det første store skridt i den retning på vej, efter at blandt andet Naviair og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er blevet enige om at etablere og teste Skandinaviens første såkaldte U-Space i HCA Airport i Odense.

Læs også: Autonome droner skal finde slitage på Europas jernbaner og broer

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er et overvåget luftrum, hvor droner og fly kan "se" hinandens signaler og flyveplaner og flyve side om side, også selv om dronerne flyver uden for såkaldt "line of sight".

De første testflyvninger skal efter planen finde sted til efteråret og vil blive foretaget i regi af Holos Sundhedsdrone-projekt og Syddansk Universitets Square Meter Farming.

»U-space skal integrere droner med normal luftfart. Det her er de første spadestik fra dansk side. Som det er nu, lukker vi faktisk luftrummet af, når vi flyver med droner uden for synsvidde i lufthavnen. På længere sigt vil det betyde, at vi vil kunne flyve ikke kun på Fyn, men over hele Danmark,« siger Mathias Vinter, projektleder hos Holo.

Kan blive blandt de første i verden

Det er EU's luftfartsmyndighed EASA, som har meldt visionen om et U-space over Europa ud, som landene skal finde en måde at implementere nationalt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men de tekniske løsninger er endnu ikke på plads - de skal udvikles i forsøg som det fynske, før EU lægger sig fast. Herhjemme er det flyvetjenesten Naviair, som er tovholder og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som er godkendelsesmyndighed.

Og ifølge sidstnævntes kontorchef på luftfartsområdet, Michael Dela, har man endnu ikke lagt sigt fast på de tekniske løsninger i et kommende UTM-system - Unmanned Aircraft System Traffic Management.

Men til eksperimentet i det fynske er det planen at "merge" information fra flyenes ADS-B-transpondere og DroneID-systemet, hvor dronerne udsender identifikations- og positionsinformation over mobilnetværket.

Læs også: Københavns Lufthavn på udkig efter droneforsvar

Også det såkaldte FLARM-system, som bruges af blandt andet svævefly, planlægges afprøvet med de øvrige. Dronerne skal operere autonomt efter fastlagte flyveplaner, men der vil sidde en pilot klar til at tage over.

»Hvis vi får det her med et UTM-system til at virke i Odense, er det lidt vildt. For så har vi et operativt fungerende system, som vi ikke har set andre steder. Har vi held til at holde tidsplanen, er der en pæn god chance for, at vi bliver nogle af de første i verden, «siger Michael Dela.

Skal afprøve kommunikation med flytrafikken

Når det angår Holo, er vejen til at deltage i U-space-forsøget banet, når selskabet har bevist, at selskabets sundhedsdroner kan flyve præcist og sikkert efter planen, og kan sikkerhedslande, hvis der er problemer.

Til den tid vil Naviair have lagt sig fast på det UTM-system - Unmanned Aircraft System Traffic Management - det vil afprøve, og når det er integreret med Holos droner, kan flyvningerne over Odense Lufthavn begynde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her er det i første omgang planen, at dronerne skal flyve rundt over lufthavnens område sammen med et antal fly, som indgår i forsøget. Senere er håbet at kunne flyve ud af området, for eksempel til Ærø, som sundhedsdrone-projekter vil flyve blodprøver fra i fremtiden.

Læs også: Droner i hobetal er på vej – men vi mangler forsvar mod ondsindet brug

»Vi skal have droner til at flyve til nogle positioner i lufthavnen, så vi kan se kommunikationen mellem dem og flyene, som kredser rundt i området. Vi skal også have set, hvordan kommunikationen med lægehelikopterne ser ud,« siger Holos Mathias Vinter.

Partnerne i det danske U-space projekt er Naviair, Trafik-, Bolig- og Byggestyrelsen, UAS Denmark, Fyns Politi, HCA Airport og SDU.

Ifølge Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er der kommet henvendelser fra omkring 10 dronefirmaer og lignende, som gerne vil være med i testen af U-space Odense, deriblandt flere internationale.

4 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
28. juli 2020 kl. 21:44

DJI har (i USA) begyndt at sælge droner med ADS-B(in), dermed kan dronen "se" andre fly. Dette indgår ikke i CE-mærkningen, hvorfor man i EU må retransmittere flypositioner på anden vis.

Det skyldes nok at det kun er i USA man har gjort Mode-S transpondere (som kan sende ADS-B) mandatory for alle luftfartøjer. I Europa er det ikke mandatory for små fly, så en drone med ADS-B in vil mest kunne se de højtflyvende trafik fly, og ikke alle de små fly i lavere højde.

3
27. juli 2020 kl. 20:32

ADS-B dur ikke for droner På grund af det meget store antal droner som forventes så dur det ikke at anvende ADS-B(out) på dronerne - båndbredden er ganske simpelt for lille. Allervigtigst, så er ADS-B det vigtigste safety-net for traditionel luftfart, hvor det har vist sig at eksisterende transpondere ikke kan håndtere et stort antal sendere - husk på at afstandene mellem flyene er langt større end hvad er nødvendigt mellem dronerne.

Både FAA og EASA er klar på at en anden løsning end ADS-B er nødvendig - der opereres derfor med RemoteID (Broadcast & Networked). Disse metoder er under færdigspecifikation og vil blive en del af den CE-mærkning som kommer om mindreend 2 år.

Det grundlæggende problem er at batteriet på dronen skal bruges fornuftigt - derfor kan man ikke bruge høj sendeeffekt - og man skal derfor have et finmasket modtagenet på jorden, her kommer mobilnettet ind med en løsning.

DJI har (i USA) begyndt at sælge droner med ADS-B(in), dermed kan dronen "se" andre fly. Dette indgår ikke i CE-mærkningen, hvorfor man i EU må retransmittere flypositioner på anden vis.

1
27. juli 2020 kl. 09:23

"Men til eksperimentet i det fynske er det planen at "merge" information fra flyenes ADS-B-transpondere og DroneID-systemet, hvor dronerne udsender identifikations- og positionsinformation over mobilnetværket." Kan dronerne ikke have en ADS-B transponder?

På Fllightradar ser man både små privatfly, svævefly og disse internet balloner.