Amager Bakke er kun et af de forbrændingsanlæg, som står med gigantiske problemer, hvis regeringen får held til fuldstændig liberalisering af det danske affald.
Det ved de alt om i Svendborg, hvor kommunen alene ejer og har stillet garanti for forbrændingsanlægget. Det åbnede i 1999, og i dag er der stadig 90 millioner kroner i gæld.
Dem kan kommunen kun gnave af, fordi byens borgere betaler en overpris for at komme af med deres affald. Markedsprisen på at aflevere et ton affald til forbrænding ligger på godt 400 kroner per ton. Svendborgenserne betaler 1070 kr. per ton.
Hvis markedet bliver givet fri, ophører kommunens ret til at sende affaldet til sit eget, gældsatte forbrændingsanlæg. I stedet vil affaldet skulle afhændes til lavestbydende.
»Så vil vi ikke kunne få økonomien til at hænge sammen,« konstaterer direktør Kjeld Bussborg Johansen fra Svendborg Kraftvarme A/S.
Derfor har Svendborgs borgmester, Lars Erik Hornemann (V), og værkets bestyrelsesformand, Ove Engstrøm (K), været på besøg hos og sendt breve til Folketingets energipolitiske udvalg, de har skrevet til energiminister Lars Chr. LIlleholt (V) og henvendt sig Miljøministeriet og Miljøstyrelsen.
Målet er at sikre overlevelse på et frit marked, i hvert frem til gælden er betalt af, hvilket i Svendborgs tilfælde efter planen vil være tilfældet om otte år.
»Vi appellerer om en passende overgangsordning, så vi kan få afviklet vores gæld under normale driftsforhold,« som direktør Kjeld Bussborg Johansen udtrykker det.
Hans værk er imidlertid et eksempel på, hvorfor regeringen ønsker at privatisere affaldsforbrændingerne. Der er nemlig alt for meget kapacitet til at brænde affald af i Danmark. Svendborgs affaldsforbrænding kan tage 50.000 tons, men kommunens egne borgere producerer kun 18.000 tons.
Samtidig er der ikke kunder til at aftage varmen i sommermånederne. Det betyder, at en del af produktionen ender som kølevand fra maj til oktober, hvis det ikke er tilstrækkeligt at køre med nedsat kapacitet.
For Kjeld Bussborg Johansen er problemet, at han ikke må tage mere for varmen. Den pris har myndighederne lagt loft over. Strømmen skal sælges til markedspris, og den er lav. Tilbage er kun én indtægtskilde, nemlig fra at tage imod affaldet til at forbrænde.
»Vi har ikke andre muligheder for at skabe indtægter. Hvis vi går konkurs, skal nogen også betale regningen. Så enten bliver det Svendborg Kommune bredt set eller affaldskunderne,« fremhæver han.
En liberalisering skal netop forhindre, at der bliver bygget affaldsforbrændinger, som Danmark ikke har brug for. Kjeld Bussborg Johansen vil dog ikke høre tale om, at et værk som Svendborg ligger, som det har redt.
»Der er meget ræson i at forhindre, at der bliver investeret i noget, der ikke er brug for. Men da værket blev bygget, var det en fornuftig businesscase,« argumenterer direktøren.
Han lægger vægt på, at staten har trukket støtteordninger bort, som har betydet meget for økonomien. Desuden forudså alle en vækst i mængden af affald til forbrænding.
»Op til finanskrisen i 2008 spekulerede vi i at skulle udvide,« fortæller Kjeld Bussborg Johansen.
I dag minimerer krav om genanvendelse og miljøhensyn i stigende grad mængden af affald i de danske forbrændingsovne.
Svendborg er et eksempel på et af de steder i landet, hvor affaldsforbrændingerne risikerer størst problemer med liberaliseringen. Det rammer særligt områder, hvor der ikke er afsætning for hele produktionen, så værkerne enten må køre med nedsat kapacitet og i ekstreme tilfælde bortkøle varmen.
Problemerne bliver naturligvis forstærket, hvis kommunerne har taget store lån for at betale forbrændingsanlæggene.
I dag ejer kommunerne alene ellers sammen affaldsforbrændingerne. Deres landsforening (KL) frygter flere konkurser, hvis regeringen fører privatiseringen ud i livet. Ifølge formanden for KL's teknik- og miljøudvalg, Koldings borgmester Jørn Pedersen (V), er der 'store udfordringer' med regeringens forslag.
'KL er ikke imod konkurrenceudsættelse, men vi er bekymret for, at det vil lade de små forbrændingsanlæg i stikken. Det skal der selvfølgelig findes en løsning på. I affaldssektoren er der i dag ubetalt gæld for 12. mia. kr.,' pointerer han i et skriftligt svar til Ingeniøren.
Jørn Pedersen specificerer ikke, hvilken løsning kommunerne foretrækker, men han stiller et stort spørgsmålstegn ved deres interessere i området.
'Affald er en kommunal kerneopgave, og det giver god mening, fordi kommunerne i dag sikrer effektiv og billig affaldshåndtering til borgere og virksomheder. Men det kommunale ejerskab er udfordret med regeringens forslag, for hvorfor skal kommuner eje anlæg, som de ikke kan være sikre på at få affald til,' spørger han.
Hvordan sikrer affaldsforbrændingerne overlevelse, hvis de ikke længere er garanteret at modtage affald fra ejerkommunerne? Hvad vil der ske for de forbrændingsanlæg, som taber udbud om at modtage affald?
'Det er et godt spørgsmål, som vi også har stillet til staten. Jeg kender ikke svaret, udover at opgaveløsningen vil blive dyrere for borgere og virksomheder, og det er jo ikke det der er hensigten.'
Kommunernes Landsforening påpeger, som Dansk Affaldsforening har gjort det, at alene de ekstra renter på forbrændingernes gæld kan overstige gevinsterne ved at privatisere det danske affald. Det skyldes, at kommunerne i dag har adgang til billig finansiering gennem Kommunekredit, men det ophører på et liberaliseret marked.
