Til kamp mod elektronikskrot: En reparationsrevolte er på vej

Illustration: Christian Østergaard

Du skal selv kunne reparere og opgradere produkter, du ejer, uden at miste garantien. Det mener både USA’s copyrightkontor og Europa- Parlamentet, der kræver mere åben software og længere levetid for produkter.

Af 19

Millioner af prustende landbrugsmaskiner på den nordlige halvkugle knokler i disse uger for at få høsten i hus.

Ved første øjekast ser alt ud, som det har gjort i adskillige årtier. Men på ét væsentligt punkt er noget i landbrugssektoren forandret markant inden for de seneste 15 år:

Går traktoren, mejetærskeren eller andet udstyr i stå, kan landmanden ofte intet stille op. Modsat sine forgængere er nutidens landmand ofte afskåret fra at snuppe skruetrækker eller svensknøgle og sporenstregs fikse sine mekaniske arbejdsheste.

»Tidligere var enhederne primært mekaniske, men når de i stigende grad indeholder elektronik og software, bliver det svært for forbrugerne selv at gøre noget. Derudover er der en tendens til, at man udskifter hele dele såsom gearkasser i stedet for at reparere,« siger Henning Sjørslev Lyngvig, som er jordbrugsteknolog, landmand og konsulent for brancheforeningen Danske Maskinstationer og Entreprenører.

Retten til at reparere

Og hvis du synes, landmændenes situation virker velkendt, er du ikke på afveje. De indskrænkninger og forhindringer, landmændene møder, når de ønsker at reparere eller opgradere, volder også kvaler i andre produkter – lige fra vores biler, hårde hvidevarer og hospitalsudstyr til forbrugselektronik såsom fjernsyn, mobiltelefoner og computere.

Barriererne skyldes blandt andet softwarelåse, som spærrer for reparationer, og at producenterne i mange tilfælde dikterer, at autoriserede værksteder skal tage sig af alle reparationer, hvis ikke man vil sætte garantien over styr eller risikere at blive udelukket fra at kunne købe de nødvendige reservedele.

Nogle producenter har det yder­mere med at afvige fra standarder og ty til lukkede systemer og et design, som det kræver specialfremstillet værktøj at tilgå.

»Vi skal have lov til at reparere vores eget udstyr. Vi kan ikke vente, når det går i stykker midt under høsten. Producenterne udnytter situa­tionen til at flå os for flere penge,« kritiserede John Hansen, formand for landmændene i den amerikanske delstat Nebraska, under en høring i år i USA om retten til at reparere produkter, man selv har købt og ejer.

Landmændenes særlige rolle

»Jeg kan helt sikkert godt genkende problematikken. Maskinerne bliver hele tiden dyrere, uden at det nødvendigvis ser ud til, at driftsomkostningerne er mindre eller holdbarheden bedre,« siger Karl Henning Mikkelsen. Han er tidligere bygnings- og anlægsingeniør i en kommune og besluttede i 1997 at dedikere sit arbejdsliv til sit biodynamiske landbrug fordelt på 34 hektar midt på den jyske hede.

Det er ikke tilfældigt, at denne historie begynder med landmændene, selvom deres reparationskvaler er identiske med andre faggrupper og forbrugeres. For landmændene spiller en særlig rolle i en teknisk og teknologisk tendens, som vedrører os alle. Mere om den rolle senere.

Den tiltagende tendens er nemlig, at der længe har ulmet en modstand og et oprør blandt ‘fiksere’, uafhængige reparatører og gør det selv-folk. Et opgør imod, at vores ejendele i stigende grad er svære eller decideret umulige at reparere.

Og det oprør ser ud til at kulminere i disse år.

Producenter skal presses

Både USA’s myndighed for håndhævelse af ophavsret (Copyright Office) og Europa-Parlamentet blæser nemlig til kamp for en reparationsrevolte.

»Vi skal gøre det muligt at reparere alle produkter på markedet. Vi må sikre, at batterier ikke længere limes ind i et produkt, men skrues ind, så vi ikke behøver smide en telefon ud, når batteriet dør. Vi skal sørge for, at forbrugerne er opmærksomme på, hvor længe produkterne holder, og hvordan de kan repareres,« siger det franske medlem af Europa-Parlamentet for De Grønne, Pascal Durand, som udtaler sig på vegne af hele parlamentet.

Parlamentet har vedtaget en betænkning med en kraftig opfordring til EU-Kommissionen om at indføre et mærkat, der angiver et produktets holdbarhed samt mulighed for reparationer og opgraderinger.

Desuden bør medlemslandene skabe incitamenter, der fremmer produktionen af holdbare produkter, som kan repareres, og indføre ‘passende afskrækkende foranstaltninger’ for producenter, der afviger.

Kasserer og køber nyt

Men hvorfor er det overhovedet værd at kere sig om reparationer og udskiftninger, som vi selv kan udføre?

Prisen på produkter er jo dalet drastisk de seneste ti år. I mange tilfælde er der ikke det store at spare ved at reparere frem for at købe nyt. Læg dertil, at vi tit skrotter velfungerende produkter, fordi vi foretrækker nyere modeller, eller fordi de gamle ikke længere er energieffektive.

Men det er en særdeles skidt tendens, lyder det fra reparationstilhængerne. De fremhæver fire faktorer:

For det første gavner det typisk produktionen i Asien, når vi kyler defekte eller forældede genstande ud og køber nyt. Øgede vi i stedet de økonomiske aktiviteter i EU relateret til en længere levetid for vores produkter – herunder mere vedlige­hold og flere reparationer – med 1 procent, ville det resultere i en aggregeret effekt med en nettoværdi i disse sektorer på 46,23 milliarder kroner. Det viser en rapport fra EU’s komité for det indre marked.

Illustration: MI Grafik

For det andet får producenterne større indflydelse på levetiden af et produkt, jo mindre muligheden er for, at vi selv eller uafhængige reparatører kan fikse vores ejendele.

Dertil kommer, at skrotbjerge over alt i verden vokser med voldsom fart, fordi vi i stadigt højere grad kasserer vores brødristere, køleskabe, hårtørrere, opvaskemaskiner, computere og mobiltelefoner.

Ifølge FN kasserer vi på verdensplan over 55 millioner ton elektronik årligt. Heraf bliver blot 15,5 procent indsamlet og genanvendt i forskellige genanvendelsesordninger. I Danmark er mængden af elektronikaffald, målt i vægt, steget med 80 procent i perioden 1995-2015.

»I betragtning af, at størstedelen af elektronik bliver lettere, fortæller udviklingen i vægten virkelig om en stigning,« siger Keshav Parajuly, forsker i miljøteknologi ved SDU Livscykluscenter.

Vi vil gerne

Og endelig, som det fjerde argument mod bare at skrotte løs, så er der en del, der tyder på, at vi faktisk gerne vil det anderledes. Ifølge en Eurobarometer-undersøgelse ønsker 77 procent af europæiske forbrugere at reparere produkter frem for at købe nye – men vi kasserer, fordi prisen på reparationen eller serviceniveauet afskrækker os.

Herhjemme spenderede vi, ifølge Danmarks Statistik, 177 kroner om året på reparationer af husholdningsapparater i 1998. Den udgift var i 2015 faldet til 20 kroner – til trods for at prisen på en reparation tilsvarende er steget.

I Holland, som på mange punkter er det land, vi bedst kan sammenligne os med, er antallet af firmaer med speciale i elektronikreparationer faldet fra 4.500 til 2.500 på ti år.

I Polen, som ellers er et af de europæiske lande, hvor der traditionelt er blevet repareret mest, faldt samme tal med 16 procent på to år.

Reparationer er besværlige

Men hvilke benspænd står i vejen for reparationer? De kan opdeles i to grupper: de mekaniske og de softwaremæssige.

Europa-Parlamentet vil de mekaniske benspænd til livs og langer ud efter producenterne for bevidst at modarbejde reparationer.

Mange enkeltdele i elektronik er for eksempel indkapslet i lim. Muligheden for opgraderinger er ofte ikke-eksisterende. Producenter har for uvane at udfase, fordyre eller blokere for brug af reservedele samt anvende specialfremstillede skruer og lukkede standarder.

Vigtige komponenter såsom batterier og LED-komponenter er ikke altid fastgjort i produkter af sikkerhedshensyn, men måske snarere for at sætte fart i udskiftningscyklussen.

