Det kan være alvorligt sundhedsskadeligt at være kronisk udsat for trafikstøj.
Alligevel er det virkeligheden for hver femte europæer. Derfor har EU en målsætning om at reducere mængden af støjramte borgere med 30 procent i 2030.
Men ifølge en ny rapport fra det Europæiske Miljøagentur ser den målsætning noget urealistisk ud. Agenturet har undersøgt to mulige scenarier og konkluderer, at i det mest optimistiske scenarie kan mængden af støjplagede personer reduceres med 19 procent.
Men i det mere konservative scenarie vil tallet faktisk stige med 3 procent.
Det skyldes, at mængden af transportmidler som biler, tog og fly forventes at stige over årene, og derfor skal tiltagene mod støj implementeres med endnu større hast.
Rapporten konkluderer, at en reduktion på mellem 3-15 procent er realistisk inden 2030, altså højst halvdelen af den planlagte målsætning.
Derfor anbefaler Miljøagenturet langt mere handling indenfor byplanlægning og trafik, blandt andet at der skal færre biler på vejene.
Selv i det konservative scenarie, hvor støjniveauet forventes at stige, skal EU-landene implementere en hel del støjreducerende tiltag. I scenariet er bl.a. 25 procent af biler elektriske, fem procent af vejene er lavet af støjreducerende asfalt, fly bliver støjreducerede, tog bliver mere elektrificerede og må ikke bremse højlydt i byer.
Det er især udsigten til markant flere tog i fremtiden, der alligevel annullerer effekten af alle andre tiltag.
I scenariet kommer der flere toglinjer i byområder, flere langdistancetog bliver lyntog, og på trods af de støjreducerende tiltag vil antallet af personer forstyrret af tog-støj stige med 35 procent i 2030.
I det mere optimistiske scenarie vil stigningen 'kun' være på fire procent. Her kræver det, at skinnerne vedligeholdes bedre, togene må ikke flytte ind i byerne i lige så høj grad, og færre tog må blive hurtige.
I en tid hvor især klimadagsordenen skubber til udbygningen af de europæiske skinner, er det altså en udfordring at tænke folkesundhed ind i udviklingen.
På den anden side er det muligt i det optimistiske scenarie at reducere støjen fra biler og fly markant.
Det gøres bl.a. ved at indføre forbud mod at lande og lette om natten, lavere hastighedsgrænser for biler, flere støjbarrierer ved veje og 10 procent støjreducerende asfalt. Desuden går scenariet ud fra at 50 procent af bilerne er elektriske.
Som inspiration til, hvordan støj kan reduceres i byer, har Miljøagenturet skabt fem casestudier, der fokuserer på fem byers forskellige støjløsninger.
I Berlin har man eksempelvis gjort vejene smallere for at gøre plads til cykler, og i den italienske by Monza er der indført støjfri zoner.
Det bliver mere og mere klart, hvordan det kan skade vores sundhed at blive udsat for høje og konstante niveauer af støj: Det kan bl.a. give blodpropper, kræft og diabetes. Alligevel bliver hensynet til folkesundheden ofte nedtonet for at kunne bygge ny infrastruktur.
Ingeniøren afdækkede f.eks. i 2020, hvordan miljøminister Lea Wermelin nægtede at sænke den danske grænse for trafikstøj i boligområder til 53 dB, som Verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler. I dag ligger den danske grænse på 58, hvilket sundhedsmæssigt er stærkt generende for 10 procent, der bor i de områder.
Også for flystøj har Miljøministeriet undladt at sænke støjgrænsen til WHO’s anbefaling.
Hvordan den fremtidige eksplosion i togdrift vil påvirke folkesundheden, kommer derfor an på, hvordan myndighederne håndterer de mange forskellige hensyn til både klimaet, samfundsudviklingen og folkesundheden.
