Kamp om offentlig databaseprojekt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kamp om offentlig databaseprojekt

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i dag udpeget fem IT-virksomheder og konsortier til at konkurrere om udvikling af en såkaldt XML-infostrukturdatabase, der skal indeholde oplysninger om metadata.

Projektkonkurrencen, som løber til februar 2002, er et led i den statslige satsning på at standardisere alle offentlige data i metasproget XML og omfatter en mulighed for at løbe af med en ordre på op mod 30 millioner kroner.

I alt har 11 interesserede IT-virksomheder og konsortier udtrykt interesse for at deltage i konkurrencen. De fem foreløbige vindere, der får lov, at gå videre i konkurrencen er Accenture og Microsoft i et konsortium, CSC med PriceWaterhouseCoopers og Dansk Bibliotekscenter som underleverandører, IBM med SAP som underleverandør, WM-Data med Software AG som underleverandør samt Oracle.

I første omgang skal de fem konkurrenter udarbejde et tilbud på et pilotprojekt inden 10. januar 2002. Herefter vil ministeriet indgå nærmere forhandlinger med leverandørerne bag de to-tre bedste tilbud. Selve vinderen af projektkonkurrencen skal efter planen være fundet til februar næste år, hvorefter leverandøren har indtil sommer til at etablere en pilotudgave af infostrukturdatabasen inden for et afgrænset offentligt myndighedsområde.

"Kører pilotudgaven tilfredsstillende - er vi parat til at købe teknlogien til etablering i hele den offentlige sektor," siger chefkonsulent Mikkel Hemmingsen, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først