Kampflyaftale bygger på langt over de omstridte 250 flyvetimer

29. juni 2016 kl. 06:4626
Kampflyaftale bygger på langt over de omstridte 250 flyvetimer
Testflyvning med norsk F-35. Norge regner med 167,7 flyvetimer om året med F-35, mens Forsvarsministeriet i Danmark kritiseres for at forvente 250 flyvetimer. Men antallet skal ifølge ministeriet endnu højere op i perioder. Illustration: Forsvarsdepartementet, Norge.
Forsvarsministeriet er blevet kritiseret for at regne med langt flere flyvetimer for F-35 end andre lande. Men ministeriet har regnet med endnu flere timer i luften, end ministeriet er blevet kritiseret for. En utroværdig antagelse, siger militærforsker.
Artiklen er ældre end 30 dage

Forsvarsminister Peter Christensen (V) har haft sin opgave for med at overbevise befolkningen og forsvarsforligskredsen om, at Forsvarsministeriet ikke har regnet med et for højt antal flyvetimer for F-35 for at presse antallet af nye kampfly ned på 27. Forsvarsministeriets kampflykontor regner med, at Danmarks kommende F-35-fly hver kan præstere 250 flyvetimer årligt over for de blot 165 timer om året, de danske F-16 har leveret.

De 250 årlige flyvetimer er en afgørende forudsætning for, at 27 nye F-35 er nok til at løse Flyvevåbents opgaver. De forventede flyvetimer har fået Enhedslisten, Konservative og Dansk Folkeparti til at sætte spørgsmålstegn ved validiteten i beslutningsgrundlaget for kampflyindkøbet.

Læs også: Norge regner med markant færre flyvetimer med F-35 end Danmark

Ministerens opgave med at sælge antagelsen om de 250 flyvetimer er ikke blevet lettere af, at det er kommet frem, at Norge regner med blot 167,7 flyvetimer om året med F-35. Peter Christensen har efterfølgende erkendt, at der med 27 kampfly og 250 flyvetimer er tale om en 'stram model'.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tilsvarende har konsulentfirmaet McKinsey i sin evaluering af de forventede flyvetimer i konsulenttermer konkluderet, at buen er strammet til de yderste. McKinsey betegner de 250 timer som en 'ambitiøs men også realistisk målsætning'. Endelig fremgår det af den såkaldte dimensioneringsrapport, der indgår i beslutningsgrundlaget for kampflyindkøbet, at 250 flyvetimer er det 'højeste kendte produktionsmål fra andre lande'.

250 timer er minimum

Ikke desto mindre baserer kampflyaftalen sig på et endnu højere antal flyvetimer end de 250 timer, der har været fremme i den offentlige debat. Kampflykontoret regner nemlig alene med 250 flyvetimer i kampflyenes såkaldte hjemmeår, hvor antallet af flyvetimer er lavest.

I de år, hvor de danske kampfly bidrager til luftrumsovervågning over Island og Baltikum, har kampflykontoret derimod regnet med 260 flyvetimer pr. fly. Og i årene med udsendelse i internationale missioner har kampflykontoret regnet med hele 290 flyvetimer pr. fly. Det fremgår af evalueringen af kampflykandidaterne fra Forsvarsministeriets kampflykontor.

'Logistikstrukturen er for alle kandidater dimensioneret til at kunne producere 250 timer pr. fly i den hjemlige struktur, 260 timer pr. fly i et deployeret afvisningsberedskab og 290 timer pr. fly under internationale operationer. Det årlige behov for flyvetimer er derfor også bestemmende for antallet af flystel,' lyder det i kampflykontorets evaluering.

Ingen eksempler fra andre lande

Det fremgår af dimensioneringsrapporten, at de 250 flyvetimer med F-35 er baseret på det amerikanske flyvevåbens målsætning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men Forsvarsministeriet har ikke kendskab til, hvorvidt det amerikanske flyvevåben regner med flere flyvetimer under internationale missioner, oplyser ministeriet. De 260 og 290 flyvetimer i kampflykontorets evaluering er i stedet baseret på ministeriets egen analyse, som blandt andet bygger på oplysninger fra producenten Lockheed Martin og erfaringerne med de danske F-16.

Ingeniøren har derfor spurgt Forsvarsministeriet, om ministeriet kender til noget andet land i verden, der under nogen omstændigheder tilsvarende regner med at flyve 260 eller 290 flyvetimer årligt med F-35. Det svarer ministeriet ikke på.

'Der er eksempler på, at nationer i perioder – for eksempel under internationale operationer – har produktionsmål, der ligger over 250 flyvetime pr. flystel. Generelt set er et årligt produktionsmål på 250 flyvetimer pr. flystel et realistisk men ambitiøst mål,' skriver pressemedarbejder Andreas Reckeweg Godfrey fra Forsvarsministeriet i stedet i en e-mail til Ingeniøren.

Ministeriet oplyser også, at konsulenthuset McKinsey, som har vurderet målsætningen om 250 flyvetimer, ikke er blevet bedt om at vurdere målsætningen om hverken 260 eller 290 flyvetimer om året.

Forsker: Man har regnet baglæns

Mens der i forvejen hersker tvivl om de 250 flyvetimer, savner det for alvor troværdighed, at Forsvarsministeriet tilsyneladende regner med at få flere flyvetimer ud af F-35 end noget andet land i verden. Det vurderer Ole Wæver, professor i international politik ved Københavns Universitet.

»Man sidder tilbage med fornemmelsen af, at beslutningsgrundlagets konklusion er givet på forhånd, og at man har regnet baglæns. Der er ikke det samme empiriske grundlag at vurdere flyvetimerne for F-35 på, som der er med de to andre kandidater. Og når man vurderer et fly på baggrund af et utilstrækkeligt datagrundlag, så kan alt jo lade sig gøre,« siger Ole Wæver.

Heller ikke hos de Konservative har man tiltro til, at de nye kampfly kommer til at præstere 290 flyvetimer årligt. Partiet har ønsket at købe op til 40 nye kampfly og er ikke gået med i aftalen om kampflyindkøbet.

»Jeg tror ikke et øjeblik på, at man kan komme op på så høje timetal, som regeringen giver indtryk af, at vi kan. Regeringen har benyttet overoptimistiske estimater for at presse antallet af kampfly ned på 27, og det er en mærkelig måde at agere på i den offentlige debat,« siger forsvarsordfører Rasmus Jarlov.

Læs også: Danmark har brug for 43 nye kampfly, hvis regeringens forbehold skrælles væk

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det har ikke været muligt at tale med forsvarsminister Peter Christensen. I stedet sender Forsvarsministeriets presseafdeling en skriftlig kommentar fra ministeren, som peger på, at ministeriet har forsøgt at validere tallene for de tre kampflykandidater.

'Kampflykandidaterne er blevet evalueret med afsæt i præcis de samme forudsætninger om den gennemsnitlige årlige flyvetimerproduktion. Datagrundlaget for alle kandidater er endvidere søgt valideret gennem forskellige tiltag. Endelig har evalueringerne været genstand for omfattende ekstern kvalitetssikring. Hele processen har i høj grad været struktureret og systematiseret for blandt andet at tilgodese ligebehandling af kandidaterne,' skriver Peter Christensen.

'Det er eksempler på, at nationer i perioder - for eksempel under internationale operationer - har produktionsmål, der ligger over 250 flyvetimer pr. flystel. Generelt set er et årligt gennemsnitligt produktionsmål på 250 flyvetimer pr. flystel et realistisk, men ambitiøst mål,' tilføjer han.

26 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
25
9. juli 2016 kl. 23:16

Som jeg læser det, er de 250 timer operativ flyvning her går jeg ikke ud at træningen i USA er indregnet

- hvor læser du dét? Jeg læser:

Der er eksempler på, at nationer i perioder – for eksempel under internationale operationer – har produktionsmål, der ligger over 250 flyvetime pr. flystel. Generelt set er et årligt produktionsmål på 250 flyvetimer pr. flystel et realistisk men ambitiøst mål

, altså at opgørelsen vedrører det samlede antal flyvetimer/stel/år.

24
9. juli 2016 kl. 22:36

Som jeg læser det, er de 250 timer operativ flyvning her går jeg ikke ud at træningen i USA er indregnet.

22
5. juli 2016 kl. 22:06

Hvordan passer regnskabet med antallet af flyvetimer, hvis det nu kun skal udføres af 22 fly. Så vidt jeg har læst kommer kun de 22 fly til Danmark, 5 skal blive i USA og bruges til omskoling og træning af piloterne.

20
30. juni 2016 kl. 07:31

Tommy Johansson</p>
<pre><code> Det kan faktisk godt passe at vi under udsendelse kommer op på 290 steltimer pr UDSENDT fly.
Under Libyen konflikten var det ikke unormalt at en mission brugte 4 flyvetimer, og dem fløj vi 2 af om dagen, 7 dage om ugen.
Det er 56 timer på en uge, og med 4 ugers rotation på flyene vil det give 224 timer pr stel.
Så 290 timer lyder ikke forkert, men kun med de fly der er udsendt.
</code></pre>
<p>

Kan det nu passe???

Tager man denne redegørelse fra Forsvarsministeriet for pålydende(https://www.fmn.dk/temaer/libyen/indsatsenilibyen/Documents/Operation%20Odyssey%20Dawn%20og%20Operation%20Unified%20Protector.pdf) så havde vi 4+2 fly i 33 uger i Libyen. De gennemførte i alt 1300 missioner.

1.300 missioner i 33 uger giver 5.6 mission pr. dag eller næsten 1 mission pr fly pr. dag.

Afhængig af missionens varighed - (2, 3, 4 eller 5 timer) giver det i alt 462 / 693 / 924 / 1155 timer pr fly i de 7 mdr.

Problemet med jagerfly i dag er at de har et ret begrænset antal flyvetimer sammenlignet med f.eks. kommercielle fly. Mon ikke de fleste lavprisflyselskaber udnytter deres flyflåde min 10-11 timer pr. døgn året rundt.

Stort set alle de missioner vores F16 har deltaget i har været i områder hvor USA (I Libyen var det vist Frankrig) havde sikret luftrummet, så missionerne kunne have været udført af f.eks. C-130 fly udrustet med raketter / bomber. Men det er selvfølgelig ikke så sjovt at flyve rundt i som en jagerfly! Men langt billigere!

17
29. juni 2016 kl. 19:42

Det kan faktisk godt passe at vi under udsendelse kommer op på 290 steltimer pr UDSENDT fly. Under Libyen konflikten var det ikke unormalt at en mission brugte 4 flyvetimer, og dem fløj vi 2 af om dagen, 7 dage om ugen. Det er 56 timer på en uge, og med 4 ugers rotation på flyene vil det give 224 timer pr stel. Så 290 timer lyder ikke forkert, men kun med de fly der er udsendt.

16
29. juni 2016 kl. 15:35

John Johansen
Re: Hvad er en flyvetime?
Måske et emnet for journalisten, at komme med fakta omkring dette spørgsmål<br />
Du kunne begynde med de 386 artikler der allerede findes om emnet:
<a href="https://ing.dk/fokus/kampfly-milliarder">https://ing.dk/fokus/kampfly-m…;

Det er helt irrelevant hvad alle fagfolk kan komme med af kold fakta, politikerne er stålsat på at købe disse flyvende IC4-toge, de er blevet bestukket så der er ingen vej tilbage.

15
29. juni 2016 kl. 15:17

Det er til at forstå hvorfor de politiske partier ikke vil tage ansvaret for IC4 - de fleste har været med, på et eller andet plan. Men kønt er det ikke!

Nu ser vi så en regering og en forsvarsminister der går i flyverskjul over F-35 inden købet er en realitet.

Der er tilsyneladende ingen grænser for taburetklæberiet. Det virker fuldstændig uærligt.

Vi bliver nødt til at stemme nogen andre ind hvis vi vil være os selv bekendt!

11
29. juni 2016 kl. 13:58

Dette link beskriver ret godt hvordan man beregner flyvetimer pr. år. Blandt bruger han en regel der siger 1,5 timers vedligehold for hver flyvetime.

10
29. juni 2016 kl. 13:34
  1. hvor mange flyvetimer opnås på kommercielle fragt- og passagerfly
  2. samme på Herkules og Challenger
  3. hvorfor er der en enorm forskel på jagerfly og kommercielle fly ?

Iøvrigt kunne samme spørgsmål stilles til helikoptere, som jo dels flyver SAR i Danmark, men også i olieindustrien og som passagertransport i Grønland.

9
29. juni 2016 kl. 12:56

Hvad ved McKinsey mon om flyvetimer for kampfly under konstruktion?

8
29. juni 2016 kl. 12:34

Jøsses, det bliver værre og værre... Dimensioneringsrapporten eller ihvertfald beslutningsgrundlaget som primært er udarbejdet på beggrund af den, er det værste makværk der er set til dato. Det er jo tæt på at være fuldstændigt ligemeget hvilke af de opstillede forudsætninger eller specifikke tal man kigger på, så er der noget der ikke passer eller hænger sammen....

7
29. juni 2016 kl. 12:27

Det hele er jo bare en taløvelse, og den kommer sandsynligvis ikke til at holde stik, hvilket man naturligvis er klar over. Den dækker derfor over at man enten på et tidspunkt fravælger nogle af opgaverne eller må købe ekstra ind. Det som er tyndt og bidrager til at tilliden til politikerne konstant er for nedadgående er at man ikke vil sige ærligt og redeligt at det har man valgt at gøre. Det er jo præcis mekanismen bag at man vælger EU og alt det fra man kan, når muligheden er der, fordi man i mellemtiden konstant overbevises om at det som kommer er utroværdigt.

6
29. juni 2016 kl. 12:10

Jeg ser frem til når plitikerne må indse at de ikke kunne bøje naturkræfterne efter deres egne beregninger. Hvilke undskyldninger finder de mon så på for at vores nye fly ikke kunne holde de 250+ timer?

5
29. juni 2016 kl. 11:17

Uanset definitionen er der tale om et overestimat på kapaciteten, idet jeg går ud fra, at en flyvetime beregnes ens for F-16 og for F-35.

4
29. juni 2016 kl. 10:30

Du kunne begynde med de 386 artikler der allerede findes om emnet:

Jeg synes nu egentlig, at spørgsmålet var meget relevant. I de artikler, jeg har læst her på ing.dk, har det ikke været nævnt, hvori flaskehalsen for flyvetimerne består.

Skyldes antallet f.eks., at flyet skal serviceres i så mange timer for hver flyvetime, at det med 250 flyvetimer om året vil være 100% optaget af flyvning og servicering?

2
29. juni 2016 kl. 08:51

Når der nu igen kommer oplysninger frem, der ikke har været fremme i den offentlige debat hidtil, stiller jeg mig spørgsmålet, hvordan en flyvetime defineres. Er den f. eks. omkostningsbestemt eller kan selve flystellet ikke holde til mere? Måske et emnet for journalisten, at komme med fakta omkring dette spørgsmål!

1
29. juni 2016 kl. 08:09

Definition af korruption: "Corruption is a form of dishonest or unethical conduct by a person entrusted with a position of authority"

https://www.dr.dk/nyheder/indland/danmark-er-verdens-mindst-korrupte-land-1Det kan godt være, at vi ligger i den "gode" ende, men det ændre ikke ved, hvad korruption er.

Hvad er vores definition af korruption? For snart med alle de sager der er kommet frem i lyset, og alligevel tager vi det ikke som korruption.

Hvad skal der til for, at vi vil kalde det for korruption?

For det er nemt nok at være det mindst korrupte land, når vi har en anden definition af korruption.