Til kamp mod manglen på specialister: It-branchen vil uddanne dem selv
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Til kamp mod manglen på specialister: It-branchen vil uddanne dem selv

Danmark får ikke nok ud af det it-tog, der i disse år buldrer derudad – for vi har for få højtuddannede specialister at sætte på toget. Sådan har advarslerne længe lydt fra branchen og erhvervslivet, som mener, at uddannelserne leverer alt for få kandidater i forhold til behovet.

Derfor har en lang række virksomheder taget sagen i egen hånd og etableret forskellige former for efteruddannelse, viser en rundringning foretaget af Ingeniøren:

»De teknisk tunge kompetencer ser vi hele tiden et behov for. Særligt udviklere, SAP- og security- kompetencer«, siger HR-direktør Brit Kannegaard Johannessen fra NNIT, der i flere år har arbejdet på at få nyuddannede ind på bl.a. et graduate-program og oplære dem i branchens vilkår.

»Siden 2006 har vi hvert år haft et graduate-hold, og fra i år har vi skruet op for volumen. Det har været en af måderne for os at få de rette kompetencer på,« siger hun.

Mens opkvalificering i tunge it-kompetencer sker løbende, handler oplæringsdelen også om en anden efterspurgt kompetence, nemlig evnen til at formidle det tekniske og skabe værdi for kunderne.

Hos Siteimprove ender man ofte med ubesatte stillinger – senest da blot fire ingeniører blev ansat til otte stillinger.

»Alle i branchen vil jo helst have en 23-årig kandidat med 13 års erfaring,« siger udviklingschef Lars Vange Jørgensen.

Siteimprove står samtidig over for en stor vækst fra 25 til 50 ansatte over to år og satser på at være meget målrettede med hensyn til, hvilke kvalifikationer og erfaringer de efterspørger i jobansøgningerne.

»Også for at vise omverdenen, at de problemstillinger, vi arbejder med, er relevante,« siger han.

I en virksomhed som Dong Energy, der beskæftiger omkring 580 medarbejdere på it-området, har efteruddannelse vist sig effektivt.

»Vi har mulighed for at uddanne folk i forskellige retninger og lægger vægt på at have dem i flere jobfunktioner. Det er den måde, hvorpå vi bedst kan lukke de huller, der ofte opstår efter endt uddannelse,« siger HR-direktør Hanne Blume.

Samarbejde med universiteter

Udbredte er også de kurser, som virksomhederne tilbyder universiteterne som en del af uddannelsen. Det har landets næststørste it-virksomhed, KMD, gode erfaringer med. Senest gennem et klassisk case competition-samarbejde med DTU, der netop er sat i gang.

»Vi får adgang til en masse dygtige mennesker under uddannelse med mulighed for at lave aftaler. Der er bestemt rekrutteringsmuligheder der,« siger Søren Billeskov, chef for Talent Management hos KMD i Danmark. Som andre it-virksomheder er han bevidst om manglen, men står som en virksomhed med internationale udviklingsafdelinger omvendt i en fordelagtig situation.

»Vi har jo ressourcer nok i Polen og Indien, men for de dansktalende kunder giver det ikke rigtig mening i daglig dialog. Så outsourcing har sine naturlige begrænsninger for os,« siger han.

For andre af de virksomheder, hvor outsourcing er muligt, er overvejelserne omtrent de samme. Det skal helst give mening i forhold til service, mens større systemer nemmere finder vej ud af landet.

Brug af freelancekonsulenter er en anden mulighed. Efterspørgslen er konstant, og selv med forholdsvis få arbejdstimer om måneden kan lønnen give fastansatte baghjul.

»De unge ved godt, hvad de er værd, og nogle af de nyuddannede får godt nok en høj løn,« lyder det fra Siteimproves Lars Vange Jørgensen, der dog som flere andre adspurgte slår fast, at løn sjældent har højeste prioritet for de dygtigste profiler.

»Det er ikke sådan, at folk er ublu. Jeg har ikke set en decideret lønspiral eller folk, der truer med en underskrevet aftale og et: ‘Ha, nu har jeg skiftet!’,« siger han og peger i stedet på, at de fleste ny­uddannede søger faglig udfordring. Finder de ikke det, er de til gengæld hurtigt ude af døren igen.

»Nyuddannede kommer med færre fordomme og vil ofte bare gerne have noget meningsfuldt at rive i. Dem vil vi gøre os flere bestræbelser på at hyre. Selvom vi også dyrker faglige netværk på tværs af virksomheder, så har det ikke vist sig at være en genvej til rekruttering af talenter,« siger direktøren.

Vi risikerer at komme for sent

Dansk Industri (DI) har i et stykke tid advaret om manglen på specialister inden for cloud computing og behandling af store datamængder. I år mangler branchen ifølge DI’s Itek-afdeling 1.000 it-specialister – et tal, der om få år vil ligge på 3.000. Og spørger man flere af it-virksomhederne, er det på skolebænken, at den virkelige udfordring ligger.

»Vi ser et væld af uddannelser med ordet ‘it’ i sig, hvor man kun får lov at skrabe på overfladen,« lyder det fra André Rogaczewski, administrerende direktør i Netcompay. Han peger på, at branchen sukker efter dem, der er i stand til at tænke abstrakt og komplekst med hurtig opfattelses- og indlæringsevne.

Hurtigtvoksende Netcompany kan godt få fat i de nyuddannede. Men når en af de hurtige i branchen kun knap og nap kan besætte sine opslåede stillinger, er det alvorligt, mener André Rogaczewski.

»Vi er i gang med en digitalisering, der svarer til den industrielle revolution. Det sker nu, og jeg er desværre ikke sikker på, at Danmark står så godt, som vi har gjort før,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten