Kampfly-beslutning udskydes to år
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kampfly-beslutning udskydes to år

Forsvaret får som ventet ikke sin beslutning om kampfly eller typevalg i denne omgang.

Det står klart, efter at Regeringen og Dansk Folkeparti i dag har besluttet at udskyde købet af kampfly mindst to år.

»Det er ikke overraskende efter de problemer, der har været med især F-35 JSF, men det virker som en god beslutning,« siger forsvarsekspert Peter Viggo Jakobsen, lektor i statskundskab ved Københavns Universitet.

Danmark deltager fortsat i JSF-projektet, selv om politikerne udskyder beslutningen om køb af nye kampfly mindst to år. Illustration: Lockheed Martin

I en pressemeddelelse siger forsvarsminister Gitte Lillelund Bech:

»Det har nu vist sig, at vi kan flyve 2-4 år længere med F-16 flyene. Det er derfor min vurdering - og det har vi drøftet i regeringen - at vi bør udskyde købet af nye kampfly tilsvarende, hvilket jeg i dag forelægger partierne bag forsvarsforliget,« siger Gitte Lillelund Bech i en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet.

Beslutningen om ikke at beslutte noget før om mindst to år medfører også, at typevalget udskydes, oplyser ministeriet.

»På den måde vil vi samtidig have et bedre og mere sikkert beslutningsgrundlag, når vi skal bestemme, hvilket fly der skal afløse vores F-16. Jeg har bedt forsvaret om at arbejde videre med analyserne. Når resultatet foreligger, vil vi tage endelig stilling til, hvor længe F-16-flyene skal anvendes,« siger forsvarsministeren.

Beslutningen er ifølge Berlingske Tidende tilsyneladende truffet af regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti uden om de øvrige forligspartier. Det undrer Peter Viggo jakobsen:

»Både S, SF og Radikale har været ude at sige, at de ville udskyde. Der var altså enighed i forligskredsen, så hvorfor beslutningen skulle træffes uden dem, forstår jeg ikke,« siger Peter Viggo Jakobsen.

Udviklingen får ingen betydning for Danmarks deltagelse i Joint Strike Fighter projektet, oplyser Forsvarsministeriet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

»Det har nu vist sig, at vi kan flyve 2-4 år længere med F-16 flyene.«

Det har vist været kendt i længere tid, at det var en mulighed. At det hele udskydes i et par år kan jo kun være pga. forsinkelser i forbindelse med JSF.

Flere inde på borgen har ellers været fortaler for et hurtigt typevalg (især forrige forsvarsminister), da det var "vigtigt" for dansk erhvervsliv, men det er vist ikke tilfældet længere..... underligt, hva'? :)

  • 0
  • 0

Men kun, måske, er der grundlag for tiltro til demokratiet i Danmark!
- Vi får se......

  • 0
  • 0

Men kun, måske, er der grundlag for tiltro til demokratiet i Danmark!
- Vi får se......

Eller også er det bare konsekvensen af en ny og mere testosteronfattig forsvarsminister.

Det er slet ikke dumt, når man tænker på prisen og tidshorisonterne for det her projekt.

  • 0
  • 0

Eller også er det bare konsekvensen af en ny og mere testosteronfattig forsvarsminister.

Det er slet ikke dumt, når man tænker på prisen og tidshorisonterne for det her projekt.

Tjaeh - det er som man tager det. Det er jo altid en nem udvej at sparke sagen til hjørne. Så slipper man for at tage en ubehagelig beslutning. Vi får se hvor mange kandidater der er tilbage om et par år - hvis man tror på aftalt spil kan det jo udlægges som en bekvem måde at sikre et valg af JSF der jo som den eneste kandidat fortsat er sikret en plads i ræset.

Og er Fru Lillelund Bech heldig, er hun rykket videre til et nyt ministerium om et par år og slipper så igen for at forholde sig til det..

  • 0
  • 0

Heldigt at der kom en rapport, der fortalte hvad de fleste medier, har fortalt i næsten lige så lang tid, som det har været kendt, at det var tid til, at finde en afløser for F16.

Hvorfor er JSF så, så vigtig?? Der er ligeså mange danske virksomheder med til, at levere dele, til de andre kandidater. Så den med, at der skulle være flere arbejdspladser, at hente ved at vælge JSF, tror jeg ikke på.

Spørgsmålet er om det ikke bare er fordi det er amerikansk og ved at blive udviklet. Bare se hvordan man gerne vil udvikle jernbane materiel, som tilsidst bliver leveret med en række fejl, der så skal betales ekstra for at få udbedret. Måske det var et endnu bedre eksempel, at kikke på den nye helikopter, der var forsinket og som da den endelig kom, manglede reservedele, der ikke kunne skaffes pågrund af stor efterspørgelse.

Staten ønsker legetøj, men ligesom børn tænker man ikke så meget på om det er noget der er gennemprøvet når man skriver ønskelisten.

