Kampdag: Gådefulde 4,3 procent skal frem i lyset
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kampdag: Gådefulde 4,3 procent skal frem i lyset

Kvindelige ingeniører tjener mindre end deres mandlige kolleger. Der findes en god forklaring på omkring halvdelen af forskellen. Men den anden halvdel er et mysterium, viser en analyse fra IDA. Illustration: Nanna Skytte

De har samme anciennitet, løser de samme opgaver og arbejder i samme branche. Alligevel tjener kvindelige ingeniører i gennemsnit 4,3 procent mindre end deres mandlige kolleger.

Det fremgår af en analyse, som IDA har foretaget på baggrund af IDA Lønstatistik 2017.

I analysen er lønnen korrigeret på i alt ti forskellige parametre, som kan have indflydelse på lønnens størrelse (se grafikken).

Selv når der korrigeres for en række faktorer, tjener privatansatte kvindelige IDA-medlemmer i år 4,3 procent mindre end de mandlige. Tendensen har været den samme, siden IDA gennemførte analysen første gang i 2014. Der korrigeres for følgende faktorer: Anciennitet, uddannelse, uddannelsesretning, arbejdstid, stillingstype, personaleledelse, branche, bopælsregion, jobskifte og jobløn. Illustration: Grafik: Nanna Skytte

Uden korrektion er forskellen på 8,5 procent, eller 4.799 kroner, mellem mandlige og kvindelige ingeniører, men analysen viser altså, at cirka halvdelen af forskellen bunder i nogle af de ti parametre, som for eksempel, at kvindelige IDA-medlemmer samlet set er yngre end mændene, har valgt andre uddannelsesretninger og arbejder i andre brancher.

Men en forskel på 4,3 procent lader sig umiddelbart ikke forklare, og derfor jagter Juliane Marie Neiiendam, formand for Ansattes Råd i IDA, et bud på denne gådefulde lønforskel. Håbet er at eliminere uligheden, og det kræver først og fremmest, at det tabu, der hersker på lønområdet, brydes:

»Hvis vi skal gøre op med ulighed på arbejdsmarkedet, er det meget vigtigt med åbenhed om løn. Arbejdsgiverne er de eneste, der har gevinst af hemmelighedskræmmeriet, fordi det er et værktøj til at presse folk i løn,« siger hun.

AR-formanden er helt med på, at der kan være gode grunde til, at forskellige medarbejdere får forskellig løn, men arbejdsgiverne skal kunne give en god begrundelse:

»Det er fair nok, hvis man kan argumentere for, at den ene er mere kvalificeret end den anden. På de gode arbejdspladser vil chefen altid fortælle, hvad man selv kan gøre for at løfte sin løn og være med til at lægge en plan for at nå derhen,« siger hun.

Hun appellerer også til den enkelte i kampen for ligeløn:

»Som medarbejder skal man være bevidst om sit værd og sin værdi på arbejdsmarkedet. Man skal ikke sælge sig selv for billigt, fordi man har et spændende job. Selvfølgelig er lønnen ikke alt, men den skal være i orden.«

Leder det forkerte sted

Større åbenhed om løn er hovedtemaet, når 38 fagforeninger, herunder IDA, i eftermiddag samles til konference på Christiansborg i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag under parolen: #DelDinLøn.

Blandt oplægsholderne er seniorforsker Mona Larsen, Vive, der blandt andet beskæftiger sig med køn og lønforskelle. Hun vurderer også, at større åbenhed kan medvirke til at mindske lønforskelle:

»Det kan betyde, at vi bliver klogere på, hvorfor der er forskel, og det betyder, at begge køn ved, hvad de får løn for og kan agere i forhold til det.«

Ifølge Mona Larsen er den uforklarede lønforskel på 4,3 procent i virkeligheden et udtryk for, at man måske kigger et forkert sted hen:

»En hypotese kunne være, at der er nogle forskelle, man ikke har taget højde for. Mænd kan måske være mere villige til at arbejde længere og være til stede på skæve tidspunkter. Måske er der forskelle på mænd og kvinders indsats. Eller måske tror arbejdsgiveren, at der er forskel.«

Hun tager et tænkt eksempel, hvor en arbejdsgiver beder de mandlige, men aldrig de kvindelige ingeniører arbejde over ud fra en antagelse om, at kvinderne sikkert hellere vil tidligt hjem.

»I stedet for at spørge dem begge antager man bare, at sådan er det. Selv hvis vi antager, at kvinden hellere vil blive hjemme, kunne det jo være, at hun sagde ja, hvis hun vidste, at det var en vigtig præmis i løndannelsen, at man var villig til at arbejde over.«

Større åbenhed gavner alle

Mona Larsen mener, at større åbenhed om de parametre, lønnen tildeles efter, vil føre til øget ligeløn:

»Hvis ledelsen er eksplicit i sine krav og har gennemtænkte argumenter, bliver det tydeligt for to medarbejdere med samme jobfunktion, hvorfor de ikke tjener det samme. Lønforskelle er okay, hvis de er begrundet i reelle forskelle, f.eks. at kun den ene har taget et vigtigt kursus.«

Lønforskelle og barselsorlov hænger ifølge Juliane Marie Neiiendam uløseligt sammen og kan gemme sig i lønforskellens blinde vinkel. Det skyldes, at mange kvindelige IDA-medlemmer bliver snydt for en lønregulering, når de vender tilbage efter deres orlov:

»Når man er tilbage fra barsel, løser man de samme opgaver som andre. Derfor er det helt fair at bede om en lønstigning. Havde de i stedet skiftet job, ville de under alle omstændigheder have fået en højere løn. Det kan ikke passe, at man skal straffes for at blive på sin arbejdsplads efter barsel.«

Det kunne vel betyde at man som arbejdsgiver kan spare 4,3 procent på lønkontoen ved at ansætte kvinder frem for mænd...

  • 6
  • 0

Er der mon korrigeret for mandlige ingeniører, som går ned med stress og ryger på førtidspension, eller ud af ingeniørfaget?

Når man sammenligner mænd og kvinder, skal man huske på at der er en overvægt af mænd på herberger, psykiatriske bosteder og i fængsler. Mænd er mere diverse end kvinder, d.v.s. at der er flere mænd der falder ud af samfundet end kvinder.
Og hvis man tager bunden af mænd ud af ligningen, får man et skævt billede!

  • 9
  • 1

Der er nogle gode gætterier i artiklen og jeg er sådan set også med på dem. Dog ved jeg ikke lige det med at arbejdsgivere går med den tro, at kvinder hellere vil hjem end at bonge noget overarbejde - hvis det er sandt antyder det, at arbejdsgivere har en generel opfattelse af at kvinder er arbejdssky og det er da ikke sandt. Jeg tror den sidste uforklarede forskel begrundes i forskellen på mænd og kvinders psykologi. Mænd har som regel lidt større rundsave på albuerne, hvad angår job og karriere. De er ikke blege for at sælge sig selv lidt dygtigere end de måske rent faktisk er, hvorimod kvinder ofte er ærlige om deres evner eller nogle gange endda negligerer dem en anelse. Mænd opfordrer nok også oftere til lønforhandlinger end kvinder gør og vil gerne se en større positiv effekt og udvikling i form af belønning på sit arbejde - i forhold til kvinder, der måske nok oftere blot finder sig tilfredse og trygge med det de har. Mænd er nok lidt mere gamblere end kvinder - de våger pelsen lidt oftere og opnår i gennemsnittet en smule vinding på det.

  • 4
  • 2

Måske kvinder hellere vil have en lidt lavere løn og til gengæld større sikkerhed i jobbet i en krisetid. Hvis alt andet er lige, så må man vel forvente at mændene fyres først, da de jo er 4.3% dyrere end deres kvindelige kolleger.

  • 3
  • 0

Ja, og så er det som regel mødrene som bliver hjemme og passer syge børn. Det er mødre også bedst til, synes de selv.
Og kvinder bliver også oftere gravide end mænd. Skideuretfærdigt, men naturen ville det altså sådan.
At kvinder som vender tilbage fra barselsorlov laver det samme som før overrasker nok ikke ret mange. Men ikke desto mindre har hun ikke haft et lille års tid på arbejdsmarkedet til at vise sin chef at hun er dygtig og pligtopfyldende.
Chefer er mest tilbøjelige til at give lønforhøjelser og bonus'er til folk som har ydet lidt ekstra.
Det er svært at gøre for kvinden, som ikke har sat benene på arbejdspladsen i ti måneder.

Og nu vi er ved de store uretfærdigheder her i verden:
Gennemsnitligt gifter mænd sig nedad, aldersmæssigt og karrieremæssigt og dermed lønmæssigt.
Kvinder gifter sig som regel opad, på samme parametre.
Gæt selv hvilken gruppe der har den største økonomiske fordel af dét arrangement...

  • 3
  • 0

Min erfaring er, at kvinder har en meget højere fraværsprocent.
Kan man overhovedet diskutere lønforskelle, uden at få oplyst fraværsprocenten?

Dén er irrelevant - synes kvinderne.
Det er jo ikke kvindernes egen skyld at de har menstruationssmerter eller har det dårligt under en graviditet og må blive hjemme. Eller har migræne oftere end mænd.

Det er helt rigtigt at det ikke er deres egen skyld, og jeg skal på ingen måde forklejne disse kønsspecifikke lidelser, som kvinderne vitterligt ikke har bedt om.

Men man glemmer ligesom lidt, at det altså heller ikke er arbejdsgiverens skyld.

Hvis kvinder gennemsnitligt performer 5% ringere end mænd, uanset hvad grunden er, så burde det ikke være særligt overraskende at de også gennemsnitligt får 5% lavere løn.

Hvor mærkeligt det end lyder, så er det de færreste arbejdsgivere der har som mål at tryne kvinder og holde dem nede.
Majoriteten af arbejdsgivere har som øverste mål at tjene penge. Vejen til dét er, at ansætte den nødvendige arbejdskraft, til den løn den vil acceptere.

Hvis du (kvinde eller mand, det er faktisk ligemeget) sidder ved siden af en kollega, som laver præcis det samme arbejde som dig, men får 5 eller 10 procent mere i løn, så må du gå til chefen og forlange den samme løn.
Det er ikke vores andres opgave, det er din! Kvinde eller ej.

  • 4
  • 0

Den gælder altså ikke for ingeniører.
Det er altid mig der skal blive hjemme og passe børnene, fordi det er mig der kan arbejde hjemmefra.

Selvfølgelig er der mænd som passer deres syge børn. Det gør jeg også selv, af samme grund som dig.
Men det er anekdotisk evidens.
Der bor sikkert også en kvinde i Nr. Snede som selv ordner sin motorcykel, og selv samler skabet fra IKEA, fordi hendes mand ikke kan finde ud af den slags.
Det betyder ikke at alle kvinder er dygtige mekanikere og gør-det-selv-folk.

Min betragtning går på gennemsnittet.

I øvrigt kan jeg garantere at min kone ville insistere på selv at passe børnene når de var syge, hvis hun også kunne arbejde hjemmefra.

  • 0
  • 0

I øvrigt kan jeg garantere at min kone ville insistere på selv at passe børnene når de var syge, hvis hun også kunne arbejde hjemmefra.


Det tror jeg også min ville.

Pointen er dog, at når vi taler om ingeniører, så betyder det med at passe syge børn næsten intet, fordi muligheden for hjemmearbejde er så udbredt. Den økonomiske konsekvens for arbejdsgiveren forsvinder og dermed bør det ikke være det som betyder noget på lønnen.

Det er jo ikke kvindernes egen skyld at de har menstruationssmerter eller har det dårligt under en graviditet og må blive hjemme.


Disse ting kan hjemmearbejdsplader også til dels kompensere for.

Dén er irrelevant - synes kvinderne.


Men til gengæld er det relevant at tale om at mænd bliver mere syge af influenza.

  • 1
  • 1