Kamp om pladsen: Uden varsel opsiger Odense Havn en af Europas største råstofproducenter

Odense Havn er med et samlet areal på 8,5 millioner kvadratmeter og 3,9 km lange kaj den suverænt største erhvervshavn i Danmark.

Arealet er inklusive en udvidelse ved Årslev syd for byen.

Området skal bl.a. fungere som lagerplads for havnens voksende kundeportefølje inden for vindmølle- og offshore-industrien.

Men selv om havnen vokser, er det slet ikke tilstrækkeligt i forhold til al den ekstra plads, det kræver at opbevare de tusindvis af vindmøller til de kommende års massive udbygning af havvind.

Derfor forsøger Odense Havn nu at skaffe sig plads på andre måder, bl.a. ved at opsige råstof- og shippingselskabet Stema Shipping som kunde.

»Vi har lige fået opsagt vores plads på Odense Havn, som vi ellers har haft et super godt samarbejde med gennem mange år,« fortæller Stemas direktør Rolf Bonnichsen.

Stema Shipping er en af Nordeuropas største leverandører af mineralske byggematerialer og mangeårig kunde i Odense Havn.

Virksomheden udvinder og producerer råvarer i sine norske stenbrud og har desuden eget rederi med selvlossende skibe, der bringer virksomhedens produkter fra Norge og ud til forskellige destinationer rundt om i Nordeuropa.

Selskabet lejer havneplads til i alt 50 havneterminaler - heraf seks i Danmark.

Og de optager meget plads for at sikre, at Stema kan anlægge skibene, læsse råstofferne af og opbevare dem frem til, at kunderne skal bruge dem.

»Opsigelsen kom uden varsel med begrundelsen om, at vores område og den nye havneudvidelse nu 100 procent overgår til at producere og opbevare vindmølle-moduler,« siger Stemas direktør Rolf Bonnichsen.

Han fortæller, at virksomheden således må sige farvel til halvdelen af det nuværende areal fra marts i år og resten af pladsen fra 2028.

Stigende efterspørgsel efter råstoffer

Opsigelsen af lejemålet har allerede besværliggjort Stema Shippings arbejde.

For det skaber usikkerhed om fremtiden, hvor virksomhedens behov for havnearealer kun vokser.

For Stemas grus bliver brugt til at fremstille en lang række produkter, som der er voksende efterspørgsel på.

Det er lige fra beton over asfalt til jernbaner og til at dække samfundets merbehov for motorveje, broer, tunneller, huse, skoler, hospitaler og energiøer.

Derudover går virksomhedens grus til at dække en større og større efterspørgsel efter sten, granitter og sandholdigt beton som ikke kan dækkes ind af lokale forekomster af sten og grus.

»Man skal forstå, at vi skaber ikke et behov. Det er markedet, der har et behov for råstoffer. Og hvis vi ikke kan komme til en havn med vores skibe, kan vi ikke forsyne det marked, der er afhængig af råstoffer. Dermed er det jo egentlig samfundets vækst, der står på spil. Hvis vi ikke har råstoffer, så går alt jo i stå,« siger Stemas direktør Rolf Bonnichsen.

»Beklageligt, men nødvendigt«

Carsten Aa, direktør for Odense Havn, er ked af, at havnen har været nødt til at opsige Stemas lejemål.

»Det er kun Stema, der har fået opsagt sit lejemål. Det er beklageligt men nødvendigt i forhold til virksomhedens fysiske placering på havnen og vores muligheder for at kunne levere den nødvendige havneinfrastruktur til den grønne omstilling,« siger Carsten Aa.

Han uddyber, at Odense Havn har været nødt til at tage en afvejning af de forretninger, som den skal have fremadrettet. Og her satser Odense Havn på at understøtte den grønne omstilling.

»Det bekymrer os altid, når vi ikke kan rumme alle kunder. Men vi er også nødt til at lave en prioritering i forhold til, at vi lige nu er en af de allerstørste produktionshavne inden for havvind og blandt de ganske få, der kan servicere det marked. Vores beslutning er alene båret af den placering, som Stema havde på vores havneareal,« siger han.

Efterlyser fast track-ordning

Carsten Aa understreger, at havnen gør, hvad den kan, for at udvide havnen, så den kan huse flere potentielle kunder.

Det har dog vist sig at tage meget lang tid at få myndighederne til at godkende en udvidelse.

Han har set eksempler på godkendelser, som har været i proces hos de relevante myndigheder i 10 år.

Og det skal gå meget hurtigere, hvis samfundet skal kunne imødegå den massive udbygning af havvind, som er besluttet både nationalt og internationalt, siger han.

»Vi vil rigtigt gerne udvide, og der er rigeligt med plads til at gøre det. For vi kan bare bygge ud i vandet. Men det er bydende nødvendigt, at man fra politisk side speeder voldsomt op på godkendelsesprocessen af havneudvidelser. Ellers går der alt for mange år til, at vi kan disponere efter det og imødekomme de fremtidige arealbehov på havnene,« siger han.

Sweco kortlægger muligheder for udvidelse

Odense Havn har fået 15 millioner kroner af EU til at kunne gennemføre en forundersøgelse af, hvor og hvor meget mere, den kan udvide sit areal.

Rådgivningsfirmaet Sweco er lige nu i gang med at kortlægge behovene og undersøge, hvad der er muligt at gennemføre. Så vidt Carsten Aa, direktør for Odense Havn, ved, har ingen andre danske havne ansøgt EU om støtte til den slags projekter.

»Det skal gerne føre til, at vi får tilladelse til at udvide havnen. Men det batter kun noget, hvis vi kan få en godkendelse via fast track-spor,« siger Carsten Aa.

Det ønske er også udtalt hos brancheorganisationen Danske Havne.

»Vi ønsker os, at politikerne på Christiansborg laver en fast track-godkendelse for udvidelse af havnearealer,« siger direktøren for Danske Havne Tine Kirk Pedersen.

Hun pointerer, at en sådan ordning er helt på linje med, at EU for nylig har opfordret medlemslandene til hurtigere at godkende nye havvindmølleparker.

Her kræver Esbjerg-erklæringen, at sådanne offshore-parker skal godkendes inden for et år.

»Selv om man hverken kan eller skal kortslutte de demokratiske processer omkring udarbejdelse af nye VVM-rapporter, bør man alligevel se på, hvordan man kan optimere og styrke sagsbehandlingen hos myndighederne, så man ikke skal vente så længe som i dag,« siger hun.

Desuden håber hun, at Danmark blive bedre til at finde finansieringen til deres udbygninger.

»I Danmark har vi ikke været helt så gode som andre lande til at få EU-midler til havneudvidelser, og vi ser også i andre lande, at der gives direkte tilskud til havneudvidelser fra både kommuner, regioner og nationalt niveau,« siger Tine Kirk Pedersen.

Krig i Ukraine har gjort tiden knap

At få godkendt og finansieret kommende udvidelser er set fra hendes stol afgørende for at lette presset på de danske havne. Holder man fast i den nuværende model, vil det med sikkerhed udløse pladsmangel.

Det gælder især havne med vindmølleindustriens store produktionsfaciliteter i Odense, Aalborg, Nakskov og tæt på Aabenraa Havn men også udskibningshavne som Esbjerg, Rønne og måske Grenaa.

»Kravene til den grønne omstilling er eskaleret meget massivt efter invasionen i Ukraine. Det har elimineret mange af de år, EU har regnet med at have til den grønne omstilling. Det har udløst et pludseligt og meget massivt pres på havnene. Alle de store spillere inden for offshore-vind har pludselig meget travlt med at skaffe sig de nødvendige arealer på havnene,« siger Tine Kirk Pedersen.

»Selv vil vi i højere grad forsøge at få puslespillet til at gå op, bl.a. ved at prøve at optimere brugen af de nuværende arealer. Men sagen omkring Odense Havns opsigelse af Stema viser os jo, at det ikke altid bliver, som vi godt kunne tænke os,« siger hun.

Politikerne skal dog ikke speede godkendelsesprocesserne op for virksomhedernes skyld men for samfundets, påpeger Stemas direktør Rolf Bonnichsen..

»I skal ikke gøre det for os - det er jeres fremtid, der står på spil. Vi og hele råstofbranchen kan sagtens sælge vores råstoffer i udlandet der også er udfordret med råstofmangel. Hvis ikke vi kan komme af med vores råstoffer i de danske havne, kan vi uden videre trække stikket og sige, at det var det. Det vil dog være trist for det danske bygge- og anlægsmarked, som er helt afhængig af råstoffer,« siger han.