  • 0
  • 0

Måske det var et endnu bedre eksempel, at kikke på den nye helikopter, der var forsinket og som da den endelig kom, manglede reservedele, der ikke kunne skaffes pågrund af stor efterspørgelse

  • om det forholder sig helt som her beskrevet, er jeg nu ikke sikker på, men jeg ser under alle omstændigheder ikke sammenhængen mellem [i]amerikanske[/i] kampfly, [i]italienske[/i] togsæt og [i]britiske[/i] helikoptere!? :)
  • 0
  • 0

Hvorfor er JSF så, så vigtig?? Der er ligeså mange danske virksomheder med til, at levere dele, til de andre kandidater.

Øh...nej? I JSF er der ikke garanteret noget - det er efter Best Bidder principle - reelt kan danske virksomheder ende med at få intet ud af det. Ved de andre kandidater er der garanteret modkøb, men ikke nødvendigvis i form af dele til det leverede jagerfly.

  • 0
  • 0

[/quote]
jeg nu ikke sikker på, men jeg ser under alle omstændigheder ikke sammenhængen mellem [i]amerikanske[/i] kampfly, [i]italienske[/i] togsæt og [i]britiske[/i] helikoptere!? :)[/quote]

Alle 3 projekter var ikke på skinner/ i luften, da en købsaftaler var en realitet? Dermed også en særdels stor risiko for man desværre køber katten i sækken og bliver straffet leveringsmæssigt og ikke mindst økonomsk!

  • 0
  • 0

Udskydelsen af et typevalg hænger sikkert også sammen med at JSF projektet ligeledes er forsinket i levering med minds 2 år!

Den civile chef for det amerikanske luftvåben, Michael Donley, udtaler over for en række journalister i Washington ifølge Airforce-magazine.com.

»Antallet af operationelle flystel i 2013 vil ikke være tilstrækkeligt til ibrugtagning,« sagde Donley, der dermed bekræfter en melding fra stabschefen for US Air Force, Norton Schwartz, der sidste onsdag under en høring i Repræsentanternes Hus gjorde det klart, at luftvåbenet tidligst forventer at kunne tage flyene i brug sent i 2015.

Udskydelsen ligner en koordination af hvordan det går med Jsf projektet!

  • 0
  • 0

Det er almen viden man ikke skal købe ting fra store amerikanske virksomheder før Service Pack 1 kommer. Så vent på JSF SP1.

  • 0
  • 0

Ved de andre kandidater er der garanteret modkøb, men ikke nødvendigvis i form af dele til det leverede jagerfly

  • næh, men for JSFs vedkommender kan succesrige 'bidders' jo opnå medproduktion for [b]alle[/b] producerede JSF (à là F-16), mens modkøb alene relaterer til værdien af den [b]danske[/b] ordre!
  • 0
  • 0

Alle 3 projekter var ikke på skinner/ i luften, da en købsaftaler var en realitet? Dermed også en særdels stor risiko for man desværre køber katten i sækken og bliver straffet leveringsmæssigt og ikke mindst økonomsk!

  • dette gælder vel principielt alle større udviklingsprojekter, herunder fx. (danske) it-projekter!
    Men hvad er alternativet? At oprette en ny produktionslinie for antikveret materiel?? Næppe specielt effektivt - og formentligt (næsten) lige så dyrt! :)
  • 0
  • 0

Det er almen viden man ikke skal købe ting fra store amerikanske virksomheder før Service Pack 1 kommer. Så vent på JSF SP1.

Nu er JSF programmet så opdelt i en række stadier - og DK står absolut ikke som en af de nationer der er med i front og aftager fly først. Så dermed er det de andre der gør erfaringerne først. Så det er nok nærmere SP2 (for at blive i den terminologi) DK ville ende med at aftage.

  • 0
  • 0
  • næh, men for JSFs vedkommender kan succesrige 'bidders' jo opnå medproduktion for [b]alle[/b] producerede JSF (à là F-16), mens modkøb alene relaterer til værdien af den [b]danske[/b] ordre!

Det er korrekt - men der er vel lidt fugle på taget i den snak. Og efter min mening er det nok ret teoretisk om Danmark kommer med i signifikant grad her. Vi er en Level 3 partner, dvs. ude på arms længde mht hvor meget vi bliver indviet i. Og dermed også hvor meget vi kan deltage i at levere. Og så skal vi også huske at den danske forsvarsindustri har en begrænset bredde og tyngde - der er få virksomheder der rent faktisk [i]kan[/i] være med i det spil.

  • 0
  • 0

[Bent Hansen:]
Derfor vil der ikke være den store forskel på et nyt opdateret F16 og et JSF. Specielt ikke når man kikker på de "fjender" vi skal nedkæmpe.

Det er forbavsende så klarsynet du er ;-)
Du ved altså hvilke fjender vi skal kæmpe mod fra ca. 2020 og 30 år frem?

Vidste du i 1980 at muren ville falde i 1989, at Danske kampfly ville bombe i Serbien i 1999 og bombe Talibanere i Afghanistan 2003?

Det er godt at Fremtidens forsvar ikke bliver besluttet af dig, men det er skræmmende så dominerende denne tankegang er blandt ing.dk læsere.