For dyrt for os og miljøet

Forbrugerrådet Tænk kører i øjeblikket en kampagne for nemmere reparationer og mere holdbare produkter, og organisationens kritik er stort set enslydende:

»Vores produkter bør ikke være så besværlige at få repareret. Det er for dyrt for både forbrugere og miljøet,« siger rådets formand, Anja Philip.

At der er noget om sagen, indikerer tests foretaget af iFixit.org, som er verdens største fiks det selv-firma. IFixit splitter produkter ad og giver dem karakter baseret på, hvor lette eller rettere svære produkterne er at reparere eller opgradere. Altså nogenlunde som det mærkat, Europa­-Parlamentet vil indføre.

En gennemgang af iFixits tests i årenes løb tyder på, at det bliver sværere og sværere at foretage reparationer, uanset hvor ferm og fingernem man så ellers måtte være.

Særligt Samsung og Apple har stået for skud, men den nyeste bundkarakter er tildelt Microsofts to nye Surface-computere. De er ifølge iFixit konstrueret med henblik på en begrænset levetid og på ikke at kunne repareres. Grundelementerne er limet sammen, og vil du have adgang til indmaden, som i øvrigt er fastloddet, skal du skære stofbeklædningen ved tastaturet i stykker.

Microsoft har ikke besvaret Ingeniørens henvendelse om sagen.

Tyr til piratsoftware

Står det til Europa-Parlamentet, skal sådanne mekaniske benspænd for reparationer altså være fortid. Parlamentets fokus på produkters mekaniske dele forsømmer dog den voksende betydning af software.

Det står til gengæld for skud i USA. Både USA’s myndighed for håndhævelse af ophavsret og lovforslagshøringer i 11 delstater sigter på at ændre ophavsretten i forbindelse med software. Formålet er at gøre det lovligt at reparere alt, man ejer – selv hvis det betyder, at man må hacke produktets software.

Virksomheder som bilproducenten Ford, it-giganten Apple, traktorproducenten John Deere og adskillige elektronikfabrikanter kritiserer tiltaget. De mener, at man ved at åbne for adgang til software bryder med ophavsretten, og at uautoriserede modifikationer kan have negativ indvirkning på udstyret og dets opfyldelse af f.eks. miljøkrav. Sådan har diskussionen bølget frem og tilbage i årevis. Men inden for de seneste 12 måneder er ophavsretskontoret og politikerne begyndt at lytte og agere for alvor. Og så vender vi endelig tilbage til landmændene:

Politikernes lydhørhed er opstået, netop som landmændenes hovedorganisationer plæderer for retten til at reparere egne produkter. Og som i Danmark har de amerikanske landbrugsorganisationer politisk tyngde og centralt placerede lobbyister.

Vil åbne og fikse

»Landmændene vil ikke udvande nogens intellektuelle rettigheder. De ved, hvor meget det koster producenterne at udvikle deres grej. Men de vil være i stand til at åbne det og fikse det,« siger The American Farm Bureau Federations seniordirektør for relationer i kongressen, Mary-Kay Thatcher, til mediet Vice Motherboard.

Landmændene er især bekymrede for, hvorvidt producenterne vil supportere softwaren i hele den forventede levetid for deres maskiner. En velholdt traktor kan holde i 20 eller 30 år, men det er uvist, om producenterne vil understøtte deres modeller så længe.

Desuden betyder de store afstande i USA, at landmændene sommetider skal vente i dagevis på, at en autoriseret reparatør dukker op. Derfor bruger bønderne uautoriserede diagnosticeringskabler og køber crackede versioner af traktorproducenters software i Ukraine og Polen.

Træt af proceduren

Landmændene klager også til USA’s myndighed for ophavsret, som kan udstede undtagelser fra ophavsretten i forbindelse med software, hvis grunden er behov for en reparation. Hurdlen er blot, at undtagelserne kun gælder for tre år. Så skal sagen genbehandles, og den procedure er ophavsretskontoret træt af. Hvor de i 2000 blev bedt om at forny 325 undtagelser, modtog kontoret i 2015 40.000 henvendelser.

Kontoret anbefaler USA’s regering at gøre det til en gældende undtagelse, at kunder må tilgå software for at reparere. Landmændenes pression kan derfor ende med at få store konsekvenser for os alle.

»Det er positivt – og lad os nu se, hvor det ender. For mig er det stadig svært at fatte, at vi skal bede om lov til at reparere de produkter, vi ejer,« siger Keshav Parajuly fra SDU.

Sponseret indholdLINAK: Kompliceret håndbetjening var næsten umulig at regne på
Mere om Produktion
Sikkerhedsstyrelsen: »Vi kan ikke vejlede nogen i at sidde og klippe i en støvsugerpose eller kaffefilter«PLUS.Sikkerhedsstyrelsen: »Vi kan ikke vejlede nogen i at sidde og klippe i en støvsugerpose eller kaffefilter«
Ændrer kurs: Nu anbefaler Sundhedsstyrelsen masker i kollektiv transport og store forsamlingerÆndrer kurs: Nu anbefaler Sundhedsstyrelsen masker i kollektiv transport og store forsamlinger
Nu er der masker nok: Leverandører melder sig klar til mundbind i offentlig transportPLUS.Nu er der masker nok: Leverandører melder sig klar til mundbind i offentlig transport
Job fra Jobfinder
Mest læsteMest debatteret

Dansk corona-vaccine vil være den bedste – ikke den første

Dragon-kapslens første bemandede mission vender hjem fra ISS: Se frakobling og landing

Ukendt dronesværm over USA’s største atomkraftværk bekymrer

Kåre Mølbak om genåbningens fase fire: Jeg kan ikke anbefale den sundhedsfagligt

Spionfotos afslører ødelæggelser fra Sovjets landbrugsreform

Spørg Fagfolket: Hvorfor er drøvtygget græs værre for klimaet end visnet græs?

Dragon-kapslens første bemandede mission vender hjem fra ISS: Se frakobling og landing

ANALYSE: Derfor er der brug for masker nu, selv om smittetrenden er usikker

Kåre Mølbak om genåbningens fase fire: Jeg kan ikke anbefale den sundhedsfagligt

Dansk corona-vaccine vil være den bedste – ikke den første

keyboard_arrow_upTil toppen af artiklen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Som nævnt i artiklen er skruer med ikke-standardiserede skruehoveder et stort problem. Også produkter der placerer skruer dybt nede i smalle huller der kræver specielt lange og tynde udgaver af ellers standard skruetrækkere.

Kabinetter med klipse-lukninger hvor man ikke kan se hvor de sidder. Når man prøver at skille det ad ender man med at brække halvdelen af klipsne. Der burde være markeringer på kabinettet hvor klipse-lukninger er placeret. Jeg har ofte savnet et røntgen-apparat til se hvordan et produkt kan skilles ad uden at ødelægge kabinettet.

Servicemanual. Måske det største problem er at mange firmaer ikke vil publicere servicemanualer der viser hvordan produkter kan skilles ad og serviceres. Dette selvom de selvfølgelig har lavet disse manualer internt. Manualerne behøver blot at være tilgængelige som PDF på deres Internet sider. Jeg synes der skulle være krav om at man publicere servicemanualer inden den lovpligtige garantiperiode for de først solgte produkter udløber.

Hvis du som privatperson vil hjælpe andre med at reparere og lære dem hvordan de kan vedligeholde og ordne deres elektronik og andre husholdnings-produkter kan du deltage i en Repair-Café. Der er nu startet en første dansk Repair-Café i Odense. Jeg har selv siden 2014 deltaget i Repair-Café i Luxembourg.

  • 22
  • 0

Enig - men det er faktisk muligt med lidt vilje og ihærdighed at finde meget hjælp på nettet. Derudover har man i mange år kunnet købe fin kvalitet, som for det meste ikke har problemer med at virke fint i mindst 20år - for derefter måske at skulle have skiftet et par småting- især elektrolytter. Jeg har fået en gammel Audiolab 8000P, som blot skulle have skiftet 4 kondensatore til strømforsyningen. Nu kan den virke i mange år igen, da resten er bygget glimrende og solidt. Men det kræver at folket køber noget kvalitet og det koster typisk lidt ekstra. Jeg genbruger utroligt meget elektronik og selv 8-10 år gammel pc hardware kan snildt få nyt liv med en SSD og linux. Jeg fik en gammel Duo core smidt i nakken, som havde et løst stik og en dårlig blæser. Lidt rens og klister, samt Linux Mint - så snurre den fint til mine forældres behov, som kontormaskine - så behøver de ikke bruge 3-4 tusinde i bilka for en bærbar.

  • 8
  • 0

Min erfaring er nu mere at folk er "glade" når deres 4 år gamle fladskærm går i stykker for så har de en "undskyldning" for at købe en ny som både har bedre billede, bruger mindre strøm og har understøttelse for de nyeste sendestandarder så de kan droppe den boks de var nødt til at købe til deres TV for at blive ved med at se diverse kanaler.

Når det kommer til biler kan jeg dog godt nikke genkendene til problematikken.

Har selv købt et kabel og program som kan sluttes mellem bil og min bærbare, så jeg kan udlæse og konfigurere bilen.

Det viser sig dog nu at producenterne er begyndt at låse deres bilers software så det ikke er muligt at åbne for funktioner eller tilføje hardware og åbne op for at dette virker.

På vores "gamle" bil kan jeg gøre "alt" men på en bil som blot er 4 år nyere af samme mærke er der pludseligt lagt kraftige begrænsninger på hvad jeg får lov til at aktivere.

På de helt nye modeller kan man så slet ikke gøre noget for det kræver en kode og hvor denne kode før blev leveret med bilen på et kort man skulle gemme, så er det nu sådan at koden ligger på en server hos producenten og denne hentes af producentens diagnose software når man kører den på et autoriseret værksted.

Ergo betyder dette også at fremover vil kun det autoriserede mærkevare værksted være i stand til at udføre en større del af de ting som også de små uautoriserede værksteder kan idag.

Min bil kan f.eks godt være forberedt for tågelygter (Alle ledninger er til stede og tilsluttet) og jeg kan sagtens montere dem og tilkoble dem i min bil, men jeg kan ikke bruge dem for i softwaren er knappen der aktiverer dem deaktiveret og jeg kan ikke aktivere den fordi jeg ikke har koden.

Men det er jo på sin vis også logisk nok at de gør det. Flere og flere funktioner som en bil har ligger jo nu om dage i software og forventer man at få adskillige tusinde kroner for rene "software funktioner" så er man jo også nødt til at beskytte softwaren.

  • 5
  • 0

situation her i sidste uge.

Min C3 aut. fik problemer med gear. Det viser sig at kun Citroen kan indstille den computer, som styrer gearet. Alle sagde at det kunne de ikke reparere - der var ingen informationer i tekniske manualer om gearet. OK - så bide i det sure æble og tøffe til Citroen.

Citroen: Det bliver meget dyrere at reparere gear end at købe en ny brugt bil. I øvrigt var Citroens reservedele en faktor 5 dyrere end at få dem på nettet. Og i øvrigt ville de kun reparere den, hvis de også fiksede alle mulige andre ting end det som var i stykker - fordi det kunne ske når som helst.

Bevares - det skal nok være rigtigt. Men 20.000kr for at fixe et gear? Get the hell out of here !

Resultat: Flot bil uden rust - alt undt. gear virker. Skal kasseres. Det er grotesk misbrug af ressourcer !

Manualen til gearet er tilsyneladende hemmelig - i hvert fald kunne jeg ikke købe den. Og jeg kan ikke finde den til salg - faktisk kan jeg ikke engang 100% præcist identificere version - kun den generelle type. - For, hvis jeg kunne købe den så skulle jeg nok lave det gear selv - selvom jeg kun er en svagsstrømsingeniør.

  • 8
  • 0

Har du prøvet hos en anden forhandler.

Jeg har prøvet med min bil at få svaret "Det kan ikke lade sig gøre" hos et mærkevare værksted og da jeg så ringede til et andet, så kunne det sagtens.

Det er min påstand at det mere handler om, om de har nogen folk som har evnerne til at betjene det udstyr de har, snarere end om det overhovedet er muligt.

  • 5
  • 0

Jeg købte netop haynes manualen da jeg købte bilen - fordi jeg VIL reparere ALT.

Haynes undgår desværre at skrive om automatgearet. - Og jeg prøvede en længere række steder før Citroen uden held... :-(

Men tak for forslagene - det er tanken der tæller.

  • 4
  • 0

At de ellers så konservative landmænd (også i USA, jeg mener dog at, jeg allerede sidste år læste noget om, at i Kansas afslog den føderaleregering en lovgivning, der ellers ville give farmerne lov til at reparere deres maskiner), slår sig i tøjret.

Men problemstillingen: vi reparerer ikke, vi skifter bare reservedele til det virker, er ingenlunde ny! Allerede for 10 år siden oplevede jeg, da min mukkebik ikke kunne starte med elstarten (K30 tohjuler), så skiftede de batteriet. Den startede hos dem, men hjemme nul. Så skiftede de et eller andet CD.. Samme resultat. Så skiftede de statoren (hvad det så end er?!). Så virkede den- omsider. :-P Det kostede så en 3500 kr- en tedjedel af nyprisen. Eller det samme som et nyt udstødningsrør i dén butik.

De har simpelthen en manual, lidt ligesom, når ens pc er i udu: Har du genstartet? Med meget mere..

Selv har jeg lige kasseret tre bærbare, de kunne sikkert laves, men altså 16-1700,- kr plus told og moms for nye skærme?! To af dem trænger også til nyt batteri, og den tredje løber bare varm (designfejl), men igen skærmen har pixelfejl. (Jeg er så gået tilbage til stationær ;-) )

Men i foråret fik jeg skiftet varmelegmer i min gamle Vølund vaskemaskine, den lever nu på lånt tid for går den i udu, kan den ikke laves mere, der findes ikke reservedele til den. Den type kvalitet laves ikke mere for, det kan ikke betale sig!

Og reparationsværksteder er blevet meget sjældne...

Men Samsung fortjerner alt det skidt, der kan smides efter dem! De har to år, så opgraderer de ikke software mere! :-((((( Og det DVD-drev, der er i udu, det kan man slet ikke få skiftet.

Mvh Tine- der faktisk lige reparerede sin mukkebik, der lækkede benzin og olie: Jeg skar 2 cm af benzinslangen. Men det var ikke spor nemt!

  • 2
  • 0

... mener batterierne er trætte efter 3000 timer, og ændrer opførsel, åbenbart uden at måle efter.

Jeg kan godt skifte batterier, men en tæller skal nulstilles af forhandler.

Diagnose-software logger på hos Husqvarna, så en kopi kan kun bruges af autoriserede forhandlere.

Der findes en ROS-enabled version, så man kunne forbedre navigationen, men den må almindelige mennesker ikke få.

Jeg stillede ellers gerne min snørklede have til rådighed for de åbne mesterskaber i plæneklipper-navigation.

  • 4
  • 0

Jeg har en Beomaster 1400 radio fra 1969 som bruges dagligt. Plastdele begynder at smuldre pga. alder, men ellers ingen problemer efter udskiftning af et par elytter. Jeg købte for en del år siden en gl. Vølund vaskemaskine hos en produkthandler for 50 kr oprindelig som res.dele donor til en maskine magen til. Jeg åbnede maskinen og fandt ud af, at lågets microswitch var defekt. Efter udskiftning af denne komponent for 15 kr. kørte maskinen i endnu 13 år. Vores Miele støvsuger er 35 år gl, kører på andet sæt kuglelejer for 84 kr. De nye Miele kan ikke skilles ad, dele er svejst sammen. På et tidspunkt udskiftede en internet leverandør VoIP adaptere. Den kommunale losseplads var fyldt med dem. Jeg prøvede at "bjerge" et styk til eget brug, jeg blev næsten politianmeldt af opsynet for tyveri. Der er bjerge af brugbare ting på en genbrugsstation som bliver bare smadret. Synd.

  • 5
  • 0

Til rep. ville de vel skifte "benzinhanen med slanger". Det ville jeg også gerne, men en lille fnattet skrue i et spændebånd- er rustet fast. Her hjalp ikke engang WD40 (min bedste ven!). På trods af- "benzinhanen med slanger" kan købes for en billig penge. ÅRHHH!

Nå men det lykkedes- også fordi jeg samler på værktøj, så jeg hade en lille bøjet tang, der kunne åbne de små rustne slangebindere, som mærkvværdigvis ikke knak. Men det var som at lave en mavetarmoperation på en mus i levendefangstfælde! Især, da jeg omgående gror to tommelfingre ud i hver hånd- og ikke har ret mange kræfter i hænderne. Og mine hænder er afgjort for store...

Men: Det lykkedes! :-)

Mvh Tine

  • 2
  • 0

Hvornår er et produkt designet dårligt ved en fejl, kontra bevidst designet til at gå i stykker efter noget tid og/eller være umuligt at reparere? Det er en grusomt kompliceret gråzone som findes i mange teknologisk tunge industrier, med eksempler/tilfælde som nok ofte er tæt på umulige at afgøre. Og generelt bør man hellere anklage folk for uvidenhed end ondskab. Men på den anden side har vi motivet:

Priser på printere og printer-patroner er nok et af de bedste eksempler jeg kender på, at industrien lukrerer på at vedligehold kan gøres så dyrt, at forbrugeren tvinges til en komplet udskiftning - med uheldige konsekvenser for miljøet.

Copyright på software bør naturligvis respekteres, men jeg mener vi er lidt for flinke overfor industrien for tiden. Balancen er så skæv som man kan forvente når økonomi skal kæmpe mod miljø, og når konsekvenserne for sidstnævnte forekommer uoverskueligt langt ude i fremtiden.

Jeg er ikke den store fan af kontrol og regulering, men hvad de her "broken by design" og "lad os holde dokumentationen hemmeligt"-designs angår, så tror jeg ikke vi kommer uden om at presse industrien lidt hårdere i retning af genbrug.

  • 3
  • 0

Kan man gøre noget for at opfordre til længere levetid og garanti på produkter?

F.eks. mindre moms på varer der leveres med 20 års garanti og derover.

  • 1
  • 0

Jeg lever bl. a af at reparere hvidevarer og elektronik. Senest har jeg gang i en SONOS Play 5 for en kunde. Det er et dyrt produkt, men internt er der brugt billige kondensatorer. Et "kinabarn" har leget med en limpistol over alt. Sådan ser det ud. Skruer der skal af, er gemt bag limede dele, som bunden og skiltet bag på. Aldrig om jeg selv ville købe det dyre lort.

  • 4
  • 0

Hvor er jeg glad for min 20 årige Astra F. I mandags stod kølevandstemperaturføleren som kun er 4 år gammel af. Bilen kørte skidt. Så tændte motor elektroniklampen kort. Jubii. I men en stump stiv ledning i ben 5 og 6 i diagnosestikket ved sikringerne. Sætte tænding på, og aflæse blink koder fra kampen i instrumentet. Fejl 0115. Google og vups. Af med stikket til følere, så den gik i nødprogram med det samme, og jeg kunne nu komme hjem med en fin kørende bil i nødprogram. Nu føler købt om skruet i. 5 minutter senere var alt som det skulle være igen.

  • 3
  • 0

Hvor er jeg glad for min 20 årige Astra F. I mandags stod kølevandstemperaturføleren som kun er 4 år gammel af. Bilen kørte skidt. Så tændte motor elektroniklampen kort. Jubii. I men en stump stiv ledning i ben 5 og 6 i diagnosestikket ved sikringerne. Sætte tænding på, og aflæse blink koder fra kampen i instrumentet. Fejl 0115. Google og vups. Af med stikket til følere, så den gik i nødprogram med det samme, og jeg kunne nu komme hjem med en fin kørende bil i nødprogram. Nu føler købt om skruet i. 5 minutter senere var alt som det skulle være igen.

Super fedt - jeg elsker sådan en historie, fordi den fortæller hvor langt man kan komme med lidt vidensdeling, gå-på-mod og erfaring. Og det er netop det, som jeg typisk søger nettet tyndt for at finde. Jeg har selv skrevet en lille vejledning til at rense oliefyret på min volvo, som jeg så har delt på både hi-speed.dk og volvosnak.dk. Netop fordi min tanke var at hvis jeg forventer at kunne søge om hjælp på nettet, så må jeg ligeså bidrage når jeg selv har fået noget til at virke igen. Bla. 4 og 5kw Eberspacher er mekanisk og fysisk det samme - forskellen ligger i fødepumpens hastighed. Volvo har "kun" ændret den aftagelige bagkappe, som indeholder elektronikken til fyret, hvor den typiske fejl er en dårlig lodning bag siliconemassen, som beskytter printet. Hele motorrummet i en volvo V50 er designet til at man kan vride motoren frem, så oliefyret kan tages ud, uden lift grav eller lignende. Alle fejl og manuel styring af oliefyret og vand/brændstofs-pumpen kan styres/overvåges via en ebay-tester til ca 1000kr + en gammel bærbar.

Hvis du er glad for gamle, eller bare lidt ældre biler, så fandt jeg ved et tilfælde en forhandler i går, som har et ret overraskende udvalg: http://www.ez-biler.dk/

  • 4
  • 0

Mangler generelt helt simple vedligeholdes og opgraderings egenskaber.

F.eks skal de skilles ad for at fjerne støv fra kølepladerne, manglende fjernelse af støv betyder forkortet levetid.

Men selv hvis man absolut skal skille dem ad, så mangler der vejledninger fra producenterne til at kunne skille dem ad bare for noget så simpelt som at fjerne støv fra køleribberne.

Helt i orden at Kølepasta ikke er lige til at skifte for de fleste, men simpel fjernelse af støv vil forsinke udtørring af pastaen.

Det var bare et eksempel på forbruger elektronik der mangler simple vedligeholdeses egenskaber. Generelt for computere, støvsugere, køleskabe, vaskemaskiner, kaffemaskiner, varmesystemet, ventillationsanlæg og alskenas andre ting består vedligeholdelses vejledningerne i ganske få ting:

Brug en opvredet fugtig klud til at tørre eventuelt snavs og støv væk. Skift filter (men kræver nogle gange en udvidet ledvogter eksamen og 3 ekstra led på armen) Afkalk, men kun med vores mærke af citron-/eddikesyre ellers *'bortfalder** garantien.

Vi herinde kan nok godt klare langt de fleste ting hvis vi gider. Men alle andre ?

  • 1
  • 0

Vi herinde kan nok godt klare langt de fleste ting hvis vi gider. Men alle andre ?

Hvilket også er derfor at jeg har hjulpet talrige mennesker med at reparere ting. Jeg har ikke børn, hus og er heller ikke den store rejsen/tv-narkoman - og har derfor en anden prioritering af min tid. En anden værdigfuld lektier er også at lærer at sige fra og koge det ned til det grundlæggende. Jeg har godt nok lært meget af at blive ved til mine fingre blødte og til jeg fik sådan nogle mærkelige blafrende nervesammentrækninger omkring det ene øje. Men det skal man nogle gange lige lære på den hårde måde, før man sadler om. 10 år et barn med mod - 20 år et fyrigt blod - 30 år en rask mand - fyrretyve som alting kan :o)

  • 1
  • 0

Jeg ser også flere og flere print med meget små SMD komponenter, selv om der faktisk er rigeligt med plads til større komponenttyper. Det betyder at man skal sidde med lup og lodde bittesmå komponenter (under 1mm). Især de små kondensatorer der bruges meget nu små kermaiske, selv med kapacitet op til ca. 47uF (Type MLCC) bruges meget. Der er ingen data på dem, så man kan ikke se deres kapacitet, og de er hyppigt årsag til kortslutninger. Ofte sidder de parallelt med en masse andre kondensatorer af samme type og mange andre komponenter. I f.eks. de nye fjernsyn har de snart erstattet elektrolytkondensatorer på hovedprintet. Desuden er printet spækket med flere switch mode strømforsyninger i miniatureudgave og flere mikroprocessorer. Ofte er et nyt modul nødvendigt. DEt indeholder stort set hele fjernsynet, bortset fra hovedstrømforsyningen, display og baggrundsbelysning og koster ofte 2000Kr. Så ryger det hele ud, selv om det har kostet mange penge og er få år gammelt.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten
Mest læste om Produktion

Sikkerhedsstyrelsen: »Vi kan ikke vejlede nogen i at sidde og klippe i en støvsugerpose eller kaffefilter«

PLUS.
6 Kommentarer

Nu er der masker nok: Leverandører melder sig klar til mundbind i offentlig transport

PLUS.
15 Kommentarer

Ændrer kurs: Nu anbefaler Sundhedsstyrelsen masker i kollektiv transport og store forsamlinger

27 Kommentarer