Regeringen har tøvet med en CO2-afgift, som klimaminister Dan Jørgensen (S) tidligere har afvist og kaldt »Georg Gearløs-agtigt«, men de overordnede linjer og niveauet for en CO2-afgift bør komme på bordet allerede nu, siger formand for Klimarådet, Peter Møllgård, på et pressemøde i dag.
»Vi mener, som vi har sagt i noget tid, at det kan man gøre allerede nu. Man kan sagtens skitsere et niveau (for en CO2-afgift, red.) og så sige, at så må detaljerne falde på plads senere,« siger Peter Møllgård på pressemødet, hvor Klimarådets Statusrapport 2021 blev præsenteret.
Læs også: Klimarådet dumper regeringens klimaindsats
»Når det er vigtigt, så er det fordi der giver virksomheder og borgere mulighed for at tage bestik af, at drivhusgasudledninger bliver dyrere i fremtiden og medtage det i deres investeringsbeslutninger allerede i dag. Det er klart vores anbefaling, at vi får en indikation af niveauet.«
Han påpeger, at et ekspertudvalg gennem de næste to år skal undersøge rammerne for en CO2-afgift, men at regering og Folketinget ikke nødvendigvis bør vente med at handle, før udvalgets konklusioner ligger på bordet.
»Der ligger jo også en mulighed for, at ekspertudvalget kan gøre det (præsentere de overordnede linjer og niveauet, red.), før de er helt færdige,« siger Peter Møllgård.
Som en reaktion på Klimarådets anbefaling af en CO2-afgift fra klimaminister Dan Jørgensen (S) lader det dog til, at CO2-afgiften først vil blive taget op senere på året.
»Som det fremgår af aftalen om en grøn skattereform kommer der også sidst på året drøftelser om en ensartet CO2-afgift, når ekspertgruppen har delafrapporteret,« lyder det fra klimaministeren.
Læs også: Klimarådet: Regeringen overser elbil-boom
Politisk flertal vil aktivere ‘handlepligten’
»Handlepligten indtræder, hvis det ikke kan anskueliggøres, at klimalovens mål nås. Dette under hensyntagen til, at man endnu ikke kender de præcise virkemidler, der skal til for at nå målet om 70 procent,« fremgår det af klimaloven. »Hvis handlepligten skal udløses, så er det en politisk beslutning, og det en politisk beslutning, som ligger i Folketinget,« understreger Klimarådets formand, Peter Møllgård på dagens pressemøde. »Det, som vi har gjort, er at lave en faglig vurdering af, om det er anskueliggjort, at de nationale klimamål nås. Og der er vi kommet frem til, at det er det ikke,« siger han. Handlepligten medfører, at regeringen skal fremlægge nye initiativer for, hvordan Danmarks mål om en CO2-reduktion på 70 procent i 2030 kan nås. Nye initiativer kan efter eventuel vedtagelse i Folketinget indgå i regeringens opsummerende redegørelse for klimaindsatsen, som afleveres til Folketinget ved årets afslutning. Hermed får Folketinget mulighed for årligt at vurdere, om regeringens initiativer er tilstrækkelige til, at en eventuel handlepligt efterleves.Handlepligten
Peter Møllgård understreger, at Klimarådet nu er kommet med en faglig vurdering, men at det er op til politikerne på Christiansborg, hvorvidt den såkaldte ‘handlepligt’, som medfører, at klimaminister Dan Jørgensen (S) skal fremlægge nye klimainitiativer, skal aktiveres.
Den handlepligt ønsker et politisk flertal aktiveret på baggrund af Klimarådets vurdering, der peger på at Danmarks klimaindsats ikke »anskueliggør« nogen mulighed for at klimalovens mål om en CO2-reduktion på 70 procent i 2030 kan nås, skriver Information.
Et bredt flertal på Christiansborg bestående af regeringens støttepartier, Venstre og Konservative kræver, at S-regeringen omgående øger klimaindsatsen. Kritikken fra Klimarådet kaldes af Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, for »sønderlemmende«.
»Vi tager det dybt, dybt alvorligt. Derfor bliver vi nødt til politisk at tvinge Dan Jørgensen (S) og regeringen til at handle nu,« siger hun til Information.