Man behøver jo ikke at kommenterer noget, blot fordi man har et log-in og en computer. Man kunne overveje, om man bidrager med skarpe analyser eller velunderbyggede argumenter. Eller blot med bralder.

mvh

  • 0
  • 0

Bent Hansen:
[quote]Alle 3 projekter var ikke på skinner/ i luften

At købe noget der ikke er på skinner/luften er direkte dumt.... Ingen kender prisen på det færdige produkt, ingen ved om det kan lade sig gøre. Man kan meget hurtigt gå hen og købe katten i sækken. Og det er det vi er ved med JSF.
Fiaskoen men de britiske helikoptere, tornfalken, ig IC4 togene kan meget meget vel gå hen og blive virkelighed igen, fordi nogle uduelige inkompetente politikere ikke vil/kan lære at den nære fortid.[/quote]
Man kan vel netop sige, at udskydelsen er et udtryk for at de uduelige politikere netop har lært af de nævnte eksempler. Som der nævnes af Claus Rasmussen:

Udskydelsen af et typevalg hænger sikkert også sammen med at JSF projektet ligeledes er forsinket i levering med minds 2 år!

Sammenholdt med rygterne om at Forsvaret var klar til at anbefale Super Hornet netop på grund af usikkerheden om JSF projektet, så ser beslutningen da netop ud til at være præget af sund købmandsskab - både i Forsvaret og blandt politikerne.

  • 0
  • 0

Der foreligger faktisk er fortilfælde af JSF flyet, dette hedder Osprey-22. For 15 år siden blev det nævnt kunne anvendes til civil anvendelse. Denne sag er løbet ud i sandet, med uhyre omkostninger. Der er for eks. ingen flyforbindelse mellem København og Aarhus med et sådant Osprey-22 passagerfly. Selv det danske forsvar har nu fået kolde fødder ved JSF, ganske uanset hvilke fjendebilleder nogen kan fantasere sig til!

Nu kører jeg noget andet skyts i stilling. Er der nogen Aerodynamiske love som JSF forsøger "Overtræde?"

  • 0
  • 0

Jeg mener kort og godt JSF er "forældet" før den liver operationel.
Gripen og Euro-fighteren virker. Teknologisk skulle de være lidt "ringere" end JSF. Stealth giver jeg ikke meget for, radar er blevet langt bedre nu, end da stealth blev "opfundet"

Uden at det skal fortolkes som plæderen for JSF vil jeg godt lige skyde en kommentar ind, for at holde lidt fakta i sagen: Stealth er et koncept mere end een enkelt teknologi. Og stealth udvikler sig også, ligesom radar. Og så handler det jo ikke kun om at være helt usynlig altid - kan man opnå delvis beskyttelse ved at have en meget svag signatur så radarbaserede målsøgningssystemer ikke kan låse på een, er det jo en klar fordel.

Så er man oppe mod mindre og mobile radarsystemer har man en god chance. Er man oppe mod tunge, ikke-mobile LF radarsystemer bliver man fundet. Så det handler igen om hvem modstanderen er.

  • 0
  • 0

For alle svenske Gripen brugere af ældre model, er det utænkeligt, at danskerne "ikke" tør vælge at købe Gripen NG fra Saab i Sverige? Selv de svenske jagerpiloter ser frem til de nye muligheder, den dag JAS 39C / D har AESA og moderniseret med nye muligheder.
På den anden side Oresund finnes således en af verdens bedste fighter, som kunne med en yderst avancerede våbensystemer og AESA radar, målinmätningssystem, avancerede robotter, spektakulære nye motor, avanceret styring, information og data-link-systemer, skabe betingelserne for Norden som helhed, og at skabe en fælles nordisk forsvar sit navn værdigt og som overgår alle kendte kommando muligheder i verden. Fremtiden er et forarbejdet avancerede kommando hvor hær, flåde-og luftstyrker kan integrere deres våben og ikke flyve med et meget dyrt, driftsmæssigt dyre brændstof-sultne og inkompetente stealth fly, som let kan afsløres ved hjælp af radar, taktisk rekognoscering. JSF koster næsten tre gange så meget som Gripen. Når piloten skal flyve "tavs", han leverer absolut ingen overtrædelse af oplysninger - kun modtager. Et sådant pilotprojekt hjælper ikke med noget som helst alle kampenheder på jorden, har mest behov for luft situation information, og der kan redde Soldatliv. Ydre billede af alle soldater skabte de allerbedste fra luften. Hertil kommer, at Gripen NG i en version, der har en ekstra plads til elektronisk krigsførelse og samarbejdsmuligheder med UAV, UCAV og fremtrædende målutpekare (Forward Air Controllers).

  • 0
  • 0

Norden som helhed, og at skabe en fælles nordisk forsvar sit navn værdigt og som overgår alle kendte kommando muligheder i verden. Fremtiden er et forarbejdet avancerede kommando hvor hær, flåde-og luftstyrker kan integrere deres våben

Der er bare et problem i den vision. Vores typiske partnere er ikke de nordiske lande. Og der er mig bekendt ikke hverken planer eller ønsker om et nordisk forsvarssamarbejde.

Og så skal der altså mere end teknik og fly til at få allied joint operationer som du beskriver, til at fungere. En udfordring som JSF eller Super Hornet også vil stå overfor.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten