Kampen for et klimaneutralt EU i 2050 får en historisk penge-indsprøjtning

EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen og statsminister Mette Frederiksen (S) til de afsluttende forhandlinger under Det Europæiske Råds topmøde om EU-budgettet og genopretningsfonden. Illustration: Det Europæiske Råd

Maratonforhandlingerne i Bruxelles er endelig forbi, og tidligt tirsdag morgen kunne EU-landenes klatøjede regeringsledere præsentere en historisk aftale for henholdsvis unionens budget de næste syv år og en genopretningspakke af dimensioner, der gør, at den sammenlignes med efterkrigstidens Marshall-hjælp fra USA. Det har fået nogle af EU-landenes ledere til at omtale dagen som »historisk«.

Men det ikke kun genopretningsfondens 5.580 milliarder kroner i tilskud og lån, der gør aftalen historisk. Det er ligeledes det faktum, at 30 procent af midlerne i både EU's syvårige budget og i fonden skal bruges til initiativer, der flugter med EU’s ambitioner om at være klimaneutral i 2050 og bidrager til unionens 2030-klimamål. Derudover skal alle EU-udgifter som princip være i overensstemmelse med Paris-aftalen.

»Vi forhandlede om penge, men selvfølgelig handler det her om mere end penge. Det handler om arbejdere, deres familier, deres job, deres helbred og deres velbefindende. Jeg tror, at den her aftale vil blive set som et afgørende skridt på Europas rejse, men den vil også katapultere os ind i fremtiden. Faktisk er det første gang i europæisk historie, at vores budget er klart forbundet med vores klimamål,« siger Charles Michel, formand for Det Europæiske Råd, i en officiel udtalelse.

Grøn dansk fordel

Aftalen om især genopretningsfonden vækker stor glæde i de sydeuropæiske lande, der har været hårdt ramt af coronavirus. Her skal pengene bruges til at genoprette den kuldsejlede økonomi, der er et resultat af måneders nedlukning og krise. Men selvom tilskud og lån fra fonden primært har kurs sydpå, kan midlerne alligevel komme danske virksomheder til gode. For det grønne fokus vil uomtvisteligt lede efterspørgsel i retning af danske virksomheder med speciale inden for grønne løsninger. Det vurderer man hos Dansk Industri.

»Når vi i Danmark står så stærkt på det grønne område, så er det en fordel for dansk erhvervsliv, at der er fokus på det grønne,« siger Thomas Bustrup, der er direktør for det internationale område hos Dansk Industri, til TV 2 News. Han kalder aftalen om den enorme genopretningsfond for et ekstraordinært værktøj.

»Når det handler om så mange penge, så er det vigtigt at investere i fremtiden,« siger han.

En af de virksomheder, der kan få gavn af de grønne milliarder, er Grundfos. Direktør Mads Nipper begejstret for aftalen.

»Det er en super vigtig aftale, der er landet. Den er utrolig vigtig for både danske og europæiske virksomheder. En stærk samling i EU og på det indre marked er det vigtigste ben i den danske eksport,« siger han i et interview på TV 2 News.

Grundfos omsætter årligt for omkring en milliard kroner i Italien. Derfor er en pengeindsprøjtning i støvlelandet da også kærkommen. Uden penge – ingen ordre. Heller ikke hos Grundfos. Derfor glæder Mads Nipper sig også over aftalens grønne præg i en ellers krisepræget tid.

»Det var nok det muliges kunst. Det vigtigste er, at der sættes gang i den grønne omstilling, og så er det vigtigt, at pengene skal bruges hurtigt. Det tryk, der kommer på de næste år, er både godt for klimaet og for danske virksomheder,« siger han videre.

Kommer med en pris

Aftalen om de kommende års budget og genopretningsfonden er et resultat af det længste topmøde i 20 år. Henover weekenden har de europæiske medlemslandes ledere hevet og flået i hinanden for at komme til enighed.

Det er historisk, at man nu er blevet enige om i fællesskab at optage gæld for at løse en krise. Det har Tyskland og Merkel tidligere været meget skeptiske over for. Det så man, blandt andet da eksempelvis Grækenland var på fallittens rand for nogle år siden, og den såkaldte sparebande blandt andet med Danmark har ligeledes stillet sig skeptiske over for milliardforæringer og optag af fælles gæld.

Den nu offentliggjorte aftale viser, at det danske medlemskontingent stiger med 4,5 milliarder om året til i alt 24,2 milliarder kroner. Det viser foreløbige beregninger fra Finansministeriet. Alligevel har Danmark med statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen også fået tilkæmpet sig en større rabat, end vi tidligere har fået.

Pengene fra genopretningsfonden skal hurtigst muligt ud og arbejde. Derfor kan danske virksomheder med grønne løsninger på hylderne sandsynligvis se frem mod et efterår, hvor de indirekte rækkes en hjælpende hånd fra Bruxelles.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja EU min bare En gigant der falder med et brag Hvornår mon Danskerne begynder at syntes at vi skal melde os ud af denne elendighed .. Nu begynder de Danske politikere at tage af velfærden ,eller sætte skatterne op,Således at vi kan betale for Spanierne og Italienerne de går på pension som 60 årig HVILKEN FARCE Skal Danmark /Danskerne nu til at være socialkontor for de andre forarmet EU lande

  • 12
  • 24

Hvor kommer ressourserne mon fra? Sunde og raske virksomheder som straffes fordi det ikke kan svare sig at investere i VE uden støtte. Så man straffer gode og sunde virksomheder for at belønne de urentable. Ja da, det skal nok blive godt.

Hvad med, at vi lagde skat på folk som går på arbejde, og giver penge til folk som bliver hjemme på sofaen? For klimaets skyld, naturligvis. Jeg tror personlige oliecheikerne på et tidspunkt vil sende os et hjerteligt takkebrev fordi vi tager klodens klima alvorligt. For det cykler jeg gerne på arbejde i regnvejr i morgen.

  • 10
  • 13

Sunde og raske virksomheder som straffes fordi det ikke kan svare sig at investere i VE uden støtte. Så man straffer gode og sunde virksomheder for at belønne de urentable. Ja da, det skal nok blive godt

der er reelt tale om 'god', gammeldags sovjet(russ)isk planøkonomi, koblet med stigende centralisering...helt analogt med, hvad vi i 1980erne oplevede, dengang Sovjetunionen drog sine sidste krampetrækninger. Den væsentligste forskel synes at være, at ØV bruger syvårsplaner, hvor Sovjetunionen satsede på femårsplaner! :)

  • 12
  • 13

EU's budget uden hjælpepakken er 8000milliader, og der er 450millioner borgere i EU. Det får jeg til omkring 18.000/borger, og for Danmark bliver det måske 90milliarder. Det er altså et dyrt medlemskab.

Vi får noget tilbage i diverse støtte, men tilbage står, at hvad EU måske ikke har i politisk magt, det har de sandelig i økonomisk magt. Når pengene er betalt ind har vi ikke megen indflydelse på hvem der får dem. Med i forliget er åbenbart også at EU kan udskrive skatter. Selfølgelig med et grønt lag maling, men skatter er det.

  • 14
  • 10

Umiddelbart virker det som om man får lidt mere for pengene i EU...

Omvejen via EU koster temmeligt meget i omkostninger og tab. Det vi får tilbage er almisser i form af en fiktiv merbetaling dækket af en rabat, som sukker på en bitter pille. Det tyske FDP har bemærket, at dette bør være første og sidste gang EU får lov til at låne på medlemsstaters vegne, samme om EU-skatter. Det bliver nok en kamp op ad bakke for FDP i Tyskland.

Det Danmark skal være opmærksom på, er at det påvirker vores kreditværdighed, jo mere VdL bruger kreditkortet. I sidste ende kan det koste den danske krone. Husk på at udsigten ved en tilbagebetaling af gælden ved solidarisk hæftelse er at de der har penge betaler hovedparten. Så reelt er det 5+1(og det løse) der betaler gildet i club med. For hvor er motivationen for Italien til at indføre reformer? Siden finanskrisen har Italien derimod gået i bakgear (politisk og reformmæssigt). Danmark har derimod gået fra reform til reform de sidste 30 år.

Så vi får ikke mere for pengene via EU. Vi får måske lov til at bruge lidt af de penge EU har lånt på Danmark vegne. Det er populært at bruge andres penge.

  • 10
  • 5

Hvad blev der af det højt besungne subsidaritetsprincip, det hører man ikke meget til mere. Der er også stor sandsynlighed for at når man giver en anseelig ( gigantisk ) pose penge som tilskud, læs gave, vil en stor del af dem havne som korruption og i svindelprojekter. Så øger man bugettet til EU's svindelkontor, tænk at man har sådan et, det er vores surt sammenskrabede sparepenge der går til det overadminstrerede foretagende.

  • 9
  • 5

Ja som jeg kan regne det ud stiger betalingen med 25% Og det svare jo til at alle Danskere betaler ca 6000 kroner om året til det famøse vanvid der jo under alle omstændigheder er dødsdømt ,.. Forbandede politikere inde i folketinget de sælger vores selvstændighed og frihed til EU

  • 6
  • 9

Birger Josephsen, du brokker dig over et par kroner om dagen som kommer tilbage via ordrer til Vestas mm. Sidder du i Moskva? Kig paa USA's forhandlinger med Canada eller Brexit-tossernes forhandlinger med EU for at see hvordan smaa lande klarer sig naar de skal forhandle med giganter. Canada, f.eks. kan nu ikke lave handels aftaler med andre lande uden USA's tilladelse. England kommer til at foelge EU regler og faar lov at betale til budgetter, formentligt, uden indflydelse. Canada og England har langt stoerre oekonomier end DK, saa ville vaere vaerre for Danskere.

  • 9
  • 5

Svend, det er som mange ting dyrt at have, endnu dyrere ikke at have det. I EU har Danmark indflydelse langt over vores indbyggertal. Alene i en verden der ikke respekterer regler mere, ville Tyskland og Rusland kunne diktere til DK.

  • 9
  • 3

Ja som jeg kan regne det ud stiger betalingen med 25% Og det svare jo til at alle Danskere betaler ca 6000 kroner om året til det famøse vanvid der jo under alle omstændigheder er dødsdømt ,.. Forbandede politikere inde i folketinget de sælger vores selvstændighed og frihed til EU

Hvordan hænger de 6000 kr/borger sammen med at du tidligere skrev at regningen steg med 800 kr/borger, hvilket jo svarer til ca. 25%?

Sammenholder man med indlægget fra Svens:

EU's budget uden hjælpepakken er 8000milliader, og der er 450millioner borgere i EU. Det får jeg til omkring 18.000/borger, og for Danmark bliver det måske 90milliarder. Det er altså et dyrt medlemskab.

Så slipper danmark meget billigt i dag... Hvis Danmark får en stigning på 25%, svarende til 800 kr/borger, må det betyde at den nuværende betaling er 3200 kr/borger. Der er noget vej op til at en EU-borger betaler 18.000 i gennemsnit...

De 8.000 milliarder er det summen over 7 år?

  • 6
  • 0

Gad vide hvor mange af pengene der ender med at gå til:

  • Viggofoner og andre interessante konstellationer.

  • Konkursryttere der for lånte midler opretter en "VE-virksomhed" med det formål at malke fælleskassen, for derefter at gå konkurs med kæmpe gæld når fælleskassen er tom.

  • Enorme bonus ordninger til direktører og aktionær udbytte.

  • VE anlæg der faktisk giver mening.

Bliver der 25% tilbage til selve VE anlæggene, eller er 25% alt for optimistisk?

  • 1
  • 2

Hvordan hænger de 6000 kr/borger sammen med at du tidligere skrev at regningen steg med 800 kr/borger, hvilket jo svarer til ca. 25%?

Æbler og pærer! Danmarks faste nettobidrag stiger fra ca. 19 mia til ca. 24 mia., det giver en merbetaling årligt.

Den variable via. den solidarisk hæftede gæld for EU på 390 mia € er også noget der i fremtiden skal afses plads til i budget. Særligt mere i fald enkelte lande fortsat ikke ønsker at være solidariske, så skal vi betale mere.

Bortfald af enkelte skatter og afgifter, grundet EU's udskrivning af EU-skat eller EU-afgift, bør vi teste lovligheden af i henhold til grundloven.

  • 1
  • 1

Æbler og pærer! Danmarks faste nettobidrag stiger fra ca. 19 mia til ca. 24 mia., det giver en merbetaling årligt.

ja, netop... Men det skal jo helst lyde som store tal :)

De 19 og 24 milliarder fordelt ud på 5,8 millionere danskere, svarer til at vi i dag betaler 3275 kr/år i snit og i fremtiden skal betale 4137 kr/år i snit. og det passer med at regningen stiger med omkring 25% eller 862 kr/år... (og der er naturligvis ikke tale om en nøjagtig beregning)

Svends hurtige hovedregning om at hver EU-borger betaler 18.000 kr/år i gennemsnit, får mig jo netop til at konkludere at danskerne slipper meget billigt...

  • 0
  • 1

Det lader til at LA nu har opdaget Danmarks støtte til EURO-zonen i denne aftale om betaling af tribut.

Er der nogen der har styr på hvad vi betaler netto og brutto til EU? Er der overblik over hvor meget det betyder pr. borger? Er det klart, hvor meget vi belaster fremtiden med denne gældsoverdragelse?

Det lader til at være en strategi til at underminere den danske krone og tvinge Euroen igennem med dette indgreb. Det er konsekvensen af solidarisk hæftelse. En solidaritet, der kun burde gælde for EURO-landene.

Der kræves at der udvises solidaritet, men er ansvarlighed ikke en forudsætning?

  • 1
  • 4

Er der nogen der har styr på hvad vi betaler netto og brutto til EU?

Ja, det er ikke jo svært at finde ud af - hvis man gider...

Her kommer først to links, fra EU-oplysningen, som (endnu) ikke er opdateret med tal og detaljer fra det seneste budgetforlig.

Først den officielle og redelige: https://www.eu.dk/da/faq/alle-faqs/eus-bud...

Dernæst oversigten over de rabatter medlemslandene har på betalingerne til EU's budget:

https://www.eu.dk/da/faq/alle-faqs/hvilke-...

Her er et tredje, fra Mandag Morgen, som i oktober 2017 lavede et 'Detektor-check' på en påstand fra DF'eren: Kenneth Kristensen Berth (som heldigvis kun var MF i én periode, fra 2015 til 2019), på twitter: "Uacceptabelt at DK skal betale mere for medlemskab af EU pga Brexit. DK Holland største nettobidrag per indb":

https://www.mm.dk/tjekdet/artikel/bidrager...

Og til allersidst, et link til Ritzau's telegram, på dr.dk, fra den 2. juni 2020, om Finansministeriets dengang foreløbige gennemregning af Kommissionens budgetforslag:

https://www.dr.dk/nyheder/politik/danmarks...

  • 1
  • 1

Ja, det er ikke jo svært at finde ud af - hvis man gider...

Tak, så er der andre der også kan. Havde orienteret mig omkring budgeterne, men der er nogle der har svært ved at skille begreberne i denne tråd. Bare for budget betyder det en stigning i nettobidrag pr. borger:

Fra ca. 1.500 kr/år til ca. 2.800 kr./år.

Gælden er et kilden punkt, da der er tale om solidarisk hæftelse. Der er 10 lande, undskyld 9 lande der er nettobidragyder. Det er den gruppe af lande gælden hænger på så Danmark kommer til at skylde mere end andelen af økonomien de næste 30 år. Penge der skal afbetales med et tilsvarende til et meget større beløb årligt. Udskydelse af tilbagebetalingen er blot som at lukke øjnene for bunken af regninger. I realiteten kan der være tale om fra 2.500 til 10.000 kr./dansker/år oveni.

Det er gælden der er jokeren og en trussel mod den Danske krone.

  • 1
  • 2

,.......vi har fået lov til at stemme på, udvalgt af de politiske patier. Den kadidat kvalitet der fremvises bør føre til en ovevejelse om man til forskel fra nu hvor man betaler en statsstøtte til partierne, skulle fratage dem den støtte og forlange at deres medlemmer betalte for partiernes udgifter......ligesom alle andre foreninger. Jeg er sikker på at dette ville føre til nogle ovevejelser om hvilke "Blålys" der ikke skulle opstilles.

Specielt udsendes de "umulige brokkehoveder " til EU poster

  • 1
  • 4

Havde orienteret mig omkring budgeterne,

Nåh, så det var bare et trolle-spørgsmål? Hvor sølle...

"I realiteten kan der være tale om fra 2.500 til 10.000 kr./dansker/år oveni."

Det er småpenge, i den store sammenhæng. Det er nu, at EU-landene, uanset om de er med i eurozonen eller ej, skal vise, at de kan stå sammen eller om de vil tillade, at Brexit bare er det første søm i ligkisten til at lægge EU i graven. Det håber jeg virkelig ikke. Danmark og de andre sparebande-lande mente ikke, at de havde råd til at være med. Jeg mener helt klart, at de skulle erkende, at de ikke havde og har råd til at lade være.

Det er skræmmende at se/læse, hvor mange - på papiret oplyste mennesker - der formulerer sig uhyre småligt om disse forhold. Ak ja, siger jeg bare...

  • 2
  • 3

eller om de vil tillade, at Brexit bare er det første søm i ligkisten til at lægge EU i graven

EU, som det 'fungerer' nu, er på vej lukt i graven!:

http://www.hansogoline.dk/WA_2013/Klaus.htm

Lad mig iøvrigt anbefale denne fortrinlige artikel af professor Bent Jensen om staters undergang:

https://newspeek.info/amerikas-undergang/

'ØV' vil inden længe vise sig endnu mere faldefærdig end de vakkelvorne statsdannelser, artiklen omhandler.

  • 2
  • 3

Det er småpenge, i den store sammenhæng.

For dem som vil vide hvor meget der skal afsættes årligt, så er det ikke småpenge. Særligt er der tale om gennemsnit. I realiteten er det meget mere pr. husstand.

At uvisheden om størrelsen ikke bekymrer, tyder på at konsekvensen for Danmark ikke er forstået. At kalde det småligt, at forlange orden i økonomien, afslører alt.

Om det hjælper? Alle Euro-lande vedtog samtiddigt opfyldelse af visse krav. Det var for mange lande ikke opfyldt. De blev efterfølgende ikke opfyldt, selv efter finanskrisen. Tværtimod.

Nu belønnes disse lande, for ikke at holde hvad de lovede. Hvem betaler?

På miljøområdet, skal Danmark både gå langt længere, men også betale langt mere til andre landes langt mindre målopfyldelse.

Lighed er det ikke, solidaritet er det ikke. At kalde det småligt at stille krav, er misforstået.

Da Irland, Italien og Frankrig, stort set er på samme niveau som nettobidragyder, er det reelt kun 6 lande (herunder Danmark) der kommer til at hænge på en meget stor regning. I realiteten, er det solvenskrav der vil blive påvirket.

For Danmarks vedkommende, er det i sidste ende vores valuta.

  • 2
  • 2

I realiteten, er det solvenskrav der vil blive påvirket.

For Danmarks vedkommende, er det i sidste ende vores valuta.

I anledning af, at du nu for anden gang i to indlæg nævner 'den danske krone' og 'vores valuta' samt nu oveniøbet 'solvenskrav', vil jeg bede dig om at have ulejligheden med at vise os mindst et link til en artikel, hvor en dansk ekspert med forstand på Danmarks nationaløkonomi og 'solvenskrav' beskæftiger sig med disse emner. På forhånd tak.

Jeg vil gerne lægge for med et link til en artikel, skrevet af to CBS-professorer, der mener at "Sparebanden har ført en ødelæggende besparelsespolitik". De to professorer gør sig altså til talsmænd for det modsatte af, hvad du forfægter.

https://www.altinget.dk/eu/artikel/cbs-pro...

Og når jeg nu er så godt igang, får du lige et bonus-link i form af en helt frisk kronik, også fra Altinget, skrevet af Lykke Friis, med den inciterende titel: "Den nationale regnearkslogik er utilstrækkelig".

https://www.altinget.dk/eu/artikel/lykke-f...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten